Aulum indsamler tekstilaffald

Tak for hjælpen Aulum.

Vi er nu i denne omgang færdige med vores forsøgsprojekt om indsamling af tekstilaffald og har fjernet vores opsatte containere.

Vi har på de 3 måneder, forsøget har kørt, indsamlet 3524 kg tekstilaffald. Heraf kan:

  • 81 % genanvendes
  • 6 % gå til det danske genbrugsmarked
  • 13 % til forbrænding, fordi det var vådt, klisteret eller fejlsorteret genstande

Vi arbejder nu videre på en indsamlingsløsning for hele kommunen ud fra vores erfaringer fra forsøget i Aulum. Vi forventer at kunne præsentere løsningen tidligst i juli 2023.

Tak fordi I sortere!

 

Spørgsmål til projektet?

Nedenfor, har vi samlet lidt viden om projektet Tekstilsymbiose Herning, hvad tekstilaffald er og hvad der er sket med det indsamlet tekstilaffald fra Aulum. Skulle der opstå yderligere spørgsmål, er I som altid meget velkommen til at kontakte os. 

Luk alle
Åben alle

Hvad er tekstilaffald?

Tekstilaffald, er det tekstil der ikke kan bruges af andre. Det vil sige hullet, slidt, plettet og ødelagt tøj og tekstil. 

Tekstilerne skal være tørre, må ikke være muggent, det må ikke være meget beskidt og der må ikke være affald i det. 

Eksempler på tekstilaffald kunne være:

  • Tøj:
    • Trøjer, t-shrits, skjorter mv. 
    • Bukser, shorts, leggins, kjoler eller nederdele.
    • Undertøj, nattøj og strømper, herunder nylonstrømper og strømpebukser. 
    • Overtøj.
    • Arbejdstøj.
    • Dele og stykker af tøj. 
  • Tekstiler
    • Håndklæder og vaskeklude.
    • Viskestykker og karklude.
    • Stof duge og stofservietter.
    • Sengetøj og lagner.
    • Gardiner.
    • Plaider.
    • Hynder med skumfyld. 
    • Stofrester.
    • Bamser og dukketøj.
    • Kludetæpper uden gummibagside.

Husk at affaldet skal afleveres i en lukket pose. 

Hvad er IKKE tekstilaffald?

Følgende må IKKE komme i containeren, men skal i stedet smides i restaffald hvis det ikke er i en stand at andre kan få glæde af det:

  • Sko og støvler. 
  • Bælter og tasker. 
  • Gulvtæpper med gummibelægning. 
  • Polstrede møbler. 
  • Madrasser. 
  • Møbelstoffer (de kan være behandlet med brandhæmmere)
  • Engangsprodukter til personlig hygiejne, f.eks. lommetørklæder. 
  • Brugte engangsbleer. 

Hvad sker der med tekstilaffaldet efter det er samlet ind?

I hoved projektet "Tekstilsymbiose", som dette forsøg er en del af, er der tilknyttet en række danske virksomheder, der skal være med til at udvikle nye måder til at sortere, adskille og genanvende tekstilerne på i deres produktion. 

En af de virksomheder som vi specielt kan fremhæve er NewRetex. 

NewRetex modtager, sortere og processere kasserede tekstiler. Projektet med Herning Kommune og Tekstil Symbiose Herning skal udvides med deres viden om hvorledes ny sensor, robot og automationsteknologi kan anvendes til at foretage intelligent og automatiseret sortering af hustandsnært indsamlet tekstiler. 

Det betyder, at tekstilerne sorteres i kvaliteter og farver. Når tekstilerne sorteres ud på farver og kvaliteter er genanvendelsesmulighederne meget større. Det vil sige, at kasserede tekstiler kan blive til nyt tøj. Det er dog ikke alle kvaliteter og kvaliteters sammensætninger, som kan genanvendes endnu. Men for hver dag øges opmærksomheden på genanvendelsesmulighederne hvilket udvider markedet. 

I dette innovative projekt, arbejder NewRetex på at få større viden, så de kan genanvende større mængder tekstilaffald og derved udlede mindre CO2 og derved forbruge mindre nye ressourcer. 

de indsamlede kasserede tekstiler vil gennemgå en genanvendelsesproces og derefter den traditionelle forarbejdningsproces til tøj og derefter indgå som nye fibre i kollektioner ved lokale tekstilvirksomheder. 

Hvis man har spørgsmål til selve processen, må man meget gerne sende en mail direkte til NewRetex på mail@newretex.dk

Nedenfor, kan man se en skitse af hvordan processen kommer til at forløbe i genanvendelsesprocessen. 

Billedet er desværre ikke webtilgængelig, men har man brug for hjælp til at læse teksten eller forstå processen, må man meget gerne kontakte os på tlf. 96288080. 

Projektpartnere

Herning Kommune er med i projektet Tekstilsymbiose Herning. Her samarbejder vi med følgende:

  • Lifestyle & Design Cluster
  • Bæredygtig Herning
  • Erhvervshus Midtjylland
  • Erhvervsrådet
  • VIA University College
  • Det Kongelige akademi
  • Folkekirkens Nødhjælp
  • Røde Kors
  • Lendager Group

Projektet er støttet af:

  • Den Europæiske Fond for Regionaludvikling 
  • Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse 

Kontaktinfo

Genbrug og Affald
Skolegade 12A
7400 Herning

Tlf.: 96288080

Send e-mail

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Telefontider: