Storskrald
Du kan ved hver afhentning få afhentet 10 effekter.
Hvis du bor i etagebyggeri, kan ejeren/viceværten fortælle, om der er en fælles ordning for storskrald i din beboelse. Hvis ikke der er, kan du selv bestille afhentning.
Sæt storskraldet frem
Storskraldet skal stå klar fra kl. 7, den dag du skal have det hentet. Det vil så blive afhentet i løbet af dagen. Vi kan desværre ikke give et præcist tidspunkt for, hvornår de kommer.
I byområder skal storskraldet anbringes helt ud til vejen, f.eks. på fortovet. På landet skal du sætte det, så lastbilen uhindret kan køre til og fra.
For en sikkerheds skyld, sørg for at storskraldet ikke kan forveksles med andet. Vi skulle nødig tage det forkerte med, derfor tager vi kun det med der står på listen!
HUSK at sortere affaldet
Storskrald i sække skal også sorteres.
- Som udgangspunkt sorteres storskrald som på genbrugspladsen. Det betyder, at affald i klare sække skal være sorteret i f.eks. plast, metal eller tøj og være i separate sække.
Husk - Ingen madaffald og glas. - Pap klappes og snøres sammen med snor.
- Tøm køleskab og fryser helt.
Storskrald er for eksempel:
- Cykler
- TV
- Møbler
- Lamper
- Tæpper (skal være sammenrullede i 1 meters stykker)
- Hårde hvidevarer
- Tøj/sko
- Papkasser (kan kun afhentes sammen med anden storskrald og skal være sammenklappet og bundtet/bundet sammen)
Nej tak til:
- Affald i sorte plastposer
- Haveaffald
- Glas
- Vinduer og døre
- Spejle
- Faste skabe fra køkken og bad
- Klaverer
- Brændeovne
- Baldakiner/ markiser over 2,5 m
- Sanitet - Håndvask, toiletter samt badekar
- Byggeaffald eller affald efter håndværkere - herunder paller
- Kun pap (vi tager kun pap med, hvis du har andet der skal hentes)
Kontaktinfo
Genbrug og Affald
Skolegade 12A
7400 Herning
Tlf.: 96 28 80 80
Mail: affald@herning.dk
Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.
Telefontider: