Sinding-Ørre
De to små landsbyer Sinding og Ørre omtales til dagligt under ét som Sinding-Ørre. Rammen om et godt og aktivt landsbyliv.
Smuk naturpark
Sinding-Ørre ligger midt i noget af Vestjyllands smukkeste natur vekslende mellem heder, skove og talrige vandløb - også kaldet Sinding-Ørre Naturpark.
Vi har andelsboliger og almene boliger - opført som jordbrugsparceller og selvfølgelig byggeklare grunde alt efter behov. Skole og daginstitution er meget tidssvarende og moderne men samtidig utraditionelt. Alt er samlet under ét og samme tag i det vi kalder Sinding-Ørre Midtpunkt.
Samlende kultur-centrum
Midtpunktet indeholder også en idrætshal. Midtpunktet er områdets samlende kultur-centrum, som tilbyder en lang række spændende aktiviteter for folk i alle aldre.
Samfundet er desuden kendt for et godt og velfungerende foreningsliv, som dækker de flestes behov for fritidsbeskæftigelser.
Indbyggertal: 217 i Sinding og 89 i Ørre