Madservice

Kontakt Visitationsenheden, hvis du er interesseret i at få madservice.

Frit valg af leverandør

I Herning Kommune er der tre leverandører, du kan vælge imellem, hvis du er visiteret til madservice.

Læs mere om Det Danske Madhus.

Læs om Dit lokale køkken - Madservice Herning.

Læs og T.K.C. MAD.

Se mere om leverandørerne via link til deres egen hjemmeside. 

Du skal fortælle Visitationsenheden hvilken leverandør, du vælger.

 

Kvalitetsstandard for madservice

Se kvalitetsstandarden for madservice under fritvalg

Hvem kan få madservice?

Hvis du ikke selv er i stand til at lave mad, kan du få hjælp via kommunens madserviceordning. Det er en forudsætning, at du ikke selv kan udføre opgaven på grund af:

  • midlertidigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer
  • eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer

Kommunen skal foretage en konkret vurdering af din samlede situation.

Der skal ske en løbende revurdering af hjælpen, således at den tilpasses efter dine behov.

Kommunen skal hvert år beskrive sine kvalitetskrav til madserviceordningen i en kvalitetsstandard. Du kan få flere oplysninger om din kommunes konkrete madserviceordning hos kommunen.

Hvad koster madservice i eget hjem?

Du skal højst betale 61 kr. (2024) for en hovedret, når du får madservice efter servicelovens § 83 i eget hjem. Der kan også være tale om madserviceordninger, hvor du kan afhente maden eller spise den hos madserviceleverandøren, på et dagcenter eller lignende.

Hvis du vil klage

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse om madservice, skal du klage til kommunen inden fire uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden fire uger, fra klagen er modtaget.

Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, sender kommunen din klage videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

Kontaktinfo

Visitationsenheden
i Sundhed og Ældre
Bethaniagade 3 B
7400 Herning
Tlf.: 96 28 44 60

Åbningstider
Mandag - torsdag:
8-10 og 12.30-14
Fredag: 8-12

Udenfor Rådhusets åbningstid besvarer Rehabiliteringscentret opkaldene (kun ved akut behov).

Post sendes til Torvet 5,
7400 Herning

Mail: visitator.sec@herning.dk

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.