Herning Kommune
A-Å
Sitemap
Dansk
English
Deutsch

Herning Bibliotekerne

Biblioteket i Herning

Biblioteket i Herning er hovedbiblioteket i Herning Kommune. Biblioteket har et bredt udvalgt af bøger, musik, aviser, tidsskrifter, film, spil m.m. Biblioteket tilbyder også en række gratis online tjenester som gratis download af musik, artikler og lydbøger. Hovedbiblioteket afholder mange typer arrangementer for både børn og voksne. Se aktuelle arrangementer her (link til herningbib.dk/det sker)

Biblioteket i Aulum

Biblioteket i Aulum findes i byens livlige kulturhus. Biblioteket er et familiebibliotek med mange hyggekroge - og et bredt udvalg. Her er særligt fokus på populær faglitteratur og musik.

Biblioteket i Hammerum

Biblioteket i Hammerum sætter fokus på livslang læring. Her er gode studiefaciliteter, og der er en bred vifte af fagbøger i samlingen. Desuden finder du også et stort udvalg af romaner.

Biblioteket i Kibæk

Biblioteket i Kibæk fokuserer på oplevelsen. Få pirret sanser og nysgerrighed: Spil minigolf i haven, hyg dig i chesterfieldsofaen med bog og kaminild eller spil Wii. Biblioteket har også et bredt udvalg af bøger, musik, film m.m.

Biblioteket i Midtbyen

Biblioteket i Midtbyen har fingeren på pulsen. Få interessante og skæve vinkler på dagens nyheder. Læs dagens avis, lån en bærbar pc eller tank op på downloads. Mange aktuelle emner debatteres på både eftermiddags- og aftenarrangementer. Du kan også låne flere af de nyeste bøger her.

Biblioteket i Sunds

Biblioteket i Sunds har fokus på familien og lægger vægt på at have tilbud familien kan bruge sammen. Biblioteket er åbent for selvbetjening kl. 9-21 hver dag.

Biblioteket i Vildbjerg

Biblioteket i Vildbjerg har fokus på nye og populære bøger for brugere i alle aldre.

Siden er opdateret den 21. maj 2012
Sideansvarlig: Charlotte Sørensen, By, Erhverv og Kultur
Ris og ros til siden?

Ris og ros til siden?

Mangler du oplysninger på siden, er der fejl eller er siden god og brugbar? Så vil vi meget gerne høre din mening.

Udfyld og send nedenstående formular. Din mening vil blive brugt i vores løbende arbejde med at forbedre herning.dk.

Bemærk at alle felter skal udfyldes.

Kontakt

Herning Bibliotekerne
Brændgårdvej 2
7400 Herning

Tlf.: 96 28 88 00
E-mail: mail@herningbib.dk