Information om varmeforsyning

Alle ejere af ejendomme, hvor boligen eller én af bygningerne på ejendommen, er registreret i BBR som opvarmet ved brug af et olie- eller naturgasfyr, vil modtage et brev fra Herning Kommune.

Hvis informationen om din opvarmningsform ikke er korrekt, er du forpligtet til at rette oplysningerne i BBR.

Du kan rette dine oplysninger på https://bbr.dk/ret.

Får du brug for hjælp til ændring af oplysninger i BBR, kan du kontakte BBR på mail: bbr@herning.dk eller ringe til Gitte Søgaard, tlf. 9628 8024 eller Rikke Gunther, tlf. 9628 8059.

Hvor finder jeg mit brev?

Brevene udsendes med Digital Post. 

Log ind i din digitale postkasse.

Er du fritaget for Digital Post, modtager du i stedet et fysisk brev. Vær opmærksom på, at det kan tage nogle dage, før dit fysiske brev når frem til dig.

I dit brev kan du læse, om der er fjernvarme på vej eller ej. Hvis ikke der er planer om udrulning af fjernvarme til dit område, kan du i brevet læse om andre mulige løsninger som alternativ til dit gas- eller oliefyr.

Hvornår kommer fjernvarmen?

Hvis din ejendom ligger i et område, hvor det i øjeblikket vurderes, om der kan komme fjernvarme, vil der blive udført nødvendige, konkrete beregninger.

Hvis beregningerne viser, at projektet vil være både miljømæssigt og økonomisk fordelagtigt at gennemføre, vil kommunen kunne godkende projektforslaget. Her er det også afgørende, at der er stor lokal opbakning til udrulningen af fjernvarmen. Hvis der er nok tilkendegivelser om interesse for fjernvarme, forventes udrulningen af fjernvarmeprojektet igangsat senest 2028. Hvornår fjernvarmen er klar i netop dit område er endnu uvist.

Når og hvis projektforslaget godkendes af kommunen i løbet af 2023, vil du efterfølgende blive kontaktet af fjernvarmeselskabet og få nærmere information om, hvornår du kan forvente at få fjernvarme samt hvilke priser, vilkår for tilslutning, m.v., der gør sig gældende.

Hvis du ikke kan få fjernvarme eller ikke ønsker fjernvarme, kan du i stedet udskifte dit gas- eller oliefyr med en anden miljøvenlig opvarmningsform.

Du kan vælge at udskifte dit fyr med en alternativ individuel varmeløsning som fx en varmepumpe.

Læs mere om varmepumper på SparEnergi.dk

Er I flere husstande i nærområdet, der går med overvejelser om at udskifte jeres nuværende opvarmningsform, kan det måske være en mulighed at overveje en fælles opvarmningsløsning. Det kan eksempelvis være termonet, hvor flere husstande deler samme varmekilde.

Læs om fælles varmeløsninger i mindre målestok.

Der findes en række muligheder for at modtage støtte til at omstille opvarmningen fra naturgas- eller oliefyr.

Du kan blandt andet søge støtte til frakobling af gasnettet, hvis en række betingelser er opfyldt.

Læs om dine tilskudsmuligheder, og hvordan du søger på SparEnergi.dk’s hjemmeside.

Hvis du ønsker rådgivning om skifte af opvarmningsform, kan du kontakte én af Sparenergis energirådgivere på tlf. 31 15 90 00 mandag – torsdag kl. 8-17 og fredag kl. 8 – 15.

Du er også velkommen til at sende en mail med dine spørgsmål til info@sparenergi.dk.

Gå ind på SparEnergi.dk’s rådgivningsside og find råd og vejledning.

Klimakrisen og den geopolitiske situation kalder på handling og regeringen er kommet med et udspil ”Danmark kan mere II”, som skal gøre Danmark uafhængig af naturgas og gøre os sikrere og samtidigt gavne miljøet. Kommunalbestyrelsen i Herning Kommune tager opgaven alvorligt og ønsker at omstille varmeforsyningen fra naturgas og olie hurtigst muligt og på sådan en måde, at flest mulige fremover vil få en grønnere varmeforsyning.

Kommunalbestyrelsen ønsker at bakke op om en fremskyndet udrulning af fjernvarme samt en undersøgelse om mulig etablering af nærvarmeløsninger i dialog med de berørte borgere og borgerforeninger.

