Regulativ for vinter og renhold

Herning Kommune har pligt til:

• at sørge for snerydning
• at træffe foranstaltning mod glat føre
• at sørge for renholdelse på kommuneveje og offentlige stier, der administreres af kommunalbestyrelsen.

Det står i "Lov om offentlige veje" § 62.

Længere nede på denne side kan du læse mere om, hvordan kommunen så gør rent praktisk.

Grundejerens pligter

Efter § 64 i samme lov har kommunen bestemt, at grundejere i byer og bymæssige områder, hvis ejendom grænser til kommuneveje eller offentlige stier, der administreres af kommunalbestyrelsen, skal

• snerydde
• glatførebekæmpe
• renholde fortov og sti ud for ejendommen

Når det drejer sig om private fællesveje, så har kommunen bestemt i henhold til § 8, 23, 79 m.fl. i "Lov om private fællesveje", at visse private fællesveje skal

• ryddes for sne
• glatførebekæmpes
• renholdes af grundejerne

Alle ovenstående beslutninger er truffet efter forhandling med politiet i overensstemmelse med nævnte lovgivning.

Dette regulativ omfatter ikke statsveje i Herning Kommune, der henvises til Vejdirektoratets hjemmeside

Snerydning, bekæmpelse af glat føre og renholdelse på kommuneveje og offentlige stier, der administreres af kommunalbestyrelsen, er tilrettelagt, iværksættes og udføres med udgangspunkt i følgende regler, der er forhandlet med politiet.

Indsatsen ved snerydning og glatførebekæmpelse iværksættes og udføres ud fra en konkret behovsvurdering og er tilrettelagt ud fra, at de anførte servicemål, som fremgår af bilag A henholdsvis bilag B, kan opfyldes i prioriteret rækkefølge.

I situationer, hvor servicemålene ikke kan opretholdes, prioriteres indsatsen der, hvor det vurderes vigtigst af hensyn til færdslens afvikling henholdsvis trafiksikkerheden.

Kommunens vinterberedskab er etableret i perioden fra 1. oktober til 30. april på vintervejklasse 1 og i tiden fra 1. november til 31. marts for øvrige veje, stier og pladser med mindre særlige vinterforhold nødvendiggør en længere periode.

2.1 Snerydning

Snerydning iværksættes som angivet i bilag A og B. Snevolde ved vejtilslutninger søges skubbet til side, inden arbejdet afsluttes.

Kommunen fjerner dog ikke snevolde ved indkørsel til ejendomme eller ud for private fællesveje.

Kommunen rydder ikke sne på indkørselsarealer til ejendomme. Kommunen søger så vidt muligt at undgå, at sne under rydningen kastes ind på arealer, hvor snerydning påhviler grundejeren.

Såfremt denne situation alligevel opstår, skal sneen fjernes af grundejeren. Snerydning af parkeringspladser, rastepladser, holdebaner og lignende iværksættes som udgangspunkt først efter, at en acceptabel situation for afvikling af færdslen er genoprettet på kørebaner.

Bortkørsel af sne foretages kun i bymæssig bebyggelse fra cykelbaner, holdepladser, parkeringspladser, gågader og betydende vejkryds i det omfang, kommunen skønner det nødvendigt for afvikling af færdslen.

Ved buslommer vil kommunen i videst muligt omfang rydde sne samtidigt med kørebanen. Hvor parkerede køretøjer forhindrer gennemførelse af snerydning, vender kommunen ikke tilbage til lokaliteten for supplerende rydning, med mindre det er af afgørende betydning for færdslens afvikling.

Cykelstier og fortove, hvor rydningspligten påhviler kommunen, indgår i klassificeringen. Klassificeringen fremgår af bilag B. For samtlige gennemgående veje og stier gælder, at snerydning så vidt muligt sker i samarbejde med de tilgrænsende vejmyndigheder, således at trafikanterne i videst muligt omfang møder en ensartet vejtilstand på tværs af kommunegrænser. På torvearealer gennemføres ikke snerydning på hele arealet. Der sneryddes ikke på stier i rekreative områder.

2.2 Glatførebekæmpelse

Glatførebekæmpelse iværksættes som angivet i bilag A og B.

Kommunen glatførebekæmper ikke på indkørselsarealer til ejendomme.

Glatførebekæmpelse på rastepladser, holdebaner og lignende iværksættes som udgangspunkt først efter, at en acceptabel situation for afvikling af færdslen er genoprettet på kørebaner. For samtlige gennemgående veje og stier gælder, at glatførebekæmpelse så vidt muligt sker i samarbejde med de til- grænsende vejmyndigheder, således at trafikanterne i videst muligt omfang møder en ensartet vejtilstand på tværs af kommunegrænser.

