Serviceramme - kompensation for tabt arbejdsfortjeneste

Herning Kommune har fire pejlemærker ved kompensation for tabt arbejdsfortjeneste efter barnets lov:

• Forældre har ansvar for at opfylde deres børn behov
  Som udgangspunkt er det forældrene, der har ansvaret for at opfylde barnets behov, indtil barnet fylder 18 år. Det skal derfor altid vurderes, om konkrete behov eller indsatser kan tilrettelægges uden for forældrenes arbejdstid, eller om arbejdstiden kan tilrettelægges herefter.
• Forventning om aktivt samarbejde mellem forældre og Herning Kommune
  Tabt arbejdsfortjeneste er en indsats til barnet. Kommune og forældre samarbejder om indsatsens indhold. Det forventes, at den, der modtager kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, aktivt arbejder med barnet ud fra de konkrete aftaler, der laves med Børn og Forebyggelse. Dette kan omfatte motivering, træning og andet, som Børn og Forebyggelse vurderer, kan støtte op om barnets trivsel og evt. deltagelse i skole/dagtilbud. Det kan også omfatte indsatser, som har til hensigt at vejlede forælderen i, hvordan barnet bedst støttes.
• Tilknytning til arbejdsmarkedet
  Det vægtes, at forældre kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet under forløbet. Det giver barnets mest mulig almindelig hverdag, og det sikrer en nemmere tilbagevenden til arbejdsmarkedet, når der ikke længere er behov for kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.
• Særligt i sager om skolefravær
  Der kan kun i ganske særlige tilfælde bevilges kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med skolefravær (se afsnit om sektoransvar). I sager, hvor der ansøges om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste som konsekvens af, at barnet har skolefravær, skal det altid undersøges, hvordan skolerne har arbejdet med fraværet og hvilken plan, der arbejdes efter for at hjælpe barnet tilbage i skole.

Denne serviceramme fungerer som vejledende retningslinjer for, hvilken type hjælp kommunen typisk kan give i forhold til forskellige behov. Der skal altid tages konkrete og individuelle hensyn i hver enkelt sag på baggrund af den enkelte borgers behov, jf. Barnets Lov § 10 stk. 2. Et serviceniveau skal således fraviges, hvis barnets behov nødvendiggør det.

Princippet om sektoransvar er et overordnet princip i dansk handicappolitik. Det handler om, at enhver samfundssektor skal påtage sig sin del af ansvaret for, at de ydelser og tjenester, de leverer, også leveres på betingelser og vilkår, som gør dem tilgængelige for personer med funktionsnedsættelse.

Princippet betyder, at det er den enkelte sektor, der har ansvar for at yde den konkrete hjælp. Det betyder, at det for eksempel er skolen, som har ansvar for, at en elev med behov for støtte, får den hjælp, der er brug for i skole og SFO. På samme måde er det daginstitutionen, der har ansvar for, at et barn får den nødvendige støtte for at kunne passes og trives i daginstitutionen.

Man kan søge om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, hvis man i eget hjem er forsørger for et barn under 18 år med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

Betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne betyder, at:

• konsekvenserne af lidelsen er af indgribende karakter i den daglige tilværelse
• det er ikke lidelsens art eller omfang, der er afgørende, men følgerne af den nedsatte funktion
• selv om lidelsen ofte er lægeligt diagnosticeret, er det den samlede vurdering af funktionsevnenedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse, der er afgørende
• der tages en bred vurdering i forhold til den samlede livssituation, herunder betydningen i relation til barnets aktivitetsniveau, skole- og uddannelsesforhold, personlige forhold, helbredsforhold m.v.

Varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne betyder, at:

• der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold,
• der i lang tid fremover vil være behov for at kompensere for følgerne af funktionsnedsættelsen,
• normalt vil funktionsnedsættelsen være en belastning resten af livet.

Indgribende kronisk lidelse

Indgribende kronisk lidelse betyder, at:

• at lidelsen har alvorlige følger i den daglige tilværelse,
• at tilstanden normalt vil vare i flere år,
• at i praksis lægges der vægt på, om lidelsen forventes at vare barnealderen ud.

Indgribende langvarig lidelse

Indgribende langvarig lidelse betyder, at:

• lidelsen har alvorlige følger i den daglige tilværelse,
• det behøver ikke være en uhelbredelig lidelse,
• i praksis lægges der vægt på, om lidelsen skønnes at vare et år eller mere.

