Arkitekturstrategi

Landskabsrum, byrum og bygninger er en naturlig del af vores hverdag, og vi tænker oftest ikke over, hvordan omgivelserne påvirker os og vores måde at agere på. Høj arkitektonisk kvalitet har betydning for vores måde at færdes på og vores oplevelse af omgivelserne.

Der er i Herning Kommune tradition for at udvikle og nytænke byggeri og anlæg med udgangspunkt i den særlige Herning-ånd, hvor viljen til at afsøge nye løsninger er kendetegnende. Kommunens arkitekturstrategi skal understøtte denne udvikling, og være et redskab til også i fremtiden at sikre byer og bygninger af høj kvalitet med mennesket i centrum. Arkitekturstrategien skal ses i sammenhæng med blandt andet kommunens erhvervsudviklingsstrategi og kommende bosætningsstrategi.

Ligesom erhvervsudviklingsstrategien lægger arkitekturstrategien op til en tættere dialog med bygherrer med henblik på i fællesskab at højne den arkitektoniske kvalitet i Herning Kommune. For at understøtte kommunens kommende bosætningsstrategi sætter arkitekturstrategien fokus på at fremhæve og udvikle de forskellige, stedlige kvaliteter i Herning Kommune.

Arkitekturstrategien lægger op til, at bygge og anlægsprojekter forholder sig til stedlige kvaliteter med henblik på at skabe identitet og mangfoldighed. Ved at forholde sig til de stedlige kvaliteter højnes den arkitektoniske kvalitet af projektet. Høj arkitektonisk kvalitet i bygge- og anlægsprojekter handler om sammenhængen til de nære omgivelser.

Den enkelte bygning kan være neutral eller fremtrædende i forhold til omkringliggende bebyggelse og byrum, men samspillet med og overgangen til omgivelserne har afgørende betydning for den samlede oplevelse af nye bygge- og anlægsprojekter. Valget af materialer og sammenhængen til de nære omgivelser har ligeledes stor betydning for den arkitektoniske helhed. I Herning Kommune har man derfor valgt at påskønne arkitektonisk kvalitet med en årlig uddeling af Bygningspræmieringsprisen.

Prisen tildeles udvalgte byggerier og anlæg, og gives for godt og smukt byggeri, veltilpassede om og tilbygninger eller til helt nye anlæg med høj arkitektonisk kvalitet. Arkitekturstrategien har til formål at styrke kvaliteten af byggeri og anlæg i Herning Kommune. Strategien opfordrer derfor til yderligere dialog og samarbejde mellem bygherrer og myndighed, og peger på betydningen af bygge- og anlægsprojekternes tilgang til de stedlige kvaliteter. Ambitionen er en guide til bedre arkitektonisk kvalitet, hvor sund fornuft også i økonomisk henseende er en naturlig del af det grundlag arkitekturen hviler på.

Samtidig skal strategien udstikke en retning for, hvordan kommunen vil håndtere fremtidige strukturelle, fysiske og klimamæssige forandringer. Arkitekturstrategien er disponeret som et opslagsværk med følgende temaer: boligbyggeri, erhvervsbyggeri, offentligt byggeri, byrum, vejrum, kulturarv og bevaring samt byudvikling.

Hvert tema beskriver nogle karakteristika og opstiller nogle værdier, en bygherre bør tage højde for. Hvert tema er suppleret med fotos af gode eksempler på landskabsrum, byrum og bygninger i Herning Kommune, og er afsluttet med målsætninger. Arkitekturstrategien er tænkt som et redskab i form af et dynamisk dokument, der kan revideres efter behov - med fordel i forbindelse med kommuneplanrevisionen hvert fjerde år.

Herning Kommune rummer en bred vifte af boligtyper, der spænder fra villaer i både nye og ældre boligområder til alment boligbyggeri i flere etager. Boligbebyggelserne fra før 1940´erne består primært af åben/lav bebyggelse.

Fra 1940´erne til slut 1950´erne er det rækkehusbebyggelser og lavere etagebebyggelser, der præger udbygningen, og fra 1950´erne og frem til i dag er det parcelhusbyggeriet og etagebyggeriet, der dominerer. Kommunen rummer også moderne boligområder, der er nyfortolkninger af det traditionelle boligkvarter, og hvor en helhedsorienteret planlægning har været i fokus og sammenhængen mellem arkitektur og landskab er planlagt nøje.