Ved buslommer vil kommunen i videst muligt omfang glatførebekæmpe samtidigt med kørebanen. Hvor parkerede køretøjer forhindrer gennemførelse af snerydning, vender kommunen ikke tilbage til lokaliteten for supplerende rydning, med mindre det er af afgørende betydning for færdslens afvikling.

Cykelstier og fortove, hvor glatførebekæmpelses pligten påhviler kommunen, indgår i klassificeringen. Klassificeringen fremgår af bilag B. På torvearealer gennemføres ikke glatførebekæmpelse på hele arealet. (Evt. bilag hvor det fremgår hvor der sneryddes) Der glatførebekæmpes ikke på stier i rekreative områder.

2.3 Renholdelse

Renholdelse af alle kommunale vejarealer foretages periodisk af kommunen og når særlige forhold gør det påkrævet af hensyn til trafiksikkerheden. På kommuneveje i landzone har kommunen kun pligt til at foretage den renholdelse, der er nødvendigt af hensyn til trafiksikkerheden. 

Parkerings- og rastepladser og lignende i landzone indgår dog også i ovennævnte plan.

Hvor kommunen har bestemt, at private fællesveje skal administreres efter by reglerne i "Lov om private fællesveje", indgår kommuneveje i disse nærmere afgrænsede områder i landzone ligeledes i kommunens plan for renholdelse.

Herning Kommune har efter forhandling med politiet bestemt, at grundejere, hvis ejendom i byer og bymæssige områder grænser op til kommunevej og offentlig sti, der administreres af kommunalbestyrelsen, skal

• snerydde
• glatførebekæmpe
• renholde fortov og sti

Med fortov og sti sidestilles færdselsarealer, der overvejende er bestemt for gående færdsel. Cykelstier, gangtunneler og -broer er ikke omfattet af pligten.

Nævnte pligt kan højst omfatte de fortovs- og/eller stiarealer, der ligger nærmest ejendommen, i en bredde af maksimalt 10 m, målt fra belægningskant.

Hvor grundejeren ikke har direkte adgang til fortov og sti, påhviler pligten kun grundejeren, hvis arealet ligger i ubrudt forlængelse af en adgang til ejendommen. Eksempelvis en ejendom beliggende på en hjørnegrund eller hvis ejeren efter ansøgning har fået tilladelse til at etablere en adgang til arealet.

Eksempler:

1. Hjørnegrund på kommunal vej med fortov på tre sider.

Hjørnegrund grænsende til 3 kommuneveje med fortove. 

Grundejeren kan pålægges alle sider, da alle sider ligger i ubrudt forlængelse af en adgang til ejendommen

2. Grund med to fortove ved kommunal vej, hvor der kun er udgang til det ene fortov.

Pligten for ejeren af en ejendom, der grænser til 2 kommuneveje.

Da der kun er adgang til den ene vej, og fortovet på den anden side ikke ligger i ubrudt forlængelse af adgangen, kan pligten på siden uden adgang ikke pålægges grundejeren.

3. Grund ved kommunal vej uden udgang til fortov.

Da grundejerens adgang er til en kommunevej uden fortov, kan pligten for fortovet på vejen uden adgang ikke pålægges grundejeren, da fortovet ikke ligger i ubrudt forlængelse af adgangen.

4. Hjørnegrund med adgang til kommunevej samt grænsende til privat fællesvej og privat fællessti.

Pligten kan i dette tilfælde pålægges grundejeren for det kommunale fortov. Tilsvarende kan pligten pålægges for den private fællesvej og den private fællessti for den del af vejen og stien, der ligger nærmest ejendommen.

5. Hjørnegrund, hvor der er fortov i en anden belægning, hvor den ene vej leder ud til den anden.

Pligten for ejeren af en hjørnegrund, der grænser til 2 kommuneveje, hvor vejtilslutningen er udført i afvigende belægning i forlængelse af den ene vejs fortov, eller som et gennemgående fortov langs vejen. Pligten for selve vejtilslutningen påhviler kommunen.

6. Grund med fortov, hvor der er et busstoppested.

Busperron på eller i forbindelse med fortov. Grundejeren kan pålægges busperronen, da busperronen ligger i ubrudt forlængelse af fortovet, der igen ligger i ubrudt forlængelse af adgangen til ejendommen.

Jernbaner og lufthavne med adgang fra ejendommen til vejen er ligeledes omfattet af denne pligt. Er adgangen alene til drift af anlægget, omfatter pligten kun strækningen ud for adgangen med et tillæg på 10 meter til hver side af ejendommen.

Gågader, pladser, torve og lignende arealer sneryddes og glatførebekæmpes af kommunen i en bredde, der afhænger af, om arealet benyttes af fodgængere, cyklister eller bilister. Arealernes tilgrænsende grundejere glatførebekæmper og snerydder de resterende arealer.

Det påhviler altid grundejer at fjerne istapper og sne på tage, der risikerer at falde ned på vej eller sti, hhv. at opsætte forsvarlig afspærring.

3.1 Regler for snerydning

Grundejerne har pligt til at rydde fortov og sti for sne snarest muligt efter snefald.

Grundejerne har pligt til at rydde sne i tidsrummet kl. 7:00 til kl. 22:00, på søndage dog i tidsrummet kl. 8:00 til kl. 22:00. Ud for arbejdspladser, biografer, butikker, institutioner, restauranter og lignende skal der ryddes sne i disses åbningstider.

Grundejeren har altid pligt til, at rydde

• trapper fra fortov til ejendom 
• pladsen omkring brandhaner, beredskabsinstallationer og installationer til trafikregulering i færdselsarealet.

Snerydning udføres ved, at færdselsarealet på sti eller fortov sneryddes i færdselskrævende omfang ud for ejendommen snarest muligt efter snefald. Snebunker henlægges på det resterende fortov eller sti, eller - i det omfang her ikke er plads - på den nærmeste del af vejbanen.

Fortov skal minimum ryddes i 75 % af fortovets henholdsvis stiens bredde, dog minimum i 1 meters bredde.

Sne må ikke henlægges ud for porte og indkørsler, ved gadehjørner, ved fodgængerfelter eller andre selvfølgelige overgangssteder.

3.2 Glatførebekæmpelse

Grundejerne har pligt til at træffe foranstaltninger mod glat føre på fortov og sti snarest muligt efter førets indtræden.

Grundejerne har pligt til at bekæmpe glat føre i tidsrummet kl. 7:00 til kl. 22:00, på søndage dog i tidsrummet kl. 8:00 til kl. 22:00.

Ud for arbejdspladser, biografer, butikker, institutioner, restauranter og lignende skal der bekæmpes glat føre i disses åbningstider.

Grundejeren har altid pligt til at bekæmpe glat føre på trapper fra fortov til ejendom. Glatførebekæmpelse udføres ved,

• at grundejeren udspreder grus, sand eller lignende på hele fortovets/stiens areal snarest muligt efter førets indtræden
• vejsalt og andre kemiske optøningsmidler må ikke anvendes ved glatførebekæmpelse.

3.3 Renholdelse

På fortov og sti har grundejeren pligt til, at

• fjerne ukrudt og lignende
• renholde fortove eller stier, der er asfalterede, brolagte, frisebelagte eller på anden måde befæstede færdselsarealer
• fjerne affald og andet, der er særligt forurenende eller til ulempe for færdslen
• renholde grøfter, rendestene, nedløbsriste, rørgennemløb og udløbsrender, som ligger i fortov og sti, for alt, hvad der kan hindre vandets frie løb.

Grundejerne har altid pligt til at renholde trapper fra fortov til deres ejendomme.

Renholdelsen udføres ved:

• at grundejeren fejer fortovet efter behov
• at grundejeren fjerner affald og andet, der er særlig forurenende eller til fare for færdslen
• at grundejeren straks fjerner det sammenfejede og oprensede.

Affald må ikke fejes ned i rendestenen eller i rendestensbrøndene. Renholdelsespligten omfatter også de i fortovsarealet anbragte lyskasser og riste i fortovsarealet samt eventuelle udløbsrender fra grunden.

Der må ikke anvendes kemiske midler til bekæmpelse af ukrudt.

Det påhviler altid grundejeren at fjerne istapper og sne på tage, der risikerer at falde ned på vej eller sti, henholdsvis at opsætte forsvarlig afspærring.

4.1 Private fællesvej og stier

Grundejernes pligter omfatter her det samlede færdselsareal, således også kørebane, parkeringsarealer og lignende. Følgende er bestemt efter forhandling med politiet.

I byzone mv.

Kommunen har bestemt, at grundejere, hvis ejendom i

• byzone
• sommerhusområde
• afgrænsede områder i landzone

grænser til privat fællesvej skal

• snerydde
• glatførebekæmpe
• renholde færdselsarealet i overensstemmelse med nærværende regulativs afsnit "Nærmere bestemmelser om udførelsen"

Pligten er kun pålagt de vedligeholdelsesforpligtigede grundejere, jf. privatvejslovens § 44.

