Naturindsatser i Herning Kommune

Forvaltningen har hvert år, siden 2009, fremlagt en status over kommunens samlede indsats på naturområdet. Det gør vi for at evaluere på årets indsats, set i forhold til kommunens naturpolitik og de 10 mål, som politikken beskriver.

Naturpolitik

Herning Kommunes vision på naturområdet er at sikre fremtidige generationer en varieret natur og landskaber med plads til udvikling og oplevelse for borgerne. De overordnede mål i kommunens naturpolitik er:

• Kommunens natur udvikles og benyttes ud fra principper, der skaber mere natur, størst mulig sammenhæng og bæredygtig udvikling. 
• Kvaliteten af naturen, på beskyttede arealer, forbedres, og den beskyttede naturs andel af det samlede areal øges væsentligt. 

Herning Kommune har haft en naturpolitik siden 2008.

Naturpolitikken kan ses i sin helhed på Herning Kommunes hjemmeside.

Målene, som afrapporteres i denne rapport, kan ses i tabellen på næste side.

I 2024 besluttede Miljø-, Infrastruktur- og Naturudvalget at sætte gang i en genskrivning af naturpolitikken for Herning Kommune. Det var et stort ønske at få inddraget borgerne i arbejdet, ligesom der var ønske om at få skabt en levende og dynamisk politik. Det var planen, at politikken skulle vedtages medio 2025, men grundet øget arbejdspres, som følge af aftalen om ”Et Grønt Danmark”, er arbejdet med at få formuleret en ny politik sat i bero indtil 2026. 

DK2020 Klimahandleplan

Herning Kommune har vedtaget en klimaplan med ambitiøse mål for både CO₂-reduktion og klimatilpasning. Klimaplanen blev vedtaget i 2022 og skal vise retningen for vores lokale bidrag til den nationale og globale klimaindsats.

Målet med klimaplanen er, at Herning Kommune, senest i 2045, er en klimaneutral og klimarobust kommune. Målet gælder både Herning Kommune som geografi og som virksomhed.

For CO2-reduktion er der opstillet syv indsatsområder: Landbrug og arealanvendelse, Transport og mobilitet, Energi, Genbrug og affald, Bæredygtig levevis, Virksomheders grønne omstilling og Herning Kommune som virksomhed. For alle syv indsatsområder er der opstillet reduktionsmål, mål og indsatser.

For at sikre en klimarobust kommune er der opstillet fire indsatsområder: Vand, Tørke, Hede og Vind. For alle fire indsatsområder er der opstillet mål og indsatser.

Der er en række mål i naturpolitikken, som rækker ind i klimaplanen, der bidrager med at bringe Herning Kommune de første skridt mod målet om at blive en klimaneutral og klimarobust kommune. 

Klimaplanen kan ses på Herning Kommunes hjemmeside.

Klimaplan for Herning Kommune

Klimaplan og naturpolitik

I tilknytning til klimaplanen er der udarbejdet en klimahandleplan, der nærmere beskriver mål for indsatserne under de enkelte indsatsområder med tidsplan, økonomi, merværdier, samarbejdspartnere m.v.  I klimahandleplanen er der en række mål, som rækker ind i naturpolitikkens mål. Inden for indsatsområdet Landbrug og arealanvendelse er der beskrevet en indsats, der handler om øget skovrejsning. Ved at rejse skov kan CO₂-udledningen mindskes ved, at landbrugsjord omlægges til skov.

I klimahandleplanen er målet, at der skal være rejst 300 ha ny skov inden 2025, 1082 ha inden 2030 og 2885 ha inden 2050.

En anden indsats, inden for indsatsområdet Landbrug og arealanvendelse, er udtagning af kulstofrige lavbundsjorde. I Herning Kommune er der ca. 9.700 ha kulstofrige lavbundsjorde. Heraf udgør ca. 4.900 ha dyrket landbrugsjord. Ved permanent ekstensivering, og vådlægning af kulstofrig landbrugsjord, nedbringes drivhusgasudledningen til atmosfæren markant fra disse jorde. 

I klimahandleplanen er det målet, at der inden 2030 omlægges 238 ha kulstofrig jord og inden 2050 omlægges 479 ha kulstofrig jord. Derudover er det beskrevet, at potentialet for udtagning af lavbundsjordene i Herning Kommune skal kortlægges nærmere.

For at kommunen fremover bliver klimarobust, bliver der arbejdet med en revision af klimatilpasningsplanen. Inden for indsatsområderne vand, tørke, hede og vind er der indsatser, som også kan betyde løft til natur og rekreative områder, når for meget vand skal opmagasineres i perioder. Et mål i forhold til tørke er at mindske risikoen for, at vandløbene tørrer ud. For at imødekomme hede kan man arbejde med at forbedre mikroklimaet i byerne. Kraftige storme kan medføre væltede træer i skovene. Her kan man forebygge stormfald ved at sikre en højere andel af løvtræer i skovene.

Når indsatserne i klimaplanen løfter mål i naturpolitikken, vil de blive beskrevet under de relevante mål.

Klimatilpasning

Kommunen arbejder med en række konkrete klimatilpasnings-projekter, såkaldte KLIT-projekter, hvor man i samarbejde med Herning Vand vil tilbageholde vand for at mindske risikoen for uønskede oversvømmelser. Der er også ved at blive lavet en kortlægning af konsekvenserne af fremtidens regnvejr i en slags risikokortlægning. Ny lovgivning giver også mulighed for at se på både konsekvenser og løsninger i forhold til terrænnært grundvand. Det er et stigende problem rundt omkring i f.eks. Sunds.

Oversvømmelse ved Rødding Å i Vildbjerg Foto: Søren Brandt

Herning Kommune er partner i EU-projektet Life Act. Projektet har syv tematiske arbejdspakker som omdrejningspunkt forener LIFE ACT lokal handling med forskningsbaseret viden. Indsatserne spænder bredt fra solenergi og naturbaserede løsninger til arealanvendelse, hedebølger og borgerinddragelse og projektet fungerer som drivkraft for tværgående samarbejde og effektiv klimahandling i hele landet. Projektperioden er 2025 – 2033. Projektet indgår i et fint samspil med vores klimaplan med emner som vandhåndtering, hede og tørke.

Når arbejdet med klimatilpasning løfter mål i naturpolitikken, vil de blive beskrevet under de relevante mål.

Aftale om et Grønt Danmark - Grøn Trepart

For at mindske udledningen af CO₂ til atmosfæren og kvælstof til vandmiljøet, skal landbrugsjord tages ud af drift, og der skal eta-bleres våde naturområder eller skov. Det er aftalt mellem Regeringen og aftaleparterne i aftalen om et Grønt Danmark.

Kommunerne har i 2025 udpeget 14.800 ha lavtliggende arealer i en omlægningsplan. Planen blev principvedtaget i dec. 2025 i Byrådet. I de kommende år skal der arbejdes på en realisering af de 62 projekter, som er tegnet ind i omlægningsplanen.

Udviklingsmål

Der skabes mere plads og bedre sammenhænge i naturen. Der sikres bedre forhold for vores ansvarsarter. Der udvikles et kort, som viser, hvor i kommunen den største biodiversitet findes. Når en ansvarsart udvælges til at være i fokus, udarbejdes en beskrivelse af de særlige forhold, der skal være til stede for, at arten trives. Herefter iværksættes en målrettet indsats.

Ansvarsarter

Ansvarsarternes levesteder forbedres løbende ved konkrete projekter på udvalgte steder. I det følgende er projekterne, som der er arbejdet med i 2025, beskrevet.

Brun pletvinge på Linnebjerg Bakkeø

Brun pletvinge er, igen i 2025, blevet fulgt på et af dens få levesteder, nemlig Linnebjerg Bakkeø. Linnebjerg Bakkeø er et fredet område, som ligger delvist i Herning Kommune og delvist i Ikast-Brande Kommune.

Brun pletvinge på Guldblomme Foto: Naturhistorisk Museum

Udviklingen i bestanden af brun pletvinge på Linnebjerg Bakkeø Data: Herning Kommune

Ligesom i 2024 var antallet af brun pletvinge igen i 2025 lavt, og lå på samme lave niveau som i 2021 og 2022, med blot 60 registrerede individer (se figur). Overordnet set, var antallet af brun pletvinge i 2025 det 3. laveste siden overvågningens begyndelse i 2015. Den indsatte trendlinje i figuren viser en generelt faldende bestandsstørrelse, dog med væsentlige fluktuationer mellem årene.

En mindre del af området er, siden 2023, blevet græsset med kreaturer. Det er desværre ikke lykkedes at få lavet aftaler med de øvrige lodsejere om at gøre området med græsning større.

Igen i år blev der foretaget fjernelse af den invasive art af lupin på et overdrevsareal ved Linnebjerg Bakkeø. Fjernelsen af lupinerne foregår ved håndkraft og er med til at sikre at overdrevet fortsat kan være et godt levested for den truede sommerfugleart Brun Pletvinge.

Bestanden af brun pletvinge er dog fortsat meget sårbar og i stor risiko for at forsvinde fra Linnebjerg Bakkeø.

Økonomi

Der er i 2025 brugt 4.842 kr. på konsulentbistand og optælling af brun pletvinge og der er fjernet uønsket opvækst af lupiner for 2.250 kr.

Sjældne padder

Der blev i 2025 etableret 2 store vandhuller i Løvbakke dyrehave, på et areal der tidligere blev dyrket. Området i dyrehaven er ret sandet, og der er langt ned til grundvandsspejlet, så vandhullerne blev forret med en lermembran for at sikre en længere periode med vand. Den opgravede jord blev anvendt til jordbakker, som er med til at øge kvaliteten af levestederne for områdets smådyr.

I den nyplantede Følpøt Skov ved Kibæk blev der gravet 3 nye vandhuller. Vandhullerne er med til at give en bedre biodiversitet i den nye skov.

Vandhul ved Følpøt Skov Foto: Per Klit Christensen

På Kærhedevej i den sydlige del af kommunen blev et eksisterende vandhul oprenset, og der blev gravet 6 nye vandhuller. Også her blev den opgravede jord anvendt til små jordbakker i landskabet. Forbedringerne i eksisterende vandhul og de nye vandhuller giver samlet set bedre levesteder for løgfrø og spidssnudet frø, der lever i området.

Vandhuller på Kærhedevej, Sdr. Felding. Foto: Per Klit Christensen.

Økonomi

Etablering af vandhuller og jordbakker i Løvbakke Dyrehave kostede 166.141 kr. De 3 vandhuller i Følpøt Skov beløb sig til 69.700 kr. og etablering af vandhuller, jordbakker og oprensning af vandhuller på Kærhedevej kostede samlet 174.050 kr.

Vendehals

I 2022 blev der, i samarbejde med en lokal fuglekigger, hængt kasser til vendehals op på flere af kommunens arealer.

Vendehals Foto Pixabay

Han beretter følgende:

Der kom desværre ingen unger i de kasser, som jeg har hængt op sammen med Herning Kommune, men det gjorde der i andre af mine kasser ophængt i Herning Kommune: Søby Brunkulslejer: 3 kuld med i alt 21 udfløjne unge. Skovene mellem Herning og Arnborg: 3 kuld med i alt 26 udfløjne unger. I alt et godt år med 57 unger, hvilket er 2 mere end sidste år.

Jeg er nu ved at have lidt statistisk materiale, som viser 3 ting:

1)    De starter med at yngle 1-2 uger tidligere end for 20 år siden

2)    De sidste kuld flyver fra reden 1-2 uger senere end for 20 år siden

3)    Jeg oplever også, at en betydelig del får 2 kuld, hvilket man i 2003 antog var en undtagelse.”

Gjellerup Enge – Biodiversitetsprojekt

Gjellerup Enge er et samarbejdsprojekt, hvor kommunen arbejder sammen med Den Danske Naturfond, Ege Carpets, Herning Vand og Ravnsbjerg Grundejerforening om at skabe bedre natur i et område ved Hammerum Bæk.

Kort over fase I (rød) og II (blå). Kort Herning Kommune © Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, Herning Kommune.

2025 har været et år, hvor der har været fokus på opkøb af arealer til fase II. I Fase I har hestene fået selskab af en lille flok køer og afmærkningen af stisystemet er færdiggjort.

Fase I

I starten af året blev de 11 heste suppleret af 5 galloway-kvier. Kvæget har fundet sig godt til rette på arealerne, og de supplerer heste rigtig godt. Det har ikke givet anledning til problemer, at der er kommet flere dyr på arealerne. Dyrene går på arealet året rundt.

Stisystemet er nu endeligt anlagt og mærket op med piktogrammer. Der bliver i 2026 suppleret med oplysningstavler, som viser ruteforløbet i området.

Hesteflokken i Gjellerup Enge, fase I. Foto Louise Berg Hansen

Fase II

I løbet af året har Den Danske Naturfond gennemført handler og dermed overtaget ejerskabet på 64 ha, som nu indgår i projektafgrænsningen for Gjellerup Enge. De indkøbte arealer er primært naturarealer, som allerede er beskyttet iht. Naturbeskyttelseslovens § 3, men enkelte arealer har været under almindelig dyrkning eller været tilplantet med pil og poppel. Arealerne med pil og poppel, på samlet 10,6 ha, blev i 2025 høstet og rødderne knust. De dyrkede og knuste arealer vil nu indgå i projektområdet og skal udvikle sig til natur.

Der er på de nyindkøbte arealer en del gamle hegnsrester, som hen over vinteren 2025/26 skal fjernes, og der vil, op til græsningssæsonen i 2026, blive sat et nyt hegn, som binder Naturfondens arealer i fase I sammen med de nye arealer. Der er lavet aftale med dyreholderen om, at der kan komme dyr på arealerne i foråret 2026. Det bliver formentlig en blanding af heste og køer og aftalen er, at de kan gå på arealerne hele året. Der vil blive sat læskur og vandingsanlæg op.

I løbet af 2026 er det ligeledes planen, at det skal etableres en afmærket trampesti i kanten af den nye hegning med klaplåger, som giver adgang til området.

Dagsommerfugle m.m.

Ege Carpets har i 2025 fået lavet en tælling af dagsommerfugle på deres arealer i Gjellerup Enge. Der blev i 2025 i alt registreret 57 individer af dagsommerfugle, fordelt på 15 forskellige arter. I 2025 blev der registreret 5 nye arter: Citronsommerfugl, okkergul pletvinge, lille ildfugl, nældesommerfugl og tidselsommerfugl.

Okkergul pletvinge blev i 2025 registreret på Ege Carpets arealer for første gang. Foto og data: Anne Eskildsen, Naturrådgiverne Eskildsen og Buur.

4 af de 5 nyregistrerede arter er, ligesom de øvrige observerede arter, almindelige og vidt udbredte. Den mest særlige art registreret i år er okkergul pletvinge. Okkergul pletvinge har efter årtiers tilbagegang bredt sig fra jyske kerneområder og øernes kystlokaliteter til store dele af landet. Den nationale fremgang skyldes formentligt, at larveværtsplanten lancetvejbred er vidt udbredt og også til stede i delområder på Ege Carpets arealer.

På iNaturalist.org  er der ved udgangen af 2025 registreret 1203 arter i området. Det er en stigning på 676 arter siden 2024. Registreringerne er foretaget af frivillige som besøger området, og som indrapporterer deres fund til Inaturalist. Registreringerne dækker over alt fra insekter, krybdyr, fugle til planter og svampe. De fleste registreringer er af insekter.

Fordelingen af artsgrupper der er fundet i Gjellerup Enge samt Observationskort fra iNaturalist.org som viser de mange observationer, som lokale ildsjæle har gjort i området. Figur og data: iNaturalist.org.

Fugle

I 2025 blev der registreret 110 arter af fugle på lokaliteten. I sammenligning med 2024 er det 10 arter mere. Nogle af de nyregistrerede fugle er:

• Rovfugle: fjeldvåge, hvepsevåge, natugle 
• Vadefugle: hvidklire, storspove, tredækker 
• Sangere og småfugle: sivsanger, skovsanger, sortstrubet bynkefugl, kernebider 

Tredækkeren, som er en sjælden vadefugl i Danmark, blev fundet i den del af Gjellerup Enge, som blev købt op i 2025. Finderen var heldig at få et billede af fuglen, som ses nedenfor.

Formidling og samarbejde

Elever fra Lindbjergskolens 7. klasser har i løbet af 2025 brugt Gjellerup Enge til forskellige biologiundersøgelser. De fortsætter deres arbejde til foråret, og skal samle data til en rapport der viser, hvad der sker i området før og efter der etableres naturpleje. Eleverne skal fortsætte deres arbejde i 8. og 9. klasse.

  

 

Tredækker i Gjellerup Enge aug. 2025. Foto Bøje Rauff, samt figur som viser antallet af fugleobservationer som den lokale fugletællegruppe fandt i 2025. Fra: DOFbasen. 

Landbrugsskolen, som er en del af Herningsholmskolerne, har gård og forsøgsmarker i tilknytning til Gjellerup Enge. Faktisk har Landbrugsskolen solgt et par jordstykker med natur til Gjellerup Enge-projektet. Herningsholmskolerne er blevet udnævnt som frontløber på et projekt, som handler om regenerativt landbrug og skovlandbrug. De vil derfor på markerne, som ligger i tilknytning til Gjellerup Enge, etablere skovlandbrug og lave forsøg med regenerativt landbrug. De vil lave analyser, som viser udviklingen i naturen, og Gjellerup Enge vil blive brugt som referenceområde til sammenligning. En del af det nye stisystem vil blive planlagt, i samarbejde med Landbrugsskolen, til at gå forbi skolens arealer.

Ansvarsarternes levesteder

Til brug for opgørelsen af ansvarsarternes levesteder anvender Herning Kommune arealet af de beskyttede naturtyper. Det antages, at størsteparten af ansvarsarternes levesteder vil ligge i den beskyttede natur.

Arealet af den beskyttede natur fremgår af den vejledende registrering på Danmarks Areal Information (DAI). Især enge og overdrev viser en stigning siden sidste år. Stigningen skyldes, at kommunen er i færd med at gennemgå og tilrette registreringerne, så kortet bliver mere retvisende. Der er fundet og nyregistreret en del enge og overdrev.

Tabel som viser de beskyttede naturtypers udvikling i areal (ha) fra 2024-2025. Data: Herning Kommune.

Invasive arter

Invasive arter er dyr og planter, der spredes til områder, hvor de ikke hører naturligt hjemme, og som har en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet. Hvis disse planter får lov at sprede sig i naturarealerne, vil det blive både dyrt og tidskrævende at bekæmpe dem. Derfor er det vigtigt med en tidlig indsats for at kunne kontrollere bestandene.

Bjørneklo

Der blev sendt breve ud til 25 lodsejere med besked om, at de skulle bekæmpe bjørneklo på deres ejendom. Det var nødvendigt at sende et efterfølgende påbud til 2 af disse lodsejere. 

Tidsforbruget til bekæmpelse af bjørneklo er i 2024 steget lidt i forhold til sidste år. Årsagen er, at der har været nye folk på opgaven, som er under oplæring. Mængden af forbrugt kemi er sammenlignelig med de foregående år.

Indsatsplanen kan ses på kommunens hjemmeside.

 

Figuren viser udviklingen i forbrug af tid samt mængde kemi til bekæmpelse af bjørneklo. Data: Herning Kommune.

Økonomi

Der er i 2025 brugt 223.250 kr. på bekæmpelse af bjørneklo.

Mårhund

Mårhunden er et invasivt rovdyr, som stammer fra Østasien. Den er en effektiv jæger, formerer sig hurtigt og udgør en trussel mod vores hjemmehørende arter. Den er i flere år blevet bekæmpet i Herning Kommune gennem en stor indsats fra frivillige jægere.

De lokale jagtforeninger har tidligere modtaget støtte fra kommunen til indkøb af vildtkameraer, som giver jægerne mulighed for en mere effektiv overvågning af mårhundens levesteder og de baitpladser, hvor mårhunden lokkes hen for at blive fanget i fælde eller afskudt.

Der blev i 2025 reguleret 200+ mårhunde i Herning Kommune. Bestanden af mårhund i Herning Kommune er ukendt, men kan være stigende, da der er set en jævn stigning i reguleringstallet indberettet til Herning Kommune fra 2019 til 2025.

Figuren viser antallet af nedlagte mårhunde i Herning Kommune. Data: Herning Kommune og Herning Jægerråd.

Konklusion på målet

Andelen af arealet af beskyttet natur i kommunen er steget en lille smule. Stigningen kan forklares med almindelig tilretning af registreringerne. Alle de udførte indsatser sigter på at skabe bedre forhold for og mere plads til naturen og kommunens ansvarsarter.

Samlet set vurderes målet at være nået i 2025.

Aktiviteter planlagt i 2026

Indsatsen med at sikre gode levevilkår, for de sjældne padder, vil blive fortsat i 2026.

Arbejdet med at skabe bedre natur og biodiversitet i Gjellerup Enge vil fortsætte i 2026, hvor der vil blive sat hegn om de nye arealer og etableret græsning.

Bestanden af brun pletvinge vil fortsat blive fulgt i 2026.

Bekæmpelsen af de invasive arter vil fortsætte i 2026.

Udviklingsmål

Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og Natura 2000-planerne. Mindst 25 km vandløb sikres målopfyldelse hvert år i overensstemmelse med Vandplanerne. Der oprenses eller nyanlægges mindst tre paddevandhuller om året. Hvert år laves én oplysningskampagne om ansvarsarterne i ådalene.

Aftale om et Grønt Danmark - Grøn Trepart

Som led i aftalen om Et Grønt Danmark (Grøn Trepart) skal udledningen af CO₂ til atmosfæren og kvælstof til vandmiljøet reduceres. En central del af indsatsen er at tage landbrugsjord ud af drift og etablere lavbunds- og vådområder.

Med den vedtagne omlægningsplan er der udpeget 14.800 ha lavtliggende arealer i Herning Kommune hvor der potentielt kan etableres lavbunds- og vådområder. I den kommende årrække skal der arbejdes på at realisere de i alt 62 lavbunds- og vådområdeprojekter der er indtegnet i omlægningsplanen.

I løbet af 2025 blev der, i forbindelse med arbejdet med omlægningsplanen, afholdt 3 informationsmøder for lodsejere med mere end 2 ha jord i Herning Kommune. Møderne var velbesøgte. Således fik omkring 600 lodsejere information om arbejdet og mulighed for at tilkendegive deres interesse ved at tegne deres arealer ind på kort, som siden blev brugt i indtegningen af skitseprojekterne.

Lodsejermøde i april 2025 om Grøn Trepart, hvor der blev tegnet på kort. Foto: Herning Kommune.

Udtagning af lavbundsjorde

Arbejdet med udtagning af lavbundsjorde i Herning Kommune sker i tæt samarbejde med Naturstyrelsen, nabokommunerne, udtagningskonsulenterne og de lokale landboforeninger m.fl. 

Den samlede status for arbejdet med etablering af lavbunds- og vådområdeprojekter i Herning Kommune fremgår af nedenstående figur.

Status for udtagning af kulstofrige lavbundsjorde 2025. Data: Herning Kommune.

Der er med udgangen af 2025 i alt ca. 1.160 ha, hvor der er igangsat et projektforløb for et lavbunds- eller vådområdeprojekt. Projekterne er i forskellige faser af projektforløbet: Forundersøgelse (943 ha), realisering (199 ha) og der er realiseret ét klima-lavbundsprojekt (17 ha). 

Derudover afventer kommunen svar på ansøgning om støttemidler fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne til gennemførsel af en forundersøgelse for et lavbundsprojekt ved Uldgrå Mose nær Kølkær.

Undersøgelsesområdet ved Uldgrå Mose, der er beliggende nær kommunegrænsen til Ikast-Brande, er på 247 ha, hvoraf er ca. 180 ha er beliggende i Herning Kommune.

