Priser og hæder

Vi sætter pris på den ekstra indsats og giver gerne et klap på skulderen, når nogen fortjener det. Se her, hvilke priser og æresbevisninger, vi har.

Idrætslederprisen

Prisen bliver, efter indstilling fra foreningerne, givet til en idrætsleder, der har ydet en særlig indsats gennem lederarbejdet i en forening eller for idrætten i Herning Kommune i det hele taget.

Prisen blev stiftet i 1982 af det daværende Sparekassen SDS. Prisen var på ialt kr. 50.000 til uddeling over en tiårig periode med kr. 5.000 til uddeling hvert år.

Ved udløbet af denne periode besluttede det nuværende Nordea at forlænge uddelingen af denne pris for en kommende 10-årig periode og efterfølgende endnu en 10-årig periode.