Gravetilladelse

Skal du grave i offentlige veje eller stier? Så skal du eller dit firma have en godkendelse inden.

Du skal søge gravetilladelse senest ti arbejdsdage før det er planlagt, at arbejdet skal begynde. 

Ansøgningen om gravetilladelse behandles af Vej, Trafik og Byggemodning i Herning Kommune.

Svarfrist

Hvis din ansøgning opfylder kravene, kan du forvente, at vi behandler den inden for fem arbejdsdage, når det gælder offentlige veje.

Søger du om at grave i en privat fællesvej skal Teknik og Miljø, i henhold til Forvaltningsloven, foretage partshøring. Dette forlænger tiden det tager at behandle sagen, så et svar først kan forventes inden for ca. tre uger.

Ledninger og affaldsbeholdere

  • Inden arbejdet startes, skal du skaffe oplysninger om ledninger og anlæg som findes i vejarealet.
  • Oplysninger om ledningerne søges i ledningsregisteret LER.
  • Støder du ved opgravningen på ledninger som ikke er registreret, skal meddelelser om dette straks gives til ledningsejeren.
  • Hvis tømning af affaldsbeholdere berøres af opgravningerne, skal  "Regler ved opgravning" overholdes.

Spærretid

På hverdage mellem kl. 6.30 og 8.30 er der "spærretid". I denne tidsperiode må der ikke arbejdes på de veje som er vist på spærretidskortene.

Afmærkning og Skiltning

Du kan finde vejledning om afmærkning og skiltning i "Lommebog for afmærkning af vejarbejder m.m.