Et projekt ved Herningsholm Å, øst for Skibbild, (135 ha) afventer desuden tilsagn om støttemidler for at kunne overgå fra forundersøgelsesfasen til realiseringsfasen. Hvis der opnås tilsagn til realisering af dette projekt, forventes det, at Styrelsen for Grøn Arealplanlægning og Vandmiljø vil opstarte en jordfordeling i 2026. 

Naturstyrelsen har i 2025 gennemført en forundersøgelse for et klima-lavbundsprojekt ved Kirsebærmosen vest for Haunstrup. Projektområdet, der er beliggende nær kommunegrænsen til Ringkøbing-Skjern Kommune, er på 214 ha hvoraf ca.135 ha er beliggende i Herning Kommune.  

På baggrund af forundersøgelsens resultater og lodsejernes opbakning til projektet arbejdes der videre med realisering af projektet.   

Erfaringsmæssigt tager det mellem 4-7 år fra en forundersøgelse påbegyndes til lavbundsarealet er vådgjort permanent. Inden for en årrække kan der derfor forventes gradvis flere færdigetablerede udtagningsprojekter.

Afholdelse af opstartsmøder

Som led i de enkelte projektforløb har kommunen, i samarbejde med Herning-Ikast Landboforening udtagningskonsulenter, nabokommunerne, Naturstyrelsen, afholdt eller deltaget i en række lodsejermøder. 

I december 2025 er der afholdt et lodsejermøde for at afsøge lodsejerinteressen for en forundersøgelse for et lavbundsprojekt ved Tranekjær nordvest for Vildbjerg.

Kommunen forventer at søge om støttemidler til lavbundsprojektet ved Tranekjær samt en række andre lavbunds- og vådområdeprojekter i løbet af 2026.

Samarbejdet med nabokommunerne, Naturstyrelsen samt de lokale landboforeninger for gennemførsel af lavbunds- og vådområdeprojekter fortsætter i 2026.

Klima-lavbundsprojekt Fejgsø Bæk

I 2025 har Herning Kommune realiseret et klima-lavbundsprojekt ved Fejgsø Bæk. Projektområdet (17 ha) der er beliggende øst for Ørnhøj bidrager til drivhusgasreduktion fra de kulstofrige jorde i området samt mindsker kvælstofudledningen til Ringkøbing Fjord. 

Projektet omfatter afbrydning af dræn samt hævning af vandløbsbunden i Fejgsø Bæk. Derover er der etableret bekkasinskrab samt hævet en adgangsvej i området.   

For at understøtte udviklingen af naturen i området arbejder en lodsejer for, at der kan etableres afgræsning med kreaturer på dele af projektområdet.  

Projektområdet ved Fejgsø Bæk. Dronefoto: Herning Kommune.

Vandområdeplanprojekter

I løbet af 2025 har Herning Kommune arbejdet med flere forskellige vandområdeplansprojekter. Mange af disse projekter har til formål at forbedre bestandene af laks og ørred i kommunens vandløb. Projekttiltagene inkluderer udlægning af sten og gydegrus samt etablering af flere skjulesteder, så fiskene får bedre overlevelsesmuligheder. Derudover er der planer om at fjerne spærringer og lave genslyngninger og sandfang for at forbedre levevilkårene for både fisk, dyr og planter.

Mølsted Bæk

I Mølsted Bæk er en strækning af vandløbet blevet genslynget, der er etableret gydebanker og udlagt skjulesten og dødt ved, der er lavet en mini-genslyngning vha. af smart placering af stenmateriale og flere styrt er afviklet med et fald der tilgodeser passage for vandrende fisk. Projektet i Mølsted Bæk er fuldt finansieret af den Nationale Vandløbsordning.

 

Genslyngning i Mølsted Bæk. Foto: Herning Kommune.

Bærkær Bæk

I 2025 gennemførte Herning Kommune sidste etape af vandløbsrestaureringsprojektet i Bærkær Bæk ved Vind. Der er tidligere blevet udlagt gydebanker og skjulesten på i vandområdet, men der manglede fortsat at blive skabt passage igennem en menneskeskabt sø. I efteråret blev der derfor gravet et nyt forløb igennem søen, som blev sikret med sten og grus, så faunapassagen for vandløbets fisk blev sikret. Projektet er finansieret af den nationale vandløbsordning og Sammenslutningen ved Storå har bidraget med grus til projektet.

Søby Å

I Søby Å blev der etableret i alt 12 gydebanker til fordel for vandrende gydefisk samt udlagt skjul i form af store sten og dødt ved, der skal hjælpe med at beskytte fiskene fra prædation i deres opvækst og give dem større overlevelseschancer. Søby Å restaureringsprojektet er finansieret af 70 pct. EU-midler via Den Europæiske Hav-, Fiskeri og Akvakulturfond (EHFAF) og 30 pct. af den Nationale Vandløbsordning.

Etablering af gydebanke i Søby Å. Foto: Herning Kommune.

Sig Bæk

Herning Kommune har udført to samarbejdsprojekter med Danmarks Center for Vildlaks (DCV) og Skjern Å Sammenslutningen (SÅS) i 2026. Det ene i Skjern Å-tilløbet Sig Bæk, hvor en rørlagt strækning er blev åbnet og omdannet til et gydestryg for laksefisk og lampretter. I samme projekt er der sikret passage ved et stemmeværk og etableret to gydebanker i det lille tilløb til Sig Bæk fra Skovbjerg Bæk/Sdr. parallelkanal. Projektet blev udført i godt samarbejde med lodsejer.

Brunhede Bæk

SÅS, DCV og Herning Kommune etablerede i efteråret fire gydebanker og et sandfang i Brunhede Bæk, et lille fint vandløb i Vorgod Å-systemet ved Kibæk-Troldhede. DCV har forestået projekteringen.

Karup Å – Haderup Å – Gindeskov Bæk

Herning Kommunen har medfinansieret gydebankerestaureringer i hhv. Karup Å (2), Barslund Bæk (2) og Gindeskov Bæk (1), alle projekter er projektereret og udført af Karup Å Sammenslutningen.

Økonomi

Vandplansprojekterne er finansieret af Staten og EU. I samarbejdsprojekterne har kommunen medfinansieret til en samlet værdi på ca. 40.000 kr.

Riverfisher

Det tværkommunale Riverfishersamarbejde har i 2025 været i år et af pt. to aftalte samarbejdsår på tværs af nu 3 kommuner (Ringkøbing-Skjern, Randers og Herning). Der har på styregruppemøderne været fokus på såvel erhverv som lystfiskerturisme og vandkvalitet og på ønsket om igen at udvide samarbejdet med flere kommuner. Riverfisher har i Herning Kommune fortsat arbejdet for at ophjælpe fiskebestandene i Karup Å- og Skjern Å-systemerne til gavn for vandløbenes økologiske tilstand og lystfiskeriet langs åerne.

Økonomi

I samarbejde med Karup Å Sammenslutningen og Skjern Å Sammenslutningen har kommunen i 2025 restaureret fem gydebanker i Karup Å systemet og etableret 7 gydebanker i Skjern Å-systemet. Derudover har Herning Kommune finansieret bestandsophjælpende udsætninger af lakse- og ørredyngel i Skjern Å systemet for i alt 240.000 kr.

Vandhuller

I 2025 blev der etableret 11 nye vandhuller i hhv. Løvbakke Dyrehave, Følpøt Skov og på Kærhedevej ved Sdr. Felding, og der blev oprenset et eksisterende vandhul på Kærhedevej. Alle vandhulsindsatserne gavner de sjældne padder fx spidssnudet frø, løgfrø og lille vandsalamander. Vandhulsindsatsen samt økonomi er nærmere beskrevet under Ansvarsarts-afsnittet.

Gravning af vandhuller i Løvbakke Dyrehave. Foto: Peter Nedergaard Jensen.

Okker

I denne oprensningssæson, som ligger i perioden 15. august 2025 til 1. marts 2026, er to okkeranlæg blevet grødeskåret og 3 okkeranlæg oprenset, 2 ud af de 3 oprensede anlæg er ligeledes blevet ombygget for at optimere deres funktion. Grødeskæringerne og to af oprensningerne er gennemført for driftsmidler, og den sidste oprensning er gennemført for anlægsmidler.

Anlæggene, der er grødeskåret, er anlæg der af forskellig grund er svære at oprense, og hvor det vurderes at være tilgroning, der er den primære årsag til deres ringe funktion. De er derfor blevet grødeskåret for at optimere deres virkning og dermed give tid til at finde en løsning, hvis det efterfølgende vurderes, at en egentlig oprensning er nødvendig.

Økonomi

Der blev brugt 487.000 kr på oprensning og grødeskæring. Derudover er der brugt knap 200.000 kr på prøvetagning og mindre oprensninger af indløb mv.

Konklusion på målet

Sammenlagt har kommunen projekteret og medfinansieret restaurering på ca. 20 km vandløb i 2025, hvilket over tid vil resultere i målsætningsopfyldelse. Målet om 25 km vandløb betragtes hermed som nået.

Der er anlagt 11 nye vandhuller og gennemført vandhulspleje i 1 vandhuller samt oprensning af 3 okkerbassiner. Målet om mindst 3 nye eller oprensede vandhuller årligt er dermed nået.

Samlet set er målet om vandløb og søer nået.

Aktiviteter planlagt i 2026

Bæk N for Trøstrup Mark

I løbet af 2025 er der gennemført en forundersøgelse i vandløbet Bæk N for Trøstrup Mark. I 2026 forventes det, at anlægsarbejdet i Bæk N for Trøstrup Mark kan gennemføres. Vandløbet ligger syd for Vildbjerg og er et tilløb til Vorgod Å. Vandløbet er hverken stort eller langt, dog kræver vandløbet alligevel både spærringsfjernelse, genslyngning, sandfang samt udlægning af sten, grus og træer for at sikre målopfyldelse i vandområdet jf. vandrammedirektivet. Projektet er hovedsageligt finansieret den nationale vandløbsordning og medfinansieret af Skjern Å sammenslutningen og Herning Kommune.

Råsted Lille Å

I 2026 forventes det, at anlægsarbejdet ved et større vandløbsrestaureringsprojekt i Råsted Lille Å, i nærheden af Vind, kan gennemføres. Projektet omfatter restaurering af 14 km vandløb og involvering af omkring 30 lodsejere. Udfordringen er manglende gyde og opvækstområder for vandløbets fisk. Derfor skal der udlægges i ca. 25 gydebanker og anvendes omkring 1.800 m3 grus. Der er tidligere blevet udlagt gydebanker i vandløbet, som har givet nogle store lokale forbedringer af den økologiske tilstand i vandløbet. Projektet drager derfor nytte af de tidligere erfaringer og skal forsøge at løfte hele vandområdets økologiske tilstand. Projektet er finansieret af 70 pct. EU-midler via Den Europæiske Hav-, Fiskeri og Akvakulturfond (EHFAF) og 30 pct. af den Nationale Vandløbsordning.

Præstbjerg Bæk og Terkildsbæk

I starten af 2026 afsluttes forundersøgelsen af henholdsvis Præstbjerg Bæk og Terkildsbæk, der ligger syd for naturområdet Præstbjerg. Vandløbene er i vandområdeplanerne udpeget til genslyngning, sandfang og udlægning af grus og sten. I forundersøgelsen er de relevante lodsejere blevet inddraget i projektet og har derigennem været med til at udforme detailprojektet. Projektet har opbakning af lodsejerne i området. Projektet er finansieret af den nationale vandløbsrestaureringsordning.

Rind Å (Skjern Å-Forvirringen)

Herning Kommune forventer at udføre et stort EU-støttet faunapassageprojekt omkring stemmeværket ved vandindtaget til Skjern Å Nørrekanal (Dalgaskanalen) i Rind Å. Såfremt alle tilladelser og aftaler med interessenter falder på plads i løbet af foråret, vil maskinerne gå i gang med at grave ud til en ny vandforsyningsløsning til kanalen så plankerne i stemmeværket kan fjernes. Der etableres en række store gydebanker til specielt Skjern Å-laksen, men også til gavn for en lang række andre fisk, smådyr og fugle.

