Carl Henning Pedersen og Else Alfelts Museum
Carl Henning Pedersen og Else Alfelts Museum er som taget ud af et eventyr. Med sine geometriske former og stærke farver er bygningen umulig at overse, som den står der, ved indkørslen til Herning.
Museet, som i høj grad er et besøg værd, er en sand eksplosion af farver, former og sanselighed som ofte vender kunstbegrebet på hovedet og udfordrer tilskueren.
Et romantisk eventyr
Historien om Else Alfelt og Carl Henning Petersen er i sig selv et romantisk eventyr. De var som unge begge kommunister og mødtes i 1930’erne på Den Internationale Højskole, hvor de forelskede sig i hinanden. Carl Henning ville egentlig være arkitekt eller komponist men Else, som allerede havde malet i 10 år, gjorde ham glødende interesseret i billedkunsten.
Kampen for anerkendelse
De blev gift og levede i flere år i fattigdom, ofte under eksistensminimum, da interessen for abstrakt kunst dengang kunne ligge på et meget lille sted.
Langsomt kæmpede de sig frem mod anerkendelse, og i 1958 modtog Carl Henning Guggenheimprisen, hvilket satte parret i stand til at købe et hus ved Bovbjerg med atelier og udsigt over havet.
I 1974 døde Else af en blodprop og Carl Henning havde dermed mistet sin partner, inspirationskilde og elskede på én gang. Gå ikke glip af parrets fantastisk og farvestrålende billeder på Carl Henning Pedersen og Else Alfelts Museum.