Beskæftigelsesplan

Formålet med udarbejdelsen af Social- og Beskæftigelsesplanen er at afstikke rammerne for den kommende social- og beskæftigelsesindsats i Herning Kommune.

Planen udgør således et politisk styringsinstrument – et redskab, som forpligter Social- og Beskæftigelsesafdelingen på at arbejde målrettet for at indfri de specifikke mål, som Beskæftigelsesudvalget har valgt at prioritere.

Men hvordan står det aktuelt til på Beskæftigelsesområdet i Herning Kommune?

Flere arbejdspladser og stigende udbud af arbejdskraft I Herning Kommune glæder vi os over, at dygtige virksomheder – godt hjulpet på vej af medvind under højkonjunkturen - har bidraget til at skabe vækst og sikre høj beskæftigelse, og antallet af arbejdspladser i Herning kommune er således steget med 4.135 i perioden fra 2015 til 2019, og antallet af lønmodtagere i Herning kommuner er ligeledes steget med 2.671 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i perioden 2013 til 2020. '

Effekterne af coronaepidemien har ikke haft en negativ indvirkning på den positive udvikling i antallet af arbejdspladser, der har været de senere år. På nuværende tidspunkt er ledigheden lavere end før Corona.

Udbuddet af arbejdskraft har ligeledes været stigende igennem de seneste år, og den positive udvikling skal fastholdes.

Fælles udfordringer kræver fælles handling

På udfordringssiden står Herning Kommune overfor særligt to store opgaver – præcist som det gør sig gældende i landets øvrige kommuner:

  1. Virksomheder inden for visse brancher har svær t ved at finde kvalificeret arbejdskraft
  2. Alt for mange mennesker står uden for arbejdsmarkedet og modtager derfor offentlig forsørgelse

Herning Kommune har i samarbejde med øvrige aktører iværksat en række initiativer, som skal styrke virksomhedernes rekrutteringsgrundlag – dels specifikt brancherettede tiltag og dels initiativer, som mere bredt synliggør uddannelses-, job- og karrieremuligheder inden for områder med mangel på arbejdskraft.

Herning Kommune stræber efter løbende at tilpasse beskæftigelsesindsatsen, og på baggrund er der iværksat en række optimerings- og investeringstiltag, som på sigt forventes at hjælpe flere ledige og sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet.

Herning Kommune har i samarbejde med øvrige aktører iværksat en række initiativer, som skal styrke virksomhedernes rekrutteringsgrundlag – dels specifikt brancherettede tiltag og dels initiativer, som mere bredt synliggør uddannelses-, job - og karrieremuligheder inden for områder med mangel på arbejdskraft.

Årsagerne til udfordringerne på arbejdsmarkedet peger i mange retninger – og det kræver fælles handling. Social- og Beskæftigelsesplan 2022 er i høj grad en invitation til et styrket samarbejde på tværs af aktører – og målene i planen kan kun nås, når alle relevante aktører – herunder virksomheder, ledige, Jobcenteret, uddannelsesinstitutioner og faglige organisationer - bidrager til at finde løsninger.

Vi ser frem til en fortsat styrkelse af samarbejdet på tværs af aktørerne på social- og beskæftigelsesområdet – til gavn for virksomheder, vækst og velfærd.

Herning Kommunes beskæftigelsesplan.

Luk alle
Åben alle

Indledning

Social- og Beskæftigelsesplan 2022 er udarbejdet i efteråret 2021 og endelig godkendt af Beskæftigelsesudvalget i oktober 2021.

Social- og Beskæftigelsesplanen er et resultat af en tæt, løbende dialog imellem Beskæftigelsesudvalget og Social- og Beskæftigelsesafdelingen i Herning Kommune, og samtlige enheder under Social- og Beskæftigelsesafdelingen har bidraget med oplysninger og input til brug for udarbejdelsen af planen.

Forud for udarbejdelsen af Social- og Beskæftigelsesplanen har Beskæftigelsesudvalget endvidere drøftet FN´s 17 verdensmål set i et lokalt social- og beskæftigelsespolitisk perspektiv.

Den planlagte social- og beskæftigelsesindsats afspejler således også i nogen omfang bestræbelserne på at tilgodese FN`s verdensmål – herunder i forhold til FN´s mål om ”afskaffelse af fattigdom”, ”Sundhed og trivsel”, ”Kvalitetsuddannelse”, ”Anstændige jobs og økonomisk vækst” m.fl.

Social- og Beskæftigelsesplanens opbygning Social- og Beskæftigelsesplanen indledes med en beskrivelse af den overordnede status på det lokale arbejdsmarked, og herefter følger en redegørelse for den overordnede strategi for Herning Kommunes social- og beskæftigelsesindsats.

Beskæftigelsesudvalget har udpeget 4 fokusområder for indsatsen i 2022, og under hvert af de 4 fokusområder er der fastsat konkrete mål for social- og beskæftigelsesindsatsen. I kapitlerne 5, 6, 7 og 8 kan du læse mere om de enkelte fokusområder, som alle er beskrevet ud fra parametrene ”Status på området”, ”Hvad kendetegner målgruppen” samt ”Indsatsområder”.

På de sidste sider i Social- og Beskæftigelsesplanen finder du beskrivelsen ”Øvrige indsatser og temaer”, herunder en redegørelse for reformen af beskæftigelsesindsatsen, en præsentation af Beskæftigelsesministerens mål for 2022, fortællingen om, hvorledes Herning Kommune håndterer rådgivningen og vejledningen omkring repatriering samt en beskrivelse af Herning Kommunes samarbejdsaftale med Veterancenteret.

Status på arbejdsmarkedet

Positiv udvikling i udbuddet af arbejdskraft

Siden 2014 er antallet af personer i arbejdsstyrken i Herning Kommune steget, mens antallet af personer udenfor arbejdsstyrken er faldet. Udbuddet af arbejdskraft i Herning Kommune er derfor steget i perioden og var i 2019 på højeste niveau i perioden. Udviklingen er positiv, og det er derfor vigtigt, at vi også i 2022 arbejder for at fastholde og udbygge den gode udvikling.

Nedenstående tabel viser udviklingen i antallet af lønmodtagere i Herning Kommune fra 2008 til 2020. Målingen opgør antal personer omregnet til fuldtidspersoner, der har haft lønindkomst i virksomheder i Herning Kommune i perioden.

Antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere efter arbejdssted
Årstal 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Fuldtidsbeskæftigede 35.806 34.498 33.954 33.690 33.455 33.301 33.477 33.556 34.338 34.973 35.679 35.712 35.972

Kilde jobindsats.dk. NB. Målingen opgør antal personer omregnet til fuldtidspersoner, der har haft lønindkomst i virksomheder i Herning Kommune i perioden. Omregningen til fuldtidsbeskæftigede baseres på det af virksomhederne indberettede antal løn-/arbejdstimer. 160,33 timer månedligt betragtes som fuldtidsbeskæftigelse. Med den seneste opdatering af måling over antal lønmodtagere efter arbejdssted er der sket en ændring i måden dette opgøres på.

Det ses, at der efter et stort fald i antallet af lønmodtagere i kommunen fra 2008 til 2013, i den sidste del af perioden er sket en tilsvarende stor stigning i antallet af lønmodtagere. I 2020 er antallet af lønmodtagere i Herning kommune således på niveau med antallet i 2008.

Der er med andre ord sket en stigning i såvel antallet af personer i arbejdsstyrken som i antallet af lønmodtagere i Herning Kommune de seneste år, og denne gode udvikling skal fastholdes i 2022. Udviklingen i antal arbejdspladser i Herning kommune har været opadgående i en årrække.

Nedenstående tabel viser udviklingen i antal arbejdspladser i Herning kommune fra 2008 til 2019. Målingen opgøres i antal beskæftigede personer.

Antal beskæftigede i Herning Kommune
Årstal 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Beskæftigede 47.348 44.029 44.111 44.241 44.085 43.924 44.746 45.014 45.895 46.959 47.488 48.059

Kilde: dst.dk, PEND101. NB. Målingen opgør beskæftigede, som består af: 1. lønmodtagere i arbejde, 2. selvstændige og medarbejdende ægtefæller, 3. aktiverede som er i støttet beskæftigelse og modtager løn (løntilskud, flexjob, skånejob, servicejob, voksenlærling og personer i revalidering). Målingen opgøres i antal hoveder.

Det ses, at der skete et stort fald i antallet af arbejdspladser i kommunen fra 2008 til 2009. Fra 2009 til 2013 ligger antallet af arbejdspladser i kommunen stabilt omkring de 44.000. Fra 2013 begynder antallet af arbejdspladser i kommunen at stige igen og overstiger i 2018 det antal arbejdspladser der var i kommunen i 2008.

I 2019 ligger antallet af arbejdspladser på det højest niveau siden 2008 med i alt 48059 arbejdspladser. Der er således både sket en stigning i antallet af personer i arbejdsstyrken, i antallet af lønmodtagere samt i antallet af arbejdspladser i Herning Kommune de seneste år, og denne gode udvikling skal fastholdes i 2022.

Nedenstående tabel viser udviklingen i bruttoledigheden (forsikrede ledige, jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere).

Bruttoledighed i procent - udvikling
Tidspunkt Hele landet Herning Kommune
Januar 2019 3,9 3,5
Februar 2019 3,9 3,5
Marts 2019 3,8 3,3
April 2019 3,4 3,0
Maj 2019 3,4 3,0
Juni 2019 3,4 3,1
Juli 2019 3,4 2,9
August 2019 3,5 3,1
September 2019 3,5 3,0
Oktober 2019 3,5 3,1
November 2019 3,6 3,2
December 2019 3,7 3,3
Januar 2020 3,9 3,5
Februar 2020 4,0 3,5
Marts 2020 4,2 3,6
April 2020 5,0 4,2
Maj 2020 5,2 4,4
Juni 2020 5,1 4,3
Juni 2020 4,8 4,0
August 2020 4,6 4,0
September 2020 4,4 3,8
Oktober 2020 4,4 3,8
November 2020 4,3 3,6
December 2020 4,4 3,7
Januar 2021 4,8 4,0
Februar 2021 5,0 4,1
Marts 2021 4,6 3,7
April 2021 4,2 3,3
Maj 2021 3,8 2,9
Juni 2021 3,5 2,7
Juli 2021 3,5 2,5

Det ses, at ledigheden steg relativ meget fra marts 2020 og toppede i maj 2020 med 5,2 for hele landet og 4,4 for Herning. Herefter faldt ledigheden en smule igen frem til november 2020, hvor der endnu engang skete en stigning frem til februar 2021 til 5,0 for hele landet og 4,1 for Herning. Siden februar 2021 er der sket et relativt stort fald i ledigheden til 3,5 for hele landet og 2,5 for Herning i juli 2021.

Vision

Herning Kommunes vision for social- og beskæftigelsesindsatsen er:

At borgerne opnår størst mulig livsmestring og deltagelse på arbejdsmarkedet gennem et respektfuldt, tillidsfuldt og samskabende møde med Social- og Beskæftigelsesafdelingen.

Målgrupperne for social- og beskæftigelsesindsatsen er mangfoldige. Nogle er blevet ramt af sygdom eller ledighed for en kort periode, hvorefter de vender tilbage til deres arbejdsplads, mens andre befinder sig i en svær livssituation med f.eks. psykisk sygdom, misbrug og hjemløshed over flere år.

For at favne den samlede målgruppe er det vigtigt at synliggøre værdien af opnåelse af deltagelse på arbejdsmarkedet såvel som opnåelse af livsmestring, hvor sidstnævnte kan være et afgørende skridt på vejen til førstnævnte for nogle.

Respekt, tillid og samskabelse i mødet

I borgerens møde med Social- og Beskæftigelsesafdelingen er de tre begreber respekt, tillid og samskabelse fundamentale.

Respekt:

Vi møder borgeren med respekt for borgerens livssituation og med respekt for, at borgeren er ekspert i eget liv. I mødet med borgeren lægger vi stor vægt på en konstruktiv dialog og at være nysgerrig på borgerens synspunkter og værdier.

Tillid:

Tillid mellem medarbejder og borger er vigtigt for at opbygge en relation og for et konstruktivt samarbejde. Derfor har vi fokus på tætte og få relationer mellem medarbejdere og borgere for at understøtte opbyggelsen af tillid.

Samskabelse:

Vi vil i samarbejde med borgeren finde vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Vejen og løsningen tilbage til arbejdsmarkedet findes i samskabelsen mellem medarbejderen og borgeren.

Sammenhængende social- og beskæftigelsesindsats

Pr. 1. januar 2019 blev dele af bostøtteindsatsen samt hjemløse- og misbrugsindsatsen overført fra Handicap og Psykiatriområdet til Beskæftigelsesområdet i Herning Kommune. Ambitionen er at udvikle en mere sammenhængende social- og beskæftigelsesindsats til gavn for den enkelte borger.

