Tilsynsmanual for handicap og psykiatri

Her er manualen for de tilsyn, vi som kommune fører på handicap- og psykiatriområdet.

Tilsynsenheden laver hvert andet år tilsynsbesøg på området for handicap og psykiatri. På baggrund af disse besøg laver vi tilsynsrapporter. Her er den vejledning, som vi følger, når vi laver tilsyn på området.

Bostøttetilbud og beskyttet beskæftigelses- og aktivitetstilbud inden for Handicap og psykiatri, dog undtaget de tilbud, som Socialtilsyn Midt har tilsynsforpligtigelsen med.

Listen af tilbud findes sidst i manualen.


Formålet med det driftsorienteret tilsyn 2019 er at undersøge om, der er sammenhæng mellem Myndighedens bestilling, pædagogisk handleplan, indsats og borgerinddragelse.


Det driftsorienteret tilsyn foregår i 2019, som et anmeldt tilsyn, hvor der først er en systematisk gennemgang af dokumentation for fem borgere, derefter interview med tre borgere og efterfølgende interview med tre medarbejdere på tilbuddet.


Lovgrundlag for tilsyn

  • Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område §§15 og 16.

  • Lov om Social Service kapitel 26, godkendelse, opfølgning og tilsyn.

Lovgrundlag for gennemførelsen af tilsynet

For at kunne gennemføre et tilsyn, kan der være behov for adgang til personfølsomme oplysninger om borgerne.

Tilsynsenheden er omfattet af regler om tavshedspligt i Forvaltningsloven § 27 og regler om, at man ikke må skaffe sig andre oplysninger end dem, der er nødvendige for at behandle sagen, jf. forvaltningslovens § 32.


Tilbuddene under Handicap og Psykiatri er omfattet af gradueret tilsyn. Dette betyder, at der føres tilsyn hvert andet år.

Der bliver udført et opfølgende tilsyn, såfremt den samlede konklusion for tilsynet er, at målene i meget lav grad er opfyldt og dermed ikke er tilfredsstillende.

Hvis den samlede konklusion er, at målene i lav grad er opfyldt og dermed er mindre tilfredsstillende, vil Tilsynsenheden vurdere om der er behov for et opfølgende tilsyn.

Tilsynsbesøget kan da være enten anmeldt eller uanmeldt, og formålet vil være at følge op på de mål der var opfyldt i meget lav grad eller lav grad, på det første tilsynsbesøg.


Tilsynsenheden og områdelederne i Handicap og Psykiatri, har bestemt at fokusområdet for 2019: Er der sammenhæng mellem Myndighedens bestilling, pædagogisk handleplan, indsats og borgerinddragelse

Det driftsorienteret tilsyn vil i år foregå ved gennemgang af dokumentation for fem borgere, samt interview med tre borgere og efterfølgende tre medarbejdere.

Tilbuddene skal udvælge de tre borgere, som Tilsynsenheden skal interviewe og gennemgå dokumentationen på. Tilsynsenheden udvælger endvidere to borgere, hvor dokumentationen ligeledes gennemgås.

Navnene på de tre udvalgte borgere, skal være Tilsynsenheden i hænde senest 31. januar 2019 på mail: tilsynsenheden@herning.dk

Dokumentation Tilsynsenheden gennemgår:

  • Myndighedens bestillinger
  • Pædagogiske handleplaner
  • Tilbuddenes løbende dokumentation.

Tidsplan:

Kl.12.00-13.00: Gruppeinterview med de tre udvalgte borgere. Tilbuddet har ansvaret for at sikre, at borgerne er tilstede og, at der er et lokale til rådighed.

Det anbefales, at tilbuddet har forberedt borgerne på spørgsmålene, se under pkt. 8 - kvalitetsmål.

Kl. 13.15-14.45: Gruppeinterview med de tre udvalgte medarbejdere. Tilbuddet har ansvaret for at sikre, at medarbejderne er tilstede og, at der er et lokale til rådighed.

Tilsynsenheden gennemgår dokumentationen på de fem borgere inden tilsynsbesøget.


Kvalitetsmål er defineret af Tilsynsenheden ud fra følgende:

  • Regler og retningslinjer, i blandt andet Serviceloven, Forvaltningsloven, Retssikkerhedsloven, Sundhedsstyrelsens vejledninger, m.fl.
  • De politiske mål i kommunen for de forskellige driftsområder
  • Driftsafdelingernes mål, kvalitetsstandarder, politikker, retningslinjer og værdier
  • Faglige standarder, retningslinjer og værdier

Tilsynsenheden har taget udgangspunkt i handicap og Psykiatris mission og vision fra serviceniveaubeskrivelser for bo- og dagtilbud på handicap og psykiatriområdet, opdateret marts 2017.

I 2019 er kvalitetsmålene:

Kvalitetsmål 1

At der er sammenhæng mellem Myndighedens bestilling og den pædagogiske handleplan og indsats?