Det er ikke nok, at lidelsen enten er indgribende eller langvarig/kronisk. Begge betingelser skal være opfyldte. Der skal foretages en konkret vurdering af, hvor indgribende lidelsen er i det daglige, og om barnet derfor er omfattet af betingelserne.

Der indhentes og inddrages relevant sagkyndig bistand som grundlag for vurderingen, herunder f.eks.:

• lægelig udtalelse om barnets lidelse
• udtalelser fra de behandlingsinstanser, der har/har haft kontakt med barnet
• udtalelser fra barnets daginstitution/skole
• udtalelser fra andre fagpersoner omkring barnet
• udtalelser fra barnets fritidsinteresser.

Betingelser og bevillinger vil som udgangspunkt altid bero på individuelle skøn, hvor der foretages en helhedsvurdering af familiens situation. Der lægges afgørende vægt på en vurdering af selve funktionsnedsættelsen/lidelsen, så det er graden af denne og ikke den lægelige diagnose, der er afgørende for berettigelsen til ydelsen.

Hvis børn er under medicinsk behandling, skal vurderingen, om barnet opfylder betingelserne i målgruppen, foretages med udgangspunkt i:

• barnets funktionsniveau MED medicin,
• dog skal barnet vurderes UDEN medicin, hvis ophøret med medicin vil være akut livstruende eller medføre umiddelbar risiko for varig og væsentlig funktionsnedsættelse.

Personkreds (ansøger)

Følgende personer kan være omfattet af personkredsen for kompensation for tabt arbejdsfortjeneste:

• Forældrene / nære pårørende, hvor barnet har bopæl, forsørger og passer barnet. Dette gælder uanset hvem, der har forældremyndigheden, og uanset om forældrene bor sammen
• Den forælder, der ikke bor sammen med barnet, har også ret til at søge om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i egen bopælskommune
• Personer, der efter Barnets Lov § 42 har barnet i privat familiepleje og faktisk forsørger barnet i deres hjem med tilskud fra forældrene
• Forældre til børn anbragt uden for hjemmet, der skal følge barnet på hospital (ikke andre behandlingssteder).

• Barnet har en betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse (se afsnittet om målgruppe)
• Det skal være en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne eller lidelse, at barnet passes i hjemmet af forældrene (se nedenfor)
• Det skal være mest hensigtsmæssigt, at forældrene passer barnet (se nedenfor)
• Tab af arbejdsindtægt skal være en følge af, at barnet skal passes i hjemmet (se nedenfor)
• Barnet bor hos og er forsørget af forældrene. Der kan dog ydes hjælp, hvis et barn inden for målgruppen er anbragt uden for hjemmet, og forældrenes tilstedeværelse ved hospitalsbesøg er påkrævet (se afsnittet om personkreds og nedenfor).

Nødvendigt og hensigtsmæssigt, at barnet passes i hjemmet af forældrene

Det skal være nødvendigt, som følge af den nedsatte funktionsevne eller lidelse, at barnet passes i hjemmet. Det skal også vurderes, at det er mest hensigtsmæssigt, at det er forældrene, der passer barnet.

Det skal vurderes, om der er reelle alternativer til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, og om disse på baggrund af barnets alder, funktionsnedsættelse og situation i øvrigt er mere hensigtsmæssige, eller om behovet bedst dækkes ved anden støtte.
I vurderingen af, om det er nødvendigt og mest hensigtsmæssigt, om det er en af forældrene eller andre, der passer barnet, indgår følgende faktorer:

• Barnets alder, behov og udviklingsmuligheder (f.eks. risiko for, at barnet bliver isoleret)
• Forældrenes forudsætninger og evne i den konkrete problemstilling
• Opgavens karakter
• Hvad ønsker forældrene
• Hvad ønsker barnet/den unge
• Voksen/barn-forholdet (etableres der en uhensigtsmæssig afhængighed af hinanden)
• Personlig pleje for unge (er det hensigtsmæssigt, at forældre varetager dette)

Det er en konkret vurdering, om det kan anses nødvendigt og hensigtsmæssigt, at barnet passes i hjemmet. I en sådan vurdering er det vigtigt at inddrage sagkyndig bistand, f.eks. lægelig udtalelse om barnets lidelse og udtalelser fra behandlingsinstanser eller dagtilbud, der har eller har haft kontakt med barnet. I vurderingen skal det også indgå, om barnet kan passes af en barnepige/afløser i tidsrummet mellem, at barnet kommer hjem fra skole eller dagtilbud, og til forældrene kommer hjem fra arbejde.