Med en ny organisering og et nyt navn, Social- og Beskæftigelsesafdelingen, er de første skridt taget. De næste skridt er også i gang og omfatter udvikling af nye opgaveløsninger, nye kulturer, styrkede samarbejdsrelationer mv., og de vil danne fundamentet for, at borgeren oplever en mere helhedsorienteret, sammenhængende og koordineret indsats på tværs af social- og beskæftigelsesområdet.

Tæt samarbejde mellem forskning og praksis

Herning Kommune har indgået et partnerskab med Aalborg Universitet samt Holstebro, Silkeborg og Vesthimmerland kommuner omkring etablering af Center for Udvikling af Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser fra 2020.

Centret skal bidrage til omstilling af de offentlige beskæftigelsesindsatser, som ofte kritiseres for at være alt for standardiserede og tage for lidt hensyn til borgernes behov. Derfor skal borgeren i langt højere grad inddrages og gives ansvar for og ejerskab til at mestre eget liv og dermed forbedre sine beskæftigelsesmuligheder.

Denne omstilling skal ske i tæt samarbejde mellem forskning og praksis. Centret udspringer af tidligere praksis- og forskererfaringer fra et fireårigt forskningsprojekt, som Herning Kommune har været en del af.

Fokusområde - Unge

Status på området

Herning Kommunes ungeindsats har de seneste år været opprioriteret, da ungeledigheden har været et væsentligt fokusområde.

Betragtes antallet af offentligt forsørgede unge har udviklingen i løbet af en længere periode generelt været positiv. Fra januar 2019 til juni 2021 er antallet af offentligt forsørgede unge under 25 år i Herning Kommune således reduceret med ca. 12%.

Offentligt forsørgede fuldtidspersoner under 25 i Herning Kommune.
Tidspunkt Antal
Januar 2019 788
Februar 2019 764
Marts 2019 740
April 2019 714
Maj 2019 703
Juni 2019 720
Juli 2019 699
August 2019 660
September 2019 656
Oktober 2019 676
November 2019 691
December 2019 701
Januar 2020 713
Februar 2020 713
Marts 2020 755
April 2020 760
Maj 2020 759
Juni 2020 755
Juni 2020 748
August 2020 715
September 2020 698
Oktober 2020 694
November 2020 706
December 2020 712
Januar 2021 735
Februar 2021 738
Marts 2021 710
April 2021 693
Maj 2021 686
Juni 2021 683

Trods den generelt positive udvikling på ungeområdet er der dog fortsat udfordringer at arbejde med, idet der stadig er 683 unge (fuldtidspersoner), som modtager offentlig forsørgelse. Derfor er det også i 2022 et politisk vedtaget fokusområde, at unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde. Dette fokus afspejles i områdets tilknyttede årsmål på beskæftigelsesområdet for 2022. 

Fokusområde: Unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde

Årsmål 2022:

Herning Kommune skal i 2022, via en styrket erhvervsindsats samt en let tilgængelig, sammenhængende og involverende ungeindsats, have færre offentligt forsørgede unge under 25 end gennemsnittet, på tværs af kommunerne, i Region Midtjylland.

Alle unge, der er parate til job eller uddannelse, skal i job eller uddannelse.

De unge – som med den rette støtte kan gå i uddannelse eller job – skal forberedes til at gå i job eller uddannelse.

For unge med komplekse problemstillinger, og unge i udsatte positioner, sikres en sammenhængende ungeindsats så de unge er mest muligt på arbejdsmarkedet.

Hvad kendetegner målgruppen?

I beskæftigelseslovgivningen er unge defineret til at være personer under 30 år, men Herning Kommune har valgt at have særligt politisk og indsatsmæssigt fokus på unge under 25 år. Fokusområdets omdrejningspunkt er derfor de offentligt forsørgede unge under 25 år, uanset om de har, eller ikke har, problemer ud over ledighed.

Ungegruppen er mangfoldig, og der er stor bredde i målgruppens udfordringer, indsatser og varighed på offentlig ydelse.

Nogle unge over 18 år har kortvarigt behov for støtte f.eks. i en venteperiode imellem to uddannelser eller jobs. Enkelte har en forventning om at kunne tage et sabbatår på offentlig forsørgelse. Når disse åbenlyst uddannelsesparate eller jobparate unge mødes af relevant vejledning, jobopslag med jobåbninger og nytteindsatskrav, finder de fleste hurtigt gode veje videre.

En anden gruppe unge over 18 år vurderes indenfor et år med rette støtte at kunne blive parat til uddannelse eller beskæftigelse. Nogle er sygemeldte, mens andre er ledige med store sociale, psykiske, eller i få tilfælde fysiske udfordringer, som her og nu kan være barrierer for job- eller uddannelsesstart. Det kræver typisk en individuelt tilrettelagt indsats, der tager udgangspunkt i den unges ressourcer og behov. Indsatsen indeholder råd og vejledning, faglig eller social træning. Der anvendes ofte praktik, og socialfaglig eller pædagogisk støtte i tiden op til job- eller uddannelsesstart, og nogle gange også under selve uddannelsen.

Endelig eksisterer der en stor gruppe unge, som har så store, og typisk mere varige, funktionsnedsættelser, at der først må sættes ind på at lære den unge at tackle disse særlige udfordringer. Mange har psykiatriske diagnoser og funktionsnedsættelser eller problemer med livsmestring. Selvom vejen til uddannelse eller job kan være lang, skal også denne målgruppe have et mål om på sigt at skulle i uddannelse eller beskæftigelse. Det handler om hurtigt at tilrettelægge en koordineret og systematisk indsats. En stor del af gruppen går på, eller kommer fra, den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse, og for flere kan målet være at opnå fast tilknytning til arbejdsmarkedet via fleksjob.

Indsatsområder

Ungevejen – indgangen til den sammenhængende kommunale ungeindsats

I 2019 åbnede Ungevejen. Ungevejen er Herning Kommunes indgang til den sammenhængende ungeindsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialområdet og på tværs af kommunens afdelinger.

Som borgernes synlige indgang, på tværs af kommunens afdelinger, spiller Ungevejen en central rolle i den sammenhængende ungeindsats. Ungevejen sikrer, at de unge og deres forældre har én tilgængelig og synlig indgang til kommunens tilbud og indsatser – uanset om de unge har behov for beskæftigelsesfremmende indsatser, rådgivning eller uddannelsesvejledning.

Ungevejen sikrer, at alle unge har en indgang, hvor de kan få hjælp. Både de, som søger konkret viden og vejledning til at løse en konkret udfordring, og de som har brug for længerevarende støtte på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialområdet.

Vi har med etableringen af Ungevejen lagt et stærkt fundament for fremtiden, og for at videreudvikle og kvalificere den sammenhængende ungeindsats, samt det tværgående samarbejde på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialområdet yderligere.

I 2022 vil vi fortsat prioritere og styrke udviklingen af hele den sammenhængende kommunale ungeindsats på tværs af forvaltninger, afdelinger og politiske udvalg, til gavn for de unge og deres forældre.

Uddannelsesvalg og samarbejder

Uddannelse er et af de mest afgørende værktøjer i forebyggelse mod ledighed. Derfor er det afgørende, at de unge træffer deres uddannelsesvalg på et kvalificeret grundlag og får viden om både ungdoms- og erhvervsuddannelser. Det er en national politisk ambition, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Vi vil i 2022 understøtte denne ambition og fortsat arbejde for, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. 

Herning Kommune vil via en sammenhængende, koordineret og involverende ungeindsats inkludere og fastholde flere unge i uddannelse og beskæftigelse, så flere unge bliver selvforsørgende, og færre unge modtager offentlig forsørgelse. En involverende ungeindsats inviterer til samarbejde. Samarbejdet med både interne, eksterne samt private og frivillige tilbud, institutioner og organisationer på ungeområdet vil derfor fortsat udvikles og prioriteres i 2022.

Denne ambition gælder i 2022 dog fortsat særligt samarbejdet omkring Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU). Social og Beskæftigelsesafdelingen vil i 2022 prioritere og arbejde for at styrke samarbejdet med Børn og Unge omkring STU og Ungdomscenter Knudmosen til gavn for eleverne, deres forældre og samfundet i øvrigt.  

Sygemeldte unges tilknytning til arbejdsmarkedet skal sikres

Social- og Beskæftigelsesafdelingen vil sikre, at sygemeldte unge under 25 år sikres fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi vil i forlængelse af allerede igangsatte initiativer bidrage til at indfri denne ambition. Sygefravær og Jobfastholdelse og Ungevejledningen har i efteråret 2020 udarbejdet en samarbejdsaftale for sygemeldte unge. Vi vil med denne aftale sikre inddragelse af relevante aktører, når det er aktuelt i sagen og for at understøtte, at de unges tilknytning til arbejdsmarkedet sikres. I 2021 blev aftalen evalueret og justeret på baggrund af erfaringer.

Fokusområde - Borgere på kanten

Status på området

Nedenstående tabel viser udviklingen i antallet af langtidsledige i Herning Kommune. Langtidsledige er jobparate ledige, der har været ledige i mere end 80% af tiden det seneste år. Det ses, at der siden august 2018 er sket et fald i antallet af langtidsledige jobparate kontanthjælpsmodtagere frem til marts 2020. Herefter sker der en stor stigning i både antallet af langtidsledige jobparate kontanthjælpsmodtagere samt a-dagpengemodtagere frem til februar 2021. Situationen vender igen i februar 2021, hvor der siden er sket et stort fald af både langtidsledige jobparate kontanthjælpsmodtagere og a-dagpengemodtagere. Der vil i indsatsen for 2022 være fokus på at fortsætte denne udvikling.

Udvikling i langtidsledige fuldtidspersoner i Herning Kommune
Tidspunkt A-dagpenge Kontanthjælp
Januar 2018 121 237
Marts 2018 117 273
Maj 2018 125 307
Juli 2018 95 289
September 2018 112 301
November 2018 120 282
Januar 2019 111 261
Marts 2019 100 236
Maj 2019 123 224
Juli 2019 107 218
September 2019 111 207
November 2019 112 194
Januar 2020 127 178
Marts 2020 140 150
Maj 2020 198 173
Juli 2020 193 179
September 2020 234 179
November 2020 270 163
Januar 2021 302 157
Marts 2021 297 151
Maj 2021 290 139
Juli 2021 214 112

Kilde: jobindsats.dk. Langtidsledige er ledige, der har været ledige mindst 80% af tiden det seneste år.

Nedenstående tabel viser udviklingen i antallet af fleksjobvisiterede (fleksjobansatte og ledige fleksjobbere) siden januar 2019. Det ses, at såvel antallet af ansatte som ledige fleksjobbere er steget konstant i hele perioden. Der er tale om en stigning på ca. 10,5% i forhold til antal fleksjobansatte og en stigning på ca. 17,5% i forhold til antallet af ledige fleksjobbere (ledighedsydelsesmodtagere). Der vil i indsatsen for 2022 blive taget højde for denne udvikling.

 Flexjob - udvikling i Herning Kommune (fuldtidspersoner)
Tidspunkt Flexjob Ledighedsydelse
Januar 2019 1.389 257
Februar 2019 1.395 274
Marts 2019 1.412 266
April 2019 1.420 281
Maj 2019 1.235 269
Juni 2019 1.448 273
Juli 2019 1.450 321
August 2019 1.451 298
September 2019 1.474 279
Oktober 2019 1.492 280
November 2019 1.509 268
December 2019 1.507 286
Januar 2020 1.509 272
Februar 2020 1.521 268
Marts 2020 1.531 283
April 2020 1.520 315
Maj 2020 1.519 302
Juni 2020 1.532 302
Juni 2020 1.530 362
August 2020 1.530 312
September 2020 1.549 293
Oktober 2020 1.561 294
November 2020 1.569 289
December 2020 1.565 307
Januar 2021 1.550 317
Februar 2021 1.559 319
Marts 2021 1.586 304
April 2021 1.610 294
Maj 2021 1.626 278
Juni 2021 1.638 277
Juli 2021 1.632 302
August 2021 1.632 284

Kilde: Jobindsats.dk

Hvad kendetegner målgruppen?

Borgerne, der i Herning Kommunes definition indgår i gruppen af borgere på kanten af arbejdsstyrken, omfatter forsikrede ledige med mere end 16 måneders ledighed, jobparate kontanthjælpsmodtagere og borgere, der er godkendt til et fleksjob (både ledige og i fleksjob). Der er således tale om en bredt sammensat gruppe med forskelligartede problematikker i relation til arbejdsmarkedet.

Gruppen af jobparate borgere på kanten af arbejdsmarkedet er ofte kendetegnet ved længevarende ledighed og ved typisk at have svært ved at opnå stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Årsagen hertil er ofte, at borgeren har barrierer udover ledighed. Barriererne omfatter blandt andet misbrugsproblematikker, sociale problemer samt udfordringer med de personlige kompetencer.

Gruppen af fleksjobgodkendte omfatter borgere, der har varige begrænsninger i arbejdsevnen og for hvem, alternativet til et fleksjob vil være førtidspension. Typisk er der tale om borgere, der har haft langvarige forløb i jobcenteret og ved afprøvninger er blevet vurderet til at have så reduceret en arbejdsevne, at fleksjob er borgerens eneste mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet. Borgere i denne målgruppe vil typisk have begrænsninger i arbejdsevnen, der skyldes fysiske eller psykiske lidelser eller en kombination af disse.

