Til dig som virksomhed

BSK Produktion er den ideelle samarbejdspartner, når der er brug for mange hænder til at løse og håndtere en opgave.

Vi har løbende 40-50 borgere i praktikforløb med det formål at hjælpe flest mulige videre i et aktivt arbejdsliv.

Invitation til samarbejde

Kunne det være en hjælp for jer at sende en eller flere opgaver ud af huset? Det vil i hvert fald være en hjælp til os, da det vil betyde, at vi kan give vores borgere en alsidig oplevelse af deres forløb her, inden de sendes videre ud i ordinær beskæftigelse. En mulighed er også, at borgeren arbejder ude i jeres virksomhed med støtte fra en af vores ansatte.

Hvad kan vi?

Vi er et team på ca. 20 ansatte, der varetager vores praktikanter og produktionen.

Vi tilbyder en bred vifte af forskellige arbejdsfunktioner og rutiner fra enkle delprocesser til hele "færdige produktpakker" til konkurrencedygtige priser.

Vi løser i dag mange forskellige opgaver for vores kunder:

  • Pakke
  • Optælle
  • Samle
  • Montere
  • Stemple
  • Skære
  • Bore
  • Klippe
  • Afisolere
  • Lodde
  • Veje
  • Slibe
  • Pudse
  • Stanse
  • Printe
  • Sortere

I vores montageafdeling bearbejder vi f.eks. komponenter til eltavleproduktion, som indgår i vindmølleindustrien.

I vores træværksted, arbejder vi primært med massivt træ, men også i andre træbaserede materialer.

Bredden på vores maskinpark gør, at vi kan håndtere stort set alle typer opgaver, fra CNC bearbejdede emner til en pind der blot skal saves eller bores, eller det lidt mere grove såsom emballage emner.

Vi har ISPM 15 certificering til håndtering af varmebehandlede emner typisk til emballageindustrien.

Vi er også FSC certificeret til at producere komponenter i fyr, gran og lærketræ.

Kontakt os hvis du ønsker tilbud på dine opgaver.

Vi ser frem til at vende dine ideer med dig.