Kommunen vil prioritere den kommende varmeplansindsats med udfasning af olie og naturgas og vægter opgaven højt i samarbejde med fjernvarmeværkerne, Evida, elselskaberne samt borgerforeninger og andre interessenter.

Varmeplan 2022 – udfasning af olie og naturgas, har særligt fokus på udpegning af områder, hvor der er potentiale for at udbygge med fjernvarme samt udpegning af områder, hvor der forventeligt må etableres andre, enten fælles eller individuelle opvarmningsløsninger. I regi af kommunens netop godkendte DK2020-plan vil der blive udarbejdet en strategisk varmeplan i 2023. Den strategiske varmeplan vil være en revision af kommunens godkendte varmeplan fra 2009 og energistrategien fra 2016 og vil fungere som en dynamisk varmeplan med løbende opdatering.

I april 2022 udgav regeringen ”Danmark Kan mere II” med undertitlen ”Uafhængighed af russisk gas og Danmark skal være grønnere og sikrere”. Dette medførte, at regeringen sammen med en række af de andre partier i Folketinget den 25. juni 2022 indgik en Klimaaftale om grøn strøm og varme i 2022. Aftalen betyder bl.a., at anvendelsen af naturgas og olie skal udfases. I Danmark er der i dag ca. 400.000 husstande opvarmet med naturgas og ca. 50.000 opvarmet med olie. Ambitionen er, at der ikke skal anvendes naturgas til rumopvarmning i danske husstande fra 2035 samt, at Danmark skal være 100% forsynet med grøn gas senest i 2030.

I forlængelse af ovenstående aftale blev der sammen med Kommunernes Landsforening udarbejdet en Aftale om fremskyndet planlægning for udfasning af gas til opvarmning og klar besked til borgerne. Aftalen indeholder konkrete tiltag, der skal sikre, at borgerne får klar besked om, hvordan de kan udskifte deres olie- og naturgasfyr. Blandt andet skal Herning Kommune:

• Inden udgangen af 2022 have udarbejdet og godkendt en varmeplan for naturgasforsynede områder.
• Sende brev til alle borgere med olie- og naturgasfyr i gasforsynede områder. Brevet skal give borgerne klar besked om, hvorvidt de får mulighed for forsyning med fjernvarme, eller om de i stedet skal skifte til en anden løsning, fx. varmepumpe. Brevet skal også indeholde information om støttemuligheder og yderligere rådgivning.
• Inden udgangen af 2023 sikre udarbejdelse og godkendelse af de projektforslag, der skal indfri varmeplanen.

Kommunen skal desuden arbejde for, at der oprettes et koordinationsforum, hvor kommunen sammen med andre relevante aktører, herunder fjernvarmeselskaberne, Evida og el-distributionsselskaber, sikrer den lokale koordinering af varmeplanlægningen.

Herning Kommunes Varmeplan 2022 udarbejdes på baggrund af regeringens Delaftale om mere grøn varme og udfasning af naturgas 2022. Kravet til varmeplan 2022 er, at kommunen udarbejder og godkender en varmeplan for de gasforsynede områder. Varmeplanen skal som minimum:

• omfatte alle områder i kommunen, der har status som gasforsynede områder
• omfatte alle ejendomme, som har et oliefyr og som er beliggende i gasforsynede områder
• fastlægge områder, der forventes at blive fjernvarmeforsynet, herunder en forventet tidshorisont herfor, samt hvilke områder, der fremover forventes individuelt forsynet med vedvarende energi
• udarbejdes og godkendes af kommunalbestyrelsen i 2022
• udarbejdes i samarbejde med relevante lokale parter, herunder forsyningsselskaber (fjernvarme, gas, el)

Varmeplanen har således udelukkende fokus på udfasning af olie- og naturgas til rumopvarmning og omfatter dermed ikke varmeforsyning til procesvarme. Herning Kommune har prioriteret, at der, som anført i regeringens første udmelding, sendes breve til alle borgere med olie- og naturgasfyr og ikke kun til borgere med olie- og naturgasfyr i naturgasforsynede områder. Dermed bliver alle borgere vejledt i at kunne omstille den fossile opvarmning til grønne og mere CO2-neutrale opvarmningsformer.