Tab af arbejdsindtægt skal være en følge af, at barnet skal passes i hjemmet. Hvis et indtægtstab ikke er en følge af, at barnet skal passes i hjemmet, kan der ikke ydes kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, selv om personen rent faktisk passer barnet i hjemmet.

Der kan i særlige situationer ydes tabt arbejdsfortjeneste, selv om personen på ansøgningstidspunktet endnu ikke har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed ikke har et indtægtstab.

Det vurderes altid, om der er reelle alternativer til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, og om disse på baggrund af barnets alder, funktionsnedsættelse og situation i øvrigt er mere hensigtsmæssige, og om behovet derfor bedst dækkes ved anden støtte end kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Alternativer afsøges gennem inddragelse og forældresamarbejde, særligt i sager med skolefravær.

Når en ansøgning om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste modtages, vurderes sagen således ud fra et helhedsperspektiv, hvor familiens samlede situation tages i betragtning, herunder også om der kan være behov for særlig støtte efter barnets lov § 32.
Afhængig af den konkrete sag, kan alternativer til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste f.eks. være (ikke udtømmende):

• Rådgivnings-/vejledningsforløb
• Pasning af barnet i familiens netværk
• Afløsning / aflastning, jf. barnets lov § 90 / lov om social service § 84
• Støtteindsatser efter barnets lov

Der kan som udgangspunkt kun ydes kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i 37 timer pr. uge i alt.

Det er kun i meget begrænset omfang og kun i ganske særlige situationer, at der kan ydes kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidigt ud over 37 timer pr. uge. Det er en forudsætning, at begge forældres tilstedeværelse er påkrævet, og at der er tale om en situation af midlertidig varighed.

Det vil typisk være en situation, hvor barnet opholder sig uden for hjemmet, f.eks. i forbindelse med sygehusophold, og hvor det er lægeligt anbefalet, at begge forældre er til stede.

Der vil i vurderingen blive lagt vægt på, om det er tilstrækkeligt at bevilge enkelttimer/-dage til at opfylde behovet for tilstedeværelsen for den anden forælder.

Forældreansvarslovens § 3 indebærer, at ikke-samlevende forældre med fælles forældremyndighed skal videreformidle oplysninger og informationer til hinanden. Der er således ikke mulighed for at bevilge tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre til f.eks. kontroller mv. alene med den begrundelse, at de ikke er samlevende.

Der er forskellige situationer, hvor der kan bevilges kompensation for tabt arbejdsfortjeneste jf. barnets lov § 87.

Der kan gives bevilling på henholdsvis (se yderligere uddybning nedenfor)

• Løbende bevilling
• Ad hoc bevilling til enkelt dage/timer
• Bevilling i en afgrænset periode.

Omfanget af den bevilgede kompensation for tabt arbejdsfortjeneste vil altid tage udgangspunkt i det nødvendige antal timer i forhold til barnets behov. F.eks. kan der til en kontrol bevilges den nødvendige tid til kontrollen, samt transporttid fra evt. arbejde til at hente barnet og til kontrollen og retur, hvis det ligger indenfor normal arbejdstid for ansøgeren. Der ydes udelukkende kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i den tid, barnets behov kræver det. Dvs. mens barnet f.eks. er til en undersøgelse, som der skal følges til.

Løbende bevilling

Der kan være tale om et længerevarende behov for tabt arbejdsfortjeneste, hvor det ikke på forhånd er muligt at vide, hvornår behovet ophører. Der foretages løbende opfølgning for at vurdere, om der er behov for andre indsatser. Som udgangspunkt vil der være opfølgning på bevillingen hver 3. måned. Børn og Forebyggelse kan efter en konkret og individuel vurdering beslutte, at der går kortere eller længere tid imellem opfølgninger.

Bemærk, at hvis det vurderes, at barnets behov for forældres tilstedeværelse er dækket ved, at forælderen kompenseres for tabt arbejdsfortjeneste i f.eks. 20 timer ugentligt, og forælderen ikke kan udnytte de resterende 17 timer på arbejdsmarkedet, er dette ikke indikation for 37 timers kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Bevillingen følger barnets behov.

Forældre kan dele den bevilgede kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Kun i særlige tilfælde kan begge forældre modtage kompensation for tabt arbejdsfortjeneste samtidigt.
Når der er meddelt bevilling, skal der indhentes bekræftelse fra ansøgers arbejdsgiver på den konkrete timenedsættelse i den bevilgede periode. Dette gøres på en Arbejdsgivererklæring samt ved, at ansøger dokumenterer det konkrete løntab ved at fremsende den første lønseddel efter bevilling af tabt arbejdsfortjeneste er trådt i kraft.

