Konstruktion

At indplacere et byggeri i en konstruktionsklasse kan være en kompliceret ting, og i mange tilfælde kan det være nødvendigt at kontakte en rådgiver, som kan hjælpe med det.

Bygningsreglementet indeholder bestemmelser for, hvordan man indplacerer et byggeri i konstruktionsklasse. Disse er beskrevet overordnet herunder:

CC1, CC2, CC3 eller CC3+

Byggeriet skal placeres i en af følgende konsekvensklasser: CC1, CC2, CC3 eller CC3+ som beskrevet i DS/EN 1990 Eurocode 0: Projektgrundlag for bærende konstruktioner samt tilhørende nationale anneks DS/EN 1990 DK NA anneks B.

Indplaceringen afhænger af, hvor store konsekvenser det vil få, hvis der sker et svigt i bygningen (for eksempel at tagkonstruktionen ikke kan holde)

Ved indplaceringen skal der vurderes på risiko for menneskeliv og personskade, sociale forhold (offentlige reaktioner på svigt), risiko for forurening og økonomiske tab.

Overordnede retningslinjer for indplacering

CC1 (Lav)

• 1- og 2 etages bygninger med moderate spændvidder, hvor der kun lejlighedsvis kommer personer for eksempel lagerbygninger, skure og mindre landbrugsbygninger
• Sekundære konstruktionsdele for eksempel skillevægge, vindues- og døroverliggere og beklædninger

CC2 (Middel)

Bygninger og konstruktioner, der ikke hører til CC3 eller CC1 for eksempel.

• Institutioner, rekreationscentre, hoteller
• 1- og 2-etages bygninger med moderate spændvidder, hvor der ofte kommer personer for eksempel boliger og kontorer

CC3 (Høj)

• Bygninger i flere etager, hvor højde til gulv i øverste etage er mere end 12 meter over terræn, hvis de ofte bruges til ophold for personer for eksempel bolig eller kontor

CC3+ (Ekstra høj)

• Bygninger med mere end 15 etager over terræn, hvis de bruges til ophold for personer for eksempel bolig, kontor eller undervisning
• Hospitaler med mere end 5 etager over terræn
• Industribygninger, hvor svigt har særlig stor samfundsmæssig konsekvens
• Bygninger med store spændvidder, hvis de ofte bruges af mange personer for eksempel til koncert, sport, teater, hospitaler, skoler eller udstilling
• Tribuner

Du kan læse mere i Bygningsreglementet, kapitel 26.

Eller i bygningsreglementets tilhørende vejledning.

Bygningens kompleksitet skal vurderes.

En konstruktion betegnes som simpel eller kompleks alt efter, hvordan kræfterne føres ned igennem bygningen til fundamentet.

Jo mere uoverskuelig fordelingen af påvirkningerne og lastvirkningerne er - jo mere kompleks betegnes konstruktionen.

En nærmere beskrivelse af konstruktioners kompleksitet fremgår af SBi-anvisning 271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner.

Hvis der er tvivl om en konstruktion er simpel eller kompleks, anses den for at være kompleks.

Erfaring med konstruktionstypen vurderes.

En konstruktion betegnes som traditionel eller utraditionel alt efter, hvor stor erfaring der er med konstruktionen i byggebranchen.

Med traditionelle konstruktioner menes konstruktioner, som der generelt er stor erfaring med i byggebranchen, og som er baseret på kendte materialer, teknologier og udførelsesmetoder.

Det vil sige at konstruktionstypen i almindelighed er kendt for eksempel vægkonstruktioner af murværk, væg- og dækkonstruktioner af betonelementer og gitterspær af træ.

Ved utraditionelle konstruktioner forstås konstruktionstyper, som der ikke er stor erfaring med i den danske byggebranche, eller som er baseret på nye materialer, teknologier og udførelsesmetoder.

En nærmere beskrivelse af erfaring med konstruktionstypen, herunder eksempler på utraditionelle konstruktioner fremgår af SBi-anvisning 271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner.

Hvor der er tvivl om erfaringer med konstruktionstypen i en eller flere af byggeriets processer, anses den for at være utraditionel.

Overordnet inddeling i konstruktionsklasse 1-4

Når ovenstående punkter er fastlagt, kan den overordnede inddeling i konstruktionsklasse 1-4 ske som angivet i nedenstående tabel.

Særligt for KK2.

KK2 erstattet af KK1 i disse tilfælde:

• Enfamiliehuse, rækkehuse og sommerhuse uden vandret lejlighedsskel.
• Avls- og driftsbygninger i 1 etage med en maksimal spændvidde på 40 meter, eksklusiv avls- og driftsbygninger, hvor der ved svigt vil være stor fare for tab af dyreliv, svarende til bygninger, der vil blive placeret i høj konsekvensklasse (CC3), hvis de var beregnet til ophold for mennesker.
• Industri- og lagerbygninger i 1 etage med en maksimal spændvidde på 40 meter.

Nærmere præcisering af indplacering i konstruktionsklasser fremgår af efterfølgende afsnit og bygningsreglementet §489.

Eksempler på indplacering i konstruktionsklasse

Der er flere ting, der spiller ind, når et byggeri skal indplaceres i en konstruktionsklasse.

Herer nogle typiske eksempler på indplacering. Læg mærke til, at hvis du anvender en kompleks eller utraditionel konstruktion i byggeriet, så kan konstruktionsklassen være højere. Der skal derfor altid laves en konkret vurdering af indplaceringen. Vurderingen skal sendes ind til kommunen sammen med ansøgningen.

Konstruktionsklasse 1 (KK1) omfatter:

1. Konstruktioner i lav konsekvensklasse (CC1), f.eks. udhuse på mere end 50 m²
2. Konstruktioner i middel konsekvensklasse (CC2), hvis det er enfamiliehuse, rækkehuse og sommerhuse uden vandret lejlighedsskel.
3. Konstruktioner i middel konsekvensklasse (CC2), og som indgår i avls- og driftsbygninger i 1 etage med en maksimal spændvidde på 40 m.
4. Simple og traditionelle konstruktioner i middel konsekvensklasse (CC2), og som indgår i industri- og lagerbygninger i 1 etage med en maksimal spændvidde på 40 m.

Konstruktionsklasse 2 (KK2) omfatter:

Konstruktioner i middel konsekvensklasse (CC2) og som ikke er omfattet af konstruktionsklasse 1 eller 3.

Det kunne for eksempel være en lagerbygning med et spænd på 30 meter, en daginstitution i en etage, traditionelle etageboliger i 3 etager, undervisningsbygning i 1 etage, 4 meter høj støttemur og så videre.

Konstruktionsklasse 3 (KK3) omfatter:

1. Konstruktioner i middel konsekvensklasse (CC2), hvor konstruktionen er utraditionel eller kompleks.
2. Konstruktioner i høj konsekvensklasse (CC3) som kan være en sportshal eller butikker med et spænd over 12 m.

Konstruktionsklasse 4 (KK4) omfatter:

Konstruktioner i høj konsekvensklasse, hvor konsekvenserne af et svigt er særligt alvorlige (CC3+).

Det kunne for eksempel være skoler, kontor eller etageboliger i mere end 15 etager, hospital i mere end 5 etager eller haller med store spændvidder, hvor der er mange mennesker (for eksempel til sport, koncert med videre.)

Garager, carporte, udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger er undtaget fra indplacering i konstruktionsklasse. Dette gælder dog kun hvis der samlet set er under 50 m² på grunden.

Bemærk, at hvis flere små bygninger har en sammenhængende tagkonstruktion, så betragtes bygningerne som én bygning og det samlede areal må så ikke overstige 50 m².

Udestuer og andre bygninger med ophold følger reglerne for enfamiliehuse og skal derfor altid indplaceres i konstruktionsklasse - uanset størrelse.

Hvis du laver en ombygning indenfor eksisterende rammer, hvor du ikke rører ved det overordnede statiske system i bygningen, kan dit byggeri også være undtaget fra indplacering i konstruktionsklasse.

Hvis et byggeri på grund af sin udformning eller anvendelse ikke kan indplaceres i en konstruktionsklasse, skal der stadig laves en vurdering af risikoen ved et svigt. Hvis det vurderes at der er en væsentlig risiko for svigt, kan det være nødvendigt at inddrage en certificeret eller anerkendt statiker ved behandling af sagen.

Læs mere om undtagelser for indplacering i konstruktionsklasse i bygningsreglementet §489.

Konstruktionsklasse 1

Hvis et byggeri er placeret i konstruktionsklasse 1, er der dog ikke krav om at der skal være tilknyttet en certificeret rådgiver til sagen. Her skal ansøger selv stå inde for - og dokumentere - at reglerne i bygningsreglementet overholdes.

Det kan derfor også i konstruktionsklasse 1 være en god ide at kontakte en rådgiver - rådgiveren behøver bare ikke være certificeret.

Konstruktionsklasse 2

Hvis byggeriet er placeret i konstruktionsklasse 2, skal der tilknyttes en certificeret rådgiver til klasse 2. Her er det derfor ikke nok at man får beregninger fra en leverandør eller selv laver beregninger/tabelopslag.

Konstruktionsklasse 3 og 4

Er byggeriet placeret i konstruktionsklasse 3 eller 4, skal der tilknyttes en certificeret rådgiver til klasse 3-4. I konstruktionsklasse 4 skal der desuden tilknyttes en certificeret rådgiver til tredjepartskontrol.

Når et byggeri placeres i konstruktionsklasse 2-4 skal der altid udpeges en ansvarlig for at samle alt materialet vedrørende de bærende konstruktioner.

Den bygværksprojekterende kan være en person eller et firma.

Det kræver ikke en speciel uddannelse at være bygværksprojekterende, så ansøger eller bygherre kan også selv være ansvarlig for at samle den statiske dokumentation.

Du kan læse mere om den bygværksprojekterende i bygningsreglementet kapitel 31.

Oplysning om hvem der er bygværksprojekterende (ansvarlig) skal indsendes ved ansøgning.

Hvilket materiale der skal indsendes i forbindelse med ansøgningen, afhænger af, hvilken konstruktionsklasse byggeriet er placeret i.

Du skal huske på, at vi ikke kender dit projekt. Det er derfor vigtigt, at du giver os alle de oplysninger, som kan have betydning for byggeriets indplacering i konstruktionsklasse.

Du kan læse mere om dokumentation af konstruktioner i bygningsreglementets kapitel 28.

Konstruktionsklasse 1

• Dokumentation for valg af konstruktionsklasse.

Dokumentationen skal indeholde grundlaget for indplacering af bygningen i konstruktionsklassen og skal omfatte de relevante dele af følgende:

• A1. Konstruktionsgrundlag
• A2. 1. Statiske beregninger - bygværk
• A3. Konstruktionstegninger og modeller
• B1. Statisk projektredegørelse

Det vil sige, at der i forbindelse med ansøgningen skal være taget stilling til, hvordan bygningens konstruktioner i hovedtræk skal udføres. Og det skal beskrives sammen med ansøgningen. Der skal være taget stilling til byggeriets konsekvensklasse, hvor almindeligt kendt konstruktionen er og hvor kompleks den er.

Hvis der er tale om en simpel bygning, hvor konstruktionerne er beskrevet i det almene tekniske fælleseje for eksempel SBi-anvisning 254, Småhuse - styrke og stabilitet, kan der i stedet for beregninger henvises til hvordan projektet overholder konstruktionerne i anvisningen. 