Indsatsområder

Samspil med lokale virksomheder og udvikling af nye modeller

Siden efteråret 2017 har jobcenteret haft et tæt samarbejde med Drift og Service om optræningspladser og ansættelse i småjob for borgere på kanten af arbejdsstyrken. Projektet udløb i 2020, men er i 2021 blevet videreført i en fokuseret udgave målrettet rengøringsområdet, da dette område har vist sig at være et godt match for mange borgere på kanten af arbejdsstyrken. Derudover arbejdes på at udvide samarbejde omkring opkvalificering, optræning og rekruttering til en anden større virksomhed indenfor rengørings- og servicebranchen.  

Strategi for udvikling af fleksjobområdet

I forbindelse med det 2-årige budgetforlig for 2021-2022 blev det besluttet, at Beskæftigelsesudvalget skulle igangsætte et løft af indsatsen for fleksjobbere, der lå udover det daværende serviceniveau og det, der kræves af loven. Beskæftigelsesudvalget godkendte i efteråret 2021 en ny fleksjobstrategi og herunder omprioritering i beskæftigelsesindsatsen til at ansætte flere jobkonsulenter, der skal arbejde med progression og fastholdelse i allerede oprettede fleksjob og arbejde intensivt med de ledige fleksjobbere, som derved kommer tættere på arbejdsmarkedet. Dette vil højne indsatsen både over for virksomheder samt for borger.

Der er desuden godkendt en pulje til 20 ekstra kommunale fleksjob, hvoraf en del skal være en træningsbane til fleksjobbere med henblik på at komme videre til det private arbejdsmarked på sigt.

Fokusområde: Borgere på kanten af arbejdsstyrken skal ind på arbejdsmarkedet

Årsmål 2022:

Herning Kommune vil i samspil med lokale virksomheder udvikle nye modeller for at få borgere på kanten af arbejdsstyrken i arbejde.

For borgere på kanten arbejdes der for at få borgerne tættest muligt på arbejdsmarkedet; via fokus på tidligt at fastholde og styrke borgerens arbejdsmarkedstilknytning arbejdes der målrettet for flere borgere i fleksjob.

Fokusområde - Udsatte borgere

Status på området

I Herning Kommune vil vi styrke sammenspillet mellem den socialfaglige og den beskæftigelsesrettede indsats til gavn for socialt udsatte borgere i kommunen. Socialt udsatte borgere skal opleve en mere helhedsorienteret indsats i grænselandet mellem social- og beskæftigelsesindsatsen. 

For at give et billede af status på området kan nævnes, at den seneste hjemløsetælling fra VIVE i 2019 viser at niveauet af hjemløshed i Region Midtjylland ligger på landsgennemsnittet. I 2019 var der 102 hjemløse i Herning Kommune. Det svarer til 1,1 hjemløse pr. 1000 indbyggere (VIVES hjemløsetælling, 2019). I Herning Kommune har færre borgere taget ophold på et forsorgshjem i 2021. I juli 2021 tog 35,5 fuldtidspersoner ophold på et forsorgshjem. Det er 6,3 fuldtidspersoner mindre end samme måned i 2020 (egne beregninger).

Rusmiddelforbruget er stigende i Danmark, både alkohol- og stofforbrug. I Danmark er der mindst 860.000 borgere der har et alvorligt og sundhedsskadeligt brug af alkohol og mere end 47.000 borgere har et skadeligt forbrug på stofområdet (Socialstyrelsen). I 2020 var der i Rusmiddelcenter Herning 305 borgere i alkoholbehandling og 363 borgere i stofbehandling (egne beregninger).

En stor del af de borgere, der søger rusmiddelbehandling, er ikke i definitionen socialt udsatte borgere. Det er borgere der er inkluderet i samfundet, har familie og er i beskæftigelse. I Social- og Beskæftigelsesafdelingen vil vi have et særligt fokus på kvalitet i rusmiddelbehandlingen og udvikling af nye effektive behandlingsmetoder.

Ovenstående afspejler en lille del af socialt udsatte-området. Dertil kommer socialt udsatte borgere, som ikke fremgår af de omtalte opgørelser, men som fortsat er omfattet af målgruppen.

Hvad kendetegner målgruppen?

Gruppen af socialt udsatte dækker over en bred målgruppe, der befinder sig i eller i længere tid har befundet sig i en livssituation der udfordrer borger både personligt og samfundsmæssigt.

Der er ingen entydig definition på socialt udsatte borgere. En definition kan være personer, der lever i samfundets yderkanter, personer, der ofte har et dårligt helbred, der sjældent har en tilknytning til arbejdsmarkedet, og som ikke drager nytte af samfundets almindelige tilbuld til borgere. Støttebehovet for kan komme til udtryk ved udfordringer i form af manglende bolig, ingen beskæftigelse, mentale udfordringer, rusmiddelproblematikker, gæld, ensomhed, begrænset netværk eller andre udfordringer. I Social- og Beskæftigelsesafdelingen har vi fokus på at kunne levere den nødvendige personlige og socialpædagogiske hjælp og støtte til borger, enten i eget hjem eller ved midlertidige ophold på boformer og botilbud. 

Borgere der er i social udsatte positioner, er ofte kendetegnet ved at have sammensatte udfordringer og problematikker, hvor støtte indsatsen ofte skal koordineres i et samarbejde med flere områder.

Socialt udsatte borgere er ofte at finde blandt målgruppen aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb. Disse er kendetegnet ved, at de står uden for arbejdsmarkedet som følge af problemer udover ledighed. Derudover er socialt udsatte borgere også at finde i målgruppen af borgere tilkendt fleksjob, hvor nogle med hjælp fra f.eks. bostøtte eller mentorstøtte kan fastholde deres fleksjob.

Indsatsområder

Herning Kommune har med overførelsen af bostøtte-, hjemløse- og rusmiddelbehandling til beskæftigelsesområdet pr. 1. januar 2019 sat fokus på udvikling af en mere sammenhængende social- og beskæftigelsesindsats for socialt udsatte borgere.

Mere helhedsorienteret, koordineret og sammenhængende indsats

Mange socialt udsatte borgere har behov for både en social indsats og en beskæftigelsesindsats. Den organisatoriske sammenlægning af områderne har skabt god mulighed for, at socialt udsatte borgere kommer til at opleve en mere helhedsorienteret, koordineret og sammenhængende indsats. I foråret 2021 er Social- og Beskæftigelsesafdelingens interne bostøtter flyttet helt tæt på enhederne Jobcenter, Sygefravær- og Jobfastholdelse samt Ungevejledningen i Social- og Beskæftigelsesafdelingen. Det er med at til understøtte et endnu tættere samarbejde mellem en socialpædagogisk indsats og en beskæftigelsesindsats i de enkelte enheder. 

Vi vil fortsat understøtte den koordinerende indsats ved at sætte fokus på, at et forbrug af rusmidler ikke er ensbetydende med en eksklusion fra beskæftigelsesrettede indsatser. Vi vil arbejde med, at der sker en inklusion og koordinering af beskæftigelsesindsats og behandlingsindsats.

Flere socialt udsatte borgere oplever allerede midt i livet, ca. i 50-års alderen, at fysiske, somatiske og mentale forandringer indtræder. Det giver behov for en koordineret og helhedsorienteret støtte indsats. Vi vil understøtte et værdigt ældre liv ved at samarbejde om vedholdende og varige løsninger for denne borgergruppe.

Social- og Beskæftigelsesafdelingen er desuden optaget af en tidlig, tværfaglig og samskabende indsats for borgere med komplekse problemstillinger udover ledighed. Vi har videreudviklet processen omkring rehabiliteringsteamet i forhold til tværfaglig sparring på borgerens sag på et tidligere tidspunkt i forløbet. Målet er, at borgeren oplever en hurtigere afklaring ift. indstilling til fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension. Vi vil undersøge potentialet ved at tilkende fleksjob på et tidligere tidspunkt end nuværende praksis -i de sager, hvor fleksjobbet anses som den bedste indsats for at få borgeren tilbage i arbejde.

Fremme samarbejde mellem omgivelserne  

Indsatsen for socialt udsatte borgere er præget af mange private, sociale og frivillige aktører. Herning Kommune er optaget af at styrke samspillet med disse forskellige aktører med henblik på at opnå en mere koordineret, helhedsorienteret og målrettet indsats for den enkelte.

Social- og Beskæftigelsesafdelingen har i 2021 udviklet en strategi for socialt udsatte området. Forskellige aktører på området har været med til at give input og vinkler til strategien. Med strategien har vi en dobbelt ambition, hvor vi vil styrke indsatsen for socialt udsatte borgere i Herning kommune og vi vil skabe robuste partnerskaber, som sammen finder frem til robuste og varige løsninger for borger. Med strategien etableres der ny struktur for samspil mellem omgivelserne på socialt udsatte området, som indbefatter både de kommunale, sociale organisationer, frivillige m.fl. Det skal understøtte og fremme samarbejdet mellem de forskellige aktører, så der kan opnås en mere koordineret, helhedsorienteret og målrettet indsats på området.

I Herning Kommune arbejder vi på at styrke samarbejdet med forsorgshjemmene omkring anvendelse af Housing First princippet. I Housing First stabiliseres borgerens boligsituation i starten af et indsatsforløb. For en borger, der har taget ophold på et forsorgshjem, vil det sige, at der først og fremmest arbejdes på, at borgeren bliver (gen)etableret i egen bolig. Når der er kommet styr på borgerens boligsituation, arbejdes med borgerens andre problematikker og udfordringer.

Et styrket samarbejde omkring Housing First forventes at bidrage til, at ophold på forsorgshjem udelukkende anvendes som en midlertidig foranstaltning for de borgere, som er kommet længst ud ift. hjemløshed, misbrug og afmagt.

Styrke inddragelsen af civilsamfundet og det omkringliggende samfund

Herning Kommune ser stor værdi i, at Socialt udsatte borgere indgår i de fællesskaber og relationer, som skabes i det civile samfund. Vi har derfor sat fokus på at styrke brobygningen mellem kommunen, samarbejdspartnere, de lokale virksomheder og den frivillige verden.

Dedikerede og opsøgende kræfter er i gang med at udbrede erfaringer fra projektet ”Holtbjerg Løfter”. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere bosat på Holtbjerg er blevet hjulpet til at finde og komme i lokale tilbud, der på forskellig vis forventes at bedre deres selvoplevede trivsel. I projektet begyndte netværksdannelse med eksisterende initiativer og indsatser hos kommunale, private og frivillige aktører. Dette arbejde er med projektet ”Herning Løfter” ved at blive udbredt til hele Herning som område.

Fremme samarbejde med lokale virksomheder 

Herning Kommune arbejder fortsat med at inddrage de lokale virksomheder i indsatsen for udsatte ledige. Vi har samarbejdsaftaler med udvalgte virksomheder, der fungerer som virksomhedscentre. Vi vil styrke de lokale virksomheders incitament til at ansætte borgere i lønnede timer, når det giver mening for både borger og virksomhed.

Vi vil intensivere det opsøgende og plejende virksomhedssamarbejde med f.eks. at afholde netværksmøder, besøge nye virksomheder og tage telefonisk kontakt til nye virksomheder. Det gør vi for at styrke de lokale virksomheders inddragelse og engagementet omkring udviklingen af udsatte lediges arbejdspotentiale.

Fokusområde: Socialt udsatte borgere skal opleve en mere helhedsorienteret indsats i grænselandet mellem social- og beskæftigelsesindsatsen

Årsmål 2022:

Der iværksættes initiativer der fremmer samarbejdet mellem kommunale afdelinger, forvaltninger, boligforeninger, forsorgshjem samt frivillige og sociale organisationer.

Inddragelsen af civilsamfundet styrkes så det omkringliggende samfund i højere grad engageres og forpligtes i indsatsen for socialt udsatte.

Hjemløse borgere skal i egen bolig. Derfor styrkes indsatsen med at sikre og fastholde egen bolig for borgeren.

Forebyggelse af alkohol- og stofmisbrug skal styrkes.

Fokusområde - Rekruttering og fastholdelse

Rekruttering - Status på området

I Herning kommune er der – som i landets øvrige kommuner - mangel på arbejdskraft indenfor en række brancher. På området ”Social, omsorg og personlig pleje” er der omfattende mangel på Social og Sundhedsassistenter, indenfor ”Bygge og anlæg” er det vanskeligt at rekruttere tømrere og elektrikere og på området ”Jern, metal og auto” mangler virksomhederne mekanikere.  

Hvad kendetegner målgruppen?

Jobcenteret formidler et meget stort antal jobs til lokale virksomheder på tværs af brancher, og principielt indgår alle lokale virksomheder i målgruppen for Jobcenterets rekrutteringsindsats.

I 2022 vil der være særligt fokus på at styrke virksomhedernes rekrutteringsmuligheder inden for blandt andre områderne ”SOSU”, ”Rengøring”, ”Smede”, ”Industritekniker” samt ”Lager”.

