Beredskabsplan til forebyggelse af ekstremisme og radikalisering

Når man taler om den danske tilgang til forebyggelse af ekstremisme og radikalisering, taler man om ”den danske model”. Den danske model er især karakteriseret af fire forhold:

• Indsatsen er organisatorisk baseret på et bredt tværsektorielt myndighedssamarbejde, som involverer både lokale, regionale og nationale myndigheder.
• Det forebyggende arbejde varetages og begrundes i både sikkerhedsmæssige, sociale og andre rationaler – hvilket igen understøtter det tværsektorielle samarbejde. De centrale begrundelser for at iværksætte forebyggende tiltag findes således i straffeloven (risiko for terror og andre ulovlige handlinger), Den sociale lovgivning (sikring af borgernes trivsel, udvikling og selvstændighed) og skolelovgivningen (målsætninger for gode læringsmiljøer, elevernes trivsel og om at danne eleverne til et samfund med frihed og folkestyre).
• Radikalisering betragtes som risikoadfærd på lige fod med andre former for risikoadfærd, der kan føre til kriminalitet. I forebyggelsesindsatsen benyttes ofte samme metoder og redskaber som ved andre typer af risikoadfærd, der kendes fra det kriminalpræventive og socialt arbejde.
• Forebyggelsen af ekstremisme og radikalisering er baseret på en helhedsorienteret tilgang, hvor der arbejdes med forskellige typer af indsatser afhængig af målgruppen.

Formålet med denne beredskabsplan er at definere Herning Kommunens organisering, beredskab og indsats til forebyggelse og håndtering af ekstremisme og radikalisering. Dette gælder både unge under/over 18 år og voksne.

Det er ambitionen, at Herning Kommune har kompetencerne til at forebygge, vurdere og reagere på de bekymringshenvendelser, der måtte komme. Dette vil ske ved at have et kvalificeret vidensgrundlag, der er forankret i relevante forvaltninger/afdelinger i kommunen og særlig igennem Infohus-samarbejdet.

Det er vigtigt at relevante samarbejdspartnere, såvel interne som eksterne, har kendskab til Infohus Hernings arbejdsområde og rolle i det kriminalpræventive samarbejde i Herning Kommune.
Det er vigtigt, at medarbejderne i Infohus Herning er uddannet til opgaven, og er opdateret løbende på relevant viden om forebyggelse af ekstremisme.

Det er også vigtigt, at kommunen har en tydelig struktur, så alle henvendelser vil blive modtaget og behandlet efter nøje planlagte retningslinjer. Dette, for at indikationer på radikalisering opdages i tide, og at henvendelser håndteres med den professionalisme, der påkræves.

Ekstremisme kan have en række negative konsekvenser enten for borgeren, der involverer sig, eller for andre, som danske myndigheder er forpligtet til at handle på. Det kan være for at håndhæve straffeloven, men det kan også være for at håndhæve anden lovgivning.

For eksempel kan ekstremisme medføre sociale udfordringer eller mistrivsel, som barnets lov forpligter kommuner til at handle på, eller som lovgivningen på undervisningsområdet forpligter
undervisningsinstitutioner til at handle på.

Erfaring og forskning viser, at alle individers og gruppers veje til ekstremisme er forskellige og typisk foregår i et komplekst samspil mellem faktorer på samfunds-, gruppe- og individniveau.

Der er en særlig opmærksomhed på den eksponering, unge bliver udsat for online. Det er særlige fænomener, som børn og unge møder, når processerne finder sted online, såsom grooming, propaganda, rekruttering, konspirationsteorier, misinformation mv.

Ifølge den nationale beredskabsplan til forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering (2016) defineres ekstremisme og radikalisering således:

Ekstremisme

Ekstremisme betegner personer eller grupper, som begår eller søger at legitimere vold eller andre ulovlige handlinger med henvisning til samfundsforhold, de er utilfredse med.Ekstremistiske miljøer og ideer er ofte karakteriseret ved:

• Manglende respekt for andre menneskers frihed og rettigheder.
• Manglende respekt for institutioner og beslutningsprocesser i det repræsentative demokrati.
• Forenklede verdensopfattelser og fjendebilleder, hvor bestemte grupper eller samfundsforhold ses som truende.
• Lukkethed og fokus på et opfattet modsætningsforhold mellem 'os' og 'dem'.