Parcelhuset er i dag den foretrukne boligform, hvilket afspejles i kommunens mange nye udstykninger til åben/lav boligbebyggelse. Den overordnede planlægning af et boligområde og den landskabelige bearbejdning af såvel terræn som beplantning spiller derfor en vigtig rolle i fremtidige boligområder.

Fremadrettet vil byomdannelse og fortætning af eksisterende byområder give mulighed for at etablere nye boligtyper og boformer. Herning Kommune ønsker at højne kvaliteten af boligbyggeri ved at skabe en tidlig dialog mellem bygherrer og myndighed og ved at inspirere med vejledninger og gode eksempler.

En høj arkitektonisk kvalitet i boligbyggeriet kan opnås i samspillet mellem flere faktorer for eksempel materiale- og farvevalg, proportioner, byggeskik, helhedsindtryk m.m. Det handler ikke nødvendigvis om, at byggeri indpasses i det eksisterende miljø, men der skal i projektfasen tages stilling til, hvordan byggeriet forholder sig til sine nære omgivelser uanset om det opføres i bymæssig sammenhæng eller i det åbne land.

Disse overvejelser kan enten bruges til at fremme de stedlige kvaliteter for at opnå en højere grad af synergi med nærområdet eller de kan indgå i udarbejdelsen af et ikonprojekt, hvor det netop handler om at skille sig ud eller afprøve nye ting. Fælles for både nybyggeri samt om- og tilbygning af eksisterende boligbyggeri er, at der skal tages stilling til, hvordan et projekt kan tilføre mere værdi til nærområdet og de folk, der færdes der.

Herning Kommune vil 

• styrke den arkitektoniske kvalitet i boligbyggeriet gennem helhedsorienteret planlægning 
• styrke samarbejdet mellem kommune og bygherrer ved at udvikle et dialogredskab til at højne kvaliteten i byggeriet 
• udarbejde vejledende informationsmateriale om arkitektur i landzone 
• udarbejde vejledende informationsmateriale om arkitektur i byen 
• udarbejde vejledende informationsmateriale om boligtypologier

Herning Kommune skal fortsat arbejde med at fastlægge nye planmæssige rammer, der på den ene side vil give virksomhederne udvidede muligheder for anvendelse og udnyttelse, og på den anden side stiller krav til bebyggelse og udearealer med henblik på en generel forskønnelse af områderne. Herning Kommune vil arbejde for at få et større arkitektonisk og materialemæssigt ejerskab ind i erhvervsbyggeriet ved at understrege, hvordan en bygnings arkitektur og en høj kvalitet i udførelsen kan tilføre mere værdi for den enkelte virksomhed.

Bygningens arkitektoniske udtryk kan være med til at signalere og promovere virksomhedens identitet. Virksomhedernes behov for parkeringsarealer i tilknytning til erhverv er oftest meget synlige i bybilledet. Det er derfor af stor betydning, hvor meget plads de optager, og hvordan de udformes i en bymæssig og landskabelig sammenhæng. Både i byerne og i landområderne er der gamle erhvervsbygninger, som ikke længere anvendes til for eksempel lager, værksted eller butik. Disse bygninger er i stor risiko for at forfalde, idet det er både dyrt og svært at vedligeholde en bygning, som ikke længere er i brug.

Herning Kommune skal derfor undersøge, om de forladte erhvervsbygninger kan få nye anvendelsesmuligheder, der kan bidrage til spændende og uventede resultater. I forbindelse med ombygning og indretning af erhvervsbygninger til andre formål bør det desuden tilstræbes at renovere med respekt for omgivelsernes karakter samt eventuelle farver og materialeholdning.

Herning Kommune vil

• styrke den arkitektoniske kvalitet i erhvervsbyggeriet gennem helhedsorienteret planlægning 
• have fokus på udviklingen af anvendelsesmuligheder i erhvervsområder 
• styrke samarbejdet mellem kommune og bygherrer ved at udvikle et dialogredskab til at højne kvaliteten i byggeriet 
• udarbejde vejledende informationsmateriale om erhverv i landzone

Herning Kommune skal give plads til forskellige typer af bygninger, byrum og landskaber. Dette afsnit fokuserer på de offentlige bygninger, da de har stor betydning for byen og lokalområderne.

