Opstilling af materiel mm. på offentlig vej

Har du brug for at arbejde på eller råde over offentligt vej eller sti areal, skal du søge om tilladelse. Det kan f.eks. være til opstilling af container, stillads, skurvogn, materialedepot eller lignende.

Når du har planlagt, hvor og hvordan materiellet skal opstilles, skal du udfylde en ansøgning på virk.dk. Dette skal ske senest 10 arbejdsdage før, du ønsker at bruge arealet.

Før der søges skal du overveje, hvilke betydning det har får for trafikken, samt udarbejde afmærkningsplaner. Du kan læse mere om reglerne for spærretid og afmærkning længere nede i teksten.

Eksempler

  • Arbejde fra byggelift henstillet på vej, cykelsti og fortov.
  • Byggeri hvor fortovet benyttes som arbejdsområde.
  • Beskæring af beplantning med arbejdskøretøj på offentlig vej.
  • Andet arbejde der foregår fra og på vejens areal.
  • Container, stillads, skurvogn / skurby, materialedepot.

Godkendelse

Vejmyndigheden skal godkende at et arbejde, som inddrager vejareal, er planlagt så det er forsvarligt. Trafikanter, cyklister og fodgængere skal kunne færdes forsvarligt på vejarealet.

Godkendelsen kan have stor betydning for dit firma, da du kan undgå, at et arbejde som er i gang, bliver forsinket, hvis det må stoppes på grund af fare for uheld.

Svarfrist

Hvis din ansøgning opfylder kravene, kan du forvente svar inden for 5 arbejdsdage, når det gælder offentlige veje.

Søger du om opstilling på en privat fællesvej, skal Teknik og Miljø i henhold til Forvaltningsloven, foretage partshøring. Her kan du forvente en svartid på op til 3 uger.

Spærretid

På hverdage mellem kl. 6.30 og 8.30 er der "spærretid". Derfor må der ikke arbejdes på vejene, som er markeret på spærretidskortene.

Cykelarealer

Når der arbejdes på cykelsti eller cykelbane, skal der altid sørges for anden og sikret cykelvej. Den midlertidige cykelbane skal have en fri bredde på min. 1,3 meter.

Afmærkning og Skiltning

Du kan finde vejledning i hvordan afmærkning og skiltning skal udføres i "Lommebog for afmærkning af vejarbejder m.m.

Kontaktinfo

Arne Madsen
Mobil: 20487611
Send e-mail til dpvam@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

 

Hjælp til selvbetjening