Stemmeværket ved Skjern Å Nørrekanal. Foto: Herning Kommune

Okker

I den kommende oprensningssæson forventes 1-2 okkeranlæg at blive oprenset. Det er afhængig af størrelse, om anlæggene skal ombygges, og om det oprensede materiale skal køres på deponi.

Udviklingsmål

5-10 ha enge og mosearealer ryddes årligt, og arealerne græsses af. Der arbejdes for at genskabe naturlig vandstand i særligt udvalgte moser. I prioriteringen af indsatsen sættes særlig værdifuld natur og levesteder for ansvarsarter højest.

Langvad Enge

Langvad enge er et projekt, som blev lavet i samarbejde med den lokale grundejerforening, Herning-Vand og en privat lodsejer som udvikler boligområdet. Projektet indeholder en del nye stisystemer og ekstensiv græsning af et område på ca. 17 hektar. Projektet har skabt flere synergier i form af områdeudvikling med henblik på øget boligsalg, øget fokus på græssende dyrs positive effekt på naturen og kobling af stisystem, hvor der tidligere har været en barriere i form af en togbane, hvor projektet nu har skabt en forbindelse til gavn for områdets borgere.  

Økonomi

Der kommer årligt en indtægt på 27.489 kr. Indtægten kommer fra forpagtningsaftalen, hvor kommunale arealer forpagtes til græsning.

Fuglsang Sø

Der blev i 2025 opsat nyt hegn på 4 nye engarealer langs Herningsholm Å. Det ene område har været hegnet tidligere, men nu er der sat nyt hegn op, som passer ind i området. Engarealerne var domineret af høje græsser og stauder samt begyndende tilgroning. Via ekstensiv græsning, på de i alt 19,6 hektar, træder landskabet nu tydeligere frem til gavn for de mange besøgende borgere og områdets naturværdier. Området er beliggende lige syd for Fuglsang Sø, hvor mange borgere bor og besøges hver dag.

Projektet har derfor skabt dialog på tværs af interesser, og generelt har der været positiv opbakning til projektet.

Økonomi

Det kommer årligt en indtægt på 15.360 kr. Indtægten kommer fra forpagtningsaftalen, hvor kommunale arealer forpagtes til græsning.

Kort som viser de nye indhegninger ved Fuglsang Sø. Kort Herning Kommune © Klimadatastyrelsen.

Rydning af mose ved Gudumkær Plantage

I Gudumkær Plantage har Herning Kommune fået hjælp af den lokale jagtforening, Gjellerup Jagtforening, til at rydde et stykke af kommunens mose, som var under tilgroning med træer. Rydningen har hjulpet kommunen med at opretholde naturtilstanden i mosen og har samtidig hjulpet foreningen med at færdes i mosen under deres fællesjagt.

Mose i Skov Olesens Plantage

I Skov Olesens Plantage ligger der, i den sydlige ende af plantagen, et værdifuldt moseområde, hvor der bl.a. gror stenbræk, soldug og klokkeensian. Området har, trods afgræsning med kvæg, været truet af tilgroning. Det er nu ryddet for opvækst og nogle af de contortafyrretræer (invasiv art), som har smidt frø ud over området, er blevet bark-ringet, så de fremover langsomt vil dø og blive til levested for spætter, insekter og svampe. Samtidig er ruteforløbet gennem mosen blevet rykket lidt, så de besøgende nemmere kan færdes på kanten af mosen uden at få vand i skoene.

Økonomi

Nedskæring af opvækst på beskyttet natur i mosen kostede 16.687 kr.

Ringning af contortafyr i Skov Olesens Plantage. Foto: Peter Nedergaard Jensen.

Rydning af mose ved Velhustedvej

Kommunen har i 2025 foretaget en pleje af en meget biologisk værdifuld kommunal ejet mose ved Velhustedvej i Kibæk. Mosen huser en bestand af den sjældne mosetroldurt, samt orkideer og engblomme.

Orkideer i mosen ved Velhustedvej, Kibæk. Foto: Louise Berg Hansen.

Konklusion på målet

I 2025 er der arbejdet med at skabe bedre naturindhold på de kommunale naturarealer, både ved fysiske rydninger og ved indgåelse af forpagtningsaftaler

I 2025 er der lavet nye eller opdaterede græsningsaftaler på over 30 ha og rydning på 1,1ha. Dermed vurderes målet at være opfyldt.

Aktiviteter planlagt i 2026

Der vil fortsat, i forpagtningsaftalerne, være fokus på at sikre græsning på større sammenhængende arealer, i samarbejde med nabolodsejere og så vidt muligt som helårsgræsning. 

Udviklingsmål

20 procent af skovarealet udlægges til biodiversitetsskov og urørt skov. Den kommunale skov omlægges til naturnær skov hurtigst muligt. Inden 2025 øges kommunens eget skovareal med 2,2 procent. Der efterlades mindst 5 kubikmeter dødt træ pr. ha i form af stammer. Der afmærkes og beskyttes 5 evighedstræer pr. ha. Der arbejdes for at skabe eller genskabe våde naturtyper i skovene.

Drift af kommunens skove

Herning Kommunes skove har i 2025 fortsat været driftet efter principperne for naturnær skovdrift og indenfor rammerne af certificeringsordningerne PEFC og FSC. Der blev i 2025 afholdt intern audit som foregik i Løvbakke Dyrehave.

Årets skovdrift omfattede udtynding i flere kommunale plantager for at sikre god vækst og kvalitet i bevoksningerne. Der har været skovningsaktiviteter i følgende skove: Sandfeldtgård Plantage, Lind Vandværksskov, Kyndelhøj, Løvbakke Dyrehave, Tjørring Frøskov, Røddinglund, Præstbjerg Plantage, Hodsager Plantage samt en mindre skov ved Nordingen nord for Sunds Sø.

I både Præstbjerg og Hodsager Plantage påbegyndtes skovningsaktiviteterne i efteråret 2025 og færdiggørelse af projekterne finder først sted i 2026.

Tre projekter fra 2023/2024 blev afsluttet i 2025: Snejbjerg Hundeskov, Skov Olesens Plantage og Gudumkær Plantage.

Ud over skovningsaktiviteter er der også foretaget opdateringer af Herning Kommunes skovkort, hvori der registreres data om skovene og de enkelte bevoksninger samt aktiviteter i skoven.

Skovning i Præstbjerg Plantage. Foto Herning Kommune

Pyntegrønt

I Røddinglund og Kyndelhøj blev der gennemført tiltag for at forbedre produktionen i kommunens pyntegrøntsbevoksninger, bl.a. tynding, opstamning og forberedelse til supplerende plantning. Der blev i 2025 klippet 9,5 ton nobilis pyntegrønt, suppleret af en mindre mængde til anvendelse i Herning Kommune, af Herning Kommunes driftsafdeling. Bevoksningerne dyrkes uden pesticider.

Økonomi

I 2025 er der blevet afregnet for 14.700 m3 træ, som fordeler sig på 4 % råtræ og 96 % skovflis og cellulosetræ. Den samlede omsætning i 2025 udgør 1.854.164 kr.

Det høje hugsttal i 2025 skyldes en sen opgørelse af tre projekter fra 2024 (Snejbjerg Hundeskov, Skov Olesens Plantage og Gudumkær Plantage) som tilsammen udgør 51 % af den samlede afregnede årshugst. I årssammenligningen (figur der viser hugsten) er disse tal derfor tilbageført til 2024, så et korrigeret hugsttal for 2025 bliver 9.145 m3. Førstegangstyndingen af den unge skov Kyndelhøj udgør 3.919 m3, hvilket er 43 % af den reelle årshugst. Stigningen i hugst skyldes øget pleje af yngre og mellemaldrende bevoksninger og er derfor ikke et udtryk for, at der fældes mere end tilvæksten.

En større førstegangstynding i de unge bevoksninger i Kyndelhøj på 3.919 m3, udgør 43 % af den tilbageværende årshugst for 2025.

Figur som viser hugsten (m3) og forøgelsen af vedmassen (m2) i skovene. Data: Herning Kommune.

Det samlede resultat af skovningsaktiviteterne i 2025 er opgjort til 1.339.447 kr.

Skovrejsning

I kommunens klimahandleplan er der sat mål om, at der skal rejses 300 ha ny skov inden 2025, 1082 ha inden 2030 og 2885 inden 2050. Disse mål er gældende for hele kommunen og ikke kun på de kommunalt ejede arealer. I 2025 er der siden 2022 blevet plantet 200 ha skov gennem kommunal og privat skovrejsning. Dermed er målet om 300 ha inden 2025 ikke nået. Med de 200 ha skov er knap 7% af målet om 2885 ha skov nået.

  

Figur som viser udviklingen i det samlede skovareal i Herning Kommune. Data: GeoDanmark. 

Det samlede skovareal i Herning Kommune var siden 2020 faldende, men i 2024 steg skovarealet igen til det niveau, det var på i 2020. I 2025 steg skovarealet yderligere med godt 250 ha. Årsagen i udsvingene skal findes i det datamateriale, der ligger til grund for opgørelsen. Opgørelsen af det samlede skovareal er baseret på data fra GeoDanmark, og disse data bliver totalajourført hvert 5. år, hvilket var i 2023 og som giver udsving i 2024.

Herning Kommune og klimaskovfonden indgik i 2025 partnerskabsaftale, en såkaldt Klima+ partnerskabsaftale. Partnerskabet vil give kommunen bedre muligheder for samarbejde med Klimaskovfonden om lokale projekter, øremærkede bidrag til projekter indenfor kommunens egen geografi samt facilitering af samarbejde med virksomheder og forsyningsselskaber. Partnerskabet skal på sigt være med til at sætte fart på skovrejsningen i Herning Kommune.

Kommunal skovrejsning

Følpøt Skov

I 2024 faldt planerne for en ny skov ved Kibæk, Følpøtskoven, på plads. Arealet er kommunalt ejet og har i mange år været dyrket.

Klimaskovfonden støtter projektet, som bliver plantet i 2 faser. Første fase på 10 ha blev plantet i efteråret 2024 og anden fase på yderligere 10 ha blev plantet i foråret 2025. Der blev plantet blandet skov bestående af naturskov, oplevelsesrig skov og tømmerproduktion, og der blev lavet et stisystem igennem skoven, som forbinder den til Kibæk - Momhøjesporet. Følpøtskoven blev indviet i efteråret 2025.

 

Der blev plantet ny skov ved Kibæk. Foto: Peter Kristian Nedergaard Jensen.

Privat skovrejsning

I 2025 blev der godkendt 87,3 ha skovrejsning fordelt på 15 forskellige lokaliteter rundt i Herning Kommune.

Figur som viser udviklingen i privat skovrejsning. Data: Herning Kommune.

Konklusion på målet

Det kommunalt ejede skovareal er i 2025 øget 5,7 % med plantninger siden 2013. Delmålet om at øge arealet med 2,2 % inden 2025 er dermed allerede nået. Målet om skov, i Naturpolitikken, vurderes at være nået.

Aktiviteter i 2026

I samarbejde med DanskHåndbold, Klimaskovfonden og Herning Vand planlægger kommunen skovrejsning på op til 20 ha ved Løvbakkerne i årene frem mod 2028. Skoven vil bidrage til beskyttelse af grundvandet, give klimagevinster og rekreative muligheder.

Der er foreløbigt planlagt skovningsaktiviteter i de kommunale skove nord for Gullestrup samt plantning på afdrevede arealer i Hodsager og Præstbjerg Plantage.

Der arbejdes fortsat med at sikre, at skovressourcen ikke forringes både hvad angår de eksisterende skovbrugsmæssige værdier, den biologiske mangfoldighed samt skoven som rekreativt rum for friluftslivet.

Udviklingsmål

Naturtilstanden på beskyttede hedearealer forbedres på 50 ha om året. Hedeplejen gennemføres med fokus på at sikre så høj en biodiversitet som muligt for naturtypen.

Vandhuller og sten i stedet for græsmark i Løvbakke Dyrehave

I Løvbakke Dyrehave har den tidligere landbrugsmark på 3,4 hektar, fået en markant landskabsbearbejdning. Udgangspunktet for en høj biodiversitet var meget lavt på marken, og der skulle gøres en naturforbedrende indsats for at hæve grundlaget for en spændende natur.

Derfor blev der i efteråret 2025 gravet to nye store vandhuller på marken. Overskudsjorden fra projektet er blevet brugt på arealet til at lave nogle nye lave landskabsstrøg, som også er med til at give den variation, som er grundlaget for en høj biodiversitet.

Udlægning ad sten i Løvbakke Dyrehave. Foto: Peter Nedergaard Jensen.

Udover vandhullerne er der også blevet lavet nogle såkaldte ”skrab” på marken. I små felter, på ca. 100 m2 hver, er den næringsrige overmuld blevet skrabet til side, så den mere næringsfattige bare jord er kommet til syne. Her er muligheden for fremspiring af de mere sjældne nøjsomhedsarter af urter og græsser meget bedre, end i overjorden, som er præget af generationers landbrugsdrift.

Endelig er der på marken blevet udlagt 2 lastbillæs store sten. Sten er en naturlig del af det landskab, som istiden efterlod, men stenene er i høj grad blevet fjernet fra vores landskab, fordi mennesker har synes de var brugbare eller blot lå i vejen for dyrkning. De ca. 40 tons sten højner naturværdien på marken ved at være levested for arter af lav og mos samt ved at skabe specielle mikrohabitater. Sten opsuger og frigiver solens varme. Det gør, at levevilkårene for urter og insekter varieres og giver dermed mulighed for en mere varieret natur.

Økonomi

Sten samt udlægning af sten kostede 40.191 kr. Landskabsbearbejdning med 2 nye vandhuller inkl. lermembran samt skrab og små bakker kostede 166.141 kr.

Hedepleje i Skov Olesens Plantage

I Skov Olesens Plantage findes der tre fine heder. I 2025 blev træerne, der vokser på hederne, tyndet ud. Det har sammen med græsningen været med til at sikre, at hederne ikke gror til. På den nordlige hede blev der nøje udvalgt bestemte individer af de små egetræer, som er skudt op på heden, med henblik på at bevare enkelte træer, som kan udvikle sig til store solitære landskabstræer.

Økonomi

Nedskæring af opvækst på hede kostede 29.487 kr.

Søby Brunkulslejer

I det fredede område Søby Brunkulslejer har Herning Kommune i samarbejde med de lokale lodsejere foretaget flere større landskabsplejeprojekter i 2025. Det er lykkedes at lave en genskabelse af et større sandklitområde ved det særprægede landskab kaldet Fasterholtgård Lejet eller ”den store ørken”. Her har gravemaskine hjulpet med at afrømme den næringsbelastede og tilgroede overjord på et 7500 m2 stort område. Det har genskabt den bare sandjord, som brunkulsgravningen efterlod, så vind og regn igen kan arbejde frit med jorden, og man kan opleve det storslåede nøgne ørkenlandskab. Et landskab, som engang blev dannet af maskiner, er på ny blevet ”renoveret” af maskiner. Afrømningen forventes at fortsætte på et nyt delareal af ”ørkenen” i 2026.

Rydning af ørkenen i Søby Brunkulslejer. Foto: Peter Nedergaard Jensen.

I nærheden af Søby Brunkulsmuseum har der også været stor aktivitet i 2025. Her er der foretaget en rydning af den ensformige nåleskov, som hovedsageligt bestod af den invasive nåletræsart contortafyr, mens mange træer af den hjemmehørende art skovfyr har fået lov til at blive stående. Rydningen er sket på et nøje udvalgt område, hvor man nu kan se det markante og topografisk særprægede landskab med bakker, klitter og volde. Det har skabt helt nye udsigter og muligheder for at opleve brunkulslejernes landskab direkte fra museumsgrunden. Det er meningen, at landskabet fremover skal vedligeholdes som et lysåbent naturareal, hvor der kan opstå en mere spændende flora og fauna, og som samtidig kan bruges til formidling af landskabet. Særligt er det også, at der er blevet ryddet omkring en sø syd for brunkulsmuseet, som netop var det sted, hvor brunkulsgravningen begyndte allerførst i 1939.

Økonomi

Der blev i alt brugt 515.809 kr. Søby brunkulslejer i 2025.

Hede ved Kibæk

Kommunen har, i samarbejde med en privat lodsejer, indhegnet 66 ha skov og hede ved Kibæk med henblik på at forvalte områdets værdifulde heder. Området græsses nu ekstensivt med kvæg, som skal gå på arealet hele året. Alle borgere er velkomne til at bevæge sig rundt i hele indhegningen også på den private del. Der er flere sjældne og truede arter registreret på hederne, så det er meget vigtigt at tage vare på naturen i området.

Herning Kommune og den private lodsejer har delt omkostningerne til etablering af hegnet og ligeledes deles de om den årlige forpagtningsindtægt, som opnås fra dyreholderen.  

Trehøje

Ved Trehøje Bakke, er der en landskabsfredning på en række private arealer, hvor Herning Kommune er plejemyndighed. Et af arealerne er blevet indhegnet i en stor samlet indhegning på i alt ca. 64 hektar. Arealet bliver nu græsset ekstensiv med kvæg og heste, som går på arealet hele året. Formålet med græsningen er at pleje landskabet og områdets naturindhold.   

Yllebjerg Bakkeø

I den nordlige del af kommunen ligger Yllebjerg som er en landskabsfredning. Arealet er privatejet af to lodsejere og Herning Kommune er plejemyndighed. I 2024 blev dele af Yllebjerg Bakkeø ryddet for opvækst. I 2025 blev hele Yllebjerg Bakkeø inklusiv et hedeareal indhegnet. Nu bliver hele arealet græsset med geder og kvæg. Formålet med græsningen er at holde arealerne lysåbne og pleje områdets naturværdier.  

Geder på Yllebjerg Bakkeø. Foto: Rasmus Filsø Løbner.

Konklusion på målet

Målet om naturforbedrende pleje på 50 ha hede årligt er opfyldt med de tiltag, der er lavet i 2025. Målet vurderes derfor som opfyldt.

Aktiviteter planlagt i 2026

Afgræsning fortsætter som hidtil på de afgræssede arealer. 

Rydningerne af ørkenen i Søby Brunkulslejer vil fortsætte i 2026.

Udviklingsmål

Kommune og lodsejere laver i samarbejde naturplejeprojekter, som støttes af kommunens naturplejepulje. Lodsejere informeres om naturplejepuljen mindst en gang årligt. 

Tilskudsordning til naturpleje på private naturarealer

Fra efteråret 2023 blev det muligt at søge midler til opsætning af hegn via en ordning, som Landbrugsstyrelsen administrerer. Ordningen giver mulighed for at søge midler til hegn på beskyttede naturarealer med en HNV-score på mindst 5. Dermed kan man opnå støtte til de hegningsprojekter, man før ville have søgt kommunen om via Landbrugsstyrelsen. I 2024 blev kommunens ordning derfor ændret, så man kan søge støtte til følgende:

• Rydning af træopvækst og anden pleje af særlige biotoper
• Rydning på overdrev samt i moser og på enge med særlige naturværdier
• Bekæmpelse af invasive arter: Glansbladet hæg, bjergfyr, japansk pileurt m.fl.
• Sikring af nogle af de særlige ansvarsarter der er i Herning Kommune.
• Oprensning af tilgroede søer/vandhuller i værdifulde naturområder, der samtidig tilgodeser ansvarsarterne.
• Pleje af egekrat med forvaltningsplan
• Pleje langs vandløb

Der er blevet reklameret for puljen på kommunens hjemmeside og via Landboforeningen.

Økonomi

Tidligere har der været tilskud til opsætning af hegn via puljen. Kommunen har i 2025 ikke modtaget nogle ansøgninger.

Kreaturer ved nyopsat hegn. Foto: Louise Berg Hansen.

Konklusion

Ændringen i Landbrugsstyrelsens støtteordning til opsætning af hegn har betydet, at kommunen har ændret i kriterierne for tildeling af støtte til naturpleje. Ordningen har været annonceret, men der har ikke været søgning på kommunens ordning til naturpleje. 

Målet om at kommune og lodsejere samarbejder om naturpleje er kun delvist nået

Aktiviteter planlagt i 2026

Tilskudsordningen til naturpleje vil i 2026 blive ændret, så hegnsprojekter, der understøtter græsning i lavbunds- og vådområdeprojekter, kan gives.

Udviklingsmål

Der udpeges løbende bynær natur med særlige værdier, som får lov at udvikle sig naturligt. Der arbejdes for, at der kan oprettes mere bynær natur, bl.a. ved skovrejsning.

Træplantninger

I Vestre Anlæg blev der etableret ny beplantning i et parti langs parkens østlige skel bestående af blomstrende buske og enkelte træer. Der blev desuden indplantet 9 træer i græsarealet til erstatning for træer fældet over de seneste år. Plantning af træer i Vestre Anlæg: 80.000 kr.

Der blev plantet træer langs Thrigesvej i det sydlige Herning, og der blev igangsat en planlægning af ny beplantning langs Hovedvejen i Aulum. Beplantningen skal erstatte en markant række af popler, som er i forfald. Plantning langs Thrigesvej 70.000 kr.

Tilgængelighed

I Lillelund Engpark blev renovering af de 100 lamper langs Hjertestien fortsat fra 2024. Lamperne har ikke overholdt de gældende sikkerhedskrav og den type pærer, der bruges, kan ikke længere skaffes. Opgaven blev færdiggjort i 2025. Der forventes en markant øget levetid på den nye lyskilde.

Forvaltningen har i samarbejde med firmaet Jessing i Vildbjerg udviklet et nyt bord-bænkesæt, som tager afsæt i den type bænk, Herning Kommune bruger som standard. Den nye model giver mulighed for at etablere opholdsfaciliteter i gennemtænkt og ensartet design. Modellen kan tilpasses de konkrete behov i de forskellige parker.

Bord-bænk-sæt udviklet i samarbejde med Jessing i Vildbjerg. Foto: Thomas Hørby Andersen.

Den rekreative adgang til Teglværkssøen i Herning, ved parkens ankomst- og picnicsted, er blevet forbedret med etablering af trappe og platform med kontakt til vandfladen. Platformen skal forbedre brugernes benyttelse og oplevelser i det mindre, men meget fine og historiske anlæg. Beboere fra nabokvarteret har været med til at kvalificere projektet.

Økonomi

Der blev brugt 81.123 kr på renovering af lamper langs hjertestien og 250.000 kr på projektet ved Teglværkssøen.

Klimatilpasning

I Gisselfeldparken blev der etableret et trug, der skal samle regnvandet indenfor et klart defineret område. Der blev desuden etableret en sti igennem parken og igennem en vold, som har været en barriere for bevægelse i hele parken, for at skabe bedre tilgængelighed til området. Nogle af de små bakker i parkens vestlige ende samles i en større bakke, som vil kunne bruges som udsigtspunkt og kælkebakke.

Konklusion på målet

Det vurderes, at målsætningen om udvikling af bynær natur i 2025 er opfyldt.

Aktiviteter planlagt i 2026

Der er afsat 300.000 kr. til beplantningen langs hovedvejen i Aulum.

Der er planlagt stirenovering i Lillelund Engpark til udførelse i 2026. En strækning på ca. 300 m. omlægges pga. skader fra trærødder. 

Udviklingsmål

Hvert år laves der nye aftaler om pleje af ca. 20 fredede fortidsminder på private arealer. Det er typisk gravhøje, der ryddes for træer og buske. For at bevare og formidle vores fælles kulturarv vil Herning Kommune styrke borgernes bevidsthed og kendskab til kulturarven. Der sættes fokus på at øge adgangsmulighederne til vores fælles kulturarv. 

Pleje af fortidsminder

I Herning Kommune er der registreret 979 fredede fortidsminder. Heraf er 669 gravhøje og resten fordeler sig på blandt andet voldsteder, milepæle, sten med inskriptioner samt linjeformede fortidsminder som diger, hjulspor og grøfter. Langt de fleste gravhøje og registrerede fortidsminder ligger på privat jord.

