Tidligere pop-up gåruter

Herning Kommune har rigtig meget skøn natur at byde på og borgerne bruger den flittigt til gå- og løbeture, men det kan hurtigt blive de samme ruter igen og igen. Vi kan hjælpe med at bryde dine vaner, for vi laver flere gange om året nye pop-up gå ruter.

Bevæg Dig For Livet og nogle af de lokale foreninger har lavet disse pop-up gåruter med inspiration til at komme ud i det smukke, midtjyske landskab, men vi vil også rigtigt gerne have dit bidrag, hvis du kender til et område, hvor det er oplagt at lave en pop-up gårute. Har du en god idé, så kontakt os meget gerne.

Her på siden kan du se tidligere ruter. Du kan også finde link til de nyeste ruter.

Bemærk at tidligere ruter ikke længere er markeret med flag, men du kan sagtens gå ruterne ud fra rutebeskrivelserne.

Luk alle
Åben alle

Haderup og omegn - 3,5 km eller 6,8 km

3,5 km

Startsted og parkeringsplads ved Haderup Kultur- og idrætscenter, Nygade 9, 7540 Haderup.

Den korte rute kommer mest til at foregå i byen og i lidt skov. Her er der mulighed for at se Haderis å igennem skoven, og du kommer også igennem en anden skov, der fører ud til Spejderhuset med den fine shelter- og bålplads. Det er desværre ikke muligt for at komme ned og gå langs åen, da der nogle steder er meget ufremkommeligt.

Se kort her - 3,5 km  

6,8 km

Når du går den lange tur, kommer du omkring Haderis å, der bugter sig smukt i engen. Her er der mulighed for at se den fine storkerede, der blevet lavet i foråret, men hvor storken glemte at kigge forbi. Ruten er i et varieret terræn på asfalt og grusvej og der er mulighed for at få pulsen op. Du kommer til at gå lidt i skov og kommer forbi Spejderhuset med den fine Shelter- og bålplads.

Se kort her - 6,8 km

God tur!

Holtbjerg Sø og Knudmosesøerne - 4 km eller 6 km

Søerne ligger ret centralt i Herning, tæt opad Knudmosen. Der er også gode forbindelser til Birk, Gjellerup og cykelstien til Viborg (Alhedestien). Holtbjerg Sø er en badesø, så tag badetøjet med, hvis det er varmt.

Man ser ofte søerne fra motorvejen, men der er ikke så mange, der har gået rundt om dem.

I parkerer ved nordsiden af Holtbjerg sø, ved badestranden eller på vestsiden af asfaltvejen lige omkring stranden. I kan søge Holtbjerg badesø i Googlemaps, det viser jer hen til parkeringen.

Link til parkering i googlemaps 

4 km

På den korte rute på cirka 4 km går du rundt om Holtbjerg Sø og går langs den vestlige side af Knudmosesøerne.

Se kort - 4 km

6 km

På den lange rute på cirka 6 km går du ligeledes rundt om Holtbjerg Sø, men tager hele vejen rundt om Knudmosesøerne ned forbi vandskiklubben.

Se kort 6 km

Vær opmærksom på, at du på begge ruter kommer til at gå gennem en tunnel under motorvejen, så det er en god idé at tage en telefon eller en lommelygte med til at lyse med, hvis det er mørkt.

Begge ture giver mulighed for at komme ud i nogle ikke særligt besøgte naturområder tæt på Herning. Området er en sjov blanding af søer, natur, motorveje og jernbanen.

God tur!

Fuglsang Sø - 4,7 km

Du skal blot følge stien rundt om søen. 

Se kort med 4,7 km rute her

God tur!

Fasterholt - 3 km eller 6 km

Bemærk at de to ruter starter forskellige steder. 

3 km

Start er ved Meldgård sø. Drej ned ad Enighedsvej, 7330 Brande og drej til venstre i T-krydset mod Meldgård sø. Der er mulighed for at parkere nede ved søen.

Ruten starter ved Meldgård sø og fortsætter langs søen igennem skoven. Ruten følger en snoet sti igennem skoven indtil man når ud på en grusvej, som fører en hen til baneparken, igennem lidt skov og natur. Ruten fortsætter ind til Fasterholt by og langs byens hovedvej. Herefter kommer man tilbage til en grusvej, som ligger lige op ad hundeskoven. Man slutter tilbage ved start/målstedet ved Meldgård sø, hvor der er borde-bænkesæt, hvor man kan slappe af efter gåturen og nyde den flotte natur og den smukke sø.  

Se 3 km ruten her

6 km

Start er ved Udsigtspunkt Søby P, Arnborgvej 36, 7330 Brande. Her kan du parkere.

Ruten er en dejlig gåtur på godt 6 km. rundt om blandt andet Meldgård sø, som er en af de største brunkulssøer. Gåruten følger en velholdt grusvej hele vejen, hvilket giver mulighed for at tage barnevogn eller klapvogn med til de små. Langs ruten er en blanding af skov, sandvolde og flade marker. Man kommer til at opleve dejlig natur langs hele ruten, som desuden starter og slutter ved et etableret udsigtspunkt. Man skal ikke snyde sig selv for den storslåede udsigt udover brunkulssøer, skov og marker fra toppen af udsigtspunktet - det er alle trappetrinene værd når man når toppen. Her er der et borde-bænkesæt, hvor man kan tage sig et velfortjent hvil, imens man nyder udsigten. 

Se 6 km ruten her

God tur!

Sdr. Felding - 4 km eller 9 km

De to ruter starter ved Brugsens have, Bredgade 25, 7280 Sdr. Felding.

4 km

Ruten er cirka 4 km og starter og slutter ved Brugsens Have. Den går rundt i Sdr. Felding by, langs skønne Skjern Å, forbi kirke og børnehave, inden man rammer Præsteskoven med skovlegepladsen ved Halmhuset. Her er der borde/bænke, shelters, toilet og plads til leg. Turen går videre igennem den vildtvoksende Præsteskov til land-art stykket "De 4 Hjertekamre" der ligger med smuk udsigt over Skjern Å og Åparken. Her går fårene frit, så pas på hvor du træder.

Stien går videre langs boligkvarter og marker. Er du heldig, så har en Nederbygårds smukke heste fået et føl, som løber på marken. Ruten krydser igen Skjern Å og bugter sig ned over et grønt område. Resten af turen går du på fortov tilbage gennem byen, hvor du slutter af med igen at krydse livlige Skjern Å. Turen slutter ved Brugsens Have, hvor der er borde/bænke og en fin legeplads.

Ruten kan kappes en smule af, så den er barnevognsvenlig.

Se kort her - 4 km

9 km

Ruten er cirka 9 km og går på trampestier, grus- og markveje. Vi starter og slutter ved Brugsens Have i Sdr. Felding. Turen starter med at gå ned forbi byens lægehus og videre til stråtækte Nederbygård, hvor man drejer til venstre ad den asfalterede sti. Når man har krydset Skjern Å går turen ned ad en lille skrænt og herfra følger man åen et godt stykke vej på en trampesti. På våde dage, kan stykket være lidt fedtet, men her er smukt! Når man går her, forstår man, hvorfor lystfiskerne ynder at gå og fiske langs åen.

Trampestien ender i den yderste del af Sdr. Felding, hvor man krydser vejen og går ind i Elkjær Plantage. I skovens dybe stille ro kan du nyde duften af skovbund, grantræer og måske er du heldig at se et dyr derinde. Vi fortsætter langs et læhegn op mod en af de nu nedlagte minkfarme og videre ud på landet. Her går vi langs mark og lyngområde i retning af Svanholm Sø. På Blåbjergvej kommer man forbi det særlige øko-halmhus, som blev bygget af Steen Møller.

I dag bor familien Skovkonge i huset, og hvis du er heldig kan du fra vejen se familiens løbeænder og høns boltre sig i det skovlignende område omkring huset. Ved vejen ind mod Svanholm Sø stikker ruten ind gennem skoven på en trampesti, som ender ved en hyggelig skovlegeplads. Ved søen er der bålplads, shelters, legeplads og toiletter. I løbet af foråret har et svanepar vogtet over det, som vi tror er æg. De har haft rede på en lille ø ude midt i søen. Måske ser du dem. Ved søen kan du udbygge turen med de cirka 2 km trampesti, der er rundt om søen. Turen går herefter væk fra søen ind gennem skoven. Hold øje med området til højre. Her går rideskolens heste nemlig i folden. Efter at have gået langs vejen et lille stykke (pas på her!) krydser I ind på Vesterbjergevej og tilbage til Elkjær Plantage. Tilbage i byen går turen ned gennem et boligkvarter og tilbage til Brugsens Have, hvor der er borde/bænke og en fin legeplads.   

Ruten kan forlænges med knap 2 km, hvis man går på den afmærkede sti rundt om Svanholm Sø.

Se kort på den 9 km her

God tur!

Sunds - 5,5 km eller 10,6 km

Begge ruter starter fra Sunds GF Huset på Skivevej 42. Der parkeres cirka 200 m. nord for GF Huset på den offentlige parkeringsplads ved Sejlklubben, Vestersøvej 4.

Der forefindes toiletter ved Sejlklubben.

Sunds Sø ruten 5,5 km

En flad rute på grusvej, stier samt fortove. Ruten er en tur rundt om Sunds sø, som er Danmarks største hedesø på 127 ha.

Ruten går igennem helårsbeboelse og sommerhusområder - offentlige områder hvor der er mulighed for at komme helt tæt på søen og evt. nyde en kop kaffe og en badetur i den rene og friske sø - enten i den nordøstlige del af søen eller ved Søgården.

Der er offentlige toiletter ved henholdsvis sejlklubben og det nordøstlige offentlige areal.

Se kort 5,5 km her

Sø- og byruten 10,6 km

Ruten går fra GF Huset ind mod Sunds, hvor man går forbi Sunds Kirke på højre hånd og et offentligt areal på venstre hånd.

Turen går gennem bymæssig bebyggelse til Søgården, videre gennem et offentligt område. Hele området er under renovering og fornyelse. Turen fortsætter ad grusstier til Viborgvej, som krydses - PAS PÅ TRAFIKKEN. På den anden side af Viborgvej følger vi den nedlagte jernbanestrækning fra Herning til Viborg.

Jernbanen blev nedlagt i 1977 og blev til cykel- og vandresti - Alhedestien - i 1995.

Før stien krydser Sundsvej/Ilskovvej, kan man se resterne af den gamle station i form at et pigstensområde.

Sundsvej/Ilskovvej krydses via fodgængerovergangen til Kjærgårdsvej forbi FDF`s kredshus videre til Hollingholtvej, hvor vi går til højre ind på en trampesti langs byens udkant.

Dernæst kommer vi til Troldeskoven, som blev plantet i 90'erne som et borgerprojekt. Her ligger en shelterplads med toilet. Derfra videre forbi Skalmejeskolen og gennem det nyeste boligkvarter, forbi 2 små søer og derfra via trampestier tilbage til Sunds GF Huset.

Se kort over de 10,6 km her

God tur!

Snejbjerg - 1,8 km eller 4,8 km

De to ruter starter i Sparekasseplantagen, Snerlundvej i Snejbjerg. Begge ruter starter ved madpakkehuset midt i plantagen, hvor der også er parkering.

Ruterne er ikke egnet for barnevogne og gangbesværede.

1,8 km

Ruten foregår i plantagen. Der er masser af fugleliv og er du heldig, kan du se andre dyr. 