De konkrete initiativer henvender sig dels til ledige, som har erfaring inden for det pågældende område - men som har brug for et kompetenceløft - og dels til ledige, der ønsker at søge job inden for uprøvede områder.

Indsatsområder

En bredspektret indsats i tæt samarbejde med arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner

Herning Kommune gennemfører i 2022 blandt andre nedenstående rekrutteringsfremmende initiativer.

Jobcenteret og Sundhed og Ældre i Herning Kommune samarbejder om at få flere borgere til at tage en uddannelse inden for SOSU-området. Deltagerne tilbydes ansættelse via voksenlærlingeordningen således, at elevens økonomi under uddannelsen ikke bliver en bremseklods.

Jobcenteret og Drift og Service i Herning Kommune samarbejder om opkvalificering af ledige via småjobs til blandt andet rengøringsområdet med henblik på at styrke rekrutteringsgrundlaget – i ”Drift og Service” og i andre virksomheder.

Jobcenteret samarbejder med de lokale erhvervsskoler om ”RKV+” - korte introduktionsforløb til smed, industritekniker og lager for at få flere borgere til at opkvalificere/uddanne sig inden for disse mangelområder.

I regi af LKS-samarbejdet (Det lokalt koordinerede samarbejde) føres en tæt dialog med virksomhederne omkring de rekrutteringsmæssige udfordringer og handlingsmuligheder. Dette med særlig fokus på efteruddannelse af allerede ansatte.

Jobcentret samarbejder med Herningsholm omkring særligt tilrettelagt grundforløb. Det drejer sig om grundforløb+ og grundforløb på industriteknikeruddannelsen.

Jobcenter Herning, Jobcenter Aarhus, Herning og Ikast-Brande Erhvervsråd samt By, Erhverv og Kultur v/ Herning Kommune gennemfører en akademikerkampagne med det formål at flytte ledige akademikere fra øst til vest.

”Vestalliancen – et tæt samarbejde på tværs af 7 jobcentre”

Jobcenter Herning indgår i et tæt samarbejde med jobcentrene i Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Struer, Lemvig, Skive og Ikast-Brande kommuner i regi af ”Vestalliancen”.

Jobcentrene i Vestalliancen har igennem de seneste 4 år iværksat en række initiativer med det formål at understøtte og styrke de lokale virksomheders rekrutteringsmuligheder – herunder blandt andre ”Udvikling og implementering af fællesstandarder for håndtering af rekrutteringsopgaver”, ”Analyse af flaskehalsudfordringer i Midt- og Vestjylland”, 7 konkrete flaskehalsforløb, samarbejde med uddannelsesinstitutionerne omkring udvikling af brugen af realkompetencevurdering samt ”snusepraktikker” med henblik på at styrke landbrugets rekrutteringsmuligheder.

I 2022 vil Jobcentrene i Vestalliancen have fokus på at vedligeholde, udbygge og videreudvikle det eksisterende samarbejde og der er udpeget følgende fokusområder:

  • Regnskabsanalyse på tværs af Jobcentrene
  • Opkvalificering af ledige
  • Samarbejdet med a-kasserne
  • SOSU-området
  • Udenlandsk arbejdskraft
  • Småjobs
  • Akademikerkampagne
  • Motivation til løft af basale kompetencer i RAR-Vest

De rekrutteringsmæssige udfordringer er fast punkt på dagsordenen i Vestalliancen, og der initieres løbende nye rekrutteringsfremmende tiltag på baggrund af det konkrete behov.

Herning Kommune varetager formandskabet og sekretariatsopgaven for Vestalliancen.

Styrket virksomhedsservice   

Jobcenter Herning har sat fokus på at styrke virksomhedsservice overfor virksomhederne i Herning Kommune. Jobcentret gjort det nemmere for virksomhederne i Herning at kontakte Virksomhedsservice Herning. Der er oprettet nyt telefonnr. og mail – og ved henvendelse på disse er hjælpen altid nær for virksomhederne. Virksomhedsservice Herning hjælper med rekruttering, opkvalificering og fastholdelse, og vi hjælper også gerne virksomheden videre i kommunen, hvis henvendelsen drejer sig om andet end beskæftigelse. Beskæftigelsesudvalget har bevilliget 750.000 kr. til dette i 2021 og 2022.

Fastholdelse

Status på området

Herning Kommune har i de senere år opprioriteret fastholdelsesindsatsen for sygemeldte borgere. Siden 2018 har Sygefravær og Jobfastholdelse fokuseret på et endnu tættere samarbejde mellem den sygemeldte, arbejdsgiver og kommunen, og første sygedagpengeopfølgningssamtale er flyttet ud på arbejdspladsen. Senest har beskæftigelsesudvalget i foråret 2020 valgt at fastholde en årlig investering af en opprioriteret indsats til forebyggelse af sygefravær.

Hvad kendetegner målgruppen?

Målgruppen for jobfastholdelse omfatter både borgere i risiko for at blive sygemeldt, sygemeldte borgere og arbejdsgivere.

Borgere kan være sygemeldt fra deres arbejdsplads i kortere eller længere tid. Jo længere tid de er væk fra arbejdspladsen, des større risiko har de for helt at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Virksomhederne har brug for arbejdskraft, og derfor er det vigtigt at forebygge fravær eller reducere fraværet mest muligt.

Indsatsområder

Tættere samarbejde med virksomheder om forebyggelse af sygefravær og jobfastholdelse

Investering i forebyggelse af sygefravær spiller en vigtig rolle i at reducere udgifterne til sygedagpenge, styrke muligheden for at medarbejdere kan fastholdes i deres job og sikre virksomhederne den nødvendige arbejdskraft. 

I 2019 har Herning Kommune besluttet at investere i forebyggelse af sygefravær – i første omgang primært rettet mod Herning Kommunes arbejdspladser. Indsatsen hedder Sammen om Forebyggelse. I 2021 har vi udvidet indsatsen til at omfatte private virksomheder. Indsatsen består af et forebyggelsesteam, som ledere og medarbejdere dagligt kan kontakte for sparring om sygefravær. Forebyggelsesrådgiverne kan udover sparring tilbyde konkrete indsatser til medarbejdere, som led i at forebygge en sygemelding. Samarbejdet med større arbejdspladser er desuden blevet udbygget yderligere, således at der nu er tilknyttet flere faste fastholdelsesrådgivere til disse virksomheder. I 2022 ønsker vi fortsat at udvikle en endnu tættere samarbejdsrelationer med disse virksomheder. Gennem øget branchekendskab til de enkelte virksomheder samt tætte og tillidsfulde relationer skabes grobund for i fremtiden, at finde endnu bedre løsninger til at fastholde medarbejdere i job.