Varmeplan 2022 tager afsæt i Herning Kommunes Varmeplan fra 2009 revideret med efterfølgende godkendte varmeprojekt-forslag. I forbindelse med kommunens netop udarbejdede DK2020-plan skal der udarbejdes en strategisk varmeplan, som dækker hele varmeområdet. Det forventes, at arbejdet med den strategiske varmeplan vil blive igangsat og udarbejdet i 2022 og 2023. Målet er at få en CO2-neutral energiforsyning.

I Herning Kommune er der ifølge Danmarks Statistik cirka 41.406 beboede boliger. Heraf opvarmes 82 % med fjernvarme og 5,4 % og 1,8 % med henholdsvis olie og individuel naturgas.

De fleste boliger, der opvarmes med olie eller naturgas, findes primært på landet og i få individuelt forsynede byer. I mange områder ligger husene så spredt eller er så få, at det ikke er muligt at lave en egentlig fjernvarmeløsning. Her skal den enkelte boligejer overveje en alternativ løsning til opvarmning af boligen.

I enkelte landsbyer undersøges, om det giver mening at etablere fjernvarme til udfasning af naturgassen. I Timring ved Vildbjerg har Herning Kommune tidligere på året godkendt et varmeprojektforslag til konvertering af 224 boliger fra naturgas til fjernvarme. Projektet er allerede påbegyndt. Ligeledes er der i Sunds konverteret et erhvervsområde og i Herning har kommunen netop godkendt et konverteringsprojekt i et erhvervsområde ved Taksvej og Avnvej.

I Herning Kommune er der 9 fjernvarmeforsyningsselskaber:

• Aulum Fjernvarme
• Feldborg Kraftvarmeværk
• Haderup Kraftvarmeværk
• Kibæk Varmeværk
• Sdr. Felding Varmeværk
• Sunds Vand- og Varmeværk
• Verdo Varme Herning A/S
• Vildbjerg Varmeværk
• Ørnhøj-Grønbjerg Kraftvarmeværk

Verdo Varme Herning A/S forsyner Herning by samt Tjørring, Gullestrup, Hammerum, Gjellerup, HI-Park, Lind, Birk, Snejbjerg, Ilskov og Gødstrup (DNV) med varme fra Herningværket suppleret med lokale spids- og reserveanlæg.

Fra selvstændige varmecentraler i de enkelte byer forsyner Verdo Varme Herning A/S også byerne Simmelkær, Sinding, Hodsager, Haunstrup, Arnborg, Fasterholt, Kølkær, Høgild og Studsgård.

Herningværket er et centralt kraftvarmeværk ejet af Ørsted Bioenergy & Thermal Power A/S, og værket leverer varme til Verdo Varme Herning, Sunds Vand og Varme og Ikast.

Herning Kommune peger på fjernvarmen, som en vigtig løsning i omstillingen af varmeforsyning fra fossil brændsel til grøn energi. Årsagerne hertil er mange - fjernvarmen har mange fordele ift. individuelle varmeløsninger. Herunder gennemgås nogle af dem.

Bæredygtig og omstillingsparat

Fjernvarmen kan baseres på mange forskellige, vedvarende kilder, da varmt vand kan produceres på mange måder. Udbygning af fjernvarmenettet vil sænke kommunens afhængighed af fossil energi og bidrage til målet om, at hele varmeforsyningen skal være CO2-neutral i 2050. Samtidig er fjernvarmen en fleksibel medspiller i fremtidens energisystem. Fjernvarmenettet kan lagre varme og bidrager dermed til at stabilisere energisystemet og udjævne peaks i elproduktionen, når mere strøm fra vind og sol skal indpasses. Dette bliver endnu mere vigtigt frem mod 2030, hvor Danmark forventes at være netto-eksportør af grøn energi.

Bekvem

Fra et forbrugersynspunkt er fjernvarmen en nem og forsyningssikker opvarmningsform. Der kræves et minimum af vedligehold i forhold til f.eks. gasfyr, pillefyr med mere.

Æstetisk og støjfri

Fjernvarmeløsningen er ikke synlig udefra, hvilket gør det til en æstetisk opvarmningsform. Derudover giver den ikke anledning til støjgener.