4,8 km

Ruten går gennem plantagen mod vest, fortsætter af Snerlundvej, drejer til venstre af en markvej, og lige før gården, drejer man til højre (her kan man være heldig at se heste). Følg så flagene langs markskellet (gå ikke i kornet) til Solskovvej. Følg Solskovvej cirka 800 m., hvorefter man drejer til venstre ind i plantagen igen. Ruten slutter ved madpakkehuset. 

Se kortet over Snejbjerg ruterne på 4,8 km her

God tur!

Lind - 3,9 km eller 6,9 km

Husk praktisk fodtøj, da ruterne er på stier i natur og skov. Hvis der medbringes hunde, skal de holdes i snor.

Begge ruter starter og slutter på Tavlundvej 5, 7400 Herning syd for Lind. Der er en midlertidig parkeringsmulighed ved startstedet.

Rute på 3,9 km i grønt område og Rind plantage 

Start på Tavlundvej og vi går i grønt bælte mod nord langs Lind Hovedgade. Derefter til højre i grønt bælte langs villakvarter og igen til højre passeres den nye klimasø ned mod rideskolen. Retur på Tavlundvej drejes til højre og kort efter til venstre ind i Rind plantage. Her fortsætter turen rundt på skovstier og slutter ved startstedet på Tavlundvej.

Rute på 6,9 km i Rind plantage 

Start på Tavlundvej og vi går mod syd langs Skærbækvej, der krydses efter cirka 500 meter. Ruten fortsætter på skovstier ned til Rind Plantagevej, der følges op til Rind kirke. Her drejes mod syd ned ad kirkestien. Kort før Fjederholt å følges sti til venstre langs åen. Ved åbent areal drejes til venstre op mod Rind Plantagevej og over til nye huse, hvor der følges en grussti langs åen. Herefter retur til Rind Plantagevej ved lille klimasø. Der forsættes mod øst, hvor Skærbækvej krydses. Efter cirka 100 meter drejes til venstre ind i skoven og fortsætter på stier om til Skærbæk sø og Højskolen Skærgården. Vi går langs søen på nordsiden og fortsætter mod nord ad skovstier og slutter ved startstedet på Tavlundvej.

God tur!

Skarrild - 4 km eller 5,7 km

Parkering og start for begge ruter er som udgangspunkt på Kirkepladsen i Skarrild, Kirkepladsen 1A, Skarrild, 6933 Kibæk. Det er også her, du finder turistkontoret i Skarrild.

Da det er kirkens parkeringsplads du benytter, vil vi bede dig respektere, at der skal være plads til kirkens gæster, når der er kirkelige handlinger.

Der er offentligt toilet ved indgangen til turisthuset.

Ruterne er lavet i samarbejde med Skarrild Borgerforening.

Birkestierne 4 km

Besøg Akvædukten, som ligger for enden af Dalgasstien, der løber langs med kanalen, og som starter lidt syd for købmanden. Akvædukten er, så vidt vi ved, den eneste i Danmark. Den blev anlagt i 1950, da en tidligere jordvold og trækasse over Lustrup bæk skyllede væk under et voldsomt uvejr i 1949. Den fører Dalgaskanalen over bækken, som risler stille nogle meter nede. Akvædukten eller "Kassen" som den bliver kaldt, var tidligere et yndet sted for byens børn at bade om sommeren.

Følg Søndergårdsparken tilbage til Hovedgaden, bliv på samme side, gå ned af en trappe og langs med Skjern å modsat side af Hovedgaden som Kanopladsen. Her vil du senere gå langs med et gammelt stykke håndgravet kanal, der dog er afskåret og hvor der ikke længere løber vand.

Her vil du finde den første bænk på turen. Følg ruten som vil føre dig til den første birkesti. Trampestien vil føre dig gennem forskellige nyere plantede skove, lyng og videre til en skovsø. Birkestierne fremkommer ved, at der i 2009 blev plantet egeskov, hvor ammetræerne her er birketræer og fyrretræer. Disse skal hjælpe egetræerne til at vokse op. Nu kan vi så følge birketræerne på stierne, og nyde deres hvide stammer. Hvis du følger ruten, vil du komme til et lyngstykke ved at krydse Nr. Karstoftvej. Lyngen bliver plejet, så der ikke skyder nye små træer op og skygger for lyngen, dog er der stadig nogle få større træer på stykket. Hvis du ser godt efter, kan du se nogle huller, det er fra dengang grus blev gravet med håndskovl. Når du fortsætter langs med lyngstykket, kommer der en skovvej, den følger du til venstre over Nr. Karstoftvej. Kort efter skal du igen gå til venstre langs med et skel på højre side. Her kan du se efter veksler fra rådyrene. Der hvor de har deres veksler, har de ædt af træerne, så de faktisk kan holde dem nede, til det kun er små buske.

Nu kommer du til shelterpladsen, hvor der er gravet en sø i 2010. Her er der også bænke. Her kan du parkere med autocampere som medlem af Pintrip. Følg ruten og du vil gå gennem skoven til du bliver ledt mod vest til den sidste Birkesti. Her vil du finde en bænk, hvor du kan nyde synet ud over markerne, inden du vil komme tilbage til Nr. Karstoftvej og Hovedgaden.

Se kort Skarrild ruten her

Skjern å og Røverstuen 5,7 km

Fra Kirkepladsen går du mod syd ned over Skjern Å, og ved Kanopladsen går du igennem klaplågen og følger den trampede sti langs åen. Du vil på ruten gå mellem får og heste og opleve Skjern Å i sit naturlige leje. Her er du gæst på lodsejerens private ejendom. Pas på naturen og husk at holde hunden i snor og tage dit affald med dig. Sporet kan delvist være trampestier.

Sporet følger kanten af det lyngklædte hedeområde. Den 40 meter høje Bonus-vindmølle på heden er rejst af Danmarks Lærerforening i 1995. På heden nær skrænten til Skjern Å er der spor af to historiske fårefolde, som skulle værne fåreflokken om natten. Digerne omkring de to folde blev lavet af lyng og hedejord. Turen langs åen kræver passage af stejle skrænter. Gangbesværede kan i stedet følge skovvejen.

Engene er opstået ved lang tids høslæt og afgræsning. Ved åen er der vådområder, som har stor betydning for fugle, padder og sommerfugle. Uden afgræsning vil engene på få år vokse til med fyr, gyvel og tjørn samt træer og buske.

Røverstuen er blot en af mange røverstuer i det vestjyske. Til mange af stuerne knytter der sig sagn om røvere, der lå på lur efter de vejfarende. Sagnene har som regel ikke så meget på sig, men er ofte et folkenavn, der knytter sig til hulninger i landskabet. Hulningerne er fremkommet ved at lyng og morlaget havde været brændt af, så vind kunne blæse det løse sand væk fra hedebankerne.

I skoven kan du høre og se mange forskellige fugle: solsort, sangdrossel, dompap, musvit, blåmejse, sumpmejse, bogfinke, grønirisk, gærdesmutte, fuglekonge, gransanger, løvsanger, havesanger, skovdue, skovskade og stor flagspætte. På de åbne strækninger kan du møde gulspurv, hvid vipstjært, sanglærke, landsvale, vibe og skovpiber. Det er jævnligt muligt at se overflyvende fiskehejrer og musvåger. 

Se kort på 5,7 km her

God tur!

Gullestrup - 4 km eller 7,5 km

Begge ruter starter ved Gullestrup Kirkes parkeringsplads, Løvbakkevej 9, Gullestrup, 7400 Herning. Benyt venligst så vidt muligt den øverste del af parkeringspladsen ved kirken og giv plads til kirkegængere søndag mellem klokken 10-11.

4 km

Ruten går fra kirken op over sportspladsen og med en sti over og følger en hyggelig skovsti langs Trælundvej. Ved asfaltvejen drejes hurtigt tilbage på en anden skovsti, som følges et stykke rundt om Bøgens Kvarter forbi en hundeskov. Derefter drejer man ind på en sti i Bøgens Kvarter og går rundt om kvarteret og føres forbi Overgård og derfra går man ned gennem et nyanlagt skovområde med mulighed for at tage en pause i en hængekøje eller prøve balancen og styrken af. For enden af skovstykket drejer man rundt og følger cykelstien op til Løvbakkevej og er så tilbage ved kirken.

Turen kan gås med barnevogn, men der er et par steder i skoven, hvor det er lidt blødt. 

Se et rids af ruten her

7,5 km

Ruten går fra kirken, ned langs cykelstien mod Herning og op på broen ved Lyngens Kvarter. Man går langs bygaden og kommer derefter ned af trapperne og følger fortovet langs med boligområdet over mod et skovområde. Her følges en sti i grønne omgivelser, som går rundt om byen og derefter krydses vejen og turen går over på de store bakker i det nordlige Gullestrup. Nu går turen via stisystemer i skoven over mod grusvejen, som fører op mod Løvbakkerne. Herfra begynder turen tilbage igennem løvskoven og ender igen ved kirken.

Turen er ikke velegnet med barnevogn eller for gangbesværede. 

Se et rids af den store rute her

God tur!

Aulum - 3,8 km eller 7,3 km

Begge ruter starter ved Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, 7490 Aulum.

Tved rundt ruten - 3,8 KM

Fra startstedet i gårdhaven ved Aulum Fritidscenter drejer man til venstre ad stien bag om kirkegården mod nord, drejer til højre ved asfaltvejen til Tvedvej og følger denne indtil grusvejen til højre til nummer 4, 6 og 8. Drej derefter til højre mod nummer 4 og ved ejendommen følger du stien til højre omkring bygningerne, og herefter stien til Grønbækparken. Fortsæt nu med stien langs læhegnet til fodboldbanerne og til højre over bækken og videre til Aulum Fritidscenter.

Turen er barnevogns- og handicapvenlig, dog kommer man på grusvej.

Skjerk plantage ruten - 7,3 KM

Denne tur er for dem, der gerne vil ud i skoven.

Fra startstedet i gårdhaven ved Aulum Fritidscenter drejer du til venstre ad stien bag om kirkegården mod nord, derefter drejer du til højre ved asfaltvejen til Tvedvej og holder til venstre ad Kulvej - forbi rensningsanlægget. Herefter følger du stien forbi solcelleanlægget til Skjerkvej og videre til venstre ad Skjerkvej til Feldborgvej. Pas på trafikken.

Turen går videre til højre ad Feldborgvej cirka 40 meter og krydser over til markvejen og følger denne til skoven. I skoven møder du en oversigtstavle. Her holder du til højre og følger herefter de røde afmærkede pæle, indtil du igen er tilbage ved oversigtstavlen. Drej til højre og følg den samme rute indtil du kommer til Feldborgvej. Ved Feldborgvej følger du trampestien langs højre side af vejen ind til Aulum. Ved Lergravvej går du lige over og hen over græsset og drejer til venstre ad stien og igen til venstre gennem tunnellen. Følg nu stien bag om kirken til du er fremme ved Aulum Fritidscenter igen.

God tur!

Arnborg - 3 km, 4,7 km eller 6,6 km

Alle ruter starter og slutter ved pavillonen midt i byen - Skjernvej 17, som man ikke kan undgå at se, når man kører gennem byen. På alle ruter er der bænke, hvor man kan holde en pause. Vi vil blive glade, hvis folk har lyst til at dele billeder på Instagram med #arnborggaar

3 km - Arnborg Anlæg

Turen går rundt i Arnborg Anlæg, hvor man hovedsageligt går på grusvej og stier. Ruten er noget kuperet, men man kan sagtens gå rundt. Den er dog Ikke velegnet til gangbesværede. Man kommer forbi en legeplads, søer og vandløb. Ved Gededammen er der mulighed for at holde en pause. Ruten går forbi plejehjemmet, hvor der er dyr, man kan hilse på.

