Bliv frivillig

Luk alle
Åben alle

Frivillig ved events

Bag langt de fleste af de helt store events i Herning står en ordentlig gruppe frivillige, som yder en kæmpeindsats for at gennemføre eventen - og ikke mindst gøre den endnu bedre.

Som frivillig til events i Herning får du muligheden for at gøre en forskel for deltagerne, publikum og de andre frivillige, når vi holder events. Og du får med garanti en kæmpeoplevelse som en del af frivilligholdet.

De frivillige er med på første parket, når vi for eksempel afholder Giro d'Italia, EM i kortbanesvømning, EM i cykling og VM i ishockey.

Kom på listen og få tilsendt mails

Hvis du har lyst til at være en del af frivilligholdene bag de helt store events, kan du være sikker på at få besked først, når vi har brug for frivillige til events i Herning.

Du sender dit navn og mailadresse til Pia Trab Worm fra Kultur og Fritid på bekpw@herning.dk.
Du modtager så en mail hver gang, der er brug for frivillige.

Det er frivilligt at melde sig til de enkelte events og opgaver - og der er ikke krav om, at man skal deltage et bestemt antal gange.

Vi passer selvfølgelig godt på dine oplysninger, bruger dem ikke til andre formål, videregiver dem ikke til andre og du kan altid få slettet oplysningerne ved at skrive til samme mailadresse.

Frivillig på aktivitetscentre

Du kan blive frivillig på et aktivitetscenter eller -hus. Der er mange forskellige muligheder for at blive frivillig her:

  • undervise i fag eller håndværk
  • være i receptionen eller information
  • hjælpe i cafeen

Kontakt lederen/koordinatoren på det sted, hvor du har lyst til at være frivillig.

Se mere information om aktivitetscentre og - huse

Frivillig på plejecentre

Har du lyst til at blive frivillig på et plejecenter i Herning kommune?

Så kontakt lederen på det sted, hvor du gerne vil være frivillig.

Du kan se kontaktoplysninger på plejecenter.herning.dk

Under de enkelte plejecentre kan du se, hvilke aktiviteter der foregår på centrene.

Flere af plejecentrene har en Støtte-Vennekreds, der koordinerer de frivillige aktiviteter.

 

Du kan også blive frivillig hos Neurocenter Bytoften.

Se kontaktoplysninger på bytoften.herning.dk

Bliv frivillig andre steder

Søg og find dine muligheder

Du kan også finde muligheder for at være frivillig på hjemmesiden Frivilligjob, hvor foreninger kan slå "stillinger" op.

Søg efter dine muligheder for at blive frivillig på Frivilligjob.dk

Søg i lokalt

Der er rigtig mange forskellige foreninger i Herning Kommune. Du kan blive frivillig inden for mange forskellige områder.

Sports- og idrætsforeninger

Læs mere om foreningerne i Herning Kommune

Kulturelle foreninger

Læs mere om Kulturelt Samråd

Sociale indsatser

Foreninger hjælper mange forskellige mennesker - i alle aldre og alle steder i kommunen. Eksempelvis:

Frivilligcenter

Du kan også kontakte Frivilligcentret, der kan hjælpe dig med at finde ud af hvilke frivillige opgaver, der passer til dig.

Foreninger kan også få hjælp her.

Gå til Frivilligcenter Herning