Boligsikring
Boligsikring kan søges af personer, som bor til leje, og som ikke er pensionister. Førtidspensionister, der har fået tilkendt pensionen efter 1. januar 2003, kan også søge boligsikring.
For at få boligsikring skal din bolig være en helårsbolig, og den skal have eget køkken eller køkkenniche og afløb.
Boligsikringens størrelse
Boligsikringens størrelse er afhængig en række faktorer: husstandens samlede indkomst, formue, husleje og boligens størrelse og antallet af personer, som bor i husstanden. Man skal desuden altid betale et mindstebeløb af huslejen selv.
Du kan selv lave en foreløbig beregning af din boligsikring. Du skal være opmærksom på, at der kun bliver ydet støtte til selve huslejen, dvs. udgifter til vand, varme og elektricitet skal ikke regnes med, når du beregner boligsikringens størrelse.
Obs: Vedrørende boligsikring til private lejemål kan der gælde andre regler. Boligsikringen kan være begrænset af størrelsen af den tilskudsberettigede husleje. Yderligere oplysninger kan ske ved henvendelse til borgerservice.
Du skal ikke betale skat af boligsikringen.
Nb! Er du blevet tilkendt pension efter 1. januar 2003 kan du også søge boligsikring til andelsboliger og ejerboliger.
Søg boligsikring
For at få boligsikring skal du sende en ansøgning til din kommune.
Klagemuligheder
Ønsker du at klage over den beslutning kommunen har truffet, forefindes klagevejledning på bevillings/ændring eller afslagsskrivelsen.
Flere oplysninger
Hvis du ønsker flere oplysninger om boligsikring kan du henvende dig til kommunens borgerservice. Du kan også læse om boligsikring på Socialministeriets hjemmeside samt borger.dk.