Vi afholder foredrag og oplæg for ledere og tillidsfolk fra private og offentlige virksomheder til foredrag om relevante emner omkring forebyggelse af sygefravær. Her deltager vores forebyggelseskonsulenter og rådgivere med henblik på at udbrede kendskabet til vores forebyggende indsats og de medarbejdere, der er en del af indsatsen.

Fokusområde: Rekrutterings- og fastholdelsesindsatsen styrkes til gavn for virksomheder, vækst og velfærd

Årsmål 2022:

Rekrutteringsindsatsen styrkes og videreudvikles i fortsat tæt samarbejde med de andre jobcentre i landsdelen

Der iværksættes en indsats for at opkvalificere den lokale arbejdsstyrke til jobs med fokus på at gøre flere ufaglærte faglærte særligt indenfor områder med mangel på arbejdskraft.

Samtidig skal denne indsats også hjælpe de mange, der er blevet ledige i den økonomiske krise, der fulgte i kølvandet på Corona pandemien, tilbage i arbejde.

Samarbejdet mellem virksomheder, medarbejdere og kommune videreudvikles med henblik på at øge mulighederne for fastholdelse af medarbejdere i job trods sygdom.

Indsatser til forebyggelse af sygefravær skal videreudvikles i samarbejde med ledere og medarbejdere i offentlige og private virksomheder.

Øvrige indsatser og temaer

Reform af beskæftigelsesindsatsen - Den Forenklede Beskæftigelsesindsats

Den 1. januar 2020 trådte reformen – Den Forenklede Beskæftigelsesindsats i kraft. Helt overordnet består reformen af fire elementer:

  1. Færre og mere enkle proceskrav
  2. Ensartede regler på tværs af målgrupper
  3. Flere digitale løsninger
  4. Fokus på kommunernes resultater.

Færre og mere enkle proceskrav indebærer blandt andet, at der for de fleste målgrupper i Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats fremover kun vil være et krav om fire jobsamtaler indenfor det første halve år af borgerens ledighedsperiode. Herefter vil det være op til den enkelte kommune at fastlægge samtalehyppigheden. Desuden indeholder elementet et a-kasseforsøg, hvor udvalgte a-kasser alene får ansvaret for opfølgning for deres egne borgere de første tre måneder af borgerens ledighedsperiode.

Ensartede regler på tværs af målgrupper betyder blandt andet, at der fremover vil være to varighedsbegrænsninger på virksomhedspraktik. For borgere tæt på arbejdsmarkedet (jobparate og uddannelsesparate (inkl. åbenlyst uddannelsesparate), vil en virksomhedspraktik maksimalt kunne løbe fire uger, mens der for borgere længere væk fra arbejdsmarkedet vil være en begrænsning på 13 ugers virksomhedspraktik med mulighed for forlængelse op til 26 uger. Derudover bortfalder varighedsbegrænsningen på tilbud om vejledning og opkvalificering (kurser, uddannelse mv.)

Flere digitale løsninger indebærer blandt andet at alle målgrupper fremover skal have et CV og bruge MinPlan på Jobnet.

Fokus på kommunernes resultater indebærer, at der bliver igangsat en skærpet opfølgning på, hvordan kommunerne klarer sig i forhold til hinanden, og der vil fra centralt hold blive fuldt op på de kommuner, der har utilfredsstillende resultater i beskæftigelsesindsatsen.

Lov om Aktiv Beskæftigelse har været suspenderet i en del af 2020 og 2021, imens det har været muligt fra foråret 2020 og frem til august 2021 at afholde møder med borgeren både over telefon og igennem online videoløsninger. Dette har bragt en ny læring til organisationen om forskellige måder at holde møder på og i hvilke situationer, det giver god mening med online møder. Denne læring og den fortsatte implementering af reformen får selvfølgelig også betydning for indsatsen i 2022.

Beskæftigelsesministerens mål for 2022

Beskæftigelsesministeren har for 2022 udmeldt følgende 5 ministermål:

  1. Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling
  2. Flere ledige skal opkvalificeres
  3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende
  4. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse
  5. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft

Alle 5 ministermål er tænkt ind i indsatsen for 2022.

Herning Kommunes håndtering af vejledning og rådgivning om repatriering

I 2021 trådte en ny repatrieringslov i kraft. Målgruppen for repatriering omfatter udlændinge, som har haft opholdstilladelse i Danmark i minimum 5 år, og som har modtaget kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse i mindst 18 ud af de seneste 36 måneder. Disse skal hvert anden år have en samtale med oplysninger om mulighed for repatriering.

Borgere i målgruppen vil fremadrettet blive indkaldt til fælles informationsmøde hvert andet år. Disse informationsmøder afholdes løbende hen over året. Såfremt borgeren er yderligere interesseret i mulighederne for repatriering, modtager borgeren individuel vejledning.

Der er konstant repatrieringssager i gang i Herning Kommune. Varigheden på en repatrieringssag afhænger ofte af, hvilket land borgeren repatrierer til. I 2019 repatrierede 9 voksne og 6 børn til deres hjemland eller tidligere opholdsland. I 2020 repatrierede to familier bestående henholdsvis 2 voksne og 4 børn samt 2 voksne og 6 børn.

Herning Kommunes samarbejde med Veterancentret 

Herning Kommune har i en årrække samarbejdet med Veterancentret omkring veteraner. Herning Kommune har nu indgået en samarbejdsaftale med Veterancentret, som vil bidrage til at formalisere, tydeliggøre og styrke kommunens samarbejde med Veterancentret. Samarbejdsaftalen har til formål at sikre, at Veterancentret og Herning Kommune samarbejder og bruger hinandens kompetencer bedst muligt i målet om at anerkende og støtte veteraner.

Veterancentret er én indgang på veteranområdet og tilbyder støtte til soldater, veteraner og pårørende før, under og efter udsendelse. Veterancentret kan bl.a. bistå Herning Kommune med rådgivning af sagsbehandlere, afholdelse af faglige oplæg og formidling af aktiviteter på veteranområdet.

Veteran match 2021

Herning Kommune har sat fokus på danske krigsveteraner sammen med erhvervslivet, Danmarks Idrætsforbund, Blue Fox og FC Midtjylland. I oktober 2021 blev der afholdt matchday-events på MCH Arena og Kvick Hockey Arena samt et jobmatch arrangement på MCH Arena. ”Veteran Match 2021” er dels en hyldest til veteranerne og dels en indsats for at få ledige veteraner ind på jobmarkedet.