Se 3 km ruten på kort her

4,7 km - Kirkestien

Man kommer man forbi Arnborg skole, fritidshjem og plejehjemmet, hvor der er dyr, man kan snakke med. Ruten starter på asfalt og man kommer forbi Arnborg Kirke og Hjemstavshuset, inden man for alvor kommer ind på kirkestien. Her går man langs Rind Å og turen går ind i Arnborg anlæg.
Ved gededammen er der mulighed for at holde en pause.

Se 4,7 km ruten på kort her
 

6,6 km

Turen går først forbi plejehjemmet og skolen, krydser tværs igennem byen, gennem en lille skov i byen, hvor der er legeplads og svævebane. Man går ud af byen mod Birkebæk plantage og drejer til venstre af Høgildgårdvej. Derfra går man gennem skoven og forbi det gamle stemværk, hvor åen deler sig. Videre går man langs åen og krydser åen på den nye bro, lige inden man igen går ind i Arnborg by.

Se 6,6 km ruten på kort her

God tur!

Præstbjerg - 2,5 km eller 4,2 km

Kør til parkeringspladsen ved Præstbjerg Naturcenter. Adresse Klejnstrupvej 2, 7550 Sørvad. Her er der gode parkeringsmuligheder.

Naturen omkring Præstbjerg Naturcenter er storslået. Her er bakkede hedeområder, egekrat, smukke udsigtspunkter, små skove og smukke søer. Den nærliggende Præstbjerg Plantage ligger lige vest for hovedvej 11 og er også et besøg værd. Tæt ved centret er der en legeplads, overdækkede madpakkehuse, bålsteder med grill, borde, bænke samt toiletter, der frit kan benyttes. Rundt på ruten er der bænke og borde, så tag ud og nyd naturen og nyd jeres formiddagskaffe, frokost eller eftermiddagskaffe på ruten.

Rundt om Præstbjerg Sø 2,5 km

Ruten er en handicapvenlig rute der kan gennemføres i kørestol. Du kommer rundt om det meget naturskønne område rundt om Præstbjerg Sø. Start ved Præstbjerg Naturcenter.

Rundt om Præstbjerg Hede 4,2 km

Du kommer rundt om det meget naturskønne Præstbjerg Hede. Herudover passerer du Præstbjerg Sø.

Samlet kort over Præstbjerg Hede - kombination af ruter

Der er mange afmærkede stier i området. Det er muligt at kombinere dem, så man kan gå en lang tur rundt i det naturskønne område. Alle ruter er afmærkede med farvede pile.

God tur!

 

Kibæk - 4 km, 6 km eller 9 km

Du kan vælge mellem 3 ruter, som alle starter fra Kibæk Krydsfelt, Velhustedvej 12, 6933 Kibæk, hvor der er gode parkeringsforhold. 

By-ruten 4 km

Du går rundt i Kibæk på asfalt, fortove og stier. Ruten kommer blandt andet forbi plejehjemmet, stationen og hovedgaden. Den kan gennemføres om aftenen, da ruten er oplyst. Turen er velegnet for gangbesværede.

Se by-ruten her

Skydebane-ruten 6 km

Asfalt, fortove, grusveje og skovbund i let kuperet terræn. Ruten går ud af byen på sti langs Vorgodvej, forbi hundeskoven og rundt om skydebanen og den omkringliggende plantage, inden den igen går ind mod Kibæk med Fjelstervangvej.

Se skydebane-ruten her

Hareskov-ruten 9 km

Asfalt og grusveje og stier. Ruten går ud af Velhustedvej, forbi de nye boligkvarterer, over jernbanen og ind i Hareskoven. Efter en lille tur ind i Hareskoven går turen ind mod Kibæk i udkanten af skoven hele vejen tilbage.

Se Hareskov-ruten her

God tur!

Stakroge - 4 km, 8 km eller 18 km

De starter alle ved Stakroge Beboer- og Kulturhus, Stadion Allé 3 i Stakroge. 

4 km

Ruten går forbi den gamle station og følger jernbanesporet og går bag om Ilderhede kirke. Derefter går du gennem skov og kommer til Kratbanke og via skovstien forbi den gamle skole.

Næste stop er ved shelters og bålhytte, hvor en forfriskning eventuelt vil kunne nydes. På det sidste stykke tilbage passerer du det gamle stadion, som i 2021 bliver forvandlet til Frugt- og Faunapark.

8 km

Ruten går forbi den gamle station og følger jernbanesporet og går bag om Ilderhede kirke. Derefter går du gennem skov og kommer til Kratbanke og via skovstien forbi Den Gamle Skole og Stakroge Fiskesø. Derfra går du videre ad mosestien (den gamle mælkerute til mejeriet). Turen fører dig igennem åbent landskab og ind i Stakroge by og tilbage til startpunktet.

18 km

Turen er for de mere erfarne og der er mulighed for at benytte toiletter. 

Alle ruterne kan gennemføres på cykel og med barnevogn.

Se mere detaljeret info om ruterne og kort her

God tur!

Brydningstiden og "Sindings bjerge" - 2 km, 4 km, 9 km, 12 km eller 18 km

Brydningstiden

I samarbejde med Sinding-Ørre Borgerforening inviterer vi dig ud til det nye kulturprojekt, som kaldes "De fire hjørnesten - Brydningstiden."

Brydningstiden dækker over flere ruter på 2 km, 9 km, 12 km og 18 km og kan benyttes af gående og cyklende. Alle ruter er markeret med skilte, og undervejs er det muligt at lytte til lydhistorier, hvor nogle af Ørres afdøde personligheder "lægger stemme" til fortællingerne. Blandt dem er gårdejer og forfatter Konrad Understrup, præsten Enevold Terkelsen og Johanne Tygesdatter fra fattigkolonien i Sammelstedby.

Startsted: Lokalhistorisk Arkiv Sinding-Ørre, Ørre Byvej 83.

Om projektet

Brydningstiden er første etape af kulturprojektet "De fire hjørnesten" og er anlagt i samarbejde mellem Sinding-Ørre Borgerforening, Lokalhistorisk Arkiv Sinding-Ørre, Herning Kommune, KOMO A/S, historiker Charlotte Lindhardt og Museum Midtjylland samt velvillige, private lodsejere.

Brydningstiden dækker perioden 1870 til 1900, hvor Ørre sogn undergik store forandringer. I 1870 var Ørre et fattigt hedesogn med store forskelle mellem de fattige i fattigkolonien Sammelstedby og de rige gårdmænd langs åerne. De religiøse retninger med grundtvigianere, indremissionærer og dømmere stod stærkt mod hinanden og var blandt andet årsagen til, at Ørre inden for én uge i 1889 fik både forsamlingshus og missionshus. Samtidig var det en tid, hvor St. St. Blicher allerede havde skrevet om Kjeltringeballet, og hvor Evald Tang Kristensen stadig gik rundt og indsamlede sagn, folkeeventyr og viser.

Der var mange gode kræfter til stede, blandt andet præsten Enevold Terkelsen, afholdsapostelen Ole Nielsen Nygaard og skolelæreren Iver Holmgaard, som prægede egnen med nye foreninger, foredrag og oplysning. Omkring 1900 var Ørre et forandret sogn. Heden var ved at blive opdyrket, der var kommet plantager, og ungdommen havde opdaget muligheden for uddannelse og social mobilitet.

"Bjergene i Sinding" - en natursti

"Bjergene i Sinding" er en cirka 4 km natursti, der går igennem et meget smukt landskab med bakker, dale, skov, mose, marker og enge.

Se 4 km ruten

Geologisk set ligger Sinding på den østlige kant af Skovbjerg Bakkeø, som dannedes under den forrige istid for mere end 100.000 år siden.

Navnet "Bjergene i Sinding" er valgt, fordi det vrimler med gamle stednavne, som ender på "bjerg", "høj" og "dal"

Anbefalet startsted: Søvndalvej mellem de to fodboldbaner.

Tag familien med på spændende gåture i natur, kultur og historie.

God tur!

Ruten fra Knudmosen - 1. - 7. april 2022

Ruterne vil være mærket op fra fredag 1. april 2022 klokken 7 til torsdag 7. april 2022 klokken 18.

Du kan vælge mellem en tur på 4,2 km eller 6,6 km.

Parkering og start er som udgangspunkt fra parkeringspladsen på den vestlige side af Sdr. Anlæg, Gl. Vejlevej, 7400 Herning.

Det er også muligt starte/parkere ved foden af Knudmosebjerget (indkørsel fra Chr. Ydes Vej) og ved Knudmose Hundeskov (indkørsel fra Messevejen).

Ruterne er tydeligt markeret og der er sat km skilte op.

Rutebeskrivelser

Start er fra en åbning i hækken på parkeringspladsen, hvor der går en sti ind i Sdr. Anlæg. Start er vist med et skilt.

Ruterne går fra parkeringspladsen ind i Sdr. Anlæg og rundt om ”halvmånen” i anlægget, forbi legepladsen og rideskolen. Herefter drejer 4,2 km ruten til højre ind i Knudmosen, hvor markeringsflag og pile følges. 6,6 km ruten fortsætter til Miljøvej, hvor ruten går ind i Knudmosen. Undervejs krydser begge ruter først Gl. Vejlevej og senere Chr. Ydes Vej. Kort herefter drejer 4,2 km ruten skarpt til højre hen til foden af Knudmosebjerget. 6,6 km ruten fortsætter rundt om ”bjerget”. Ruterne mødes igen ved foden, og følges ad gennem mosen hen mod Herning Sky højhusene videre igennem mosen tilbage til parkeringspladsen ved Sdr. Anlæg. Undervejs passeres Gl. Vejlevej og Chr. Ydes Vej i modsat retning.

4,2 km ruten kan gennemføres med barnevogn og på cykel. På 6,6 km ruten er en trampesti, som besværliggør barnevogne og almindelige cykler.

Hvis der er kræfter i overskud, kan vi anbefale at tage en afstikker undervejs op på Knudmosebjerget for at nyde den fine udsigt herfra.

Se ruten, der er 4,2 km (markeret med pink flag)

Se ruten på 6,6 km (markeret med røde flag) 

Kontaktperson: Frits Jensen, telefon 29924899.

Fælles løbetur på ruterne

Onsdag 6. april gennemfører Herning Løbeklub (HLK) sin normale træningstur på de to ruter. Start klokken 18.30. Alle kan være med, da der vil være en ruteleder bagerst på begge ruter, og der ”samles op” flere gange på hver rute.

Alle som har lyst til at løbetræne med andre er i øvrigt velkommen til at deltage i HLKs træning mandage og onsdage klokken 18.30 med start fra Herning Atletikstadion. Der er en generel kontingentfri prøveperiode på to måneder.  

God tur!

Ruten fra Lind - 8. - 14. april 2022

Ruterne er i denne uge planlagt af KLG Senior Motion og Samvær.

Der parkeres på P-pladsen mellem Sundhedshuset og Nel på Vejlevej i Lind. Kør ind ved Træningshuset fra Vejlevej og drej straks til højre ind på P-pladsen.