Ad hoc bevilling

En ad hoc bevilling af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste gives, hvor løntabet er begrundet i barnets behov for forældres ledsagelse til f.eks. kontrol og behandling, som er relateret til barnets funktionsnedsættelse. Det gives, når kontrollen ikke kan placeres udenfor forældres arbejdstid. Det vurderes, om forælderen har mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden. Det vurderes, at det er sandsynligt, at der vil være tale om fravær af betydeligt omfang. Det beror på en konkret og individuel vurdering. Som udgangspunkt er fravær på mindre end tre arbejdsdage vurderet ikke at være af betydeligt omfang.

Der skal dokumenteres et løntab ved fremsendelse af lønseddel, hvor det tydeligt fremgår, at der er sket fratræk af løn. Derudover skal der fremsendes dokumentation for formål/fremmøde. Hvis arbejdstiden kan omlægges til fleks, ferie o. lign. så er der ikke et løntab, hvorfor der ikke kan ske udbetaling af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Ligeledes skal mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden benyttes, hvor det er muligt. Det betyder, at der ikke kan udbetales kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, hvis der fremgår tilgængelige flekstimer på lønsedlen.

Bevilling i en afgrænset periode

Hvis der er tale om en nøje afgrænset periode f.eks. i forbindelse med indlæggelse eller venteperiode til opstart af et konkret tilbud, kan bevillingen, efter aftale med forældrene, have en ophørsdato. I det tilfælde ophører bevillingen uden yderligere varsel og opfølgning ved udgangen af perioden. Forældrene orienteres senest ved meddelelse af bevilling om, at bevillingen ophører uden yderligere varsel eller opfølgning.

Der kan ydes fuld eller delvis kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Det vil sige, at pågældende enten går et antal timer ned i arbejdstid eller helt opgiver arbejdet. Det skal af bevillingen fremgå klart, hvad timerne konkret skal bruges til. Det er vigtigt, at der er tydelighed i forhold til det bevilgede timetal.
Helt grundlæggende bidrager det til at sikre det rigtige niveau i bevillingen og en sikring af sammenhæng mellem forskellige ydelser og indsatser. Det gælder både i forhold til at sikre, at familien får den nødvendige hjælp og for at undgå, at familien overkompenseres.

Når der er tydelighed i forhold til grundlaget og begrundelsen for afgørelsen, har rådgiver og forældrene et langt bedre grundlag når der foretages opfølgning i forhold til at vurdere, om der er sket ændringer i familiens situation. Hertil kommer, at det bidrager til, at familien i langt højere grad kan gennemskue formålet med de forskellige ydelser.

Konkret vurdering

Det skal bero på en konkret vurdering, i hvilket omfang der skal ydes kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. I denne vurdering indgår:

• Barnets alder og funktionsnedsættelse,
• Omfanget af de pasnings-, pleje- og tilsynsopgaver, der er en følge af funktionsnedsættelsen,
• Barnets udviklingsmuligheder, herunder alternative muligheder (dagtilbud, SFO/special-SFO, privat hjælper, aflastning m.v.),
• Forælderens egne forhold og tilknytning til arbejdsmarkedet,
• Familiens og barnets forhold i øvrigt,
• Mulighed for at tilrettelægge hverdagen i forhold til de konkrete opgaver,
• Mulighed for at tilrettelægge opgaverne uden for arbejdstiden.

Afklarende spørgsmål til vurdering af udmåling af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste

Forældrene og andre fagpersoner bør spørges om følgende, hvis der søges til pasning af barnet i hjemmet:

• Kan barnet være alene hjemme? 
  • Hvis ja, i hvor lang tid kan barnet være alene hjemme/ikke være alene hjemme og er pasningsbehovet en nødvendig konsekvens af barnets nedsatte funktionsevne?
• Vil et barn på samme alder uden en nedsat funktionsevne have samme behov for pasning?
• Er der lægefaglig begrundelse for, at barnet skal passes i hjemmet/skal have kortere dage?
• Hvilke tiltag har skolen og/eller SFO afprøvet for at rumme barnet?
• Kan barnet opholde sig på skolen/SFO, selvom det ikke modtager undervisning?
• Indhentelse af søvn
• Vil et barn på samme alder uden en nedsat funktionsevne have samme behov for pasning om natten?
• Hvor mange gange vågner barnet om natten?
• Hvor lang tid er barnet vågen om natten?
• Har forældrene mulighed for at hvile på andre tidspunkter?
• Er der fagrelevante oplysninger, der understøtter barnets søvnmønster?
• Kontroller, lægebesøg, møder m.m.:
  • Vil et barn på samme alder uden en nedsat funktionsevne have samme behov for ledsagelse til kontroller, lægebesøg, møder m.m.?
  • Har forældrene mulighed for at tilrette deres arbejdstider fleksibelt?
  • Kan besøget eller mødet placeres på et andet tidspunkt?
  • Er der fagrelevante oplysninger om, at besøget eller mødet er en nødvendig konsekvens af barnets nedsatte funktionsevne?
  • Er det nødvendigt, at begge forældre deltager i besøget eller mødet?

