Master og antenner

Antenner skal som udgangspunkt placeres på eksisterende master eller bygninger, så de er mindst muligt synlige. Nogle gange kan det ikke kan lade sig gøre, og der skal derfor opføres en mast til formålet.

Opsætning af en antenne kræver ikke tilladelse, men en ny mast skal som minimum behandles efter byggeloven.

Ansøgning om master og antenner sendes ind via www.bygogmiljoe.dk.

Din ansøgning skal indeholde data på masten og en vurdering af den valgte placering. Du skal beskrive, hvilke andre master eller bygninger der er i området, og hvorfor de ikke kan anvendes til formålet.

Luk alle
Åben alle

Opsætning af master i landzone

Opførelse af master i landzone er omfattet af Landzonebestemmelserne i planloven og kræver altså en tilladelse efter planloven.

Den ønskede placering kan være omfattet af flere lovgivninger som eksempelvis naturbeskyttelsesloven.

Kommunen skal vurdere, om en ønsket placering overholder de hensyn, der er beskrevet i landzonebestemmelserne. Der skal blandt andet tages hensyn til naboer, trafikale forhold, natur, fredninger med videre.

Vi sender sagen til orientering hos blandt andre berørte naboer, før vi kan give en mulig landzonetilladelse.

Vi anbefaler altid, at du søger professionel hjælp til at skrive din ansøgning.

Opsætning af master i byzone

Som udgangspunkt skal en antennemast kunne indpasses i den lokalplan, der er gældende for området. Tit er masten dog for høj, og så skal vi vurdere, om masten kan få en dispensation.

Det medfører, at sagen sendes i høring hos blandt andre berørte naboer, før en endelig tilladelse kan meddeles.

Vi anbefaler altid, at du søger professionel hjælp til at skrive din ansøgning.

Kontaktinfo

Byggeri og Ejendomsdata
Rådhuset, Torvet 5
7400 Herning

Tlf.: 96 28 80 15
Mail: byggesag@herning.dk 

Telefontider
Mandag 8.30 - 16.00
Tirsdag og onsdag 8.30 - 15.00
Torsdag 10.00 - 17.00
Fredag 8.30 - 12.00

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.