Byggeri af flere boliger, bygninger og nye udstykninger

Med et koordineringsmøde kan vi hjælpe dig med at holde styr på de forskellige krav, så du ikke senere bliver forsinket i dit projekt.

Det kunne for eksempel være, om planlægningen følger planloven, kommuneplanen, lokalplaner eller byplanvedtægter for området. 

Retningslinjer for tæt-lav boligbebyggelse (pdf - 10 sider)

Luk alle
Åben alle

Dagsorden for projektkoordineringsmødet

I koordineringsmødet, deltager bygherre og evt. rådgivere, samt repræsentanter fra de afdelinger ved Herning Kommune, som skal give en tilladelse eller lignende, for at projektet kan realiseres.

Her er de overskrifter, vi typisk skal omkring, når vi holder mødet med dig.

Det skal du forberede inden mødet:

Præsentation af projektet v/bygherre eller rådgiver

  • Områdets hidtidige anvendelse og areal
  • Området i dag - kortbilag, matrikelkort, luftfotos mv.
  • Projektet - projekt- ,situations- eller udstykningsplan med tilhørende beskrivelse
  • Områdets omgivelser, herunder evt. skov- og naturarealer

Disse punkter tager vi sammen på mødet:

Planlægning v/Herning Kommune

Andre udpegninger i kommuneplanen - for eksempel kulturmiljø, bevaringsværdige landskaber, grøn struktur eller kirkezone.

  • Lokalplan eller byplanvedtægt for arealet.
  • Stemmer projektet overens med lokalplanen?
    • JA - der redegøres for projektet i forhold til lokalplanens bestemmelser.
    • Nej - behov for tilpasning af projektet eller igangsætning af ny planlægning. Igangsætning af ny planlægning er oftest en politisk beslutning.
  • Er arealet omfattet af spildevandsplan?
    • JA - Hvilke bindinger giver planen i forhold til håndtering af spildevand og regnvand?
    • NEJ - Behov for ny spildevandsplan (tillæg) og forventet tidsplan for udarbejdelse af spildevandstillæg. (Redegørelse for oplysninger der skal indsendes). 
  • Er arealet allerede kloakeret? - spørg eventuelt hos Herning Vand.
    • PS: Herning Vand går først i gang med en eventuel ansøgning om udledningstilladelser og projektering af kloak-, regnvandsledninger og eventuelt regnvandsbassiner til forsinkelse af regnvand, når der foreligger et godkendt udstyknings- eller vejprojekt, så Herning Vand ved, hvor ledninger kan placeres.
  • Grundvandsforhold
  • Befæstelsesgrad - hvor stor en del af arealet befæstes? Giver det problemer i forhold til lokalplan/spildevandsplan?
  • Klimatilpasning. Er der risiko for oversvømmelser eller høj grundvandsstand. Bygherre skal komme med plan for, hvordan udfordringerne imødekommes.
  • LAR - Lokal Afledning af Regnvand.
  • Spildevands- og regnvandshåndtering.
  • Forsyning:
  • Vand
  • EL
  • Varme
  • Tele og IT

Lovgivning v/Herning Kommune

Det videre forløb

  • Hvem gør hvad? og hvornår?
  • Kontaktpersoner ved Herning Kommune:
  • Forventet tids- og procesplan for myndighedsbehandling
  • Eventuelt

Herunder eventuelt aftale om nyt møde.

Krav om garantistillelse ved privat fællesvej

Før der kan meddeles byggetilladelse, skal der stilles en anfordringsgaranti i et pengeinstitut.

Garantien sikrer, at den private fællesvej etableres.

Anfordringsgarantien stilles (jfr. Byggelovens § 4, stk. 1 og 2) af bygherrer og udregnes efter projektets størrelse og vurderede samlede omkostninger.

Garantien kan nedskrives i takt med at projektet realiseres. Garantien frigives først helt, når projektet er udført og godkendt af Herning Kommune.

Har du spørgsmål til kravene kan du kontakte Rasmus Ørtoft, Vej, Trafik og Byggemodning.

Send mail til Rasmus Ørtoft 

Tinglyste forhold

En tinglysning er en registrering af de bindinger, der knytter sig til en bestemt ejendom, og som der skal tages hensyn til og som kan påvirke et projekt.

Der kan være bindinger såsom servitutter/deklarationer, der er pålagt din ejendom på tinglysningen.

Læs om tinglyste forhold på Det Digitale Tinglysningssystem.

Materialer vi typisk har brug, før vi kan give en vejgodkendelse

På projektkoordineringsmødet har vi brug for, at du har disse oplysninger med:

  • En beskrivelse af projektet
  • Situationsplan (oversigt over bygning, veje, afstande og så videre)

Efter vores møde bliver du klædt på til at lave de resterende dokumenter, der er nødvendige for at få en vejgodkendelse.

Der er typisk brug for flere af/alle disse dokumenter:

  • Belægningsplan
  • Belysningsplan - når vejprojektet er godkendt efter vejloven.
  • Beplantningsplan
  • Koordinerede ledningsplan
  • Skilte- og afmærkningsplan
  • Længdeprofil for veje og stier
  • Normalt tværsnit - tværprofil for veje og stier
  • Plantegning med skråningsudslag
  • Afvandingsplan – redegørelse for befæstelsesgraden og redegørelse for ekstremhændelser for regnvand og regnvandsstrømninger
  • Redegørelse for kørekurver i forhold til renovationskøretøjer og beredskabet (12m lastbil)

Flere af ovenstående temaer kan måske fremgå på én fælles plantegning.