Informationsmøde onsdag d. 14. september kl. 17 i rådhusets kantine – alle er velkomne
Herning Byråd har nedsat et udvalg til bygningsforbedring. Bygningsforbedringsudvalget har mulighed for at give et økonomisk tilskud til at sætte bevaringsværdige ejendomme i stand.
Støtten til den enkelte ejer ydes som et kontant tilskud, som bliver deklareret på ejendommen.
Udvalget kan vælge at give støtte til et istandsættelsesprojektprojekt, der omfatter hele bygningen eller til enkelte bygningsdele. Der gives kun støtte til istandsættelsesprojekter, der vedligeholder eller højner en bygnings bevaringsværdi.
Støtten kan f.eks. gives som forskelspris mellem et bølgeeternittag og et stråtag, hvis bygningens bevaringsværdi højnes ved det. Støtten kan på samme måde gives som forskelsprisen mellem et almindeligt termovindue og et vindue med koblede rammer. Der gives ikke tilskud til termoruder, da termoruden er et bygningselement, som først er blevet almindeligt i dansk byggeri efter 1960.
Midlerne, som kan uddeles gennem Bygningsforbedringsudvalget, kan alene anvendes til forbed-ringer af en bygnings klimaskærm. Det vil sige tag, vinduer og facade, samt sikkerheds- og sundhedsfarlige forhold.
Hvis der er behov for at forbedre andre dele af en bygning, skal Byfornyelseslovens generelle støttemuligheder tages i anvendelse.
Fredede og bevaringsværdige bygninger, der helt eller delvist anvendes til beboelse kan komme i betragtning til støtte. Bygningen skal dog være beboet af ejer. Erhvervsejendomme, boligudlej-ningsejendomme, klubhuse og forsamlingshuse ikke kan få støtte efter denne ordning.
Bedømmelsesgrundlag
Som udgangspunkt for vurderingen af, om en bygning kan komme i betragtning til støtte, anvendes daværende Miljø- og Energiministeriums SAVE-registrering – Kommuneatlas for Herning Kommune. Det er en registrering af bevaringsværdien for samtlige ejendomme opført før 1950. Bygninger med bevaringsværdi fra 1-4 kan komme i betragtning.
Bliver der søgt støtte til en bygning, der ikke er registreret, vil der blive foretaget en SAVE-registrering for ud for vurderingen.
Der kan også være udpeget særlige bygninger i kommunen af nyere dato med en særlig arkitektonisk værdi. Eller der kan være udpeget bygninger i kommuneplan og lokalplaner.
Bygningsforbedringsudvalgets sammensætning
Bygningsforbedringsudvalget følger Herning Byråds valgperiode, og By, Erhverv og Kultur stiller sekretariatsbistand til rådighed. I udvalget sidder der repræsentanter for Herning Grundejerforening, Landsbykontaktudvalget og for bevaringsinteresser.
Udvalget afholder 2 – 3 møder om året. Fristen for indsendelse af ansøgninger vil blive annonceret under Kommuneinformation i Herning Folkeblad og her på hjemmesiden.
Ingen klagemulighed
Bygningsforbedringsudvalget træffer sine beslutninger på grundlag af ejerens ansøgning og pro-jektbeskrivelse. Udvalget skal – ud fra en konkret vurdering – afgøre, hvor stor en støtte, der skal ydes for at motivere ejeren til at gennemføre projektet. Der kan ikke klages over udvalgets beslut-ninger til Herning Byråd eller anden administrativ myndighed.
Ansøgninger
Ejendommens ejer skal indsende:
- Ansøgningsskema
- Tingbogsattest
- Projekt med tegninger (evt. foto)
- Fotos af bygningens eksisterende udseende
- Kortfattet beskrivelse af, hvad der ønskes foretaget
- Overslag over projektets samlede udgifter udspecificeret i poster
Ansøgningsfrist er d. 14. oktober 2011.