Rutebeskrivelser

Den korte rute på 4,9 km (gule og blå markeringsflag):

Ruten starter ved parkeringspladsen og er markeret med gule og blå markeringsflag. Gå mod nord forbi Nel og Billigblomst og følg flagene. 

Ruten går en del på kombineret cykel- og gangsti, så vær opmærksom på andre trafikanter.

Den lange rute på 8,5 km (røde markeringsflag):

Ruten starter ved p-pladsen og er markeret med røde markeringsflag. Gå mod nord forbi Nel og Billigblomst og følg de røde flag.

Ruten går gennem by- og naturområder. Der krydses mountainbikespor og noget af ruten er på kombineret cykel- og gangsti, så vær opmærksom på andre trafikanter.

Der er bord-bænkesæt efter 3 km ved legeplads og igen efter 5 km ved klima sø, hvor man kan sidde og nyde en medbragt forfriskning.

Se ruten på 4,9 km (markeret med gule og blå flag)

Se rute på 8,5 km (markeret med røde flag)

Kontaktperson: Frank Svendsen, telefon 28455418.

God tur!

Ruten fra Arnborg - 15. - 21. april 2022

Alle ruter starter og slutter ved pavillonen midt i byen - Skjernvej 17, som man ikke kan undgå at se, når man kører gennem byen. På alle ruter er der bænke, hvor man kan holde en pause. Vi vil blive glade, hvis folk har lyst til at dele billeder på Instagram med #arnborggaar

Rutebeskrivelser

3 km - Arnborg Anlæg (markeret med pink flag):

Turen går rundt i Arnborg Anlæg, hvor man hovedsageligt går på grusvej og stier. Ruten er noget kuperet, men man kan sagtens gå rundt. Den er dog Ikke velegnet til gangbesværede. Man kommer forbi en legeplads, søer og vandløb. Ved Gededammen er der mulighed for at holde en pause. Ruten går forbi plejehjemmet, hvor der er dyr, man kan hilse på.

Se 3 km ruten på kort her

4,7 km – Kirkestien (markeret med røde flag):

Man kommer man forbi Arnborg skole, fritidshjem og plejehjemmet, hvor der er dyr, man kan snakke med. Ruten starter på asfalt og man kommer forbi Arnborg Kirke og Hjemstavshuset, inden man for alvor kommer ind på kirkestien. Her går man langs Rind Å og turen går ind i Arnborg anlæg.
Ved gededammen er der mulighed for at holde en pause.

Se 4,7 km ruten på kort her
 

Kontaktperson: Dennis Jørgensen, telefon 6140 4719

God tur!

Ruten fra Sdr. Felding - 22. - 28. april 2022

Begge ture starter ved Brugsens have, Bredgade 25, 7280 Sdr. Felding.

Rutebeskrivelser

Kulturruten – 4,1 km (markeret med blandende farver flag):

Vi byder velkommen til en rundtur i Sdr. Felding by. Turen starter i Brugsens Have, hvor der er mulighed for at parkere. Brugsens Have er et lokalt åndehul lige ned til Skjern Å. Herfra går turen hen forbi Dagmar Bio. Dagmar blev vækket til live efter en lang tornerosesøvn, og er i dag kulturhus med filmfremvisninger og masser af fede koncerter (faktisk spiller Martin Brygman og Ole Kibsgaard fredag 22. april klokken 20). Dagmar Bio bliver også lejet ud til eksempelvis familiefester og firmaarrangementer.

Læs mere om arrangementet med Martin Brygmann og Ole Kibsgaard

Længere fremme ligger byens missionshus på venstre side. Turen går ned over det grønne område ved kirken, forbi skulpturen ”En træmand” og ned bag kirken, hvor man går ind ad ”bagdøren” til kirkegården. Sdr. Felding Kirke er fra anden halvdel af 1100-tallet, og lokalt er vi stolte over vores velholdte og velplejede kirke og kirkegård. Herefter går ruten videre forbi skolen, vores SFO og børnehave. Fra børnehaven går man videre ned langs Det Legende Hus, som er vores lokale idrætshal.

Efter en gåtur ind gennem beboelsesområdet ved siden af hallen, lander man ved Halmhuset. Her er der borde, bænke, toilet og en herlig naturlegeplads. Stien fra Halmhuset løber videre ind igennem Præsteskoven. Præsteskoven er fredet og vokser vildt. Trampestien i skoven ender ud ved LandArt skulpturen ”De 4 hjertekamre”. Kig ned når du går her – fårene går løst, og de tænker ikke på rene sko... Er du heldig, så er der små lam på marken. Nyd udsigten over smukke Skjern Å inden du fortsætter langs Åparken. For enden af grusstien ligger Nederbygaard ind til højre. Den hyggelige stråtækte gård er ejet af glade hesteejere, som lige har fået et lille føl. Mon ikke det tumler rundt bag det hvide hegn?

Ruten går herefter ind bag Plejecenter Engholm. Foran plejehjemmet står befrielsesstenen. Netop denne er landets største befrielsessten. Den vejer cirka 40 tons og er 3,4 meter høj og 2 meter bred.

På vej tilbage mod Brugsens Have ligger byens gamle mejeri. I maj vil der blive holdt et borgermøde, hvor mejeriets fremtid skal diskuteres. Skal stedet renoveres? Og hvad kan der være i sådan en helt særlig gammel bygning? Du må gerne gå bagom mejeriet, hvis du vil se bygningen an fra flere sider.

Tilbage i byens midte ligger laksetorvet, hvor en skulptur af en springende laks pryder et lille springvand.

Ruten er barnevognsvenlig (der er en genvej, så man undgår trampestien i Præsteskoven).

Se 4,1 km ruten på kort her 

Skjern Å og Elkjær plantage – 7,1 km (markeret med røde flag):

På denne rute krydser du Skjern Å flere gange og kommer på rundtur i den skønne bynære Elkjær Plantage. Ruten starter med at man følger stien langs åen. Her går man forbi Sdr. Felding Camping & Hytteby og på modsatte side af åen kan man se Dagmar Bio. Der er udover camping også offentlige shelters. Ruten drejer væk fra åen og man går tværs over byens gamle stadion, som i dag bliver brugt til kræmmermarkeder og boldspil. Herfra slynger ruten sig gennem byens ældre kvarterer inden man kommer ud af byen og rammer grønne Elkjær Plantage. I plantagen er der fuglefløjt og skøn skovstemning. Vel ude af skoven går turen tilbage til Skjern Å, og her følges en trampesti et godt stykke vej langs åen. Stop op og lyt til åens rislen. Måske ser du en lystfisker på din vej – laksesæsonen er netop skudt i gang, og derfor er der ofte livlig aktivitet langs åen i netop april.

Åen krydses på en metalbro, og efter broen går man på stien rundt om Nederbygaard. Ejerne har igen i år fået føl, og hvis du er heldig tumler den lille langbenede hoppe rundt lige bag det hvide hegn. Følg stien rundt bagom Åparken og nyd udsigten til heste og livlige Skjern Å. Ruten går ind på marken til LandArt værket ”De 4 hjertekamre” og videre op gennem den gamle fredede præsteskov. Herfra går turen tilbage ind gennem det hyggelige boligkvarter Præstevænget, forbi byens plejehjem Engholm Centret, hen forbi det gamle mejeri og slutter ved Brugsens Have.

Ruten kan forlænges med cirka 500 meter bag ved Åparken. Vi mærker den ekstra rute af. Ruten går udover marken til ”overløbet” – et område man har valgt at grave ud, så Skjern Å har et sted at løbe hen når vandet står højt.

Ruten er delvist på trampestier langs Skjern Å og vi anbefaler solidt fodtøj.

Se 7,1 km ruten på kort her 

Lørdag 23. april i tidsrummet 14-16 vil der være åbent i Dagmar Bio. Vi har kaffe på kanden og du kan få en rundvisning i den gamle biograf. Kig ind og se hvordan en yderst velbevaret biograf anno 1954 ser ud. Både kaffe og kig er gratis!

Denne uges ture er arrangeret af frivillige fra Dagmar Bio i Sdr. Felding.

Kontaktperson: Anna-Mette Fjord Kristensen, telefon 40717200.

God tur!

Ruten fra Præstbjerg Plantage - 29. april - 5. maj 2022

Denne uges ruter er lavet i samarbejde med Vinding UIF.

Kør til parkeringspladsen ved Præstbjerg Naturcenter. Adresse Klejnstrupvej 2, 7550 Sørvad. Her er der gode parkeringsmuligheder.

Naturen omkring Præstbjerg Naturcenter er storslået. Her er bakkede hedeområder, egekrat, smukke udsigtspunkter, små skove og smukke søer. Den nærliggende Præstbjerg Plantage ligger lige vest for Hovedvej 11 og er også et besøg værd. Tæt ved centret er der en legeplads, overdækkede madpakkehuse, bålsteder med grill, borde, bænke samt toiletter, der frit kan benyttes. Rundt på ruten er der bænke og borde, så tag ud og nyd naturen og nyd jeres formiddagskaffe, frokost eller eftermiddagskaffe på ruten.

Rutebeskrivelser

Rundt om Præstbjerg Sø - 2,04 km (markeret med pink flag):

Ruten er en handicapvenlig rute der kan gennemføres i kørestol. Du kommer rundt om det meget naturskønne område rundt om Præstbjerg Sø. Start ved Præstbjerg Naturcenter, og følg de pink flag der er sat op. De sidder hele vejen rundt i højre side af stien.

Se 2,04 km ruten her

Rundt om Præstbjerg Hede - 4,68 km (markeret med røde flag):

Du kommer rundt om det meget naturskønne Præstbjerg Hede. Herudover passerer du Præstbjerg Sø. Start ved Præstbjerg Naturcenter, og følg de røde flag, der er sat op. De sidder hele vejen rundt i højre side af stien.

Se 4,68 km ruten her

Samlet kort over Præstbjerg Hede. Kombination af ruter efter eget valg:

Der er mange afmærkede stier i området. Det er muligt at kombinere dem, så man kan gå en lang tur rundt i det naturskønne område. Alle ruter er afmærkede med farvede pile.

Kontaktperson: Henrik Storch, telefon 42460311.

God tur!

Ruten fra Gullestrup - 6. - 12. maj 2022

Begge ruter tager udgangspunkt fra Løvbakke Naturcenter, hvor der er masser af mulighed for parkering.

Adresse: Løvbakkevej 32, 7400 Herning

Rutebeskrivelser

3,18 km (markeret med blå, gule og grønne flag):

Ruten er egnet for gangbesværede, barnevogne og handicapvenlig. Asfalteret rute hele vejen.

Ruten starter på parkeringspladsen ved Løvbakke Naturcenter, følg den asfalterede sti ved handicap parkeringspladserne rundt mod højre, her kommer I først igennem en stor legeplads, hvor der er plads til madpakker og leg. Derefter passerer I en motionsbane, for de fristede sjæle. Kort efter kommer port nummer 9, som fører ind i Dyrehaven, her følger I bare den asfalterede rute, indtil I når porten ud af Dyrehaven. Stien følges fortsat ned til grillhytten, her krydses vejen for at fortsætte ud af Løvbakkevej, følg Løvbakkevej indtil første asfalterede vej til venstre, som også hedder Løvbakkevej, følg her cykelstien indtil i når naturcentret.

7,4 km (markeret med røde flag):

Ikke egnet for gangbesværede. Ruten består af asfalt, skovsti med store rødder, grusvej, lettere blødt underlag, passering af å over bjælker. Let bakket terræn.