Tidskrævende – og kræver den rette timing

Ulemperne ved fjernvarme er, at det tager tid at udbygge fjernvarmen, da der skal lægges rør i alle de veje, hvor den føres frem. Timingen skal være rigtig, når fjernvarmen udbydes i et nyt område, så mange kunder er klar til at vælge fjernvarme på én gang. Hvis der er installeret mange nye gasfyr eller varmepumper på en vej, vil det tage længere tid for investeringen i fjernvarmerør at tjene sig hjem. I nogle tilfælde kan det få fjernvarmeselskabet til at udskyde investeringen, til flere er klar til at koble sig på.

Herning Kommune ønsker at understøtte udfasningen af olie og naturgas med udbredelse af fjernvarme, hvor det teknisk og økonomisk kan lade sig gøre.

I samarbejde med de 9 varmeforsyningsselskaber har Herning Kommune gennemgået de områder, der i dag er forsynet med naturgas, i og omkring de fjernvarmeforsynede byer. Områderne er screenet på et overordnet plan og ned på ejendomsniveau og er derefter vurderet i forhold til, om området eller den enkelte ejendom kan blive omfattet af fjernvarme eller ej. De omfattede ejendomme er baseret på udtræk om varmeforsyning med flydende brændsel eller naturgas i BBR.

Dataudtrækket omfatter i alt 3154 boliger og virksomheder, hvoraf 2347 ejendomme er forsynet med olie og 807 er forsynet med naturgas.

I forbindelse med gennemgangen af udtrækket fra BBR blev der registreret en del ejendomme, som allerede er forsynet med fjernvarme i dag, dog uden at være registeret som fjernvarmeforsynet i BBR. I alt blev der registreret 257 ejendomme, svarende til ca. 27 % af de ejendomme, som ligger indenfor fjernvarmeforsyningsområderne. Disse ejendommes varmeforsyning er efterfølgende blevet ændret i BBR.

Gennemgangen viste også, at der er en del ejendomme, som ligger midt i et fjernvarmeområde uden at være tilsluttet fjernvarmen.  Ligeledes er der ejendomme, som ligger uden for godkendte fjernvarmeforsynede områder, men i umiddelbar nærhed af et fjernvarmenet. Disse ejendomme kan tilsluttes fjernvarmen med det samme uden forudgående godkendelse fra kommunen, da der i princippet ”bare” skal etableres en stikledning til ejendommen til levering af fjernvarme.

I kommunen findes der to landsbyer som er naturgasforsynede (Sørvad og Skibbild-Nøvling), samt seks områder der endnu ikke er konverteret fra naturgas til fjernvarme. I disse områder skal det undersøges nærmere, om der kan tilbydes en fjernvarmeløsning eller en anden form for fælles varmeløsning.  Varmeforsyningslovens regler stiller krav om positiv samfundsøkonomi, før kommunen kan godkende konvertering af et naturgasområde Når der i varmeplanen er angivet, at der skal foretages nærmere undersøgelser før et område kan konverteres, vil undersøgelserne omfatter samfundsøkonomi, herunder de miljømæssige konsekvenser samt bruger- og selskabsøkonomi.

Områderne beskrives herunder.

Sørvad

Herning Kommune har i samarbejde med borgerforeningen i Sørvad, som den drivende kraft og Vildbjerg Varmeværk igangsat en nærmere undersøgelse af, om det er muligt at etablere en fælles varmeforsyning til Sørvad.

Byen grænser ikke op til et eksisterende fjernvarmeområde og der er ca. 9 km til nærmeste varmeværk. En del ejendomme i byen har allerede installeret en varmepumpe og der vil derfor være længere afstand mellem bygninger, der skal forsynes, hvilket resulterer i et højere ledningstab samt højere etableringsomkostninger for varmeselskabet og den enkelte borger, der skal tilsluttes.

Området skal derfor undersøges nærmere, før den fremtidige varmeløsning fastlægges.

Skibbild-Nøvling

I Skibbild er borgerforeningen ligeledes i gang med at undersøge forskellige løsningsmuligheder for en fælles varmeforsyning.

Skibbild-Nøvling ligger ca. 3,5 km fra Gødstrup og 6,5 km fra Vildbjerg og ligger derfor ikke oplagt til fjernvarmeforsyning.