Radikalisering

Radikalisering betegner en kortere eller længerevarende proces, hvor en person tilslutter sig ekstremistiske synspunkter eller legitimerer sine handlinger efter ekstremistisk ideologi.

• Gradvist eller pludseligt engagement i en ekstremistisk gruppe eller miljø (on- eller offline).
• Gradvis eller pludselig identificering eller identitetsfusion med ekstremistiske personer eller grupper.
• Gradvis eller pludselig identificering med en ideologi, sag eller fortælling.
• Gradvis eller pludselig brug eller retfærdiggørelse af kriminelle handlinger med reference til en ideologi, sag eller fortælling.
• Stigende eller pludseligt had til bestemte grupper eller personer.
• Rekruttering, selvrekruttering og mobilisering.

Ekstremisme har mange former, og radikaliseringsprocessen er kompleks, men kan være præget af mistrivsel, psykisk sårbarhed, social marginalisering og på den anden side en ideologisk retfærdighedsfølelse og spændingssøgen.

Menneskers veje ind i ekstremisme er således forskellige, og det kan være svært at vide, om der er grund til at være bekymret. Men der er en række opmærksomhedspunkter, som kan være tegn på, at en person er involveret i ekstremisme eller er på vej til at blive det. Når en række adfærdsændringer og bekymrende tegn optræder på samme tid, kan der være grund til at reagere på det, så bekymringen kan blive undersøgt nærmere.

Opmærksomhedspunkterne er derfor ikke en tjekliste, men alene et hjælperedskab.

Individuelle opmærksomhedspunkter

• Udviser voldsparathed, fx ved at være involveret i voldshandlinger eller voldelige sammenstød.
• Viser interesse for at rejse til udlandet og deltage i konflikter eller træningsaktiviteter, hvor ekstreme grupper er involveret.
• Opsøger hjemmesider, litteratur eller film med ekstremistiske eller voldslegitimerende budskaber.
• Truer, chikanerer eller udøver socialt pres over for andre.
• Er involveret i begivenheder med hadefulde eller voldslegitimerende budskaber.
• Udbreder voldslegitimerende budskaber, fx via sociale medier.
• Viser stor optagethed af en bestemt sag eller person.
• Udtrykker foragt for og intolerance over for andres holdninger.
• Har en prædikende og moraliserende adfærd.
• Udviser tilknytning til ekstreme budskaber gennem sin påklædning, sit udseende eller brug af totalitære symboler.

Opmærksomhedspunkter om sociale forhold og personens netværk

• Færdes i miljøer med let adgang til våben.
• Har social omgang med personer eller grupper, som har ekstreme holdninger. Det kan også være i online fællesskaber.
• Isolerer sig og tager afstand fra familie og hidtidige venskaber.
• Afbryder uddannelse, opsiger job og anden tilknytning til det omgivende samfund.
• Familien er dysfunktionel.

Herning Kommunes indsats og samarbejde vedrørende forebyggelse af ekstremisme og håndtering af bekymringer har udgangspunkt i Infohus-samarbejdet.

Infohus-samarbejdet er et tværfagligt, kriminalpræventivt samarbejdsforum, hvor de centrale aktører er infohus-tovholdere fra politi og kommune med forebyggelse af kriminelle handlinger med ekstremisme som motiv som arbejdsområde. Infohusenes primære opgave er, at analysere og vurdere bekymringer og samtidig være et forum, hvor myndighederne kan dele viden om lokale udfordringer og tendenser.

Infohusene er organiseret i to strukturer; Herning Kommune og Infohus netværk. Dette understøttes af en national organisering:

1. National Styregruppe for info-huse
2. National Sekretariat for infohuse (Infohus Kommune  -  Infohus netværk)

ORGANISERING

Herning Kommunes indsats og samarbejde vedrørende forebyggelse af ekstremisme og håndtering af bekymringer har udgangspunkt i Infohus-samarbejdet.

Infohus-samarbejdet er et tværfagligt, kriminalpræventivt samarbejdsforum, hvor de centrale aktører er infohus-tovholdere fra politi og kommune med forebyggelse af kriminelle handlinger med ekstremisme som motiv som arbejdsområde. Infohusenes primære opgave er, at analysere og vurdere bekymringer og samtidig være et forum, hvor myndighederne kan dele viden om lokale udfordringer og tendenser.

Infohusene er organiseret i to strukturer; Herning Kommune og Infohus netværk. Dette understøttes af en national organisering:

Infohus netværk er et tværsektorielt mødeforum for tovholdere fra politi og kommune samt repræsentanter fra andre myndigheder i Midt og Vestjylland Politikreds.

Det primære formål med Infohus Netværk er erfaringsudveksling og vidensdeling om forebyggelse af ekstremisme. Derudover kan netværket tage initiativ til opkvalificering af medarbejdere i relevante myndigheder i konkrete værktøjer, metoder og praksis samt koordination af eventuelle aktiviteter på tværs af politi og kommuner. I netværkssamarbejdet mellem politi, kommuner og myndigheder i politikredsen, drøftes ikke individuelle og personidentificerbare bekymringer eller sager.

Mødedeltagerne kan dog få vejledning på konkrete bekymringer i anonymiseret form. Politiet orienterer om aktuelle bekymringer i hele politikredsen. Infohus Netværks primære opgaver er, at vidensdele den aktuelle politik, metodeudvikling og erfaringer med lokale udfordringer.

Infohus Netværk har deltagelse af følgende myndigheder:

• Politikredsens tovholder.
• Kommunernes tovholdere i politikredsen.
• De nationale myndighedsrepræsentanter, dvs. Kriminalforsorgen, Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme og PET’s Forebyggelsescenter, Rigspolitiets Forebyggelsescenter.

I Herning Kommune er forebyggelsesindsatsen i forhold til ekstremisme og radikalisering placeret under SSP. Tovholder i Infohus Herning er lederen af SSP-indsatsen. Infohus Herning er et tværfagligt samarbejdsforum mellem kommunen og Midt og Vestjyllandspoliti med det formål at gennemføre systematisk og kvalificeret analyse og vurdering af de bekymringer, som modtages.

Infohus Herning mødes fast 2 gange årligt og adhoc ved aktuelle henvendelser. Infohus Hernings opgave er, at:

• Sikre koordineret analyse og risikovurdering af bekymringshenvendelser.
• Sikre en samlet vurdering og anbefaling til videre forløb og opfølgning af forløbet.
• Støtte op om den koordinerede kommunale indsats.
• Sikre vidensdeling og opdatering af viden blandt fagpersoner.

Til analyse og vurdering af bekymring anvendes »Vurderingsværktøjet til anvendelse ved bekymring for ekstremisme«, som er udviklet af Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme.

Infohus Herning er bygget på samarbejde mellem følgende aktører:

• Kommunal infohus tovholder, afdelingsleder SSP (Skole, Socialforvaltning og Politi)
• Politiet
• Beskæftigelse over 25 år
• Ungevejledningen 15 – 25 år
• Børn og Forebyggelse, Ungeteamet
• Handicap og Psykiatri

Den kommunale tovholder har til opgave at indkalde til og facilitere møderne i infohus Herning samt at sørge for dagsorden og referater fra møderne. Tovholderen er ligeledes bindeled mellem Infohus Netværk og Infohus Herning, og har til ansvar at sikre at relevant viden deles og ajourføres mellem de to infohuse.

Infohusenes arbejdsopgave er at risikovurdere, analysere og håndtere bekymringer og samtidig være et kommunikations- og vidensdelingsforum, hvor myndigheder kan samarbejde om lokale udfordringer og tendenser.

Herning Kommune har samtidig til opgave at koordinere kommunens arbejde med forebyggelse af ekstremisme på flere niveauer, herunder arbejde med at analysere, risikovurdere og håndtere konkrete bekymringshenvendelser, vidensdeling, undervisning og uddannelse af kommunens aktører og vedligeholdelse af det kommunale beredskab.

Herning Kommune har endvidere en række vidensambassadører, der har til formål, i samarbejde med Infohus Herning, at videreformidle aktuel relevant viden ud i kommunens afdelinger. Disse ambassadører er fra PSP, SSP vejledere på folkeskolerne, SSP+ netværket, UU, beskæftigelse, Ungevejledningen, Børn & Forebyggelse og UngHerning.

Med denne beredskabsplan, og samarbejdet i såvel Infohus Herning som Infohus Netværk og kommunens ambassadører, er det Herning kommunes ambition at være proaktive i forbindelse med forebyggelse af ekstremisme, i alle dets aspekter.