Ruten starter på parkeringspladsen ved Løvbakke Naturcenter, følg den asfalterede rute ved handicap parkeringspladserne mod højre. Først passerer I en stor legeplads, hvor der er god plads til leg og madpakker. Følg stien videre forbi motionsbanen, herefter rammer i port nummer 9 ind til Dyrehaven. Lige efter porten, står der gul rute med en pil til højre, ned ad en skovsti, følg denne rute. Derefter rammer I en lysning og en mindre sti, her drejer I til venstre, for kort efter at dreje til højre. Ved enden af stien svinger den til venstre, hvor der lige efter svinget er en låge ud af Dyrehaven, her passerer I 3 shelters. Lige efter shelterne skal I dreje til højre og følge stien, forbi et væltet træ, kort efter kommer grøn rute ind til venstre. På ruten passerer du først 2 små søer og kort efter en tredje. Herefter rammer i Løvbakkevej, som I krydser og rammer en sti på ydersiden af hundeskoven, som I følger. Så passerer i bistaderne, hvor det er muligt at blive lidt klogere på bier. Næst rammer I igen Løvbakkevej (her er det muligt at afkorte ruten) - fortsæt skråt over vejen, hvor I rammer en lysning med det smukkeste krogede træ. For enden af stien fortsætter I mod venstre. Følg stien til I rammer Trælundvej og kryds vejen. På modsatte siden af vejen går der en skovsti, følg den til venstre. For enden af stien rammer I lidt asfalt og drejer til venstre. Kryds vejen og fortsæt ad grusvejen hen til Naturcentret.

Begge ruter indeholder masser af gode steder at få sig et hvil, eller nyde en madpakke. Området har også flere bålsteder, shelters, planetstien, hundeskov, legeplads og en masse andet at byde på. Ruterne er skabt ud fra et ønske om at vise nogle af de dejlige områder Gullestrup har, som måske ikke bliver set så ofte.

I Løvbakkerne er der desuden Natureventyr – hent appen og få en sjov tur med de mindste børn.

Kontaktperson: Anne Mette Kildedal Eskildsen, telefon 22510061.

Denne uges ruter er lavet af frivillige fra Gullestrup.

God tur!

Ruten fra Kibæk - 13. - 19. maj 2022

Parkering og start fra Kibæk Krydsfelt, Velhustedvej 12, 6933 Kibæk.

Du kan vælge imellem ruter på 3,6 km og 10,5 km, som Kibæk IF Motion har skabt til jer. Kibæk IF Motion har start tirsdag og torsdag klokken 18.30 fra Kibæk Krydsfeldt, hvor alle er velkomne. Der er et gå-hold på den korte rute og et løbehold på lange rute. Vi er sociale og samler op, så alle kan være med uanset niveau.

Start med at gå mod stadion (Lyngholms Alle) og følg flagene gennem anlægget til Vorgodvej. Følg stien til højre til Bavnehøjen og sig hej til alpakaerne på højre side.

Rutebeskrivelser

3,6 km (markeret med pink flag):

Ruten går til venstre nedad Bavnehøjen. Drej til venstre ved det grønne område. I indhegningen går blandt andet et æsel, nogle ponyer og alpakaer. Tag gerne nogle gulerødder med til dyrene.

Gå lige over Sandfeldparken og følg stien forbi de 2 søer til Vorgodvej. Gå eventuelt over til legepladsen ved Børnesøen og hold en pause, mens børnene leger på legepladsen.

Ved Den Blå Mølle tager du stien forbi Mølledammen. 

Den korte rute kan gennemføres med barnevogn.

Se 3,6 km ruten her

10,5 km (markeret med røde flag):

Gå lige over Bavnehøjen og følg stien langs Klintebakken. Følg grusvejen ned ad bakken, det er en allé med træer på begge sider. I bunden drejer du til venstre. Følg vejen til en låge, hvor du går til venstre ad en lille sti langs Von å. Stien fører dig tilbage til Bavnehøjen, hvor du skal gå lidt til venstre og tage stien til højre (her følger du 3,6 km ruten) til Den Blå Mølle. Fortsæt ad Møllegårdsvej til rundkørslen på Vardevej og videre ad Harreskovvej cirka 300 meter. Drej til venstre ad grusvejen, hvor du efter et stykke går gennem en gårdsplads ved et hvidt hus. Efter godt 2 km drejer du igen til venstre ud mod hovedvejen (Vardevej). Gå lige over Vardevej. I T-krydset ved jernbanen, skal du dreje til venstre ad Velhustedvej, som du følger tilbage til Kibæk Krydsfeldt.

10,5 km ruten kan du afkorte til 5,3 km ved at følge 3,6 km ruten fra Den Blå Mølle tilbage til start.

Se 10,5 km ruten her

Kontaktperson: Berit V. Melgaard, telefon 29263592.

God tur!

Billeder fra turen

Her kan du se, hvor ruten starter:

Ruten starter her

Alpakaer på nordsiden af Bavnehøjen:

Alpakaer på nordsiden af Bavnehøjen

Her kan du se alléen:

Alléen

Her kan du se, hvor du skal følge stien til venstre før lågen:

Følg stien til venstre før lågen

Stien langs Von å:

Stien langs Von å

Den Blå Mølle:

Den Blå Mølle

Her kan du se, hvor du skal gå til venstre ad grusvejen 300 meter efter rundkørslen:

Du skal gå til venstre ad grusvejen 300 meter efter rundkørslen

Følg vejen forbi det hvide hus:

Du skal følge vejen forbi det hvide hus

Nu mangler du kun at gå 2 km, viser billedet:

Du mangler at gå 2 km

Ruten fra Sinding-Ørre - 20. - 26. maj 2022

Ørre

Denne uges pop-up ruter er i og omkring Ørre. Begge ruter starter ved 'Det gule Hus', Aulumvej 3, Nybro, 7400 Herning.

I Ørre blev der sidste år åbnet fire vandreruter, 'BRYDNINGSTIDEN – Ørre i brydningstiden' og det er et stykke af disse ruter, vi bruger.

Der er flere infotavler med QR-koder, som kan give et historisk indblik i området, og man kan desuden downloade APPen 'Travel Tales'.

Ugens pop-up ruter er lavet af frivillige under Sinding-Ørre Borgerforening.

Rutebeskrivelser

Kirkestien på 4,13 km (markeret med gule og blå flag):

Den første del af ruten er asfalt mod Ørre og til venstre af Kragsnapvej. Derefter går det af kirkestien ind mod Ørre. Lige før Storåen (som vi skal over), får vi et flot blik ind mod Ørre kirke. Det er muligt at komme ind og se kirken, hvis det har interesse. Omkring kirken er der 3 infotavler. Den ene ved kirkediget på kirkestien, de to andre på parkeringspladsen og på kirkehuset. På vej tilbage mod Nybro, kommer vi forbi Ørre Forsamlingshus, Hammerumherreds ældste, indviet i 1889. Her er der også en infotavle. Denne rute er blå på infotavlen.

Denne rute er også velegnet, hvis man har barnevogn med.

Her kan du se ruten på 4,13 km, der er beskrevet:

Markeringen viser ruten på 4 km, der er beskrevet

10,83 km ruten (markeret med røde flag):

Her har vi missionshuset 'Nasaret', åbnet en uge efter Ørre forsamlingshus, i 1889. Det er muligt at komme ind og se det. Her er også en infotavle. I det gule hus ved siden af er der offentligt toilet.

Turen går videre mod Sammelstedvej over Storåen. Vi går over 'Den gamle bro' efter Storåen, mod Blicherstenen.

Turen er her et langt stykke på asfalt, indtil vi kommer til 'Blicherstenen'. Derefter går vores tur over heden mod 'Helenes Hus', områdets sidste bevarede fattighus i Sammelsted by. Her er infotavle og åbent. Det er cirka halvvejs på ruten, og der er mulighed for at spise sin madpakke og benytte toilet i huset. Over heden, hvor der græsser får, af 'Degnestien', mod 'Nygaard Gl. Skole'. Et stykke fremme, går vi gennem skoven af den ny åbnet 'Eventyrsti'. Fremme ved skolen finder vi igen en infotavle. Nu går turen mod vest, krydser igen Storåen. Vi kommer på asfalt og går mod Nybro. Det er det meste af den grønne rute, vi her følger.

Har du flere kilometer i benene, anbefaler vi at følge den grønne rute til Ørre kirke og retur. Der er grønne pile begge veje (cirka 3 km ekstra). Her kommer du forbi 'Ørre Forsamlingshus'. Fremme ved Ørre kirke, er der to infotavler. Følger du kirkediget højre om, er der endnu en infotavle. Samme vej tilbage, eller ind gennem lågen, over kirkegården. Du kan også besøge den åbne kirke.

Se 10.83 km ruten

Her kan du se ruten på 10,83 km, der er beskrevet:

Markeringen viser ruten på 10 km, der er beskrevet

Håber I nyder den skønne natur.

Kontaktperson: Lillian Høher-Thomsen, telefon 61651641

God tur!

Bjergene i Sinding

Ruten starter ved Sinding Forsamlingshus, Skoletoften 8, 7400 Herning.

Besøgende bydes velkommen til et af Vestjyllands smukkeste bakkelandskaber. Området er blevet gjort tilgængeligt takket være en positiv indstilling fra såvel små som store lodsejere i området. Landskabet er således blevet åbnet for den besøgende på steder, som ellers er utilgængelig for offentligheden. Der er etableret en natursti rundt i området.

Rutebeskrivelse

3,93 km natursti rundt i området (markeret med røde flag):

Turen går i Bjergene i Sinding går gennem et smult landskab med bakker, dale, skov, mose, marker og enge. Følg stien!

Geologisk set ligger Sinding på den østlige kant af Skovbjerg Bakkeø, som dannedes under forrige istid for mere end 100.000 år siden. Mod vest har man udsigt til Vildbjerg og Trehøje i det fjerne. Mod øst ser man ud over den flade hedeslette mellem Storåen og Karup Å. Hedesletten er i modsætning til bakkerne et ungt landskab, der for 15.000 år siden blev skabt af store smeltevandsstrømme fra isranden langs den jyske højderyg.

Bjergene i Sinding er kommet af, at det vrimler med gamle stednavne som ender på 'bjerg', 'høj' og 'dal'. Før plantningen af plantager og læbælter var der en imponerende udsigt horisonten rundt. I Oldtiden har man også nydt bjergene, idet næsten alle bjerge har en eller flere oldtidshøje på toppen.

Ruten går igennem 'Grusgraven ved Musebjerg'. Her begyndte man i 1850 grusgravningen i den østlige del af Musebjerg bakke. Arbejdet i grusgraven var ikke ufarligt, når arbejderne stod nede i en 7-8 meters høj skrænt og læssede gruset op i transportøren. I 1960erne begyndte man at grave under grundvandsspejlet med en ”slæde”, og herved opstod de dybe huller, som i dag er vandfyldte søer. Oprindeligt var de 15 meter dybe, men skønnes i dag kun at være omkring 8 meter dybe på grund af sandskred. De tidligere gravområder er under fri naturudvikling.

Se 3.93 km ruten

Kontaktperson: Bodil Jensen, telefon 30635825.

God tur!

Her ser du et billede af området:

Kort viser området.