Spørgsmål til medarbejderne:

  • Hvordan arbejder i med at omsætte bestillingen til en konkret pædagogisk handleplan?
  • Hvordan følger i op på de udarbejdede mål i den pædagogiske handleplan?
  • Hvordan vurderer i om et mål fortsat er relevant eller skal ændres eller afsluttes?
  • Hvad er praksis hvis i vurderer at målene i Bestillingen ikke matcher det behov i vurderer borgeren har?

Kvalitetsmål 2

At medarbejderne sikrer borgerinddragelse i arbejdet med den pædagogiske handleplan og i indsatsen omkring borgeren

Spørgsmål til medarbejderne:

  • Hvordan inddrages borgeren i udarbejdelsen af den pædagogiske handleplan?
  • Hvordan inddrages borgeren i tilrettelæggelsen af indsatsen?
  • Hvordan sikre i at borgeren i videst mulig omfang, er en aktiv part i indsatsen?
  • Hvordan inddrages borgeren i evalueringen af de opstillede mål i den pædagogiske handleplan?
  • Hvordan er pædagogisk praksis, hvis borgeren ønsker hjælp til noget som der ikke er opstillet mål i forhold til?

Spørgsmål til borgerne:

  • Hvordan inddrages du i udarbejdelsen af den pædagogiske handleplan?
  • Hvordan inddrages du i tilrettelæggelsen af indsatsen?
  • Hvordan får du mulighed for at være en aktiv part i den hjælp du tilbydes?
  • Hvordan inddrages du i evalueringen af de opstillede mål i den pædagogiske handleplan?
  • Kan du få hjælp til andet fra tilbuddet, end det der er opstillet mål om, i din handleplan?

Tilsynet fører til en tilsynsrapport med den samlede konklusion og en bilagsrapport. Tilsynsrapporten offentliggøres på Herning kommunes hjemmeside.

Bilagsrapporten offentliggøres ikke, da den omfatter personfølsomme oplysninger, og alene har til formål at uddybe tilsynets indhold, og skabe udvikling samt læring i de enkelte tilbud.

I konklusionen anvendes følgende parametre i forhold til vurderingen:

Ikke tilfredsstillende

- Målene er i meget lav grad opfyldt

Mindre tilfredsstillende

- Målene er i lav grad opfyldt

Tilfredsstillende

- Målet er i middelgrad opfyldt

Meget tilfredsstillende

- Målene er i høj grad opfyldt

 

Tilsynsrapporten sendes senest efter 10 arbejdsdage til høring ved lederen af tilbuddet, og tager udgangspunkt i temaet og de tilhørende kvalitetsmål.

Tilbuddets leder har mulighed for at indgive høringssvar på faktuelle fejl og forståelsesmæssige problematikker.

Tilsynsenheden har derefter 10 arbejdsdage til at afslutte tilsynsrapporten.

Tilsynsrapporten og bilagsrapporten journaliseres i kommunens dokumenthåndteringssystem SBSYS.

Tilbuddene er selv ansvarlige for, at tilsynsrapporten også er tilgængelige på tilbuddet. Så vidt det er muligt, anbefales det at lægge tilsynsrapporten på tilbuddets egen hjemmeside.


Opfølgning

Det er lederens ansvar at følge op på eventuelle anmærkninger i tilsynsrapporten. Ligeledes er det lederens ansvar at sikre, at der sker vidensdeling til afdelinger, der ikke er indgået i tilsynet.

Ved resultatet ikke tilfredsstillende i den samlede konklusion i tilsynsrapporten:

  • Sendes den endelige tilsynsrapport til orientering hos driftschefen. Driftschefen sørger for eventuel orientering af det politiske niveau
  • Ved mangelfulde/kritisable forhold, er lederen af tilbuddet ansvarlig for, at der inden 10 arbejdsdage, fra modtagelse af den endelige rapport, udarbejdes en handleplan, som sendes til driftschefen og Tilsynsenheden.

  • Lederen af tilbuddet, er ansvarlig for opfølgning på baggrund af tilsynsrapporterne.

  • Senest 60 arbejdsdage efter en evt. handlingsplan er udarbejdet, sender lederen af tilbuddet, en orientering til driftschefen om, hvorledes der er fulgt op på handlingsplanen.

Årsrapport

En gang årligt afgiver Tilsynsenheden en årsrapport til Social- og Sundhedsudvalget, som indeholder en samlet konklusion på de driftsorienteret tilsyn, som er udført på tilbud i Handicap og Psykiatri.

Årsrapporten forelægges de relevante politiske udvalg.


Dagtilbud §§103/104:

  • Birkelund
  • Trebirke
  • Aktivitetshuset

Bostøtte §85

  • Bostøtte, Skovlyset
  • Bostøtte, Skiftesporet
  • Bostøtte, Bo- og Støttecenter Herning
  • Bostøtten, hjemløseteamet
  • Bostøtten, Neuroteamet, Bytoften

Kontaktinfo

Mia Gry Terkelsbøl Mortensen
Tilsynskonsulent/Socialrådgiver
Mobil: 51491057
Send e-mail til tilmm@herning.dk

Hanne Leerhøy
Tilsynskonsulent
Tlf.: 51491047
Mobil: 51491047
Send e-mail til tilhl@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.