En del ejendomme i byen har allerede installeret en varmepumpe og der vil derfor være længere afstand mellem bygninger, der skal forsynes, hvilket resulterer i et højere ledningstab samt højere etableringsomkostninger for varmeselskabet og den enkelte borger der skal tilsluttes.

Der er stor forskel på varmegrundlag og varmetæthed i Skibbild og i Nøvling og der skal evt. etableres forskellige varme-løsninger i de to områder.

Områderne skal derfor undersøges nærmere, før den fremtidige varmeløsning i de to byer fastlægges.

Erhvervsområde ved Ørnhøj

Erhvervsområdet består af få virksomheder, hvoraf de fleste er uopvarmede jf. BBR. Der resterer 3 virksomheder, hvoraf de to er forsynet med naturgas og vil modtage et brev om, at de kan få fjernvarme ved kontakt til fjernvarmeselskabet. Den sidste ejendom i området er jf. BBR forsynet med elopvarmning og modtager derfor ikke brev fra kommunen.

Erhvervsområde ved Vildbjerg

Kortudsnittet viser erhvervsområdet med den varmeforsyning, der er registreret i BBR. Der er en del uopvarmede haller og bygninger i området. Vildbjerg Varmeværk har givet tilsagn om, at det er muligt, at forsyne alle ejendomme inden for området der ønsker det, med fjernvarme.

Boligområde ved Vildbjerg

Området består af boliger, hvoraf enkelte er forsynet med naturgas. Resten er forsynet med varmepumper og fjernvarme.  Umiddelbart er det ikke muligt, at nå de naturgasforsynede ejendomme med fjernvarmeforsyning og disse vil derfor skulle etablere en individuel løsning.

Erhvervsområde ved Aulum

I området vil der være enkelte erhvervsejendomme, der kan forsynes med fjernvarme via en stikledning fra det eksisterende fjernvarmenet. For de resterende ejendomme i området skal det undersøges nærmere, om der kan konverteres fra naturgas til fjernvarme.

I den nordlige del af Aulum er der også et par enkelte bygninger forsynet med naturgas eller olie. Da de ligger lige ved varmeværket, vil de få tilbudt fjernvarme-forsyning.

Erhvervsområde i den sydlige del af Herning

Området markeret med lilla er et tidligere naturgasområde, hvor der allerede er godkendt et konverteringsprojekt, således at Verdo Varme Herning fremover forsyner området med fjernvarme.

I øjeblikket arbejder Verdo Varme på et konverteringsprojekt for de med rødt markerede naturgasforsynede område.

De resterende gasforsynede områder skal etablere individuelle alternative varmeløsninger, såfremt de ønsker at frakoble naturgassen.

Erhvervsområde ved Industrivej Nord

I området er der enkelte erhvervsejendomme forsynet med natur-gas. De kan fremover forsynes med fjernvarme via en stikledning fra det eksisterende fjernvarmenet.

Andre områder

Kibæk Varmeværk har endvidere foretaget en indledende beregning for etablering af en transmissionsledning til Skarrild, som dog viste sig ikke at være samfundsøkonomisk fordelagtig. Kibæk Varmeværk samarbejder endvidere med Ringkøbing-Skjern Kommune om fjernvarmeforsyning af Fjelstervang by.

For at gøre det muligt for Herning Kommune at udsende breve til alle olie- og naturgasopvarmede ejendomme er alle de registrerede ejendomme med olie- og naturgasfyr blevet kategoriseret ud fra en model med 4 inddelinger:

Orange markeringer:

Kategorien omfatter fortætning af eksisterende fjernvarmeområde og udvidelse af forsyningsområder uden forudgående godkendelse af et varmeprojektforslag.  Kategorien omfatter ejendomme beliggende indenfor eller i nærheden af et fjernvarmeområde og som forsyningen kan nå med en  stikledning. Ejendommene kan blive tilsluttet ved at kontakte det varmeværk, der leverer fjernvarmen.

Røde markeringer:

Kategorien omfatter ejendomme, som er beliggende i områder, hvor der allerede er godkendt konverteringsprojekter. Ejendommene kan allerede koble sig på fjernvarmen eller vil få mulighed for det, når fjernvarmeledningerne er udlagt.

Tyrkise markeringer:

Det skal undersøges nærmere, om der vil kunne etableres fjernvarme i området. Økonomien og det            samlede varmebehov i projektet skal undersøges. Det vil kræve et godkendt varmeprojektforslag før, fjernvarmen kan etableres og ejendommene i denne kategori kan tilslutte sig fjernvarmen.