De offentlige bygninger er ofte markante, synlige byggerier såsom skoler, institutioner, sportsfaciliteter, kulturhuse, rådhuse m.m., der betyder noget særligt for identiteten i et nærområde eller for hele kommunen. De offentlige bygninger bruges dagligt af mange mennesker. Herning Kommune har derfor et ansvar for at vise det gode eksempel og sætte standarden for god arkitektur og planlægning.

Det er vigtigt, at det offentlige byggeri er af høj kvalitet både arkitektonisk og i materialevalg, og samtidig sikrer, at Herning Kommunes værdier: udfoldelsesfrihed, professionalisme, økonomisk sans og god dømmekraft respekteres. Detaljen har stor betydning for den arkitektoniske kvalitet. Valget af materialer, der patinerer på en smuk måde, og som har den rette overflade, kan have afgørende betydning for arkitekturens udtryk.

Herning Kommune skal gå forrest med en vilje til at løse vanskelige bygningsmæssige udfordringer uden at gå på kompromis med kvaliteten. Sport og kultur vægtes højt i Herning Kommune. Det betyder, at vi fortsat skal arbejde for at sikre både smukke og funktionelle rammer for idrættens og kulturens udfoldelser samt sammenhængen mellem aktiviteterne inde i bygningerne og deres omgivelser. Selv om mange af de offentlige bygninger er bygget om og til af flere omgange, har de i store træk bevaret deres oprindelige arkitektoniske udtryk.

Det vidner om en gennemtænkt og robust arkitektur, som har vist sig at være holdbar selv mange år efter, at byggerierne er opført. Denne robusthed skal Herning Kommune fortsat arbejde med at indføre i de offentlige bygninger. Kommunens kirker er også en del af de offentlige bygninger. Kirker skal generelt i arkitektur og udtryk imødekomme andre behov end de øvrige offentlige bygninger.

De skal lægge op til ro og fordybelse, og der bliver desuden arbejdet særligt med akustikken. Kirker er ofte pejlemærker i landskabet, hvilket afspejler sig i bygningens arkitektur og højde. I Herning Kommune findes både de traditionelle ældre kirker, men også flere nyere kirker, der tilfører Herning Kommune nye og spændende udgaver af den traditionelle kirke.

Herning Kommune vil 

• styrke den arkitektoniske kvalitet i det offentlige byggeri gennem helhedsorienteret planlægning 
• udvikle et dialogredskab til at højne kvaliteten i byggeriet 
• have fokus på energibesparende foranstaltninger, bæredygtighed samt tilgængelighed i det offentlige byggeri 
• eksperimentere og nytænke arkitektur gennem arkitektkonkurrencer, udviklingsplaner m.v. i forbindelse med offentlige projekter 
• løbende evaluere og på den baggrund videreudvikle det offentlige byggeri

Et godt byliv har betydning for både borgere og erhvervsliv. Det er derfor vigtigt, at der skabes gode rammer, hvor bylivet kan udfoldes i et mangfoldigt og smukt miljø. Det sammensatte og lokale byliv præger byrummene i Herning Kommune.

Byrum omfatter både torve, pladser og parker samt de mere uformelle mødesteder for eksempel foran butikscentre, ved stationer og i de rekreative anlæg. De forskellige byrum kan understøtte forskellige arkitektoniske udtryk og funktioner. I Herning Kommune findes mange forskellige byrum og i vidt forskellige skalaer. Nogle steder er det primære byliv koncentreret om et lille lokalt torv eller ved gadekæret, mens byrummet andre steder er store pladser, der er nøje planlagt og udformet med høje krav til design og materialer.

Nogle byrum er udformet som rekreative parkanlæg, mens andre byrum først og fremmest er skabt med henblik på at afvikle trafik eller parkering. Der er således stor forskel på, hvilke arkitektoniske oplevelser og kvaliteter, de enkelte byrum byder på. Fælles for alle byrum er, at de agerer mødested for mennesker, og dermed er en vigtig del af vores hverdag - uanset størrelse og funktion.

Herning Kommune vil derfor fortsat arbejde på at højne kvaliteten i byrum blandt andet ved at stille krav til kvalitet og design af for eksempel belægninger, belysning, skilte, byrumsinventar og beplantning. Byggerier, som opføres i kanten af- eller direkte ud til et byrum, har stor betydning for de nære omgivelser og dermed også det byliv, der skal udfolde sig. Det er derfor vigtigt, at et sådant byggeri både arkitektonisk og funktionelt tænkes sammen med det sted, det opføres.