Figur som viser antallet af plejede gravhøje pr. år fordelt på nye aftaler om pleje og efterpleje af gravhøje, som der allerede er plejeaftaler på. Data: Herning Kommune

I 2025 blev der foretaget pleje af i alt 65 gravhøje. Plejen af gravhøjene indebærer nedskæring af træopvækst og krat, så højene fremstår tydelige i landskabet og ikke gror til med træer og buske, hvis rødder er ødelæggende for gravhøjenes arkæologisk interessante jordlag.

Økonomi

Udgiften til pleje af fortidsminderne beløb sig i 2025 til 40.650 kr.

Gravhøj. Foto: Herning Kommune

Konklusion på målet

Målet om kulturarv er kun delvist opnået, da der ikke blev indgået en ny aftale om pleje af gravhøje. Målet er 20 nye aftaler.

Aktiviteter planlagt i 2026

Pleje af gravhøjene 2026.

Udviklingsmål

Over de kommende år skal der udvikles en plan for friluftsliv i Herning Kommune. Planen skal beskrive kommunens overordnede planlægning af friluftsliv.

Overnatning i det fri

Overnatning i shelters er fortsat populært, selvom antallet af bookninger er faldet med 6% siden 2024. Det højeste antal bookninger der nogensinde er registret, var i 2021 under Corona-epidemien. Niveauet for bookninger i 2025 når næsten samme høje niveau. Dertil kommer overnatning i de shelters, der ikke kan bookes, og som er til fri afbenyttelse på pladserne.

Figur som viser udviklingen i antallet af shelterbookinger i årene 2013-2025. Data: Herning Kommune.

De shelterpladser, der trækker flest besøgende til, er steder som Præstbjerg, Svanholm Sø, Gudumkær og Arnborg Hedegaard.

Det er fortsat tilladt at overnatte i telt, i hængekøje, under tarp eller lignende i en lang række af kommunens skove og naturområder.

Man kan booke shelters og finde skove med fri teltning via kommunens hjemmeside.

Shelterpladsen ved Svanholm Sø er en populær plads. Foto: Herning Kommune.

Borgersamarbejdspuljen

I 2025 var der afsat 197.000 til gennemførelse af borgersamarbejder. Puljen støttede projekter med forskellige temaer og fordelt over Herning Kommune:

• Pausepladser og vedligeholdelse af sti i Kølkær Anlæg
• Agilitybane i Kibæk Hundeskov
• Fuglehuse i villakvarteret ved Grundejerforeningen Løvbakkerne
• Pavillon og nyttehaveprojekt for flygtningen i Gullestrup
• Fast skiltning for Fuglsang Sø Parkrun
• Renovering af natursti ved Abildå Brunkulslejer
• Sikring af adgang til Kibæk Møllekanal
• Rekreative indretninger ved grundejerforeningen Linåtoften i Sunds

Stier i Gjellerup Enge

I Gjellerup Enge er der blevet forbedret stier i skoven ved Egegården. Ca. 560 meter ny grussti er blevet etableret i egeskoven ved Egegården. Stien forbedrer muligheden for vandring i skoven markant, da skoven pletvist har været våd og mudret. Samtidig danner stien en naturlig sløjfe på stien langs Hammerum Bæk, som løber gennem Gjellerup Enge. Det giver således mulighed for at knytte stiforløbene i naturområdet sammen. Der blev også opsat piktogrammer, som afmærker ruterne i området.

Ny sti i Gjellerup Enge. Foto: Peter Nedergaard Jensen.

Stier i Følpøtskoven

Ved skovrejsningen Følpøt Skov blev der etableret en ny og forbedret sti gennem den vestlige del af skoven på en rute som kaldes Kibæk-Momhøje sporet og som forbinder Kibæk by med Momhøje. Stien blev etableret som en grussti og danner en naturlig forbindelse mellem byen og den nye skovrejsning ”Følpøt Skov” som blev indviet i november 2025.

Økonomi

Der blev etableret 400 meter ny sti ”Kibæk – Momhøje sporet”, 185 meter ny skovvej, som også kan bruges rekreativt og genskabt sten-overdrev ved Følpøt Bæk, i forlængelse af ny skov. Den samlede udgift var på 274.842 kr.

Ny asfalt i Løvbakke Dyrehave

I Løvbakke Dyrehave blev asfaltstien gennem Dyrehaven renoveret med et nyt lag asfalt. Stien, som er en handicapvenlig natursti, giver mulighed for oplevelse af dyrehavens natur og dådyrene.

Ridestier i Hodsager Plantage

I Hodsager Plantage er der tidligere blevet etableret nogle enestående ridefaciliteter, som i 2025 er blevet gennemgået. I samarbejde med den lokale rideklub har kommunen reklameret ekstra meget for de gode facilitere og i den forbindelse er der kommet flere glade brugere ud af det.   

Ny sti ved Svanholm Sø

Ved Svanholm Sø blev der for nogle år siden rejst en ny skov. Tiden var nu blevet til at lægge nye stiforløb ind i skoven og dermed gøre den mere tilgængelig for besøgende i området. Der blev blevet lagt et nyt stiforløb ind gennem området, som også er blevet afmærket med skilte. Selvom de fleste besøgende kommer for at opleve søen, så giver den nye rute et alternativ til den vante vandretur rundt om søen, hvilket også er værd at opleve. Samtidig giver stien en ny adgangsmulighed til den del af skovrejsningen, som også er blevet udlagt til hundeskov.  I alt er der blevet etableret ca. 1,1 km ny trampesti rundt i området.

Afmærkning af ny sti ved Svanholm Sø. Foto: Peter Nedergaard Jensen.

Økonomi

Nyt stiforløb i hundeskoven kostede 4.730 kr.

Konklusion på målet

Målet om, at der skal udarbejdes en plan for friluftslivet i kommunen blev opfyldt med den vedtagne strategi i 2015.

Friluftslivsstrategien kan ses på kommunens hjemmeside. 

Der er i 2025 blevet arbejdet med mange forskellige projekter, der fremmer friluftslivet i Herning Kommune. Målet vurderes derfor at være nået.

Aktiviteter planlagt i 2026

I Gjellerup Enge er der planer om at få etableret en trampesti i den vestlige ende af projektområdet.

Der bliver igen, i 2026, mulighed for at søge midler i Borgersamarbejdspuljen.

Udviklingsmål

Tilgængeligheden til naturen forbedres. Information og vejledning om kommunens naturarealer via hjemmeside, foldere og skiltning udbygges løbende.

2025 er ingen undtagelse: Der har også i år været masser af aktiviteter og arrangementer med formidling for alle aldre – Både i og omkring Løvbakke Naturcenter og Præstbjerg Naturcenter og andre steder rundt i kommunen.

Fotoudstilling om Grøn Trepart på kommunens stand på Landsskuet. Foto: Camilla Vedel Sunesen.

Herning Kommune havde blandt andet en stand på Landsskuet i juli, hvor der var fokus på både Grøn Trepart, madspild og bælgfrugter. Der blev delt smagsprøver ud på wokmad lavet af madspildsgrønt fra Mad til Herning og masser af forskellige bønner og vores bønnebrownie var begge et hit, der gav anledning til spændende samtaler om en mere bæredygtig levevis med borgere fra hele landet. Der blev delt mange opskrifter ud til inspiration, og som en kvægavler sagde: ”Den får hun derhjemme, og nu ved jeg jo, jeg kan lide det, så det skal vi da prøve”.

Arrangementer for skoler og daginstitutioner

Året begyndte med et formidlingsarrangement i Løvbakkerne i forbindelse med en pürsch i Dyrehaven i januar. Tredje årgang og Modtagerklassen fra Tjørring Skole fik en stor oplevelse, da de var med til at brække en då og undersøge maverne, maveindholdet og alle organerne. Jægerne var inviteret med, og de fortalte om jagt og regulering, og eleverne blev klogere på hjortes fordøjelsessystem og fødekæder i skoven. Afslutningsvis var der dådyrpølser fra sidste års jagt i Dyrehaven til alle, og fra jord til bord tankegangen blev på den måde til virkelighed for eleverne.

Samarbejde med andre kommunale afdelinger og forvaltninger

Der er mange aktører inde over de forskellige arrangementer, der holdes over året. Således er der et tæt samarbejde imellem kommunens afdelinger Natur og Grønne Områder, Genbrug og Affald og By, Erhverv og Kultur. I 2025 blev der afholdt arrangementer i og for daginstitutioner i den landsdækkende affaldsindsamling i uge 14. Der var fokus på affald i naturen, og daginstitutionsbørn rundt i kommunen blev klogere på affald, sortering og genanvendelse og var med til at give naturen en forårsrengøring i naturområderne nær deres daginstitution.

Også kommunens Aktiv Ferie-aktiviteter i Løvbakkerne og på Præstbjerg i sommerferien samt Åben Skole Festival i september, blev afholdt. I sommerferien var der Åbent Hus på de to naturcentre, hvor børn ifølge med voksne havde rig mulighed for at låne udstyr til gå på opdagelse i naturen, se på udstoppede dyr, snitte en lille figur, gå et natureventyr, lave kreative aktiviteter med natur- og genbrugsmaterialer eller hygge ved bålet, hvor der selvfølgelig også var mulighed for at lave bålsnacks.

Åben skole festival havde overskriften ”Ro, trivsel og teambuilding”. I løbet af de to uger fik mange skoleklasser en dag i naturen, hvor der var fokus på både at turde være sig selv og at samarbejde. Det handlede om at udfordre sig selv og bruge alle sanser. For mange elever var det første gang, de gik en længere tur med bare tæer i det kolde, våde græs eller sad helt stille sammen og mærkede vinden og lyttede til naturens lyde.

Mindfullness i Naturen. Foto: Elsebeth Houe.

2 lørdage om året afholdes der ”Velkomstmøde for tilflyttere”, på Herning Bibliotek. Her fik kommunen, foreningslivet og kulturlivet lejlighed til at fortælle om naturen og friluftsfaciliteterne i kommunen, og borgerne kunne efterfølgende gå fra stand til stand for at høre mere eller stille konkrete spørgsmål. Der var i år særligt mange spørgsmål i forhold til mulighederne for at fiske i kommunale søer og åer samt stor interesse for viden om cykel- og vandreruter.

Kommunen arrangerede en Fanwalk, i anledning af WM i Ishockey fredag d. 9. maj. Der var fælles afgang fra Torvet og efterfølgende gik turen hele vejen ud til Messecenteret. Ruten bød på forskellige indslag undervejs. På p-pladsen foran Fjerkrækolonihaverne blev der grillet dådyrpølser fra Dyrehaven og fortalt om de naturområder, som fansene med fordel kunne besøge i tiden mellem kampene. Og aldrig har de slidte og falmede, udstoppede ræve fået så megen opmærksomhed. De stod blot foran bålfadene og bød velkommen på standen, og fans af alle nationaliteter udbrød ”ahhhh, Herning Blue Fox” og fotograferede løs.

Friluftsarrangement for børn med særlige behov

I juni blev alle specialklasser, som en del af projektet ”Bevæg dig for Livet”, inviteret til en dag med fysiske aktiviteter i naturen. Eleverne kom rundt på fem stationer, hvor de blandt andet skulle på kikkertsafari i skovbunden, samarbejde og lave bevægelseslege. Dagen sluttede med snobrød og popcorn over bål.

Nye cykelladestandere

I løbet af 2025 blev der etableret cykel-el-ladestandere flere steder i kommunen i forbindelse med friluftsfaciliteter, bl.a. ved shelterpladserne i Skarrild, Arnborg Hedegård og Svanholm Sø og i Søby, ved Løvbakke Naturcenter og på Præstbjerg ved naturcenteret og ved shelterpladsen. En samlet indvielse blev holdt i samarbejde med Søby Brunkulsmuseum ved museet i maj. I anledning af arrangementet havde Brunkulsmuset arrangeret to guidede cykelture i området denne søndag, og selve indvielsen fandt sted mellem de to cykelture. Der var pyntet op med flag, og foruden cykelboller og kaffe havde de omkring 30 fremmødte fornøjelsen af hele to taler. En fra Jan Svendsen fra Søby Brunkulsmuseum og en fra udvalgsformand John Thomsen, der fortalte om de 15 steder, man i Herning Kommune nu kan lade sin elcykel og afsluttede med ordene: ”Jeg vil gerne hermed erklære Cykelservice-stationen for indviet, med et ønske om medvind på cykelstien for os alle - selv om det måske ikke er så vigtigt, når man er på elcykel.”

Indvielse af cykelladestandere ved Søby Brunkulsmuseum. Foto: Elsebeth Houe.

Samarbejde med frivillige og foreninger

Sidste tirsdag i august er det blevet en tradition at samle omkring 1000 børn fra kommunens daginstitutioner i Løvbakkerne til Grøn Inspirationsdag. Her målrettes aktiviteterne til de 4-6-årige, men nogle institutioner medbringer også de yngste børn. I 2025 var der tredive bemandede stande med grønne aktiviteter samt nogle ubemandede aktiviteter. Mange af de frivillige foreninger bakker op år efter år, men der kommer også nye til.  I år deltog to klasser fra SOSU-skolen og pædagoguddannelsen med i alt 11 aktiviteter, hvor de studerende fik lejlighed til at afprøve teoretisk planlagte forløb i virkeligheden. Det blev til alt fra bålaktiviteter og insektjagt til lege fra gamle dage og forskellige kreative aktiviteter med naturmaterialer. Herudover deltog en landmand, lokale jægere, Herning Husflid, Herning og Omegns Biavlerforening, Herning Astronomiforeningen, Herning Vand, Herning Cykler, Danmarks Naturfredningsforening, Seniorlandmændene, Friluftsværkstedet, Herning Bibliotekerne og fire daginstitutioner også med en stand. En herlig dag med masser af liv i Løvbakkerne.

Grøn Inspirationsdag. Foto: Elsebeth Houe.

Naturens Uge og Naturens Dag

Hvert år i september lancerer Danmarks Naturfredningsforening den landsdækkende ”Naturens Uge”, hvor tusindvis af foreninger, frivillige og kommuner byder ind med oplevelser og arrangementer over hele landet. I Herning bliver skoleklasser inviteret ud til aktiviteter, der er tilpasset naturugens tema. Denne gang gik det simpelthen blot ud på at tælle tid tilbragt i naturen i ugens løb, og med deltagelse fra elever fra Kibæk, Haderup, Gullestrup, Herning og Tjørring, der alle tilbragte en dag med aktiviteter i naturen omkring et af naturcentrene, kunne vi fra Herning bidrage med mange mandetimer i naturen.

”Naturens Dag” afvikledes også i den forbindelse i Løvbakkerne den anden søndag i september. Kommunen bidrager hvert år både med planlægning, aktiviteter og produktion af forskelligt kommunikationsmateriale til aviser, billboards og Facebook. Som noget nyt kunne man i år udover de sædvanlige aktiviteter, der blandt andet indebærer bier, bålsnack og naturbingo, også få en snak med lokale politikere om Grøn Trepart samt opleve musikskolens meget dygtige vokalgruppe, Rumklang, synge numre, de i anledning af udendørskoncerten i naturen kaldte evergreens. Der var også mulighed for at komme på kratluskertur og undersøge krible-krableliv eller være med til at dissekere muldvarper og blødgøre det i forvejen superbløde skind.

Naturens dag i Løvbakkerne. Foto: Elsebeth Houe.

Søens Dag

Det er efterhånden blevet en tradition at indbyde elever fra mellemtrinnet til Søens Dag ved Fuglsang Sø og Det blå Rum. I år var der fokus på livet i og ved søen. Frivillige fra MidtVest Lystfiskerforening sørgede for at indføre eleverne i lystfiskeri. Der blev både gravet efter orm og fisket i søen. Friluftsværkstedet og elever fra Knudmoseskolen stod for en station, hvor eleverne alle fik bygget et skib, som de fik prøvesejlet på søen, og Kenny Frost fra Laksens Hus, der også er en meget passioneret lystfisker, havde dagens eneste indendørssession, hvor eleverne fik et faktuelt oplæg omkring livet i ferskvand. Der var to stationer: En undersøgelse af livet under vand, hvor eleverne iført vaders begav sig ud i søen for at fiske med ketcher og efterfølgende finde ud af, hvad de forskellige organismer hedder, og en station, hvor eleverne dissekerede ørreder og blev klogere på, hvad de forskellige organer hed, og hvilken funktion de har. En helt igennem vellykket dag, hvor mellemtrinselever fra Vildbjerg, Aulum-Hodsager og Snejbjerg både blev rigere på viden og oplevelser og for manges vedkommende også prøvede kræfter med flere ting, som de aldrig havde prøvet før.

Black Friday

At facilitere aktiviteter i mørket er altid en stor fornøjelse. I år dristede godt 80 borgere sig ud en kold og lidt for våd og blæsende fredag aften allersidst i november.

Black Friday i Løvbakkerne. Foto: Elsebeth Houe.

Der var tændt flere bål og endnu flere fakler, og der var mulighed for at lave forskellige kreative aktiviteter, kigge i Herning Astronomiforenings store kikkert, eller sidde i den hyggeligt pyntede tipi og høre en bibliotekar fra Herning Bibliotekerne læse højt i mørket, mens man nussede med en udstoppet ræv. Der var også sat lamper op til lyslokning af natsværmere og inviteret en ekspert til at fortælle om insekter i mørket. Desværre holdt den stærke blæst insekterne i skjul i træer og buske, så der var kun få gevinster i lyslokkefælderne, så snakken gik i stedet omkring en plakat og en fin samling af nataktive insekter. Mad til Herning var også her behjælpelig med madspildsgrønt til bålwok, og der var rig mulighed for både at smage og snakke om grønnere måltider i fremtiden. En kold men hyggelig aften, hvor mange fik lavet pileflettede fuglekugleholdere, små skulpturer, nisser og engle af birkestammer og mange andre fine ting, der både kunne pynte hjemme eller gives bort som julegaver.

Parole ved Knudmosejagten. Foto: Elsebeth Houe

Jagt i Knudmosen

I anledning af at det i 2025 var 30-års jubilæum for jagt i Knudmosen, blev kommunen og Herning Jægerråd enige om, at det passende kunne fejres ved at invitere nogle børn med, så de kunne få oplevelsen af, hvad det vil sige at gå på jagt.

Klokken lidt i ni ankom 53 tredjeklasses elever og deres voksne til Søndre Anlæg. De kom på cykel fra Herningsholmskolen og var allerede gennemblødte ved ankomsten. Heldigvis var alle indstillede på, at det skulle blive en god dag, og børnene fik absolut det maksimale ud af vejret. Børnene deltog i parolen og fulgte så med ud på første såt, hvor de blev fordelt mellem de 38 jægere. Alle stod på en lang række og afventede, om hundene fik drevet noget vildt frem, som der kunne skydes til. Det gjorde der ikke på første såt. Jægerne fortsatte til anden og tredje såt, og børne gik retur til Søndre Anlæg, hvor der ventede dem forskellige aktiviteter om byttedyr, rovdyr og fødekæder.

Kom ud, mand! 

I år fik 20 nye mænd lejlighed til at lære hinanden at kende gennem 12 torsdage i shelteren ved Gødstrup Sø. Det var femte gang, ”Kom ud, mand!” blev afholdt, og heller ikke denne gang var det et problem at få fyldt holdet op. Holdet er for mænd, der bor eller arbejder i Herning Kommune og har lyst til bevægelse og fællesskab i naturen sammen med andre mænd.

Kom ud Mand! laver bålmad. Foto: Elsebeth Houe.

Mændene blev udsat for diverse natur- og friluftsaktiviteter spændende fra naturtræning, over bålmad og bueskydning til buschcraft og fuglekiggeri. Aktiviteter, der alle var med til at bygge et fællesskab, som også hold fem har valgt at fortsætte efterfølgende. Siden afslutningen sommeren 2025 ses de i privatregi med mulighed for at låne grej og friluftsfaciliteter efter aftale.

Hold fem blev det første hold til at benytte eget toilet. Kommunen har indkøbt et trailer-toilet, som man, i samarbejde med Herning Billedskole, har fået dekoreret, så det uden tvivl er Danmarks flotteste toilet. Toilettet står ved shelterparkeringspladsen hver torsdag, når der er ”Kom ud, mand!”. Holdet blev ligeledes det første til at forsøge sig med GetUpp-appen, som er en app, der opfordrer til bevægelse og registrerer eventuel bevægelse. Her blev oprettet et ”Kom ud, mand!”-hold, hvor mændene kunne udfordre hinanden på fiktive internet-gåture, fx Herning Rundt eller fra Herning til Paris på cykel. Al bevægelse tæller og undervejs når man milepæle, hvor man kan blive klogere på det enkelte område eller på naturen netop dette sted.

Danmarks flotteste toiletvogn. Foto: Elsebeth Houe.

For anden gang blev alle tidligere deltagere på ”Kom ud, mand!”-holdene inviteret til ”Gensyn med Gødstrup”. Der kom deltagere fra alle tidligere hold, og der var en lystig snak på kryds og tværs, mens mændene tilberedte diverse lækkerier til gourmet-hotdog. De delte erfaringer med at fastholde fællesskabet, og der blev givet feedback til brug på kommende hold.

Gensyn med Gødstrup. Foto: Elsebeth Houe.

Nordea Fondens bestyrelse var i september på rundtur til steder, som de har været med til at støtte. I vores kommune besøgte de Det Blå Rum, hvor de blev budt velkommen af Direktør for BEK Jørgen Krogh. De blev også introduceret til Pop-op-ruter, som kommunen bidrager til med ruteforslag mm. Den korte pop-op-rute gik forbi et rygende bålfad, hvor cowboykaffen boblede lystigt. Fem mand fra hold et troppede op og serverede bålkaffe og fortalte om deres oplevelse med at være en del af ”Kom ud, mand! 2 og deres efterfølgende fællesskab, der fortsætter på fjerde år. 

Herning Kvitter

Som noget helt nyt har Herning Kommune i år været en del af det midt- og vestjyske kvitter-forløb, hvor mange kommuner på samme tidspunkt lancerede muligheden for af kvitte røg, damp og snus. Sammen med rygestoprådgivere fra kommunen og Kræftens Bekæmpelse blev der planlagt et særligt natur-forløb, hvor borgere, der gerne ville kvitte nikotinen, kunne melde sig til et forløb i Løvbakkerne.

Under sloganet ”Bliv afhængig af naturen i stedet for cigaretter, snus, damp eller pufbarer” blev potentielle nikotinstoppere og alle andre interesserede inviteret til friluftskoncert under det store, gamle lærketræ foran Løvbakke Naturcenter. Her spillede og sang ”Musikberiget”, der til daglig blandt andet holder musikalske stuegange rundt om på landets hospitaler og psykiatriske afdelinger. Gennem musikken skaber de et rum båret af håb, glæde og forløsning – også i forhold til det store personlige arbejde med både krop og sind, der følger efter en beslutning om nikotinstop. Mellem numrene fortalte musikerne om både musikken og de forskellige tekster og det at bruge musikken, når noget er svært.

Koncert i Løvbakkerne. Foto: Elsebeth Houe.

Forløbet bestod af både indendørs og udendørs aktiviteter som kunne være med til at understøtte deres rygestop. Det være sig viden om naturen, mindfulness og indføring i, hvordan man kan bruge naturen på egen hånd til både motion, refleksion og støtte. For udeholdet foregik det udendørs som walk-and talk med forskellige natur- og rygestop-input. Indholdet var for dem, der af forskellige årsager var mindre mobile. De var hver gang på en kort gåtur med naturinput.