Lilla markeringer:

Kategorien omfatter ejendomme, som ikke får mulighed for tilslutning til fjernvarme. Ejendomme i       

denne kategori har ikke mulighed for fjernvarme, men kan etablere alternativ grøn løsning til varmeforsyning af bolig.

De 4 kategorier er benævnt potentialegruppe 1 - 4 og er defineret herunder:

• Potentialegruppe 1 - Eksisterende fjernvarmeområde. Defineret som kommunens vedtagne fjernvarmeforsyningsområder.
  Her er størstedelen allerede fjernvarmeforbrugere, men der er et lille potentiale af kunder, som endnu ikke er tilsluttet. Tilslutning af disse ejendomme vil medføre en fortætning af fjernvarmen i området. Potentialegruppe 1 omfatter også tilknyttede områder, dvs. de ejendomme, som ligger udenfor et fjernvarmeområde, men som vil kunne tilsluttes eksisterende fjernvarmenet direkte via en stikledning uden, at det kræver en lang forsynings- eller transmissionsledning og uden, at kommunen skal godkende udvidelsen af fjernvarmeområdet.
• Potentialegruppe 2 – Allerede konverterede områder. Defineret som de af kommunens vedtagne naturgasforsyningsområder, hvor der er allerede er godkendt et varmeprojektforslag for konvertering af naturgas til fjernvarme. Alle kunder indenfor området vil kunne tilslutte sig fjernvarmen, når der er udlagt ledninger i området.
• Potentialegruppe 3 – Omkringliggende og fritliggende områder. Defineret som sammenhængende klynger af bygninger og landsbyer, hvor det skal undersøges, om der er et så tilstrækkeligt et kundegrundlag, at der kan udarbejdes et varmeprojektforslag med positiv samfundsøkonomi. Såfremt varmeprojektforslagene kan godkendes af kommunen, kan der etableres fjernvarmenet til de omfattede ejendomme.
• Potentialegruppe 4 - Øvrige ejendomme. Defineret ved ikke at falde ind under nogen af de første grupper. I denne gruppe er der ingen eller kun et meget begrænset potentiale for fjernvarme, da bygningerne generelt set ligger for spredt. Der kan dog være enkelte eller grupper af bygninger, som ligger tæt på eksisterende eller fremtidige fjernvarmeområder eller tæt på forsyningsledninger, og som derfor på sigt kan tilsluttes. Generelt omfatter potentialegruppe 4, ejendomme som har en individuel opvarmningsform som ikke afhænger af fælles infrastruktur. Det kan være træpiller, oliefyr, elvarme, varmepumpe med mere.

3154 ejendomme vil modtage et brev fra kommunen om muligheden for at få fjernvarme. Ejendommene er inddelt i de 4 potentialegrupper samt en 5. gruppe, som er alle de ejendomme der er fejlagtigt registreret i BBR.

Brevene forventes udsendt i begyndelsen af december 2022.

I forhold til udbygningen af fjernvarmen er tidsperspektivet vigtigt i forhold til at sikre en hurtigere og billigere konvertering af eksisterende naturgasområder. Derfor tilstræber Herning Kommune – også med afsæt i den løbende koordinering og dialog med fjernvarmeselskaberne – at gøre sagsbehandlingen så smidig som mulig. Dette afspejles også i kommunens delegationsmodel, når det gælder sagsbehandling af varmeprojektforslag.

I forbindelse med realiseringen af konkrete projekter for udbygningen af fjernvarme vil Herning Kommune bakke aktivt op om

disse og samarbejde med fjernvarmeselskaberne om informationsindsats og dialog med borgere, boligforeninger og

virksomheder, der skal tage stilling til evt. tilslutning.

Efter den 1. januar 2019 er det ikke længere muligt at pålægge tilslutningspligt til fjernvarme og naturgas og fra 1. juli 2022 er tilslutningspligten til naturgas fjernet helt. Tilslutningspligt, som er meddelt før den 1. januar 2019, er dog stadig gældende i områder med fjernvarme. Tilslutningspligt til fjernvarme indebærer ikke krav om at aftage fjernvarme, men det betyder, at den enkelte forbruger, som er omfattet af tilslutningspligten, skal betale de årlige arealbidrag til forsyningsvirksomheden.

