Det midtvestjyske landskab har gennemgået store ændringer gennem det sidste århundrede. For hundrede år siden måtte folk i Herning ofte trække indendørs ved aftenstide, når havgusen rullede ind over det træløse land i vest og lagde en klam tåge over byen.

Nu om dage er det sjældent, at havgusen finder så langt ind i landet, da de nøgne heder siden er afløst af nåletræsplantager, løvskov, levende hegn og marker. Men heden eksisterer stadig derude. Flere steder i Herning-Ikast-Brande-området kan man stadig vandre i store hedeområder og drømme sig tilbage til dengang hvor heden strakte sig fra horisont til horisont og hedebonden prøvede at vride et liv ud af den ufrugtbare jord.

Storslåede hedelandskaber

Tag hele familien med på udflugt til Trehøje Bakke der ligger godt ca. 25 km nordvest for Herning. Her har man en fantastisk udsigt over et af de få, store hedeområder, der er tilbage i Danmark. Der findes vandrestier, hvorfra man kan opleve det storslåede hedelandskab og den fred og ro, der hviler over området. En tankevækkende rejse tilbage i tiden.

Hvad udad tabes

Datidens enorme heder var et resultat af udpining af jorden lige siden den danske jernalder. Da klimaet oven i købet ændrede sig fra kontinental- til kystklima med masser af regn, blev jorden sur og sprang i lyng. Hedebonden lærte at udnytte heden til kvæghold og forhindrede dermed hedearealerne i at udvikle sig videre til skov. Først da Danmark havde tabt krigen mod tyskerne i 1864, hvor man måtte afgive store landområder, kom der gang i opdyrkningen af heden. ”Hvad udad tabes, må indad vindes”, sagde man og gik i gang med at omdanne hederne til frugtbart agerland.

Masser af plads

Med en befolkningstæthed på 55-60 personer pr. kvadratkilometer, er der god plads i midtvestjylland. Her findes melankolske heder, grønne bøgeskove, krat, mose, kær og svulmende vandløb med noget af verdens bedste fiskeri – og der er masser af plads til stilheden, solen og den store, blå himmel.