Håndtering af grundvand

Skal du sænke grundvand mens du udfører bygge- eller anlægsarbejde med videre, så skal du have en tilladelse.

Kommunen giver tilladelsen på baggrund af din ansøgning.
Søg i god tid - mindst 6 uger før ønsket opstart.

Tilladelsen kan bestå af 1 eller 2 dele.

  1. Tilladelse til at nedsive i jorden, udlede grundvand til vandløb eller aflede til kloak gives efter Miljøbeskyttelsesloven. 
  2. Tilladelse til at indvinde grundvand gives efter Vandforsyningsloven.

Tilladelse efter Vandforsyningsloven er ikke nødvendig, hvis disse tre forhold gælder.

  1. Når sænkningen af grundvand højst varer i 2 år.
  2. Når projektet hvert af disse år højst antages at omfatte 100.000 m3 grundvand.
  3. Når der ikke inden for 300 m fra stedet hvor grundvandet pumpes op, findes anlæg til indvinding af grundvand.

Vi har lavet en selvbetjeningsløsning du kan bruge, når du søger om tilladelse. Skemaet omfatter både ansøgning efter Miljøbeskyttelsesloven og efter Vandforsyningsloven.

Når vi har modtaget din ansøgning, vurderer vi, om ansøgningen skal behandles efter et eller begge lovområder.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål omkring ansøgningen, er velkommen til at kontakte os.

Det er en god idé at kontakte os tidligt i forløbet, så du kender de vilkår der bliver stillet til projektet i god tid.

Her kan du hente blanketten til at søge om sænkning af grundvand

Luk alle
Åben alle

Afledning af forurenet grundvand

Her er en række punkter, du skal have med, når du laver en ansøgning om tilladelse til afledning af oppumpet grundvand fra afværgeprojekter.

Listen er vejledende. Derfor kan du opleve, at der stilles krav om supplerende oplysninger i forbindelse med sagsbehandlingen.

Tjekliste
Indledende beskrivelse

Kort resume af det ansøgte

Generelt

Beskrivelse projektet, der bl.a. indeholder følgende oplysninger:

  • Ejer
  • Beliggenhed - adresse, matr.nr.
  • Spildevandets indhold af forurenende stoffer - hvilke stoffer og hvilken koncentration
  • Forventet spildevandsmængde: m3/time og m3/døgn
  • Beskrivelse af planlagte renseforanstaltninger
  • Tidsplan for projektet- herunder:
    • hvornår planlægges projektet i gang sat
    • hvor længe forventes grundvandssænkningen at pågå
    • angiv, hvis projektet forventes gennemført i etaper.
Tilslutning til renseanlæg

Ud over de generelle oplysninger skal ansøgningen indeholde oplysninger om:

  • tegning over kloakforhold
  • angivelse af brønd, hvor vandet afledes
Udledning til recipient

Ud over de generelle oplysninger skal ansøgningen indeholde oplysninger om:

  • Angiv recipient for afledning
  • Angiv vandløbsopland (Skjern Å, Store Å eller Karup Å)
  • Angiv recipientmålsætning
  • Sker udledningen i kendt § 3 naturbeskyttelse i område

Oplysninger kan findes på www.miljoeportal.dk

  • Matr. nr. og ejerlav for placering af udløb
  • Ejer af arealet, hvor udledning foretages
  • Hvis ikke ansøger ejer det pågældende areal, har ejer givet lov til anvendelsen? (ejeren skal have klageadgang, da ejeren har en væsentlig interesse i sagens udfald).
  • Relevante vandløbslaug/lodsejere for området (skal have klageadgang).
  • Foreliggende jordbundsundersøgelser - er der mulighed for nedsivning?

Bilag:

  • Ledningsplaner med angivelse af ledningsføring fra området
  • Udledningssted i recipient skal afmærkes på tegning.

Hvis recipienten er A- eller B1-målsat skal ansøgningen vedlægges en vurdering af alternative løsninger eller dokumentation for, at udledningen vil være forenelig med den skærpede målsætning og ikke vil bevirke kvalitets- og miljøforringelse af vandområdet.

Nedsivning og udsprøjtning

Ud over de generelle oplysninger skal ansøgningen indeholde oplysninger om:

  • Angiv om nedsivning/udsprøjtning vil foregå i område med særlig drikkevandsinteresse (OSD-område)
  • Angiv afstand til nærmeste:
    • drikkevandsboringer
    • boringer uden krav til drikkevandskvalitet
    • recipienter
    • veje
    • beboelse

Oplysninger kan findes på www.milioeportal.dk

  • Matr. nr. og ejerlav: hvor nedsivningen/udsprøjtningen ønskes foretaget. Hvem ejer arealet, er det ansøger? Hvis ikke har ejer givet lov til anvendelsen?
  • Arealets størrelse
  • Arealets hidtidige og fremtidige benyttelse
  • Beskriv hvordan nedsivningen/udsprøjtningen vil foregå

Spildevandsbekendtgørelsen stiller en række krav til nedsivning og udsprøjtning. Bl.a.:

  • Afstandskrav i forbindelse med nedsivning:
    • Drikkevandsboringer mindst 300 m.
    • Andre boringer mindst 150 m
    • Recipienter mindst 25 m.
  • At kommunen indhenter udtalelse fra Sundhedsstyrelsen og kredsdyrlægen i forbindelse med tilladelser til udsprøjtning af spildevand uden jordbrugsmæssig værdi.

Se hele spildevandsbekendtgørelsen.

Kontaktinfo

Byggeri og Ejendomsdata
Rådhuset, Torvet 5
7400 Herning

Tlf.: 96 28 80 15
Mail: byggesag@herning.dk 

Telefontider
Mandag 8.30 - 16.00
Tirsdag og onsdag 8.30 - 15.00
Torsdag 10.30 - 17.00
Fredag 8.30 - 12.00

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Den Digitale Hotline

Brug for hjælp til digital selvbetjening? DDH logo

Ring 70200000 - dag, aften og weekend

Åbningstider: