Få overblikket over DM-ugen i Herning

Med 40 forskellige sportsgrene og cirka 140 guldmedaljesæt, der skal uddeles i 85 discipliner i løbet af DM-ugen i Herning, så kan det være svært at få overblik over begivenhederne.

Og læg dertil et kæmpe byfestprogram.

En ny smart app hjælper dig godt på vej. Med app’en lige ved hånden på din telefon kan du nemt navigere i programmet under DM-ugen, ligesom du kan få overblik over underholdning og aktiviteter og du kan se, hvor du kan opleve hvad.

Du downloader app’en her.

Eller scanner denne QR-kode.

Værtsbyen Herning fester med

Imens cirka 3.000 atleter kæmper om guldet i Hernings gader og arenaer, så fyldes pladserne i Herning by også med sjove begivenheder og festlig underholdning for publikum.

Herning Kommunes hjemmeside og Herning er Kulturs hjemmeside har vi også samlet overblikket til dig.

Her kan du for eksempel finde information om alt fra byaktiviteter og underholdning til shuttlebusser og parkering i Herning.

Hele byfestprogrammet finder du på Herning er Kulturs hjemmeside.

Alt praktisk information findes her på Herning Kommunes hjemmeside.

- Som altid ser vi frem til at tage imod masser af gæster til kommunen, og vi lægger os i selen for at skabe mange gode oplevelser, siger Dorte West, der er borgmester i Herning Kommune.