Ruten fra Deep Forrest Art land - 26. maj 2022 (Kristi Himmelfart) - 2. juni 2022

26. maj til 2. juni kan du tage på pop-up gåtur i Deep Forest Art Land. Vi har markeret ruterne, så du kan blot tage familien under armen og komme afsted! 

Når du ankommer på parkeringspladsen ved Sdr. Ommevej, 6933 Kibæk, vil du kunne vælge mellem to forskellige ruter - eller du kan kombinere dem og komme rundt i hele skoven.

Rutebeskrivelser

Sydskoven - 1,34 km lang (markeret med pink flag):

Sydskoven er den mindst kuperede af de to, hvorfor vi anbefaler den, hvis du er dårligt gående.

I Sydskoven kommer du forbi en lang række af skovens populære værker, heriblandt den store murstensskulptur HATE af Jes Brinch og Peter Lands Månen med sit store gule hoved. Du kommer desuden til at gå et hyggeligt stykke langs åen, hvor det også er oplagt at stoppe op og nyde solens stråler.

Se 1,34 km ruten

Nordskoven - 1,81 km lang (markeret med røde flag):

Ruten fører dig igennem et varieret landskab med både bøgeskov, nåleskov og mergelgraven med den gule skovsnog.

Nordskoven er oplagt for børnefamilier, idet I kommer forbi skovlegepladsen Skovsnogen, hvor ungerne kan få brændt krudtet af ved at klatre og kravle rundt. Derudover kommer I også forbi masser af spændende værker som John Kørners shelter Produzione og Thoreaus Hytte af Søren Taaning.

Se 1,81 km ruten 

Og HUSK! Du kan også kombinere de to ruter for en længere gåtur. Ligesom det er oplagt at pakke en madpakke og nyde den i Det Gotiske Skur eller Billedhuggerhaven, hvor der både er borde-bænke-sæt og overdækket.

Vi glæder os til at se jer i skoven!

Kontaktperson: Kristina Taaning, e-mail skovsnogen@hotmail.com

God tur!

Ruten fra Skibbild/Nøvling - 3. - 9. juni 2022

I denne uge skal vi til Skibbild/Nøvling og gå i den fine natur.

Begge ruter starter på Nøvlingskovvej 1A ved p-plads til Idrætscentret og friskolen Asgaard. Tag stien langs hallen. 

Rutebeskrivelser

3,76 km lang (markeret med blå og gule flag):

På højre side kommer du forbi starten af discgolfbanen, der har 18 kurve og er meget besøgt. 

Du kommer efterfølgende forbi Lækmose sø, der er et okkerrensningsanlæg, der blev anlagt af Trehøje kommune i 2006.

Når du kommer til jernbanen, kan du benytte lejligheden til at gå under jernbanen og tage til et kig, men kom tilbage for at gå langs jernbanen i Baneskoven.

Når du kommer ud af skoven vil du møde Banestien, der fører dig til Egebækvej.

Du kommer forbi Nøvlingskov Efterskole fra 1984, der med 125 elever er et stort aktiv for området.

Ved kirken drejer du til højre ad Midgaardsvej. Kælkebakken er på venstre side, og på toppen kan du nyde udsigten inden turen går tilbage til p-pladsen.

Se 3.76 km ruten

8,75 km lang (markeret med røde flag):

Gå til højre hvor stien deler sig ved discgolfbanen og du kommer ned til Midgaarden.

Når du drejer til venstre, vil du blive ført til Baneskoven, hvor du går langs jernbanen, der er anlagt i 1904, og har betydet meget for udviklingen i området.

Banestien fra 2021 fører dig til Egebækvej og derefter til Østerhovedvej og videre under jernbanen til Lækmose sø.

Følg stien langs vores skønne bypark og drej til højre for at følge Herningvej et kort stykke. Derefter til venstre, hvor det kort efter går kraftigt op ad.

Når du kommer til toppen vil du møde en bænk, måske tiltrængt, hvor der tidligere stod en vindmølle rejst af lokale ildsjæle. Et godt udsigtspunkt.

Efter en lille tur i Nøvling, er det igen Egebækvej og derefter Nøvlingskovvej, der fører dig forbi Nøvlingskov Efterskole.

Derfra forbi kirken og tilbage til p-pladsen.

Se 8,75 km ruten

Kontaktperson: Johannes Videbæk, telefon 23724152.

God tur!

Skarrild - 2. - 8. september 2022

Parkering og start for begge ruter er som udgangspunkt på Kirkepladsen i Skarrild, Kirkepladsen 1A, Skarrild, 6933 Kibæk. Det er også her, du finder turistkontoret i Skarrild.

Da det er kirkens parkeringsplads du benytter, vil vi bede dig respektere, at der skal være plads til kirkens gæster, når der er kirkelige handlinger.

Der er offentligt toilet ved indgangen til turisthuset.

Ruterne er lavet i samarbejde med Skarrild Borgerforening.

Rutebeskrivelse Birkestierne

Den korte rute på 4 km (gule markeringsflag):

Besøg Akvædukten, som ligger for enden af Dalgasstien, der løber langs med kanalen, og som starter lidt syd for købmanden. Akvædukten er, så vidt vi ved, den eneste i Danmark. Den blev anlagt i 1950, da en tidligere jordvold og trækasse over Lustrup bæk skyllede væk under et voldsomt uvejr i 1949. Den fører Dalgaskanalen over bækken, som risler stille nogle meter nede. Akvædukten eller "Kassen" som den bliver kaldt, var tidligere et yndet sted for byens børn at bade om sommeren.

Følg Søndergårdsparken tilbage til Hovedgaden, bliv på samme side, gå ned af en trappe og langs med Skjern å modsat side af Hovedgaden som Kanopladsen. Her vil du senere gå langs med et gammelt stykke håndgravet kanal, der dog er afskåret og hvor der ikke længere løber vand.

Her vil du finde den første bænk på turen. Følg flagene som vil føre dig til den første birkesti. Trampestien vil føre dig gennem forskellige nyere plantede skove, lyng og videre til en skovsø. Birkestierne fremkommer ved, at der i 2009 blev plantet egeskov, hvor ammetræerne her er birketræer og fyrretræer. Disse skal hjælpe egetræerne til at vokse op. Nu kan vi så følge birketræerne på stierne, og nyde deres hvide stammer. Hvis du følger ruten, vil du komme til et lyngstykke ved at krydse Nr. Karstoftvej. Lyngen bliver plejet, så der ikke skyder nye små træer op og skygger for lyngen, dog er der stadig nogle få større træer på stykket. Hvis du ser godt efter, kan du se nogle huller, det er fra dengang grus blev gravet med håndskovl. Når du fortsætter langs med lyngstykket, kommer der en skovvej, den følger du til venstre over Nr. Karstoftvej. Kort efter skal du igen gå til venstre langs med et skel på højre side. Her kan du se efter veksler fra rådyrene. Der hvor de har deres veksler, har de ædt af træerne, så de faktisk kan holde dem nede, til det kun er små buske.

Nu kommer du til shelterpladsen, hvor der er gravet en sø i 2010. Her er der også bænke. Her kan du parkere med autocampere som medlem af Pintrip. Følg ruten og du vil gå gennem skoven til du bliver ledt mod vest til den sidste Birkesti. Her vil du finde en bænk, hvor du kan nyde synet ud over markerne, inden du vil komme tilbage til Nr. Karstoftvej og Hovedgaden.

Se ruten på 4 km her (markeret med gule flag)

Rutebeskrivelse Skjern å og Røverstuen 

Den lange rute på 5,7 km (røde markeringsflag):

Fra Kirkepladsen går du mod syd ned over Skjern Å, og ved Kanopladsen går du igennem klaplågen og følger den trampede sti langs åen. Du vil på ruten gå mellem får og heste og opleve Skjern Å i sit naturlige leje. Her er du gæst på lodsejerens private ejendom. Pas på naturen og husk at holde hunden i snor og tage dit affald med dig. Sporet kan delvist være trampestier.

Sporet følger kanten af det lyngklædte hedeområde. Den 40 meter høje Bonus-vindmølle på heden er rejst af Danmarks Lærerforening i 1995. På heden nær skrænten til Skjern Å er der spor af to historiske fårefolde, som skulle værne fåreflokken om natten. Digerne omkring de to folde blev lavet af lyng og hedejord. Turen langs åen kræver passage af stejle skrænter. Gangbesværede kan i stedet følge skovvejen.

Engene er opstået ved lang tids høslæt og afgræsning. Ved åen er der vådområder, som har stor betydning for fugle, padder og sommerfugle. Uden afgræsning vil engene på få år vokse til med fyr, gyvel og tjørn samt træer og buske.

Røverstuen er blot en af mange røverstuer i det vestjyske. Til mange af stuerne knytter der sig sagn om røvere, der lå på lur efter de vejfarende. Sagnene har som regel ikke så meget på sig, men er ofte et folkenavn, der knytter sig til hulninger i landskabet. Hulningerne er fremkommet ved at lyng og morlaget havde været brændt af, så vind kunne blæse det løse sand væk fra hedebankerne.

I skoven kan du høre og se mange forskellige fugle: solsort, sangdrossel, dompap, musvit, blåmejse, sumpmejse, bogfinke, grønirisk, gærdesmutte, fuglekonge, gransanger, løvsanger, havesanger, skovdue, skovskade og stor flagspætte. På de åbne strækninger kan du møde gulspurv, hvid vipstjært, sanglærke, landsvale, vibe og skovpiber. Det er jævnligt muligt at se overflyvende fiskehejrer og musvåger. 

Se ruten på 5,7 km her (markeret med røde flag)

God tur!

Sinding-Ørre - 9. - 16. september 2022

Ørre

Denne uges pop-up ruter er i og omkring Ørre. Begge ruter starter ved 'Det gule Hus', Aulumvej 3, Nybro, 7400 Herning.

I Ørre blev der sidste år åbnet fire vandreruter, 'BRYDNINGSTIDEN – Ørre i brydningstiden' og det er et stykke af disse ruter, vi bruger.

Der er flere infotavler med QR-koder, som kan give et historisk indblik i området, og man kan desuden downloade APPen 'Travel Tales'.

Ugens pop-up ruter er lavet af frivillige under Sinding-Ørre Borgerforening.

Rutebeskrivelser

Kirkestien på 4,13 km (markeret med orange flag):

Den første del af ruten er asfalt mod Ørre og til venstre af Kragsnapvej. Derefter går det af kirkestien ind mod Ørre. Lige før Storåen (som vi skal over), får vi et flot blik ind mod Ørre kirke. Det er muligt at komme ind og se kirken, hvis det har interesse. Omkring kirken er der 3 infotavler. Den ene ved kirkediget på kirkestien, de to andre på parkeringspladsen og på kirkehuset. På vej tilbage mod Nybro, kommer vi forbi Ørre Forsamlingshus, Hammerumherreds ældste, indviet i 1889. Her er der også en infotavle. Denne rute er blå på infotavlen.

Denne rute er også velegnet, hvis man har barnevogn med.

Se 4.13 km ruten

Ruten på 4,13 km, der er beskrevet:

Markeringen viser ruten på 4 km, der er beskrevet

10,83 km ruten (markeret med røde flag):

Her har vi missionshuset 'Nasaret', åbnet en uge efter Ørre forsamlingshus, i 1889. Det er muligt at komme ind og se det. Her er også en infotavle. I det gule hus ved siden af er der offentligt toilet.

Turen går videre mod Sammelstedvej over Storåen. Vi går over 'Den gamle bro' efter Storåen, mod Blicherstenen.