Samarbejde med Herning Bibliotekerne

Bæredygtighedsdagen

Kommunen deltog med en stand på Bæredygtighedsdagen på Herning Bibliotek en lørdag i oktober. Der var en masse spændende fra Naturskolen: Udstoppede dyr, dyr i sprit, indtørrede frøer, skind, kranier og kastestænger og meget mere, alt sammen noget som kunne studeres på nært hold og røres ved. Der blev uddelt små bøgetræer og havde også en konkurrence og håndmikroskoper med, så borgerne kunne komme helt tæt på fjer og mos og meget andet.

Bæredygtighedsdagen på Herning Bibliotek. Foto: Elsebeth Houe.

Bål, bøger og bælgfrugter

I april blev der afholdt ”Bål, bøger og bælgfrugter”. Borgerne var på guidet sanketur og efterfølgende tilberedte de beluga bolognese og bønnebrød på bål krydret med de indsamlede urter. I september blev succesen gentaget under overskriften ”Bål, bøger og bæredygtig bålmad”, denne gang med andre opskrifter og årstidens urter og bær, men med samme fokus på at blive dus med brugen af bælgfrugter og en mere bæredygtig madlavning. Til begge arrangementer havde bibliotekaren diverse bøger med inspiration til opskrifter, sankning og en mere bæredygtig levevis med, som borgerne kunne låne med hjem.

Vintervandringer

I december indbød kommunen og biblioteket til Vintervandringer i Løvbakkerne og på Præstbjerg. En mindful vandring i vintervejret med fokus på naturen netop nu: Hvilke overlevelsesstrategier har planter og dyr på denne årstid, og hvilke tegn kan man få øje på? Biblioteket bidrog med en guidet jule-fælleslæsning ved bålet efterfølgende, og afsluttede dagen med æbleskiver over bål.

Vintervandring. Foto: Elsebeth Houe.

Børnefolkemødet

Børnefolkemøde afholdes hvert år i uge 40 og 41. I 2025 var der fokus på Verdensmål 3 (Sundhed og Trivsel) under overskriften ”Trivsel og uddannelse i en digital verden”. Kommunen tilbød mindfulde vandringer med fokus på både at være til stede i nuet og viden om naturen. Indskolingen vandrede i Løvbakkerne, og mellemtrin og udskoling vandrede lidt længere, nemlig rundt om Gødstrup Sø. Dagen startede med en kop varm saft eller te og en introduktion til det at være mindful. Fælles for alle turene var forskellige stop undervejs, hvor eleverne både skulle se, lugte, smage, føle og lytte. Der var også indlagt aktiviteter, der strakte sig fra stilhed, over dialoger og fokuseret åndedræt til at bruge både hjernen og kroppen.

Mindfulness i naturen. Foto: Elsebeth Houe.

Tematorsdag

Den 3. april indbød kommunen sammen med Holstebro Kommune og Naturstyrelsen til en inspirationsdag for naturvejledere og sundhedsfagligt personale. Der var deltagelse fra kommuner over hele landet, lige fra Læsø til Sønderborg over Fyn og Sjælland. En dag, hvor folk fra Herning bl.a. deltog med oplæg og workshop om ”Kom ud, mand!”-projektet. En god flok tidligere Kom ud, mand-deltagere lavede desuden bålmad til frokost til de godt 70 fremmødte.  

Styrket natur - og kulturhistorisk formidling

En pulje, der blandt andet kan søges af frivillige og foreninger i kommunen.

Foreningen ”Aktiv Timring”, der er en fælles forening for Timring-Tiphede sogn, har fået del i puljen i 2025. Der blevet etableret en vandrerute med både fysiske skilte og lydfortællinger, der præsenterer historier fra livet i byen, på mejeriet, i skolen og i kirken samt Herregården Møltrups historie. I samme ombæring er der også blevet lavet et natureventyr, det 11. i Herning Kommune.  Det blev indviet d. 2. maj, hvor hele indskolingen var med på eventyr sammen med feerne Elva og Aske. Natureventyret går gennem skoleskoven over Bolsvad Bæk til Oasen, hvor trolden har sat sit fodspor, og ender i sansehaven, som også er blevet etableret i forbindelse med pulje-tilskuddet.

Troldens fodspor. Foto: Elsebeth Houe.

Natureventyr er fortsat populært i Danmark. I år har mere end 5.000 børn og voksne gennemført et eventyr i naturen i Herning Kommune. Generelt rates Herning Kommunes natureventyr højt. 110 familier har allerede været på eventyr i Timring, og det nyeste eventyr rates allerhøjest.

Tabel som viser de 11 natureventyr i Herning Kommune, hvor eventyret findes, hvor mange der har gennemført et eventyr i 2025 og hvordan de har ratet eventyret. Data: Herning Kommune.

Projekt Ålandet har i 2025 arbejdet på styrket natur- og kulturhistorisk formidling ved Dalgaskanalen og Akvædukten. I løbet af 2026 er planen at opsætte vandlege-aktiviteter og en Storyteller, hvor man aktivt skal generere energi for at få fortalt historien om Akvædukten og livet langs kanalen.

Tilgængelighed og fortrolighed med natur og friluftsliv

Generelt blev der i 2025 arbejdet med tilgængelighed for alle og mulighed for fortrolighed med natur og friluftsliv. I den forbindelse er der blandt andet blevet opsat en stor touch-skærm i velkomstbygningen i Løvbakkerne. Det har været en længere proces med at få teknikken og skærmen til at virke. Den første skærm endte med at blive sendt retur, og den nye skærm virker perfekt. Der er mulighed for at trykke sig frem til alt det, man som besøgende har brug for at vide: Faciliteter, vandreruter, aktive foreninger og generel viden om Dyrehaven og hele området.

Løvbjerget i Løvbakkerne er blevet en integreret del af Hjertestien, så borgere, der er dårligere gående, også har mulighed for at få pulsen op. Det vil sige, at der er lavet en grusbelagt sti på to sider af Løvbjerget. Den ene går fra søen på den mindst stejle side og lige op på Løvbjerget, hvor der også er blevet lavet et bord/bænkesæt. På den modsatte side af Løvbjerget slår stien et hårnålesving og fortsætter ned i skovbevoksningen. Den handicapvenlige sti i Løvbakkerne har desuden fået nyt asfalt, og ujævnheder og trærødder er ikke længere en forhindring for dårligt gående eller kørende skovgæster.

Scor en fyr på heden

Kommunen har i løbet af året en hel del Facebook-opslag, der bl.a. fortæller om arbejdet rundt om i kommunen samt de forskellige arrangementer, som borgerne kan deltage i. Der er generelt en god trafik omkring opslagene. De bliver læst, liket, delt og kommenteret.

Scor en fyr på heden. Foto: Elsebeth Houe.

Et opslag, der igen i 2025 kom vidt omkring, var tilbuddet om at score en fyr på heden. Også i år afstedkom opslaget både radio-, avis- og tv-omtale, og mange benyttede sig af muligheden og besøgte de to udpegede områder. Borgerne blev inviteret til at fælde, klippe og fjerne uønsket opvækst på heden, primært fyr og gyvel, der kan bruges som vintergrønt eller måske som et bæredygtigt juletræ, og det er ganske gratis. Allerede i starten af november kontaktede flere borgere kommunen, for at høre, om det blev en mulighed igen. De udtrykte et ønske om både at lave familieudflugter og bidrage til en god sag.

Infoskilte og gamle danske æbletræer

Herning og Omegns Biavlerforening har indrettet et areal ved Bakkegården til formidling af viden om bier for skoler og dagtilbud. Arealet er let tilgængeligt, og det nye område er indrettet til gavn for biodiversiteten. Der er lavet både kvasdynger, stenbunker og blomsterstriber, og der er plantet æbletræer af gamle danske sorter. Udover indkøb af æbletræer har kommunen hjulpet med tekst, opsætning og design af infotavler, der er placeret rundt på arealet og fortæller om både honningbier, vilde bier og biodiversitet.

Infoskilte om honningbier. Foto: Elsebeth Houe.

Nye skilte ved Fuglsang Sø

Der blev i 2025 sat nye skilte med formidling om området op ved Fuglsang Sø. Skiltene er lavet i et nyt design, som er i tråd med designmanualen for den Blå-Grønne ring. 

Nye skilte ved Fuglsang Sø. Foto: Anne Kirstine Kjær

Nye skilte til indhegninger

I 2025 blev der sat skilte op på indgangslågerne til de indhegninger, hvor der går græssende dyr, og hvor publikum også har adgang. Skiltene har til formål at give gode råd om, hvordan man sikkert kan færdes i indhegningerne.

Skilt som blev sat op på indgangen til indhegninger med græssende dyr. Skilt: Herning Kommune

Konklusion på målet

Der er i 2025 blevet afholdt arrangementer for både voksne og børn. Der er arbejdet med direkte formidling og indirekte, i form af nye skilte forskellige steder i kommunen. Målet vurderes derfor at være nået.

Aktiviteter planlagt i 2026

De gode samarbejder på kryds og tværs af afdelinger, forvaltninger og frivillige fortsætter i 2026. Det samme gør samarbejdet med Herning Bibliotekerne, og det planlægges at indbyde til både årstidsvandringer og offentlige arrangementer med fokus på en grønnere hverdag, madspild, sankning og bæredygtig bålmad igen, for disse arrangementer er hurtigt fuldt bookede, og der opleves stor efterspørgsel.

Derudover har Kibæk Fotoklub lavet en meget flot fotoudstillingen, der allerede er hængt op i Det Gule Hus i Ørre. Det skal selvfølgelig indvies med pomp og pragt, når der igen åbnes for bygningen omkring første april.

 

Fotoudstilling i det Gule Hus, bliver indviet i 2026. Foto: Elsebeth Houe.

Kulturfest Herning har i år temaet ”Når vi mødes…”, og der barsles i den anledning med at arrangere muligheder for at invitere til at mødes i naturen på forskellige kommunale arealer.

Konklusion på naturindsatsen

Der er i 2025 blevet arbejdet mere eller mindre med alle 10 mål i naturpolitikken. Mange gode projekter, store som små, er blevet gennemført, og tilsammen har indsatsen for naturen og friluftslivet skabt flere muligheder for oplevelser for kommunens borgere.

Værd at bemærke

Der er flere projekter, som er værd at bemærke i denne årsrapport. Her er et udpluk af bemærkelsesværdige tal:

• 7500 m2 ørken i Søby reetableret
• 1203 arter registreret af frivillige i Gjellerup Enge
• 200+ nedlagte mårhunde
• 87,3 ha privat skovrejsning godkendt
• 64 ha nye arealer til Gjellerup Enge
• 60 brun pletvinge registreret
• 53 skolebørn på jagt i Knudmosen
• 11 nye vandhuller
• 3,4 ha landskabsforbedring i Løvbakke Dyrehave
• 1,1 ha mose ryddet for træopvækst
• 1,1 km ny sti ved Svanholm Sø

Målopfyldelse på 8 ud af 10 mål

Der er målopfyldelse på 8 ud af 10 naturpolitikmål. De 2 mål, som ikke er opfyldt, er agerlandet samt kulturarv.

Ændringen i Landbrugsstyrelsens støtteordning til opsætning af hegn har betydet, at kommunen har ændret i kriterierne for tildeling af støtte til naturpleje. Ordningen har været annonceret, men der har ikke været søgning på kommunens ordning til naturpleje.

Målet om kulturarv er kun delvist opnået, da der ikke blev indgået nye aftale om pleje af gravhøje. Målet er 20 nye aftaler.

I 2024 besluttede Miljø-, Infrastruktur- og Naturudvalget at sætte gang i en genskrivning af naturpolitikken for Herning Kommune. Det var et stort ønske at få inddraget borgerne i arbejdet, ligesom der var ønske om at få skabt en levende og dynamisk politik. Det var planen, at politikken skulle vedtages medio 2025, men grundet øget arbejdspres, som følge af aftalen om Et Grønt Danmark, er arbejdet med at få formuleret en ny politik sat i bero indtil 2026, hvor arbejdet forventes genoptaget.

Ministeren for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, var i 2025 på besøg. Foto Herning Kommune

Naturindsats 2025 (47 sider)

Naturindsats 2024 

Naturindsats 2023