Herning Kommune kan i henhold til privatvejslovens § 23 efter forhandling med politiet bestemme, at udvalgte private fællesveje på landet skal ryddes for sne, glatførebekæmpes og renholdes. Der er ikke udpeget private fællesveje på landet før 1. oktober 2016.

4.2 Nærmere bestemmelser om udførelsen

Snerydning

Grundejerne skal rydde fortove og stier for sne snarest muligt efter snefald, så der er ryddet i tidsrummet 07.00 - 18.00. Dog i tidsrummet 07.00 - 22.00 ved biografer, restauranter og ved events, hvor der færdes mange mennesker sent om aftenen.

Pladsen omkring brandhaner og installationer til trafikregulering skal altid holdes ryddet for sne. Kørebaner sneryddes minimum på niveau med de kommunale veje i vintervejklasse 4.

Grundejeren har altid pligt til at rydde trapper til sin ejendom for sne. Snerydning udføres ved:

• at færdselsarealet sneryddes i færdselskrævende omfang snarest muligt efter snefald
• at snebunker henlægges på det resterende færdselsareal eller uden for.

Sne må ikke henlægges ud for porte og indkørsler, ved gadehjørner, ved fodgængerfelter eller andre selvfølgelige overgangssteder.

Glatførebekæmpelse

Grundejerne har pligt til at træffe foranstaltninger mod glat føre på fortove og stier snarest efter førets indtræden. Det er pligtigt i tidsrummet 07.00 - 18.00. Dog i tidsrummet 07.00 - 22.00 ved biografer, restauranter og ved events, hvor der færdes mange mennesker sent om aftenen.

Kørebaner glatførebekæmpelsen som minimum på niveau med de kommunale veje i vintervejklasse 4.

Grundejerne har altid pligt til, at bekæmpe glat føre på trapper til sin ejendom. Glatførebekæmpelse udføres ved:

• at der udspredes grus,sand eller lignende på hele færdselsarealet snarest muligt efter førets indtræden.
• at grundejeren begrænser anvendelsen af vejsalt og andre kemiske optøningsmidler ved glatførebekæmpelse.

Renholdelse

Grundejeren har pligt til, at

• fjerne ukrudt
• feje eller på anden måde at renholde færdselsarealer, der er asfalteret, brolagt, flisebelagt eller på anden måde befæstet
• fjerne affald og andet, der er særligt forurenende eller til ulempe for færdslen
• renholde grøfter, rendestene, nedløbsriste, rørgennemløb og udløbsrender for alt, hvad der kan hindre vandets frie løb.

Grundejeren har altid pligt til at renholde trapper til deres ejendomme.

Renholdelsen udføres ved,

• at der renholdes på hele færdselsarealet.
• at fortove fejes efter behov.
• at grundejeren fjerner affald og andet, der er særlig forurenende eller til fare for færdslen.
• at grundejeren straks fjerner det sammenfejede og oprensede.

Affald må ikke fejes ned i rendestenen eller i de langs kantstenen anbragte rendestensbrønde. Renholdelsespligten omfatter også de i fortovsarealet anbragte lyskasser og riste samt evt. udløbsrende fra grunden.

Der må ikke anvendes kemiske midler til bekæmpelse af ukrudt.

Tilsynet med, at grundejerne overholder deres pligter efter omtalte love, føres af kommunen. Overholder en grundejer ikke sine forpligtelser, kan kommunen om nødvendigt lade foranstaltningen udføre for den pågældende grundejers regning.

Endvidere kan kommunen bestemme, at forpligtelser pålagt grundejere på kommuneveje og offentlige stier, der administreres af kommunalbestyrelsen, jf. afsnit 3, udføres af kommunen for grundejerens regning.

I givet fald skal kommunen sikre, at arbejdet udføres billigst muligt.

Affald eller genstande, der

• kan være til ulempe for færdslen, eller
• er særligt forurenende kan fjernes af kommunen eller politiet for den forurenendes regning.

Dette regulativ træder i kraft den 1. oktober 2016 og erstatter det hidtil gældende regulativ af august 2007.

Byer og bymæssige områder

Defineres i Lov om offentlige veje § 3, som:
Herning Kommune og de områder, der efter lov om planlægning er byzone eller sommerhusområde, samt nærmere afgrænsede områder i landzone, som kommunalbestyrelsen har besluttet at administrere efter by reglerne, jf. §§ 25-86 i lov om private fællesveje."
Anvendes bl.a. til definition af områder, inden for hvilke man kan pålægge grundejere at snerydde, glatførebekæmpe og renholde offentlig fortov og sti ud for ejendommen, jf. Lov om offentlige veje § 64.