Ekstra mange pasningsopgaver

Der skal være mange ekstra opgaver i relation til barnet med funktionsnedsættelsen og behovet for pasning og pleje. De konkrete opgaver skal beskrives af forældrene i ansøgningen med angivelse af tidsforbrug for den enkelte opgave. Det forventes, at forældrene sammen drager omsorg for barnet og er enige om væsentlige beslutninger om barnet.

Det betyder, at forældre i det praktiske daglige arbejde omkring barnet er forpligtet til at hjælpe og understøtte hinanden, så hverdagen omkring barnet fungerer med de opgaver, der må være angående det enkelte barn.

Placering af arbejdstid

Det er forældrenes aktuelle arbejdstider, der skal danne grundlag for udmåling af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Sker der ændringer af de konkrete arbejdstider undervejs i bevillingens løbetid, skal dette forhold inddrages i udmålingen af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.

Fleksibel arbejdstilrettelæggelse

Har forældrene mulighed for at tilrettelægge sin arbejdstid, så et indtægtstab kan undgås, skal dette indgå i vurderingen af, om forældrene har haft et nødvendigt indtægtstab.

Skæve arbejdstider

Udmålingen skal tage afsæt i en vurdering af, i hvilket omfang barnet påvirker forældrenes mulighed for at passe et arbejde. I nogle tilfælde vil skæve arbejdstider fx natarbejde, påvirke forældrenes mulighed for at passe sit arbejde samtidig med, at forældrene varetager pasningen af barnet.

Der kan ikke bevilges kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, hvis behovet opstår udelukkende pga. skæve arbejdstider.

Betydning af øvrige indsatser

Det vil altid være nødvendigt at vurdere kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i samspil med evt. øvrige indsatser i familien.

Lønmodtager

Der skal være tale om et dokumenteret indtægtstab som følge af helt eller delvist ophør i beskæftigelsen. Hvis forælderen har benyttet ferie, fleks, afspadsering eller lignende, er der ikke tale om helt eller delvist ophør af beskæftigelse, men omlægning af arbejdstid, ligesom der ikke er et konkret løntab.

En forælder, der modtager kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, kan således som udgangspunkt ikke have overarbejde - heller ikke selv om barnet er på samvær hos den anden forælder, idet der som udgangspunkt skal være tale om et konkret indtægtstab.

Der skal dog foretages en konkret individuel vurdering i hvert tilfælde, hvorefter det ikke kan udelukkes at overarbejde i konkret tilfælde kan tillades.

Barselsloven

Forældre med alvorligt syge børn kan have ret til dagpenge efter § 26 i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven), når barnets sygdom skønnes at medføre behov for ophold på hospital eller lignende institution i 12 dage eller mere. For enlige forældre ses bort fra 12 dages reglen, og det kan således være muligt at få en ydelse efter barselslovens § 26, før barnet har været indlagt i 12 dage.

Der kan være tale om sygdomsforløb, som både består af hospitalsophold og ophold i hjemmet. Der kan også være tale om sygdomsforløb, som alene består af ophold i hjemmet. Det skal være lægeligt attesteret af den læge, som behandler barnet, at betingelserne er opfyldt.

Hvis en mor, der modtager hjælp efter barnets lov § 87 føder et rask barn, har hun fortsat ret til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i forhold til barnet med handicap, hvis hun stadig passer dette barn i hjemmet.
Bemærk, at hvis betingelserne efter både barnets lov § 87 og barselslovens § 26 er opfyldt, kan forældrene vælge, hvilken lovgivning de ønsker anvendt.

Selvstændige

Selvstændige erhvervsdrivende er på lige fod med lønmodtagere berettiget til kompensation for tabt erhvervsindkomst. Der kan være særlige forhold, hvis virksomheden er nystartet. Der kan ikke i beregning af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste tages højde for nedgang i virksomhedens almene indtjening, ordrenedgang o. lign.