Turen er her et langt stykke på asfalt, indtil vi kommer til 'Blicherstenen'. Derefter går vores tur over heden mod 'Helenes Hus', områdets sidste bevarede fattighus i Sammelsted by. Her er infotavle og åbent. Det er cirka halvvejs på ruten, og der er mulighed for at spise sin madpakke og benytte toilet i huset. Over heden, hvor der græsser får, af 'Degnestien', mod 'Nygaard Gl. Skole'. Et stykke fremme, går vi gennem skoven af den ny åbnet 'Eventyrsti'. Fremme ved skolen finder vi igen en infotavle. Nu går turen mod vest, krydser igen Storåen. Vi kommer på asfalt og går mod Nybro. Det er det meste af den grønne rute, vi her følger.

Har du flere kilometer i benene, anbefaler vi at følge den grønne rute til Ørre kirke og retur. Der er grønne pile begge veje (cirka 3 km ekstra). Her kommer du forbi 'Ørre Forsamlingshus'. Fremme ved Ørre kirke, er der to infotavler. Følger du kirkediget højre om, er der endnu en infotavle. Samme vej tilbage, eller ind gennem lågen, over kirkegården. Du kan også besøge den åbne kirke.

Se 10.83 km ruten

Ruten på 10,83 km, der er beskrevet:

Markeringen viser ruten på 10 km, der er beskrevet

Håber I nyder den skønne natur.

Kontaktperson: Lillian Høher-Thomsen, telefon 61651641.

God tur!

Bjergene i Sinding

Ruten starter ved Sinding Forsamlingshus, Skoletoften 8, 7400 Herning.

Besøgende bydes velkommen til et af Vestjyllands smukkeste bakkelandskaber. Området er blevet gjort tilgængeligt takket være en positiv indstilling fra såvel små som store lodsejere i området. Landskabet er således blevet åbnet for den besøgende på steder, som ellers er utilgængelig for offentligheden. Der er etableret en natursti rundt i området.

Rutebeskrivelse

3,93 km natursti rundt i området (markeret med røde flag):

Turen går i Bjergene i Sinding går gennem et smult landskab med bakker, dale, skov, mose, marker og enge. Følg stien!

Geologisk set ligger Sinding på den østlige kant af Skovbjerg Bakkeø, som dannedes under forrige istid for mere end 100.000 år siden. Mod vest har man udsigt til Vildbjerg og Trehøje i det fjerne. Mod øst ser man ud over den flade hedeslette mellem Storåen og Karup Å. Hedesletten er i modsætning til bakkerne et ungt landskab, der for 15.000 år siden blev skabt af store smeltevandsstrømme fra isranden langs den jyske højderyg.

Bjergene i Sinding er kommet af, at det vrimler med gamle stednavne som ender på 'bjerg', 'høj' og 'dal'. Før plantningen af plantager og læbælter var der en imponerende udsigt horisonten rundt. I Oldtiden har man også nydt bjergene, idet næsten alle bjerge har en eller flere oldtidshøje på toppen.

Ruten går igennem 'Grusgraven ved Musebjerg'. Her begyndte man i 1850 grusgravningen i den østlige del af Musebjerg bakke. Arbejdet i grusgraven var ikke ufarligt, når arbejderne stod nede i en 7-8 meters høj skrænt og læssede gruset op i transportøren. I 1960erne begyndte man at grave under grundvandsspejlet med en ”slæde”, og herved opstod de dybe huller, som i dag er vandfyldte søer. Oprindeligt var de 15 meter dybe, men skønnes i dag kun at være omkring 8 meter dybe på grund af sandskred. De tidligere gravområder er under fri naturudvikling.

Se 3.93 km ruten

Kontaktperson: Bodil Jensen, telefon 30635825.

God tur!

Her kan du se området:

Kort viser området.

Feldborg - 16. - 22. september 2022

Denne uges pop-up gåture går til Feldborg. Bemærk, at de to ruter har forskellige startsteder.

Rutebeskrivelser

Ruten på 4 km (markeret med gule flag):

Den korte rute er med start lige overfor Langgade 80, 7540 Haderup, ved en p-plads. I starten bliver du ført gennem en flot, varieret skov, hvorefter du kommer på en skøn allé fuld af bøgetræer. Resten af ruten er veje i udkanten af skoven og en lille bakke samt lidt højt græs.

Se 4 km ruten

8,5 km – (markeret med røde flag):

Den lange rute starter cirka 2 km mod Aulum fra den rundkørsel, hvor Feldborgvej 467 og Herningvej rute 34 krydser hinanden. Se eventuelt kortet.

Turen starter på Feldborgvej ved en rasteplads. Du kommer forbi en stor lysning med en sø og masser af granskov. Nogle af stierne har lidt højt græs, men til gengæld er der rig mulighed for at se vildt på turen. Der er dejlig ro på ruten, selvom det er tæt på trafik.

Vær opmærksom på, at du muligvis kan møde jagtlejere i Feldborg Sønderskov syd for Vistorpvej. Det er nok meget lidt sandsynligt, da hjortejagten slutter 15. september, og det derefter kun er ræv og kronkalv, der er jagtbar. Derudover skal jagtlejerne tage hensyn til skovens publikum i statsskovene, så det er blot for at gøre opmærksom på, at det kan forekomme.

Se 8,5 km ruten

Kontaktpersoner:

Jette Yde, telefon 24637120 eller Britta Henriksen, telefon 24986487.

God tur!

Sørvad - 23. - 29. september 2022

Den korte rute på 3,8 km rute starter og slutter ved Dagli` Brugsen (åbent klokken 07-19) midt i Sørvad på Langgade 30, 7550 Sørvad.

Den lange rute på 8,8 km starter og slutter ved 'Æ Fiskehus' i byens sydlige del på Skovvej 15, 7550 Sørvad. Her er der et toilet, som har åbent hver dag undtaget fredag og lørdag aften. Der kan du tappe vand, og madpakken kan du spise både inde og ude. Der er også muldtoilet ved naturcirklen på den lange rute.

Hvis du har lyst til en lille ekstra gåtur, kan vi anbefale at du går turen mellem de 2 startsteder på 2x400 meter tur/retur langs de 3 søer. Følg blot stien øst for åen, i sydlig retning fra Dagli`Brugsen. Vi anbefaler ikke at medbringe barnevogn på ruterne, men med lidt god vilje kan det lade sig gøre på den korte rute. Der er P-pladser ved begge startsteder.

Rutebeskrivelser

Ruten på 3,8 km (markeret med orange flag):

Start ved Dagli`Brugsen, Langgade 30, 7550 Sørvad. Ruten går mod nord på vestsiden af åen i kanten mellem ådalen og byen. Lige uden for byen møder du de første gangbroer over de sumpede områder, som er lavet inden for de sidste par år. Snart kan du se den ene af vores 2 ny opsatte storkereder, desværre endnu uden Stork. Turen fortsætter gennem ådalen over flere broer og gangbroer helt ud til kirken. Herfra går turen tilbage i kanten af græsmarken, gennem læhegnet og videre langs majsmarken forbi en sø og gennem et grønt område, hvor rensningsanlægget tidligere lå. Herefter krydser du åen og følger østsiden tilbage mod Dagli`Brugsen.

Se 3,8 km ruten

Ruten på 8,8 km (markeret med røde flag):

Start ved 'Æ Fiskehus', Skovvej 15, 7550 Sørvad. Kuperet og afvekslende rute der tager dig gennem dele af Sørvad og Vinding sogns flotte natur og seværdigheder i nogenlunde nævnte rækkefølge:

  • 'Æ Fiskehus' - byens bedste mødested med sø udsigt.
  • Hulvejene - spor i skoven efter fortidens 'landevej' og drivvej til kvæg.
  • Kælkebakken - dengang der fandtes sne, var denne stejle skovsti et trækplaster for byens vovehalse.
  • Gravhøje - ruten går forbi cirka 12 gravhøje.
  • Bauneparken - udstykning lige i midten af al naturen med en fantastisk udsigt. Du kan stadig få en grund.
  • Jernbanevolden - den gamle jernbane fra Sørvad til Ørnhøj er en del af ruten.
  • Festpladsen - i velmagtsdagene kunne der samles op til 1000 mennesker til Baunefester på pladsen.
  • De glemte bænke - vi har genfundet gamle stier med bænke, der ikke har været tilgængelig før nu.
  • Vinding stenen - 6 tons tung sten som Vinding ungdom slæbte op på Baunehøjen i 1935.
  • Baunehøjen - her håber borgerforeningen at kunne bygge '100-meter tårnet'.
  • MTB sporet - cykelklubben 'Med-Vind' har lavet et flot, 4 km langt spor rundt i skoven.
  • Skydebanen - ældre 200 meter skydebane som nu bruges af jagtforeningen til indskydning af riffel.
  • Shelterpladsen - ny shelterplads under opførsel. Pladsen har udsigt og en stejl skrænt.
  • Børnehaven - Sørvad er et godt sted for børnefamilier.
  • Naturcirklen - naturlegeplads og shelters på åben plads i skoven, som blev opført efter orkanen i 1999.
  • De gamle grusgrave - syd for Naturcirklen er der dybe udgravninger i skoven. Et dejligt sted for børn at lege.
  • Hundeskoven 
  • Storkereden - du kan se den ene af to nye storkereder. Desværre er hovedpersonen ikke dukket op i år.
  • De 3 søer - fiskesøen, regnvandssøen og skøjtesøen ligger flot på stribe langs åen midt i Sørvad by.

Se 8,8 km ruten

Kontaktperson: Esben Lund Esmarch, telefon 71720076.

God tur!

Billeder fra turene

Her kan du se kirkestien og den smukke eng:

Kirkestien der er en del af ruten, der er beskrevet

Gennem hul i hegnet kan du se kirken:

Gennem hul i hegn ses kirken, og det er en del af ruten

Her kan du se udsigten ved gravhøj:

Udsigt ved gravhøj, som du kommer forbi, hvis du følger ruten

Her kan du se Vinding stenen:

Vinding stenen du kommer forbi på ruten

Timring - 30. september - 6. oktober 2022

Rutebeskrivelser

'Ruten der bringer et par overraskelser' – 4,12 km (markeret med røde flag):

Start ved Torvet i Timring, Møltrupvej 36, 7480 Vildbjerg. Der er parkeringspladser, hvis du kommer i bil. Torvet har netop fået et ansigtsløft med ny belægning, nye møbler og ny belysning, og nu mangler der i første omgang kun lidt beplantning.

Gå op ad Møltrupvej ud ad byen. Undervejs passeres Timring Kirke. Der kan du med fordel lave en afstikker ind på kirkegården: fra den sydvendte indgangstrappe til kirken er der en betagende udsigt.

Fortsæt herefter ud ad byen. Efter cirka 500 meter drejer du til højre ad Riisvej. Herregården Møltrup ligger lige på venstre hånd. Der kan du lave en afstikker ind på Møltrup-området, som har meget at byde på – for eksempel en herregårdsbutik. Desuden er der altid åben stald, og der kan du købe mælk direkte fra tanken.

Kunstværket symboliserer Klimaet, der er nummer 13 på listen over Verdensmålene.

Se åbningstider i gårdbutikken

Efter cirka 500 meter ude ad Riisvej støder du på trampestien tilbage mod Timring. Det sidste stykke vej hen mod Timring går du langs Bolsvad Bæk. Vel ankommet til Birkmosevej krydser du vejen og går ind i Skoleskoven. Kast et blik til venstre: her ser du den nye sø, der er under opførelse – Timrings kommende 'Oase'. Om få måneder vil der være både borde/bænke og madpakkehus, kriblekrable-kasse til børnene, spang og boardwalk med videre.