Byrum i Herning Kommune skal skabe rammer for byliv, socialt liv og forskellige former for udendørs aktiviteter. Byrum er således vigtige forandringsprocesser - både når nye bydele skal etableres, og når der skal fornys i de eksisterende bydele.

Herning Kommune vil 

• styrke kvaliteten af byrum gennem helhedsorienteret planlægning 
• skabe byrum, hvor den levende by med plads til alle kan udfolde sig 
• styrke samarbejdet mellem kommune og bygherrer for at sikre, at byliv indgår i projektet • udvikle gode byrum, hvor det er relevant og muligt
• styrke sammenhæng mellem bygningers udformning og anvendelse og de byrum, de indgår i 
• løbende evaluere og på den baggrund videreudvikle eksisterende byrum 
• arbejde med formidling om kunst og arkitektur i byrum

De fleste folk er dagligt trafikanter, som oplever byen fra vejene. Trafikanterne kan til tider fokusere meget på myldretidernes trafikpres på byens vejrum, men som trafikant danner man sig også et indtryk af byen. Det er særligt fra indfaldsvejene, at man får det første indtryk af byen og dens liv.

De elementer, der indbygges i vejene, er vigtige for oplevelsen af vejrummet og afspejler således også byen. Det kan være elementer som belysning, beplantning, fartdæmpende foranstaltninger og meget andet, men til sammen indgår de i hele den landskabelige ressource, som vejene i dag udgør i det danske kulturlandskab. Vejene og deres elementer er en dynamisk faktor, som blandt andet er afledt af en samfundsmæssig udvikling - men som også er med til at udvikle samfundet og sætte sit præg på, hvordan vi agerer i vejrummet. Vejrum omfatter både strækninger og punkter.

Punkterne er steder, hvor strækningerne brydes for eksempel rundkørsler, kryds m.m. Punkterne kan have vidt forskellige udformninger, men særligt oversigtsforholdene er vigtige at have med i betragtning, når sådanne vejrum skal bearbejdes. Vejstrækningerne er ligeledes vidt forskellige. Der er motorvejene, som med sin hastighed bringer trafikanterne hurtigt fra A til B uden at levne meget tid til oplevelse. Der er indfaldsvejene til de forskellige byer, som også er udstillingsvindue for butikker og virksomheder. Der er vejen gennem de mindre byer, som med sin egen charme kan fortælle historien om livet, der leves i byerne.

Der er de små veje i landskabet, som snor sig, og i sig selv kan udgøre et smukt landskabeligt element. Målet er at forbedre vejrummenes æstetiske fremtræden uden at kompromittere deres funktion. Det er vigtigt, at de enkelte vejrum kommer til at fremstå som en helhed. For at understrege helheden og skabe smukke vejrum bør alle elementer indgå i vores overvejelser herunder skilte, flagstænger, byggefelter og facadeudformning, grønne arealer, beplantning m.v. så vejene opnår en højere kvalitet på grund af den arkitektoniske og landskabelige udformning.

Herning Kommune vil 

• styrke den arkitektoniske kvalitet i vejrum gennem helhedsorienteret planlægning 
• styrke dialog og samarbejde mellem kommune og bygherrer for at sikre sammenhæng mellem projekter og vejrum 
• løbende evaluere og på den baggrund videreudvikle eksisterende vejrum 
• have fokus på de stedlige kvaliteter for at styrke identiteten af de enkelte vejrum

Efter kommunalreformen i 2007 fik kommunerne overdraget rollen som den største varetager af kulturarven i Danmark. Kulturarv består af både bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer.

Kulturarv har ikke en bestemt alder, og det er ikke nødvendigvis den arkitektoniske bearbejdning og kvalitet af et område eller en bygning, der er afgørende, men også om et område eller en bygning afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Ældre villakvarterer vil oftest være eksempler på klassiske kulturmiljøer, men et kulturmiljø kan også være tidligere industriområder eller haveanlæg.

I Herning Kommuneatlas fra 1992 er bevaringsværdigt byggeri fra før 1940 registreret. Atlasset omfatter dog kun den del af kommunen, som tilhørte den tidligere Herning Kommune. Herudover er der registreret bevaringsværdige bygninger, bymiljøer m.m. i en række lokalplaner. Herning Kommune registrerer desuden løbende bevaringsværdige bygninger, bymiljøer m.m. som en del af planarbejdet.