Der stilles krav om synligheden af tabet i virksomhedens driftsregnskab. Bevisbyrden herfor påhviler den selvstændige.

Studerende på SU

Hvis der er tale om en SU-berettiget uddannelse, er uddannelsen at betragte som en fuldtidsuddannelse. Der er derfor ikke tale om fravær fra arbejde, hvorfor der ikke kan bevilges kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.

Er der derimod tale om en deltidsuddannelse, vil der som udgangspunkt blive fratrukket et antal timer svarende til studieaktiviteten.

Generel nedsættelse af undervisningstiden og kortere skoledage

Nedsættes undervisningstiden generelt, f.eks. for en hel klasse, en hel årgang, eller lignende, er skolen forpligtiget til fortsat at opfylde elevens pasningsbehov inden for den almindelige undervisningstid, hvilket følger af folkeskoleloven.

Derfor er det som udgangspunkt ikke muligt at bevilge kompensation for tabt arbejdsfortjeneste for at passe et barn i dette tidsrum.

Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med fravær og kortere skoledage grundet sygdom

Hvis et barn er helt eller delvist sygemeldt pga. belastningsreaktioner, kan der ved konkret vurdering af behov bevilges tabt arbejdsfortjeneste i en afgrænset periode, mens skole- eller pasningstilbud afklarer, hvordan de kan etablere/tilrettelægge et tilbud, der tager højde for barnets belastningsgrad.

Hvis et barn som følge af angst har behov for reduceret skema/fremmøde eller har behov for forælderens tilstedeværelse i skole- eller pasningstilbud, skal der foreligge en konkret individuel plan for angstbehandling, optrapning i fremmødetid samt udfasning af forælderens tilstedeværelse.

Hvis et barn er helt eller delvist sygemeldt af andre grunde end ovennævnte, kræves som udgangspunkt en lægeerklæring, før der kan gives kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til reduceret skema/fremmøde. Det skal altid konkret undersøges, hvorvidt barnets særlige behov kan imødekommes ved en anderledes tilrettelæggelse af skole- eller pasningstilbud.

Aftaler mellem forældre og skole- eller pasningstilbud om reduceret skema /mødetid, uden at Børn og Forebyggelse har været involveret, medfører ikke ret til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Det forventes, at forældre og skole- eller pasningstilbud i forbindelse med den indgåede aftale har forholdt sig til barnets eventuelle behov for pasning.

Opmærksomheden henledes på, at barnets skole eller pasningstilbud ikke kan beslutte, hvorvidt der kan ske udbetaling af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Det er skoleområdet, der er ansvarlig for et passende undervisningstilbud, uanset individuelle vanskeligheder. Dagtilbudsområdet har ligeledes ansvaret for at sikre et tilstrækkeligt pasningstilbud, uanset barnets individuelle vanskeligheder.

Har barnet et nuværende skole- eller pasningstilbud, som vurderes ikke at kunne rumme barnet, er tilbuddet fortsat ansvarligt for pasningen af barnet, indtil der er givet et andet konkret tilbud.

Der gives som udgangspunkt ikke kompensation for tabt arbejdsfortjeneste på baggrund af utilstrækkeligt eller manglende støttende skole- eller pasningstilbud.

I særlige tilfælde, hvor der er ventetid på et konkret tilbud, og hvor der ikke er andre muligheder, kan der for en kortere afgrænset periode bevilges kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.
Der kan ud fra en konkret, individuel plan bevilges kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i en kortere indkøringsperiode, hvorefter skole- eller pasningstilbud forventes at kunne varetage opgaven.

Bevilges kompensation for tabt arbejdsfortjeneste som følge af skolefravær, manglende eller utilstrækkeligt støttende skole- eller pasningstilbud, skal der altid udarbejdes en plan for barnets tilbagevenden, samt en plan, hvor der tages stilling til konkret nedtrapning af den bevilgede kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Denne plan skal lægges i en dialog mellem skole- eller pasningstilbud, Børn og Forebyggelse samt forældrene.

Hvis barnet har et relevant skole- eller pasningstilbud, og forældrene ikke ønsker at tage imod tilbuddet, giver dette ikke ret til, at der kan bevilges kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.

Nedsat immunforsvar o. lign.

Børn og unge, som pga. nedsat immunforsvar eller stor sygdomsrisiko ikke kan være i et dagtilbud eller skole, eller hvor det hver dag er nødvendigt at vurdere, om barnet kan komme af sted og i hvilket omfang. Behovet for fravær fra dagtilbud/skole skal være lægeligt dokumenteret.