Fortsæt ud af Skoleskoven hen over boldbanerne og drej til højre på sidste boldbane. For enden støder du på en gangsti, der fører hele vejen op igennem 'Fuglekvarteret' – den slutter oppe ved Møltrupvej – og kort før du er tilbage ved Torvet, kommer turens sidste overraskelse: nemlig gavlmaleriet på Det Gamle Mejeri. Gavlmaleriet blev udført i juni i år af en tyrkisk kunstner.

Se 4,12 km ruten

'Den skønne naturrute' – 6,73 km (markeret med gule flag):

Også her skal du starte ved Torvet i Timring, Møltrupvej 36, 7480 Vildbjerg. Der er parkeringspladser, hvis du kommer i bil. 

Gå op ad Møltrupvej ud ad byen. Undervejs passeres Timring Kirke. Husk at lave en afstikker ind på kirkegården og se den smukke udsigt ved den sydvendte trappe.

Fortsæt herefter ud ad byen. Efter cirka 600 meter passerer du Herregården Møltrup. Som beskrevet under den korte rute, kan du blandt andet besøge gårdbutikken, hvis du kommer i dens åbningstid.

Fortsæt efterfølgende ad Møltrupvej indtil du passerer Vorgod Å. Drej til højre ned på trampestien, som følger åen mod syd i cirka 1,5 km. Denne sti er resultatet af et naturgenopretningsprojekt for omkring 10 år siden, hvor åløbet blev ført tilbage til sit oprindelige forløb. Stien ligger meget naturskønt på østsiden af Herregården Møltrup i et engareal. Der kan være ret fugtigt på stien på denne årstid, så det er nødvendigt med passende fodtøj - eventuelt gummistøvler i vådt vejr. Stien slutter ved Grimstrupvej, som slår et højresving og bliver til Riisvej. For enden af Riisvej drejer du til venstre tilbage ad Møltrupvej.

Se 6,73 km ruten 

God tur!

Billeder fra turene

Her kan du se indgangen til Møltrup Herregård:

Her kan du se indgangen til Møltrup Herregård

På ruten møder du denne smukke natur:

På ruten møder du denne smukke natur

Du passerer blandt andet køer på engen:

Du passerer blandt andet køer på engen

Her kan du se det smukke gavlmaleri:

Her kan du se det smukke gavlmaleri

Fårbæk - 7. - 13. oktober 2022

Denne uges pop-up ruter går til Fårbæk ved Karup Å.

Begge ruter starter og slutter ved Karupvej 47, Fårbæk, 7470 Karup (Fårbæk Pavillon).

Rutebeskrivelser

Desværre ved vi ikke så meget om ruterne, men vi ved, at begge ruter ligger i naturskønne omgivelser. Her må du lade dig overraske og se, hvad du møder på din vej, når du følger flagene. Uanset hvilken af ruterne du vælger, kommer du gennem et smukt landskab og får formentligt set et område, du ikke på forhånd kender så meget til.

Vi kan dog sige: 

Ruten på 3 km (markeret med røde flag):

Ruten går ved Karup å og de gamle brunkulsgrave. 

Ruten på 10 km (markeret med gule flag):

Denne rute går også ved Karup å og de gamle brunkulsgrave, men her kommer du også til Kongenshus Hede.

God tur!

Har du brug for at vide mere, så kontakt endelig Leif. 

Kontaktperson: Leif Balle, telefon 42517072.

Billeder fra turene

Her kan du se Karup å:

Her kan du se Karup å

Her ser du den smukke hede:

Her ser du den smukke hede

Haunstrup - 14. - 20. oktober 2022

Denne uges ruter går rundt i Haunstrup Brunkulslejer. Et område hvis historie især tog fart op igennem 1940’erne, hvor forsyningsknapheden af kul og træ til brændsel grundet krigen, sammen med arbejdsløsheden i landet bidrog til en invasion af brunkulsbisser i blandt andet Haunstrup og omegn.

En arbejdsuge var i følge fagforeningsbestemmelserne 58 timer – men ofte arbejdede mange op mod 70 timer om ugen. Der blev tjent mange penge og en del af dem blev sendt hjem til familien – men der blev også spillet kort og 'på 6-eren', som var en slags roulette blandt andet på den nyopstartede (bodega) 'Æ Tut'. Der blev drukket øl og røget erstatningstobak, oftest blade fra sukkerroer, kartofler og andre lettilgængelige planter.

Nogle steder lå kullene kun et par meter under overfladen og arbejdet foregik med trillebøre og håndskovle, men efterhånden som der skulle graves dybere, blev der anskaffet gravko og transportør til flytning af sand, hvorfor du i dag (og især for år tilbage) kan se nøgne sandtipper i området. Da opgravningen blev indstillet i 1969, lå landskabet øde hen, dog med Haunstrup Bæks udspring som livgivende vandløb. Dette skulle igennem årene vise sig at være forbundet med store miljømæssige problemer (især okkerforurening og fiskedød), der forplantede sig langt ud i Rimmerhus bæk, Vorgod å og Skjern å.

I dag bruges området til blandt andet geocaching, hundeluftning, jagt, hundetræning, vandreture og er ikke mindst et yndet område for besøgende på mountainbike. I det seneste år er etableret indhegning – formentlig med henblik på afgræsning af området, men der er dog endnu ikke udsat dyr.

Vi har lavet to ruter, der byder på en tur igennem varieret natur og enkelte glimt af en svunden tid.

Begge ruter starter ved hundeskovens parkeringsplads ved Tanderupkærvej 84B, 7400 Herning.

Rutebeskrivelser

Ruten på 3,89 km (markeret med røde flag):

Det første stykke går over åbne vidder, men snart kommer du forbi det første vandhul. Herefter går turen gennem kuperet terræn, gennem skov og langs endnu en af de smukke søer. Turen fortsætter gennem endnu et stykke skov og ud på grusvejen, der kommer ind fra Fjelstervangvej og videre ind mod turbinesøen, hvor du kan se den gamle turbinelufter og blandeudstyret, der blev etableret i 1977 for at mindske okkerudløbet til åerne. Det nyeste anlæg er fra 1996. Turens sidste halvdel går mestendels gennem blandet skov, men også igennem et sandet område som endnu ikke er helt vokset efter, hvorefter du er tilbage på den åbne slette bag hundeskoven.

Se 3,89 km ruten

Ruten på 7,43 km (markeret med gule flag):

Du skal følge den korte rute ned til den første sø. På denne tur går du et længere stykke over de åbne vidder, inden du bliver ledt gennem noget kuperet terræn og hen over toppen på en af de større sandtipper. Herefter fortsætter turen over en tange mellem to søer, inden du bliver ledt op på et af områdets højeste punkter. Turen fortsætter langs turbinesøen. Herefter går turen forbi de nyere okkerrensningssøer, og slanger sig gennem skoven. Inden du når til grusvejen må du nyde synet af den flotteste smaragdgrønne sø. Herefter krydser du grusvejen, der gennemskærer området, og turen fortsætter langs markskel hen over et lille åbent område og herefter gennem endnu et skovstykke, der byder på en skøn blanding af løv og nåletræer. Du bliver ledt tilbage over grusvejen ved områdets naturlegeplads og får sidste del af turen gennem skov og et sandet område, inden du er tilbage på den åbne slette bag hundeskoven.

Se ruten på 7,43 km

Læs mere om området ved Haunstrup Brunkulslejre

God tur!

Billeder fra turene

Her kan du se det smukke område:

Her kan du se det smukke område

I området finder du mange svampe:

I området finder du mange svampe

Her kan du se de gamle maskiner:

Her kan du se de gamle maskiner

Efteråret kan tydeligt ses på nedfald fra træerne:

Efteråret kan tydeligt ses på nedfald fra træerne

Den smukke skov:

Den smukke skov

Brunkulslejrens fantastiske udsigt over søer:

Brunkulslejrens fantastiske udsigt over søer

Her ser du det kuperede terræn:

Her ser du det kuperede terræn

Knudmosen - 20. - 27. oktober 2022

Ugens pop-up ruter foregår i det naturskønne Knudmosen i Hernings sydlige del og er lavet af Herning Løbeklub.

Ruterne er mærket op fra fredag 21. oktober 2022 klokken 7.00 til torsdag 27. oktober 2022 klokken 18.00.

Du kan vælge mellem en rød rute på 3,7 km eller en gul rute på 7,3 km.

Parkering og start er som udgangspunkt fra parkeringspladsen på den vestlige side af Sdr. Anlæg, Gl. Vejlevej, 7400 Herning.

Ruterne er ændret noget i forhold til tidligere ruter. De er tydeligt markeret og der er sat kilometerskilte op.

Rutebeskrivelser

Ruten på 3,7 km (markeret med røde flag):

Start er fra en åbning i hækken på parkeringspladsen, hvor der går en sti ind i Sdr. Anlæg. Start er vist med et skilt.

Gå fra parkeringspladsen ind i Sdr. Anlæg og rundt om 'halvmånen' i anlægget, forbi legepladsen og rideskolen. Herefter drejer 3,7 km ruten til højre ind i Knudmosen, hvor du skal følge markeringsflag og pile. Undervejs krydser du Gl. Vejlevej.

Ruterne krydser hinanden syd for Herning Sky højhusene, hvor du går igennem mosen tilbage til parkeringspladsen ved Sdr. Anlæg. 

Den korte rute kan du gennemføre med barnevogn og på cykel.

Se billede af 3,7 km ruten vist på et kort (ny fane)

Ruten på 7,3 km (markeret med gule flag):

Også her skal du gå fra parkeringspladsen ind i Sdr. Anlæg og rundt om 'halvmånen' i anlægget, forbi legepladsen og rideskolen. 7,3 km ruten fortsætter ud ad Miljøvej, hvor ruten går til højre ind i Knudmosen lige før Holtbjerg Sø på venstre hånd.

Undervejs krydser du Gl. Vejlevej. Den lange rute fortsætter rundt om og op på 'skraldebjerget' via 'Serpentiner vejen'. Giv dig gerne tid til at nyde 360-graders udsigten over Herning og messehallerne, inden turen går tilbage ned ad 'Bjergvejen'.

Ruterne krydser hinanden syd for Herning Sky højhusene, hvor du går igennem mosen tilbage til parkeringspladsen ved Sdr. Anlæg. 

Den lange rute går op ad 'Serpentiner stien', som besværliggør barnevogne og almindelige cykler.

Se billede af 7,3 km ruten vist på et kort (ny fane)

God tur!

Kontaktperson: Frits Jensen, telefon 29924899.

Billeder fra turene

Her kan du se 'Serpentiner Vejen' op ad 'Skraldebjerget':

Her kan du se Serpentiner Vejen op ad Skraldebjerget

På toppen af bjerget er der en sten:

På toppen af bjerget er der en sten

Fra toppen er der udsigt til Herning Sky:

Fra toppen er der udsigt til Herning Sky

Der er også udsigt til MCH Boxen:

Der er også udsigt til MCH Boxen

Kontaktinfo

Mette Skærbæk Petersen
Projektleder

Mobil: 22 22 43 72
Mail: mette.skaerbaek@herning.dk

Rådhuset
Torvet 5
7400 Herning

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.