Konstruktionsklasse 2

• Starterklæring for den certificerede statiker (udelades ved kommunal sagsbehandling)
• Oplysning om hvem der er bygværksprojekterende for de bærende konstruktioner
• Dokumentation for valg af konstruktionsklasse.

Dokumentationen skal indeholde grundlaget for indplacering af bygningen i konstruktionsklassen og skal omfatte de relevante dele af følgende:

• A1. Konstruktionsgrundlag
• A2. 1. Statiske beregninger - bygværk
• A3. Konstruktionstegninger og modeller
• B1. Statisk projektredegørelse
• B2. Statisk kontrolplan

Det vil sige, at der i forbindelse med ansøgningen skal laves en beskrivelse af bygningens statiske system og forudsætningerne for beregningerne.

Dokumentationen skal også beskrive, hvorfor byggeriet er indplaceret i konstruktionsklassen, så vi kan vurdere om den er placeret korrekt. (konsekvensklasse, traditionel/utraditionel, simpel/kompleks)

Konstruktionsklasse 3

• Starterklæring for den certificerede statiker (udelades ved kommunal sagsbehandling)
• Oplysning om hvem der er bygværksprojekterende for de bærende konstruktioner
• Dokumentation for valg af konstruktionsklasse.

Dokumentationen skal indeholde grundlaget for indplacering af bygningen i konstruktionsklassen, og skal omfatte de relevante dele af følgende:

• A1. Konstruktionsgrundlag
• A2. 1. Statiske beregninger - bygværk
• A3. Konstruktionstegninger og modeller
• B1. Statisk projektredegørelse
• B2. Statisk kontrolplan

Det vil sige, at der i forbindelse med ansøgningen skal laves en beskrivelse af bygningens statiske system og forudsætningerne for beregningerne. Da der typisk er tale om et større (eller kompliceret) byggeri i denne konstruktionsklasse, stilles der større krav til indholdet af dokumentationen.

Dokumentationen skal også beskrive, hvorfor byggeriet er indplaceret i konstruktionsklassen, så vi kan vurdere om den er placeret korrekt.

Konstruktionsklasse 4

• Starterklæring for den certificerede statiker (udelades ved kommunal sagsbehandling)
• Starterklæring for den certificerede statiker til tredjepartskontrol
• Oplysning om hvem der er bygværksprojekterende for de bærende konstruktioner
• Dokumentation for valg af konstruktionsklasse.

Dokumentationen skal indeholde grundlaget for indplacering af bygningen i konstruktionsklassen, og skal omfatte de relevante dele af følgende:

• A1. Konstruktionsgrundlag
• A2. 1. Statiske beregninger - bygværk
• A3. Konstruktionstegninger og modeller
• B1. Statisk projektredegørelse
• B2. Statisk kontrolplan

Det vil sige, at der i forbindelse med ansøgningen skal laves en beskrivelse af bygningens statiske system og forudsætningerne for beregningerne.

I denne konstruktionsklasse er der ofte tale om større og/eller komplekse byggerier - eller måske en utraditionel udførelse. Der stilles derfor også her større krav til indholdet af dokumentationen.

Dokumentationen skal også beskrive, hvorfor byggeriet er indplaceret i konstruktionsklassen, så vi kan vurdere om den er placeret korrekt.

Undtaget for konstruktionsklasse

Hvis byggeriet er undtaget for indplacering i konstruktionsklasse skal det beskrives, hvorfor det er undtaget.

Det kunne for eksempel være hvis du laver en ombygning i en eksisterende bygning, men uden at ændre på de bærende vægge/konstruktioner. Så vil byggeriet ofte være undtaget for indplacering.

Det er vigtigt at du kommer med en begrundelse for undtagelsen, så vi kan se, at du har taget stilling. Det giver os også mulighed for at tage stilling til, om vi er enige i, at projektet er undtaget.