Tilsyn/Overvågning

Børn og unge, som har et stort behov for tilsyn og/eller overvågning, fordi de ikke kan overskue konsekvenserne af deres handlinger og derfor risikerer at komme til skade eller skade andre. Behovet for overvågning vurderes konkret i forhold til, i hvilket omfang barnet kan være i dagtilbud eller skole og klub samt barnets alder.

• 0-6 år: Der bevilges som udgangspunkt ikke kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til overvågning, idet andre børn i alderen 0-6 år også skal overvåges/ikke kan være alene.
• 6-18 år: Hvis der er behov for egentlig overvågning, foretages en konkret individuel vurdering af, i hvilket omfang dette er nødvendigt i forhold til forældrenes arbejdstid. I vurderingen kan indgå barnets alder og børns generelle behov for tilgængelige voksne.

Manglende eller urolig søvn

Børn og unge over 3 år, som sover meget uroligt eller sparsomt, så forældrene hver nat skal tilse og hjælpe dem ofte og i et omfang, der ligger ud over, hvad der sædvanligvis kan forventes af et barn over 3 år.

Til børn under 3 år gives der som udgangspunkt ikke kompensation for manglende søvn, idet andre børn under 3 år også kan have behov for at blive tilset/hjulpet af forældrene i løbet af natten. Behovet for søvn vurderes konkret ud fra de faktiske omstændigheder.

Behovet kan også opstå hvis barnet, grundet manglende nattesøvn, ikke er i stand til at komme af sted i dagtilbud/skole. Der tages højde for, om forældrene har mulighed for at tilrettelægge således, at de på skift kan sove igennem.

Behandling, undersøgelse og kontrol

Hvis barnet skal deltage i mange behandlinger, undersøgelser eller kontroller, der har relation til den konkrete funktionsnedsættelse, og der ligeledes er en forælder, der skal ledsage hertil, gælder nedenstående:

Det kræves, at forældrene så vidt muligt forsøger at aftale tider, der ligger udenfor arbejdstid eller der afsøges muligheder indenfor gældende overenskomster.

Benyttes det frie sygehusvalg, kan der ikke gives kompensation for tabt arbejdsfortjeneste for det ekstra tidsforbrug, det måtte medføre. Hvis forældrene selv har valgt ekstra behandling, gives der ikke kompensation for tabt arbejdsfortjeneste hertil.

Der skal som udgangspunkt være tale om et væsentligt fravær fra arbejde på mindst 3 hele arbejdsdage pr. år – svarende til et fravær på 22 timer (3x7,4 timer) hvis der er tale om en ansættelse på 37 timer. Timerne reduceres tilsvarende, hvis der er tale om en ansættelse på nedsat tid.

Forbruget af tid indeholder den tid behandlingen tager, transporttid til og fra behandling (såfremt det foregår i arbejdstiden), transporttid til og fra arbejdsplads/hjemmet til afhentning af barnet.

Indlæggelser

Hvis barnet skal indlægges, kan én forælder få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, hvis det er påkrævet, at en forælder er til stede. Indlæggelsen skal være en direkte følge af barnets funktionsnedsættelse eller kronisk/langvarige lidelse.

Sygehuset har, jf. sektoransvarlighedsprincippet, ansvaret for pasning og pleje af barnet, mens det er indlagt. Hvis det er lægeligt påkrævet og dokumenteret, kan der undtagelsesvis ydes kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidig. Dette kan f.eks. være, hvis lidelsen er så alvorlig, at begge forældres tilstedeværelse er påkrævet.

Deltagelse i kurser

Ved deltagelse i handicaprettede kurser, kan der bevilges kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, hvis følgende er opfyldt:

• Børn og Forebyggelse vurderer, at kurset er en nødvendighed for, at forældrene er i stand til at passe/opdrage/give omsorg til barnet.
• Deltagelse medfører et væsentligt fravær fra arbejdet på tre hele arbejdsdage pr. år (evt. lagt sammen med andre opgaver vedr. barnet f.eks. kontrol på sygehus) – svarende til et fravær på 22 timer (3x7,4 timer), hvis der er tale om en ansættelse på 37 timer. Timerne reduceres tilsvarende, hvis der er tale om en ansættelse på nedsat tid – f.eks. 18 timer (3x6 timer) hvis der er tale om en ansættelse på 30 timer.
• Kurset kan ikke afholdes uden for forældrenes arbejdstid. Udgangspunktet for forbrug af tid er den tid, kurset varer, og transporttiden til og fra kurset, hvis dette foregår i arbejdstiden.

Indkøring ved overgange mellem institutioner / skoler

Det anses som en almindelig forældreopgave, at der i et vist omfang, planlægges enkelte feriedage i forbindelse med et skifte fra børnehave til skole og lignende. Ved skift fra børnehave til ny børnehave på baggrund af funktionsnedsættelsen hos barnet, vurderes der heller ikke et yderligere tidsforbrug end normalt.

Derfor ydes der som udgangspunkt ikke kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i en sådan overgang.

I særtilfælde, hvor skiftet sker akut, og forældrene derfor ikke har kunnet planlægge ud fra det, og der er et behov for indkøring, kan der dog bevilges kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i max. 14 dage. Herefter forventes det nye tilbud at være i stand til at håndtere problemstillingen, idet barnet specifikt er visiteret til dette tilbud.

Hjemmetræning

I henhold til barnets lov § 85 kan der bevilges kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i det omfang, hjemmetræningsplanen fordrer det.

Lukkedage/-uger i SFO/børnehave mv.

Der gives ikke kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til forældre i forbindelse med lukkedage/-uger i SFO / børnehaver mv. Forældrene er henvist til at tilrettelægge deres ferie og fridage ud fra barnets ferier og fridage på linje med andre forældre.

Praktiske gøremål i hjemmet

Som udgangspunkt bevilges der ikke kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med praktiske og huslige gøremål. Det vurderes almindeligt at have dagligdags gøremål i form af tøjvask, indkøb, madlavning og lignende i alle husstande.

Opgaverne er noget, alle familier må udføre, og det forudsættes dermed ikke at give større tilrettelæggelsesopgaver, end hvad forældre til børn uden funktionsnedsættelser har.

Hvis der er tale om en enlig forsørger, og barnet kræver en helt særlig opmærksomhed og overvågning i alle vågne timer, så forælderen ikke kan planlægge sig ud af de praktiske gøremål, kan der efter en konkret og individuel vurdering bevilges kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.

Det forudsættes, at indkøb kan varetages via bestilling over internettet eller levering fra lokal købmand. Børn under 6 år vurderes at have et generelt behov for opmærksomhed og overvågning, hvorfor kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til praktiske gøremål i hjemmet ikke bevilges til denne aldersgruppe.

Ledsagelse til fritidsaktiviteter

Forældres ledsagelse til fritidsaktiviteter vurderes som en almindelig forældreopgave, og derfor bevilges der ikke kompensation for at følge sit barn til fritidsaktiviteter.

I særlige tilfælde, hvor det er sandsynliggjort, at barnet ikke ville kunne deltage i andre former for fritidsaktiviteter, og hvor aktiviteten ikke kan tilrettelægges uden for forældrenes arbejdstid, og arbejdstiden ikke kan omlægges, kan der efter en konkret og individuel vurdering bevilges kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.

Afvisning af undervisnings- eller pasningstilbud

Hvis barnet har et skole- eller pasningstilbud, og forældrene ikke ønsker at tage imod tilbuddet, giver dette ikke ret til, at der kan bevilges kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.

Skolemøder

At forældre deltager i almindelige og ordinære møder i skoleregi, anses som en almindelig opgave i forbindelse med at have sit barn i skoleregi. Der bevilges derfor ikke kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, heller ikke til ekstraordinære møder pga. funktionsnedsættelsen.

Der lægges til grund, at dette tidsforbrug ikke overstiger, hvad forældre til børn uden funktionsnedsættelse skal deltage i, hvis barnet af sociale eller faglige årsager har problemer med skolegangen.

Skulle der i visse tilfælde være ekstraordinært mange møder, kan de indgå i den samlede beregning af nødvendigt fravær fra arbejde (dog skal det overstige 3 arbejdsdage). Der foretages en konkret individuel vurdering af dette, hvor der afklares, om møderne kan afholdes uden for forældrenes arbejdstid.

Lektielæsning

Der gives ikke kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til lektielæsning, da det er en opgave, der skal løses i skoleregi. Det betragtes desuden som en opgave, alle forældre har i forhold til skolesøgende børn.

Hjemmeundervisning

Hvis forældre vælger at hjemmeundervise deres børn, kan der ikke søges om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i den tid, hvor man hjemmeunderviser. Hvis barnet trænes i hjemmet, jf. barnets lov § 85, og der ydes kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, kan den tid, der anvendes til hjemmeundervisning ikke medtages, jf. barnets lov § 85 stk. 5.

Serviceramme: Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste barnets lov § 87 (14 sider)