Registreringen af de bevaringsværdige bygninger, bymiljøer m.m. foretages ved brug af SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment eller kortlægning af arkitektoniske værdier i miljøet), som er et almindeligt brugt redskab til fastsættelse af bevaringsværdier. Ved at tydeliggøre kulturarven kan man give en bydel nye kvaliteter og fremhæve områdets identitet, der kan danne grundlag for en videre udvikling. Kulturarven kan således være generator for udviklingen blandt andet i byomdannelsesområder/-projekter.

At en bygning, et bymiljø, et landskabselement eller lignende er bevaringsværdigt, betyder ikke, at det ikke kan ændres, men at eventuelle ændringer skal ske med respekt for den oprindelige arkitektur og de kulturhistoriske træk. Der ligger dermed en arkitektonisk udfordring i at skabe balance mellem bevaring og fornyelse. Ved om- og tilbygning af bevaringsværdigt byggeri gælder det om at indpasse projektet til den eksisterende bygning.

Det er afgørende for helhedsindtrykket, at proportioner, materialevalg og farvevalg falder naturligt ind i miljøet og bygger videre på kulturhistorie og byggeskik. I særlige tilfælde kan der arbejdes med en løsrivelse fra det eksisterende byggeri, derfor vil projekter, der vedrører bevaringsværdigt byggeri, vurderes af Herning Kommune i hvert enkelt tilfælde med henblik på at finde en løsning, der kan tilføre mere værdi til projektets nærområde.

Herning Kommune vil 

• styrke den arkitektoniske kvalitet i bygninger og bymiljøer med kulturhistorisk værdi gennem helhedsorienteret planlægning 
• have fokus på at synliggøre og udvikle kulturhistorien som en del af Herning Kommunes identitet gennem udpegning af kulturmiljøer 
• arbejde med kulturhistoriske værdier som identitetsskabende elementer i byudviklingsområder 
• arbejde med formidling om Herning Kommunes bevaringsværdige bygninger samt bygninger og bymiljøer med kulturhistorisk værdi 
• løbende registrere bevaringsværdige bygninger med SAVE-metoden 
• styrke dialog og samarbejde mellem kommune og bygherrer for at sikre, at bevaringsværdige bygninger renoveres i henhold til det originale udtryk 
• udarbejde vejledende informationsmateriale om boligtypologier

Herning Kommune udvikler sig på mange fronter, og ønsker at skabe flotte og levende byer, hvilket er en vigtig forudsætning for kommunens fortsatte udvikling. De seneste år er der lavet store investeringer i særligt større infrastruktur projekter, uddannelses- og kulturinstitutioner samt eftertragtede erhvervs- og boligområder.

Herning Kommune vil fastholde udviklingen af forskelligartede byområder. Herning Kommune har flere eksempler på byområder, der er udformet i henhold til en helhedsorienteret planlægning. Områderne er vidt forskellige og spiller på forskellige stedlige kvaliteter. Nogle byområder er stramt styret, mens andre byområder træder i karakter som følge af enkelte gennemgående detaljer.

I kommende byområder kan der med fordel indarbejdes nye typer af boformer, som kan give kommunens boligområder en større alsidighed. I Herning Kommune er udviklingen af helt nye typer af byområder allerede igangsat. Det prioriteres at skabe forskelligartede byområder, som kan være med til at tiltrække nye borgere.

Kommende byområder skal gennemføres ud fra en helhedsorienteret planlægning med fokus på brugen af byen og bymæssige kvaliteter. Ved omdannelse af eksisterende byområder kan det blive relevant at undersøge, hvilke identitetsskabende elementer, der findes i området i dag med henblik på enten at fremhæve dem eller videreudvikle dem.

De identitetsskabende elementer kan være både kulturhistoriske træk i området, beplantning eller et bestemt type vej- eller byrum. Omdannelse af eksisterende byområder kan både indebære fortætning og fornyelse.

Herning Kommune vil 

• styrke den arkitektoniske kvalitet i byudviklingsområder gennem helhedsorienteret planlægning 
• styrke samarbejdet mellem kommune og bygherrer ved at udvikle et dialogredskab til at højne kvaliteten i byggeriet 
• udvikle nye former for byområder 
• have fokus på de stedlige kvaliteter for at styrke identiteten af de enkelte byudviklingsområder 
• løbende evaluere og på den baggrund videreudvikle eksisterende byområder