By reglerne

Regler der finder anvendelse i områder der er byzone og i sommerhusområder, jf. lov om planlægning. Kan jf. ovenstående - efter beslutning i kommunalbestyrelsen - også finde anvendelse i afgrænsede områder i landzonen. By reglerne fremgår af afsnit III i "Lov om private fællesveje".

Byzone

Hele landet er opdelt i byzone,sommerhusområder og landzoner. Yderligere definition fremgår af Lov om planlægning § 34.

Cykelsti

Sti langs vej eller i egen trace beregnet for cykeltrafik og normalt ikke registreringspligtige knallerter og adskilt fra eventuel kørebane og fortov ved rabat eller kantsten.

Fortov

Del af en vej bestemt for fodgængere og adskilt fra kørebane og eventuel cykelsti.

"Fortov og sti"

I forhold til Lov om offentlige veje, kapitel 8, Snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse, Grundejernes forpligtelser (§ 64) sidestilles færdselsarealer, der primært er bestemt for gående færdsel, med "fortov og sti".

Færdselsareal

Areal i færdigvejsoverfladen bestemt for færdsel. Består typisk af kørebane, cykelsti samt fortov og sti.

Glatførebekæmpelse

Udspredning af glatførebekæmpelsesmidler, enten som forebyggelse af glat føre (præventiv saltning, se denne), eller for at forbedre friktionen på færdselsarealer, der er blevet glatte (fx grusning).

Gågade

Færdselsareal forbeholdt fodgængere. Kørende trafik kan være tilladt på nærmere bestemte betingelser.

Kommunen

I denne forbindelse anvendes kommunen som fælles betegnelse kommunalbestyrelsen som vejmyndighed.

Kommunevej

Offentlig vej(e) for hvilken kommunalbestyrelsen er vejmyndighed.

Kørebane

Den del af vejen, der er bestemt for kørende, herunder dog ikke cykelsti og cykelbane.

Landzone

Hele landet er opdelt i byzone,sommerhusområder og landzoner. Yderligere definition fremgår af Lov om planlægning § 34.

Offentlige stier

Defineres i henhold til Lov om offentlige veje som: "Færdselsarealer, der administreres af stat eller kommune efter denne lov med de tillempelser,som de særlige forhold for stier tilsiger. En offentlig sti er fortrinsvis forbeholdt gående, cyklende og ridende færdsel og udgør ikke en del af en offentlig vej."

Offentlige veje

Defineres i henhold til Lov om offentlige veje som: "Veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af stat eller kommune efter denne lov. De offentlige veje inddeles i statsveje og kommuneveje." Adskiller sig fra færdselslovens definition.

Privat fællesvej

Vej, gade, bro eller plads, der ikke er en offentlig vej, og som fungerer som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer.

Privat vej

Vej, gade, bro eller plads der ikke opfylder betingelserne for at være offentlig vej eller privat fællesvej.

Præventiv saltning

Udspredning af tømiddel (typisk vejsalt) for at forebygge at glat føre opstår.

Servicemål og metoder

Angiver målet for det tilstræbte serviceniveau,samt metoder for opfyldelse, der knytter sig til de enkelte vintervej- hhv. stiklasser, jf. bilag A og B.

Sommerhusområde

Hele landet er opdelt i byzone, sommerhusområder og landzoner. Yderligere definition fremgår af Lov om planlægning § 34.

Sti

Færdselsareal,som fortrinsvis er forbeholdt gående, cyklende eller ridende færdsel, jf. dog "Fortov og sti" (se ovenfor).

Vej

Særligt udformede offentlige eller private strækninger med jævn og normalt befæstet overflade til at gå eller køre på.

Vejmyndighed

Begreb for den administrative myndighed for vejene. Kommunalbestyrelsen er vejmyndighed for kommunevejene, Transportministeren er vejmyndighed for statsvejene, hvor administrationen er henlagt til Vejdirektoratet. Begrebet kan ligeledes anvendes om kommunalbestyrelsen som forvaltningsmyndighed for private fællesveje og stier.

Vejklasser henholdsvis stiklasser

Begrebet anvendes her ved opdeling af vejnettet i forskellige klasser, for angivelse af hvilket "servicemål og metoder" (se denne) for snerydning og glatførebekæmpelse, der knytter sig til de enkelte veje (se endvidere bilag A og B).