Opgaveansvaret for at sikre den videre håndtering af en bekymringshenvendelse påligger Infohus
Tovholder i Herning Kommune. Alle bekymringshenvendelser skal ske til denne. Bekymringer kan komme
alle vegne fra – lige fra kommunalt ansatte, eksterne partnere såsom Kriminalforsorgen eller en boligsocial
medarbejder, til pårørende eller bekendte.

Infohus Tovholder er leder af SSP. Denne vil få henvendelsen analyseret i Infohus Herning, der så vil
forestå en systematiseret og grundig bekymringshåndtering i samarbejde med polititovholderen. For
at sikre en ensartet og professionel behandling af bekymringsindberetninger, er der en klart defineret
arbejdsgang og ansvarsfordeling til håndtering deraf.

Den kommunale infohustovholder eller polititovholderen modtager en bekymring

Politiet undersøger, om der er kriminelle eller akutte sikkerhedsforhold til stede i bekymringen,
og om der er noget til hinder for, at en bekymring kan behandles i Infohus Herning.

Den kommunale infohustovholder og politiets infohustovholder drøfter bekymringen,
og beslutter om den skal foreligges Infohus Herning

• Bekymringen skal forelægges Infohus Herning til analyse og vurdering.
• Informationsindsamling vedr. den person eller gruppen bekymringen drejer sig om.
• Analyse og vurdering af risikofaktorer, trusselsbillede, trivsel mv.
• Infohuset giver anbefaling til, hvilke områder i personens liv eller gruppens virke, der kan adresseres,
  og informerer rette forvaltning. Infohus Herning har kompetence til at screene, vurdere og
  anbefale indsatser efter Barnets Lov til unge under 18 år med undtagelse af anbringelse.

Bekymringen visiteres til relevant forvaltning i kommunen

Relevante myndigheder vurderer, forvalter og iværksætter efterfølgende selv foranstaltninger og tiltag i henhold til gældende lovgivning.

Hvis en sag er blevet vurderet i Infohus Herning og det er blevet vurderet at der skal være en handling, vil
der efterfølgende være en opfølgningsmøde.

Herning Kommune prioriterer indsatsen til at forebygge radikalisering og ekstremisme. Derfor er det vigtigt, at der afsættes fornødne ressourcer til denne opgave.

Det er ambitionen at Herning kommune, med Infohuset, har kompetencerne til at forebygge, vurdere og reagere på de bekymringshenvendelser, der måtte komme. Dette vil ske ved at have et solidt funderet vidensfundament, der er solidt forankret i alle relevante afdelinger i kommunen.

Det aktuelle personale er uddannet til opgaven, og vil løbende blive videreuddannet, så en bredt funderet viden om relevante emner er opdateret. Opkvalificering af kompetencer vil følge med de anbefalinger, der blandt andet kommer fra Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme.

Ydermere er der en klar og eksponeret struktur, så alle henvendelser vil blive modtaget og behandlet efter nøje planlagte procedurer. Dette for at sikre at indikationer på radikalisering opdages i tide, og at henvendelserne håndteres med den professionalisme, der påkræves. Det er vigtigt, at relevante samarbejdspartnere, såvel interne som eksterne, har kendskab til Infohus Hernings arbejdsområde og rolle i det kriminalpræventive samarbejde i Herning kommune.

Der er udnævnt vidensambassadører i relevante afdelinger. Disse vil løbende holdes informeret om såvel politiske som kommunale strømninger inden for emnet. Disse videnspersoner vil mødes hvert halve år med Infohus Herning tovholderen, og der vil være en løbende evaluering af informationsflow, uddannelsesniveau og videnssikring i kommunen.

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme er den del af det kriminalpræventive arbejde, som består af forskellige indsatser afhængigt af den specifikke målgruppe, hvilket illustreres af forebyggelsestrekanten og endvidere er samstemmende med SSP strategien på det generelle og forebyggende niveau.

Værktøjskassen

Mål for SSP-samarbejdet er:

• At sikre bedst mulig trivsel og livsvilkår for børn og unge i et godt netværk uden kriminalitet, mistrivsel og misbrug.
• At skabe lokale netværk, der har en kriminalpræventiv indvirkning på børn og unges dagligdag.
• At afdække og bearbejde årsagerne til at børn og unge begår kriminalitet, kommer ud i misbrug
  eller mistrives.

Der ønskes en helhedsorienteret forebyggelsesindsats, som opdeles i tre niveauer, der hver kræver sine metoder i udførelsen.

Den generelle indsats

Den generelle og opbyggende indsats har et opbyggende og bredt forebyggende sigte. På dette niveau dækker indsatsen alle børn og unge. Indsatsen er kendetegnet ved at være generel, videns overførende og holdningspåvirkende via dialog, kommunikation og debat. Der arbejdes på at udvikle sociale kompetencer, kritisk sans, demokratiske kompetencer og ansvarsbevidsthed hos børn og unge.
Eksempler på dette kan være den obligatoriske undervisning og specielle temaforløb i skolerne i emner som sundhed, kriminalitet, alkohol, misbrug, mobning m.v.
Den generelle indsats gennemføres af skolerne, politiet, sundhedsplejen, SSP-konsulenten m.fl. Endvidere har det civile samfund som klubber og foreninger en væsentlig rolle i den tidlige forebyggende indsats.

Den specifikke og foregribende indsats

Den specifikke og foregribende indsats skal dæmme op for risikoadfærd, inden den udvikler sig i alvorlig retning. Indsatsen retter sig mod unge og grupper af unge, hvis adfærd og handlingsmønstre er bekymrende - herunder når det vurderes at deres opvækst og livskvalitet bliver truet af kriminalitet og misbrug. Denne indsats retter sig mod personer, som kan være sårbare overfor radikalisering og i risiko for rekruttering til ekstremistiske miljøer. Den specifikke indsats er oftest et samarbejde mellem forskellige fagpersoner og forældre til unge under 18, der har til formål at ændre den unges adfærd, og hjælpe den enkelte til at udvikle samfundsacceptabel socialisering og identitet.
Denne indsats vil typisk kunne involvere SSP-organisationen, lærere, pædagoger, politiet, opsøgende medarbejdere og/eller medarbejdere i boligsociale projekter.
Personer over 18 år kan tilbudes mentorforløb, uddannelsesrettede forløb, støtte til fastholdelse i job eller uddannelse.

Den individ og indgribende indsats

Den indgribende indsats omfatter indsatser overfor individer, som har udvist kriminel, selvskadende eller misbrugstruende adfærd, som kræver støtte. Indsatsen til unge under 18 år, der benyttes her, er normalvis forankret i Børn og Unge og politiet (sidstnævnte i tilfælde af en straffelovsovertrædelse). SSP-samarbejdet kan dog støtte op om indsatsen med baggrund i form af indsamlet viden og generel forebyggelse inden for risikoområdet.

De indgribende indsatser er indsatser overfor personer, som har begået kriminelle handlinger med ekstremistisk motiv, eller som vurderes at være i overhængende risiko for at gøre det. Disse indsatser varetages af PET, politiet og kriminalforsorgen, men der kan ofte også være brug for en social eller beskæftigelsesrettet indsats, hvilket kommunen skal varetage i samarbejde med de øvrige aktører.

SSP-samarbejdet skal derfor indeholde:

• Netværk, der har ressourcer og kompetence til at handle i alle områder. Her tænkes de lokale SSP-grupper.
• En central videns funktion som kan udvikle, rådgive, vejlede og uddanne de lokale netværk til.
• At løse opgaven.
• Løbende uddannelse til alle i SSP-organisationen.
• Tæt tværfagligt samarbejde, koordinering, strategisk planlægning med andre aktører, som relaterer til kriminalitetsforebyggelse i det brede perspektiv - på tværs af fagsekretariater.
• Tæt samarbejde med SSP-samrådet i kredsen og på landsplan omkring udvikling, kurser, metoder mv.
• Tæt samarbejde med boligsociale indsatser, lokale aktører, frivillige organisationer og foreningslivet.
• Mulighed for at oprette ad hoc - grupper på tværs af faggrupper.

I det nedenstående er et overblik over nogle af de indsatser, som Herning Kommune anvender i indsatsen med at forebygge ekstremisme.

Bekymringssamtaler

Unge over/under 18 år, som udviser en bekymrende adfærd kan tilbydes en samtale, hvor forældre og eventuelt netværk deltager. Disse samtaler har til formål at virke afklarende og præventive. De kan afholdes med deltagelse af politi, SSP medarbejder og/eller sociale myndigheder.

