Fritidspas for børn og unge

Børn og unge kan få støtte fra de er startet i børnehave og frem til de fylder 17 år. Der kan gives støtte i maksimalt tre år med op til 2.000 kr. årligt. Ansøgninger om udstyr indregnes i den maksimale støtte. 

Målgruppen er børn og unge, der har brug for hjælp til at komme i gang med en fritidsaktivitet. 

Fritidspas er en midlertidig hjælp. Det er målet, at barnet efter endt støtte kan fortsætte i aktiviteten på anden vis.

Fritidspasset ydes i tilfælde hvor:

• Familiens økonomi er en hindring.
• Familien ikke prioriterer barnets fritidsaktivitet.
• Barnet er socialt isoleret.
• Barnet lider af overvægt.
• Barnet har behov for understøttelse af den motoriske udvikling.
• Barnet er flygtning. (I disse tilfælde ansøges Dansk Flygtningehjælp om refusion af kontingentbetaling. Der er udvidet samtykke nødvendigt).
• Øvrige forhold som har til konsekvens, at barnet er fritidsinaktivt. 

OBS: Bemærk at der kun ydes fritidspas til et barn, der ikke i forvejen går til en betalt fritidsaktivitet.

Formålet med fritidspas er at understøtte barnets fysiske og mentale sundhed.

Barnet kan modtage støtte i maksimalt 3 år med op til 2.000 kroner årligt, hvilket dækker over kontingentbetaling og udstyr. 

Der ydes støtte til foreningsaktiviteter, hvor barnet indgår i samvær med andre børn og unge. 

Som noget nyt gives der også støtte til et årskort på Terminalen i Herning. Årskortet skal betragtes som en fast fritidsaktivitet, og skal derfor benyttes kontinuerligt. Barnet kan på lige fod med andre fritidsaktiviteter igennem fritidspasordningen ikke gå til andre betalte aktiviteter ved siden af.

Der gives IKKE støtte til: 

• Kommercielle tilbud (for eksempel private fitnesscentre og danseskoler)
• Soloundervisning af nogen art
• Aktiviteter hvor prisen overstiger den maksimale støtte som eksempelvis skøjteløb, ishockey og ridning.

Alle professionelle voksne med relation til barnet kan søge om fritidspas:

• Lærere
• Pædagoger
• Socialrådgivere
• Sundhedsplejersker
• Familierådgivere og -guider

Ved at sende en ansøgning binder du dig til at være kontaktperson for barnet. Dette indebærer, at fritidspas-medarbejderne må kontakte dig omkring opstart og status på barnet.

Det forventes desuden, at du følger op på, om barnet er kommet godt i gang. Fritidspas-medarbejderne skal kontaktes, hvis du får information om, at barnet falder fra.

1. Den professionelle voksne udfylder det digitale ansøgningsskema og underskriver med sit private MitID, som udgør det for en underskrift.
   
   Alternativt kan skolens/institutionens erhvervs MitID benyttes. Udfyld alle oplysninger i ansøgningsskemaet. Vær opmærksom på at lave en detaljeret beskrivelse af barnets behov, da det er denne der afgør, hvorvidt barnet kan få støtte.
   
   Vælg om du har modtaget mundtligt samtykke eller om forældrene selv skal give skriftligt samtykke.
   
   
2. Du vil herefter modtage svar hurtigst muligt. Hvis barnet godkendes, vil du i svaret få information omkring barnets opstart.
   
   
3. Du informerer barnet og forældre/værge om opstart. Du følger desuden op på, hvordan det er gået med opstarten. Du informerer fritidspas-medarbejderne ved behov.
   
   
4. Fritidspas-medarbejderne håndterer kontingentbetalingen direkte med foreningen.
   
   
5. Du kan i løbet af året blive kontaktet for at høre, hvordan det går med barnet. Det er vigtigt for os at vide, hvilken betydning aktiviteten har haft for barnet. Hvis barnet skulle falde fra undervejs, forventes det at du selv kontakter fritidspas-medarbejderne.

Nogle aktiviteter kræver, at barnet medbringer udstyr. Det kan være sportstøj, sko, ketsjer og lignende. Det kan også være, at barnet skal have en speciel dragt som eksempelvis til kampsport eller spejder. Det er muligt at ansøge om udstyr alene eller som en del af fritidspasset. Prisen for udstyret vil blive fratrukket den maksimale årlige støtte på 2.000 kroner.

Barnet vil i nogle tilfælde modtage nyt udstyr og i andre tilfælde sponsoreret eller brugt udstyr i god stand.

Det er et krav, at der ved ansøgning om udstyr angives hvilken type udstyr samt korrekte størrelser. 

Ved godkendelse af udstyr kan det afhentes på Herning Kommune efter aftale med fritidspas-medarbejderne.

Et barn får selv lov at bestemme hvor han eller hun vil starte i en fritidsaktivitet. I nogle tilfælde kan det dog være en god idé at guide barnet.

Nogle aktiviteter har vist sig velegnet til børn med fritidspas:

Atletik

Individuel sport, der giver mulighed for at dyrke flere forskellige discipliner og derved tage udgangspunkt i den enkelte deltagers niveau.

Badminton

Deltagerne spiller på hver deres banehalvdel, der tydeligt er markeret med streger. Det gør sporten nemmere at overskue for barnet. Badminton er ikke velegnet til børn med motoriske vanskeligheder.

Svømning

Individuel sport, der stadig giver mulighed for at involvere barnet eller den unge i et fællesskab.

(Bue)skydning

Individuel sport, der kræver koncentration og har vist sig velegnet til børn med fx ADHD, da disciplinen giver ro og struktur.

Kampsport

Karakteriseret ved klare regler, disciplin og rutiner, der har vist sig at have en positiv indflydelse på børn med fx ADHD eller andre former for koncentrationsbesvær.

Parkour

Har vist sig særdeles velegnet til børn og unge med særlige behov. Giver mulighed for at stille fælles opgaver, men med frihed i udførelsen. Kan dyrkes hvor som helst.

Gymnastik

Individuel sport, hvor bl.a. brugen af redskaber kan være med til at strukturere undervisningen.

Friluftsliv/spejderliv

Nogle børn og unge med særlige behov har det svært med at være indendørs i fx en hal. Aktiviteter i naturen giver plads til denne gruppe børn, ligesom friluftsliv har vist sig at være en velegnet aktivitet til at involvere hele familien sammen med barnet.

OBS: Oplysningerne er hentet i Socialstyrelsens rapport "Udbredelse af erfaringer med fritidspas."