Førtidspension
Hvis du ikke er i stand til at forsørge dig selv af fysiske, psysiske eller sociale grunde, kan du søge førtidspension. Alle muligheder for at forbedre din arbejdsevne skal dog først være afprøvet, fx gennem aktivering, revalidering eller behandling.
Førtidspensions størrelse
Førtidspensionen er på 15.704 kr. om måneden (2009), hvis du er enlig, og 13.348 hvis du er gift eller samlevende. Har du en indtægt, der er højere end 64.100 kr. om året, bliver der trukket en procentdel fra i din førtidspension. For gifte/samlevende er grænsen 101.700 kr.
Betingelser for at få tilkendt førtidspension
Du kan tilkendes førtidspension, hvis du er mellem 18 og 65 år. Er du fyldt 60 år før den 1. juli 1999, kan du dog få førtidspension, til du fylder 67 år. Du skal søge om førtidspension i din kommune.
Der er med virkning fra den 1. juli 2010 indført en meddelelsespligt for førtids- og folkepensionister, som tager midlertidigt ophold på mere end 2 måneder i lande uden for EU, EØS og Schweiz. Du skal give meddelelse om et sådan midlertidigt ophold til borgerservice. Du kan høre nærmere om meddelelsespligten ved henvendelse til borgerservice