Ejere af ejendomme med naturgas- og oliefyr har derfor frit valg af varmekilde. Hvis en ejendomsejer foretrækker en anden opvarmningsform end den etablerede fjernvarme, har vedkommende dermed ikke pligt til at tilslutte sig fjernvarmen.

Tilslutningsgraden har stor betydning for økonomien i fjernvarmeprojekter. En stor forhåndstilslutning kan være afgørende for, om et projekt kan realiseres eller ej. Derfor er det afgørende, at borgere, boligforeninger og virksomheder er opmærksomme på fjernvarmens fordele i form af komfort, stabilitet, miljø og økonomi, således at de aktivt tilvælger - og dermed tilslutter sig – den kollektive forsyning.

Med henblik på at fremme fjernvarmen som et attraktivt og økonomisk tilgængeligt varmevalg, undersøger fjernvarmeselskaberne mulige tiltag og økonomiske incitamenter, som kan gøre fjernvarme mere attraktiv for borgere, boligforeninger og virksomheder og give økonomisk tryghed. For eksempel ser fjernvarmeselskaberne på løsninger, hvor udgiften til tilslutningen fordeles over flere år, ex. 30 år eller hvor selskabet ejer installationen hos kunden, og der i stedet betales et løbende abonnement for denne. Der kigges også på muligheden for at indføre ordninger med lånefyr eller –varmepumper, hvor kommende forbrugere i form af borgere, boligforeninger og virksomheder i områder, der udlægges til fjernvarme (dvs. når der foreligger et godkendt projektforslag for det pågældende område), kan låne et gasfyr eller en varmepumpe, såfremt deres eksisterende gasfyr er udtjent før, end fjernvarmen er blevet udrullet.

I områder, der planlægges fjernvarmeforsynet, opfordres borgere, der ønsker fjernvarme, til at holde deres eksisterende varmeanlæg i drift så vidt muligt, indtil fjernvarmen forventeligt etableres.

For de ejendomme, hvor fjernvarme ikke er en mulighed – hverken nu eller på sigt - vil Herning Kommune have fokus på at udfase olie- og naturgasfyr ved at understøtte en omstilling af fossile opvarmningsformer til vedvarende energi i form af individuelle opvarmningsformer som fx varmepumper. Herning Kommune vil gennem information og dialog tilskynde borgere, boligforeninger og virksomheder til at udskifte deres olie- og naturgasfyr med grønne opvarmningsløsninger.

Alt efter boligtype og nuværende opvarmningsform findes forskellige løsninger som f.eks.:

Fælles varmeløsning – rækkehuse og villavejen.

Ved rækkehuse og anden tæt bebyggelse kan det være en god løsning at forsyne alle boligerne i området  med varme og varmt brugsvand fra et centralt sted – en mindre fælles varmeløsning som f.eks. fælles jordvarmeanlæg, termonet, nærvarme eller lign. 

Varmepumper - til spredt bebyggelse.

Ved ejendomme, hvor der er god plads på matriklen, findes i dag mange gode og økonomiske alternativer til oliefyret og naturgasfyret, og der er mulighed for både at købe eller lease eget varmepumpeanlæg – alt efter hvad der foretrækkes. Varmepumper er en betegnelse, der dækker over forskellige typer af varmepumper: jordvarme, luft-til-vand varmepumpe og luft-til-luft varmepumpe.

Biobrændsel.

Biobrændsel er en samlet betegnelse for al biomasse, der kan bruges til energiproduktion, f.eks. træ, træpiller, halm og biogas. Opvarmning med biobrændsler er mest oplagt i huse, der ligger på landet.

Solvarme – supplerende varme.

Solvarme er vedvarende energi og fungerer rigtig godt som en supplerende varmekilde til rumopvarmning, hvis man ikke kan skifte olie- og gasfyret helt ud endnu. Samtidig kan anlægget give varmt brugsvand hele året rundt.

Brændeovne – supplerende varme.

Brændeovne leverer i mange huse udenfor den kollektive forsyning en stor del af varmebehovet, især når elvarme eller oliefyr er den primære varmekilde. Derudover bruges brændeovnen som et ekstra supplement i de koldeste dage i vinterhalvåret.