Græsslåning i kommunen

Luk alle
Åben alle

Hvorfor sparer kommunen på græsslåningen?

Vi har vurderet, at en del af kommunens rabatter og grønne områder kan nøjes med færre klipninger uden de helt store konsekvenser.

Som udgangspunkt er det planen at spare 700.000 kroner på græsslåning fra 2024 og frem.

Det er klart, at du  vil kunne se en forskel, hvis et grønt område bliver slået sjældnere, men vi forsøger i første omgang at komme i mål med besparelserne ved at skære ned på klip af rabatter og nogle af de grønne områder, der i forvejen har stisystemer og ikke bliver brugt til rekreative formål.

Sagt med andre ord - du vil stadig komme frem til bænke, træningsanlæg og legepladser. Her klipper vi, som i altid har gjort.

Formålet er selvfølgelig at spare penge, men det spiller også ind på beslutningen, at biodiversiteten på de grønne områder får bedre levevilkår, så vi forhåbentlig oplever bedre trivsel hos planter og insekter.

Hvordan sparer vi penge?

Der er overordnet set to måder, hvorpå vi kan spare penge ved græsslåningen.

  1. Vi klipper knap så ofte
  2. Vi sørger for, at slåmaskinerne har en god plan, så de kan køre flere steder i samme område. Vi reducerer med andre ord transporttiden af maskinerne.

Hvordan gavner færre græsklipninger biodiversiteten?

Både dyr og planter får gavn af færre klipninger.

  1. Højere plantemangfoldighed: Når græsset og vegetationen får lov til at vokse mere naturligt, giver det plads til forskellige plantearter. Dette skaber et rigere levested for insekter, fugle og små dyr.

  2. Blomstrende planter og urter: Når græsset får lov til at blomstre, tiltrækker det bier, som er afgørende for bestøvning af blomster. Dette fremmer også biodiversiteten.

  3. Skjulesteder for dyr: Højt græs og uklippede buske giver skjulesteder for smådyr som pindsvin, egern og fugle. Disse områder fungerer som levesteder og ynglepladser.

Hvor kan vi opleve ændringer? (kort)

Her ændrer vi ikke klipningen

Der er en række steder, vi ikke ændrer på græsslåningen.

Det gælder følgende steder:

  • idrætsarealer
  • skole- og institutionsarealer 
  • grundejerforeningsarealer på kommunalt areal

Her kan du se ændringer

For de fleste vil den største forskel kunne ses på kommunens rabatter, som ikke vil blive slået så ofte. Her kommer græsset til at blive længere, og beplantningen vil med tiden blive mere forskelligartet.

Du vil også kunne se en forskel på en del af vores grønne områder, som bliver nedjusteret.

Klik ind på kortet og se, hvordan græsset fremover bliver slået i dit område.

Se vores kort over græsslåning

Sådan bruger du kortet:

Zoom langt ind på kortet, så du rigtig kan se farverne.

Så kan du nemmere afkode de forskellige niveauer for slåning.

Beskrivelse af græstyper
Græstype Klipninger Beskrivelse Billede
Brugsgræs (BG) 1 gang om ugen

Brugsplæner findes i haver, parker og kan anvendes til ophold, leg og boldspil. Brugsplæner har typisk stor slidstyrke og brugsværdi.

Græsflade (GF)

1 gang om måneden

Græsflader er typisk udfyldningsarealer, hvor der kun er lidt slid og der ønskes et ensartet udtryk. Græsflader kan udnyttes til ekstensivt friluftsliv og aktiviteter.
Fælledgræs (FG) 1 gang hvert halve år Fælledgræs er en grov græstype, som findes i større parker, byggemodninger og naturområder, hvor der ønskes ekstensiv drift. Der er udbredt færdsel og publikumsadgang på fælledgræs, som ikke er egnet til boldspil. Dette omfatter også oversigtsarealer.
Naturgræs/Vildgræs (VG) 1 gang om året Vildgræs findes på ekstensive arealer, langes veje, ved parker, boligområder, hvor aktivitet ikke er foretrukken.
Blomstereng (BE) Klippes ikke Blomsterengen er en ekstensiv beplantning af blomstrende urter og græsser. Elementet anvendes hvor der ikke ønskes færdsel udbredt på arealet. Floraen understøtter biodiversiteten og kan fungere som spredningskorridor. Blomsterengen vil typisk være etableret i vejrabatter, rundkørsler, på skråninger og i byens parker.
Rabat by (BGB) 1 gang om året Rabatgræs er groft, mellemhøjt til højt græs, der anvendes hvor der ikke stilles æstetiske krav til udtrykket. Rabatgræs anvendes langs veje og stier.
Rabat land (BGÅ) 1 gang hvert halve år Rabatgræs er groft, mellemhøjt til højt græs, der anvendes hvor der ikke stilles æstetiske krav til udtrykket. Rabatgræs anvendes langs veje og stier.

 

Er du utilfreds med græsslåningen?

Det er vigtigt at sige, at denne besparelse er en proces. Vi bliver sikkert klogere i løbet af det første år, og der vil formentlig blive lavet ændringer i vores græsslåning.

Vi hører gerne fra dig, hvis du har feedback til græsslåningen - positivt som negativt.

Du kan sende din feedback via Giv et praj. Det kan gøres via vores hjemmeside eller app'en "Giv et praj - Herning Kommune", som du finder i din App Store eller Play Butik. Det er gratis. 

Når du bruger din mobil til at give os et praj lige der, hvor du opdager problemet, får vi en præcis placering og et billede af problemet.

Giv et praj

SEND ET PRAJ

Har du feedback til græsslåningen?

Så send os dit praj