Aktiv Centret
Brorsonsvej
7400 Herning
Sundhed og livsstil
Tilbuddet henvender sig til dig, der har livsstilsbetinget sygdom og/eller er i risiko for at udvikle sådanne.
Du er et sted i livet, hvor du har lyst til at prøve og skabe positive forandringer for en sundere livsstil.
Forløbet er gratis og afholdes i og omkring Herning.
Din læge eller sygehuset kan henvise dig til tilbuddet. Du kan også selv ringe til en koordinator.
Afklarende samtale
Du starter med en samtale med en sundhedsfaglig koordinator.
Her finder I ud af, om du kan få glæde af et sundhed og livsstilsforløb.
Din læge eller sygehuset kan henvise dig via henvisning med lokationsnummer 5790000124510.
Du kan også selv ringe til en koordinator eller sende en mail til sundhedstilbud@herning.dk
Hvem kan deltage?
Tilbuddet henvender sig til dig, der har en livsstilsbetinget sygdom og/eller er i risiko for at udvikle sådan.
Hvad er Sundhed og livsstilsforløbet
Det er et 10 ugers holdforløb med 2 ugentlige møder med ca. 10-12 deltagere, som indeholder:
- Individuel samtale
- Praktisk og teoretisk undervisning om sundhed og livsstil
- Afprøvning af forskellige former for bevægelse og praktisk madlavning
- Undervisning og arbejde med at skabe forandring og ændre vaner samt at fastholde disse.
- Fællesskab
Formålet med deltagelsen
At du opnår større viden og forståelse for hvad der skal til at forandre din livsstil i en sundere retning.
At du oplever hvordan teori og anbefalinger kan omsættes i din hverdag.
At du opnår forbedret fysisk og mental sundhed, og bliver klædt på til selv at fastholde og skabe flere gode vaner.
At du får mulighed for at indgå i et fællesskab og udveksle erfaringer
Praktiske oplysninger
Forløbet varetages af fysioterapeut samt professionsbachelor i Ernæring og sundhed.
Der vil være opfølgning 3 og 6 mdr. efter afslutning.
Påklædning: Behageligt tøj, som du kan bevæge dig i, samt indendørs sko.
Kontaktinfo
Kronikerindsats
Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.
Ansatte i Kronikerindsatsen - direkte kontakt