Mentor og forældrecoach

Herning kommune råder over uddannede mentorer og forældrecoaches, som har specifikke kompetencer til at arbejde med bekymringer vedrørende ekstremisme. Disse er uddannede i samarbejde med Center for dokumentation og Indsats mod Ekstremisme, og efteruddannes løbende. Personer med en bekymrende adfærd kan tilbydes en mentor og forældrene kan tilbydes en forældrecoach.

Handlingsplan

Der vil blive oprettet en individuel handleplan i hver enkelt sag. Der vil aktivt blive evalueret og fulgt op på hver enkelt sag.

Der bliver lavet en note i politiets system på borgere, der har været drøftet i Infohus.

Indsatser målrettet lokalsamfundet og omgivelser

Herning Kommune har en ambition om i konkrete tilfælde at invitere civilsamfundet og andre samarbejdspartnere som fx Plads Til Forskel ind til dialogmøder og vidensdeling i konkrete tilfælde. Formålet med dette er at skabe fælles forståelsesramme i forebyggende og opbyggende samarbejde. Infohus Herning, Infohus netværk, Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme og PETs forebyggende afdeling kan inddrages, hvis det vurderes relevant.

Indsatser målrettet fagprofessionelle

Herning Kommune vil understøtte målrettet opkvalificering til relevante nøglemedarbejdere. Dette med henblik på at opbygge viden om radikalisering og ekstremisme samt forståelse for, hvorfor personer kan blive optaget og tiltrukket af ekstremisme. Samtidig får deltagerne indblik i relevante redskaber og metoder, der kan anvendes i et forebyggelsesøjemed.

Infohus Herning vil deltage på møder i kommunens afdelinger, herunder skoler/ uddannelsesinstitutioner og forvaltninger med henblik på at skabe styrket viden om forebyggelse af ekstremisme og kommunens arbejdsgange vedrørende henvendelser om bekymringer. Det vil fremgå på Herning Kommunes Intra, hvordan man som fagperson skal handle, og hvor der skal rettes henvendelse til.

Alle fagpersoner som arbejder med børn, unge, familier og borgere får actioncard, hvor det er muligt at skabe sig et hurtigt overblik over bekymringstegn og handlemuligheder.

Action-card ved tegn på radikaliseret eller ekstremistisk adfærd.

Herning Kommunes hjemmeside vil indeholde oplysninger om, hvor borgere og samarbejdspartnere kan henvende sig med en bekymring samt om samarbejdet i indsatsen med at forebygge ekstremisme.

Når det akutte i situationen er overstået, og der ikke længere er fare for personskade eller bygninger, skal der tages stilling til, hvordan pressen håndteres.

Kommunens medarbejdere har tavshedspligt i forhold til oplysninger om borgere og deres private forhold. Tavshedspligten betyder, at kommunens medarbejdere ikke må be- eller afkræfte oplysninger, at medarbejderne ikke må udlevere oplysninger, og at medarbejderne ikke må kommentere på sagen til pressen.

Leder af SSP og Infohus Herning tovholder:

Lise Kjærgaard - Telefon 22 25 62 86 - Mail: ungli@herning.dk

Torben Thy Wadsbach, Politi – Telefon 40 26 09 38 – Mail: TWA001@politi.dk

Kasper Rothman Weng, Politi – Telefon 51 36 05 91 – Mail: KRM001@politi.dk

Der er udarbejdet en kort vejledning til brug ved bekymring om ekstremisme. Denne vejledning findes på hjemmesiden, ligesom jeres vidensperson har den til udlevering.

Opmærksomhed på ekstremisme i skoler og uddannelse — stopekstremisme.dk

Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme har i samarbejde med Rigspolitiets Nationalt Forebyggelsescenter, Politiets Efterretningstjenestes Forebyggelsescenter og en lang række lokale praktikere i SSP samarbejdet, forskere og Rambøll Management Consulting udviklet et vurderingsværktøj til anvendelse ved bekymring for risiko for kriminalitet med et ekstremistisk motiv. Vurderingsværktøjet er målrettet anvendelse blandt myndighedspersonerne i det tværsektorielle myndighedssamarbejde, Infohus Herning, som har til opgave at vurdere de indkomne bekymringer.

Det kræver en fælles tilgang til at sætte de rette kompetencer, den rette viden og de rette nøglepersoner i spil, så håndteringen af enhver bekymring bliver baseret på en tværfaglig helhedsvurdering. Derfor er der udviklet et vurderingsværktøj til anvendelse ved bekymring for ekstremisme.

Vurderingsværktøj — stopekstremisme.dk