Man går aldrig forgæves efter et godt tilbud på gågaderne i Herning. Byen er ikke for ingenting Danmarks tekstilhovedstad.
Tøj til særdeles rimelige priser hænger tæt både udenfor og inde i butikkerne på Hernings hyggelige gågader. Menneskemylderet i forretningernes åbningstider vidner da også om den store tilstrømning af kunder fra nær og fjern. Herning er nemlig kendt som midt-vestjyllands handelsmekka og i Cityforeningen, der er fællesorganet for de mere end 150 butikker i midtbyen, går man målrettet efter titlen som Danmarks bedste handelsby.
Alt hvad du ønsker dig
Herning har et fantastisk og varieret udvalg af specialforretninger, der kan dække ethvert behov. Her findes alt lige fra brød til cykler, fra symaskiner til legetøj og fra foto til ure. Hyggen er mærkbar under de skyggefulde træer, mens man zig-zagger fra det ene gode tilbud til det andet – og har man fået trætte ben af at shoppe, er der altid en cafe lige i nærheden.
Altid en p-plads
Herning City råder over ikke mindre end 2000 gratis parkeringspladser lige omkring gågaderne, så man vil næsten altid kunne finde en p-plads i nærheden af centrum. Hele sommeren igennem er der hver lørdag frokostjazz på Torvet, og året rundt er der masser af arrangementer og sjove oplevelser for hele familien.
Masser af overnatningsmuligheder
Herning rummer desuden Skandinaviens største messecenter hvilket betyder, at byen råder over et righoldigt udvalg af komfortable hoteller og et dejligt byliv i forbindelse med de store messer. Det vil altid være muligt at finde gode overnatningsmuligheder til rimelige priser i byen. Skulle alle værelser mod forventning være udlejet, kan man altid finde en ”Bed and Breakfast” eller overnatning på byens supermoderne og komfortable vandrerhjem.
Fredeligt og hyggeligt
Efter en lang oplevelsesrig dag kan hele familien indtage et godt måltid på en af byens mange glimrende restauranter. Det er næsten umuligt at gå galt i byen hos Hernings spisesteder, som alle har en særdeles høj standard. Har man lyst til at gå videre i byen, er der masser af barer og pubber at vælge imellem i Hernings fredelige og hyggelige natteliv.
Alternativt kan man jo også afslutte en dejlig dag med en nightcap på hotellet inden man går til køjs og gør klar til en ny dag i det midtvestjyske.
Shop till you drop – i tørvejr
HerningCentret er intet mindre end Midtjyllands største shoppingcenter. Mere end 60 butikker giver en oplagt mulighed for en god gang familieshopping i varme og hyggelige omgivelser. HerningCentret har med sine 1200 parkeringspladser aldrig parkeringsproblemer, og samtlige pladser befinder sig i umiddelbar nærhed af en indgang til centret.
Nemt, bekvemt, behageligt
Skulle man ankomme til centret under en lille regnbyge eller trænger familiens mindste til at blive skiftet, kan man køre ind på en af de 110 videoovervågede parkeringspladser under centret. Her ligger også det supermoderne ammerum med mulighed for vask, bleskift og amning under hygiejniske og betryggende forhold. Derefter tager man simpelthen elevatoren lige op i centrets hjerte. Nemt, bekvemt og meget, meget behageligt.
Centret er i alle detaljer indrettet til at imødekomme hele familiens behov. Man finder også en veludstyret legeplads til børnene, samt masser af bænke til kunder med trætte ben. Centret er 100% handicapvenligt, og man kan færdes overalt i kørestol, som i øvrigt kan lejes på stedet.
Masser af aktivitet
HerningCentret har arrangementer året rundt lige fra musik over børneteater til temauger med alt lige fra hula-hula-piger og udliggerkanoer til filmstjerner og hvide limousiner. Tusindvis af mennesker lægger dagligt vejen forbi Midtjyllands største shoppingcenter som altid bobler af aktivitet.