Ukraine – Hvad gør Herning Kommune?
03. marts 2022
Krigen i Ukraine kaster mange spørgsmål af sig fra både borgere, medarbejdere, presse mf.
Her har vi samlet et overblik over de indsatser, som Herning Kommune lige nu er i gang med som følge af krigen i Ukraine.
Ny hotline
Herning Kommune har oprettet en ny Ukraine-hotline, hvor man kan ringe til kommunen og få svar på spørgsmål om for eksempel lægehjælp, pleje, indkvartering, jura, pligter og rettigheder.
Hotlinen er åben for henvendelser fra alle. Læs mere her.
Ny børnelinje
Vi er alle påvirket af krigen i Ukraine, og især børn og unge kan have svært ved at forstå situationen.
Herning Kommune har oprettet en direkte telefonlinje, som borgere, lærere, pædagoger og andre, der har med børn at gøre, kan kontakte med spørgsmål eller bekymring om børn og unges trivsel.
Erhverv
Erhvervsrådet i Herning og Ikast-Brande arbejder for at supportere de lokale virksomhederne i denne situation.
Find nærmere information fra Erhvervsrådet her.
Borgere
Herning Bibliotekerne har oplæg og samtale om krigen i Ukraine.
Investeringer
Herning Kommune har i mindre omfang investeringer i emerging markets og virksomhedsobligationer via investeringsforeninger som en del af kommunens kapitalforvaltning. Det har ved to forvaltere ført til en lille eksponering mod Rusland via statsobligationer og virksomhedsobligationer.
Som følge af krigen er Herning Kommune på vej ud af denne position. Først på ugen lød positionen på i alt 0,6 mio. kroner, og ligger nu på 0,3 mio. kroner.
Indkøb
Herning Kommune har ingen indkøbsaftaler med russiske virksomheder.
Symbolske handlinger
For at markere Herning Kommunes symbolske støtte til det ukrainske folk vil flere steder i kommunen lyse op i Ukraines farver, når mørket falder på.
Se Herning lyse op i blåt og gult.
Nyhedsside
Vi samler alle nyhederne fra Herning Kommune om Ukraine-situationen på denne side.
Kontaktinfo
Rådhuset
Torvet 5
7400 Herning
Tlf.: 96282828
Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.