Herning Kommune
A-Å
Sitemap
Dansk
English
Deutsch

Strukturanalysen på det specialiserede socialområde

Herning Kommune har igangsat en strukturanalyse på det specialiserede socialområde. Strukturanalysens formål er at danne grundlag for politiske beslutninger om:


Etablering af økonomisk og fagligt bæredygtige enheder på det specialiserede socialområde, som sikrer optimal udnyttelse af ressourcer”

Det specialiserede socialområde tager sig af samfundets mest udsatte borgere, de syge, handicappede, misbrugere og familier med problemer. Udgifterne på området har gennem en årrække været kraftigt stigende, og de knappe økonomiske ressourcer i kommunerne gør det nødvendigt, at alle kommunale driftsområder optimeres mest muligt.

Hvert år indgår kommunerne i Region Midtjylland en rammeaftale, som fastlægger taksterne på det specialiserede socialområde for det kommende år. Rammeaftalen for 2012 betyder, at udgifterne og dermed taksterne skal reduceres med i alt 4,5 % over de næste 3 år. I 2012 fastholdes taksterne uændret. I 2013 reduceres taksterne med 2 % og i 2014 med yderligere 2,5 %.

Det er baggrunden for strukturanalysen. Vi skal altså gennem en målrettet indsats løse de samme opgaver for færre udgifter. Der rettes derfor fokus mod den nuværende visitationspraksis og muligheden for etablering af alternative løsninger, og udnyttelse af synergier ved opgaveløsninger på tværs af de kommunale institutioner. Dette både på tværs af aldersgrupper, administrative og organisatoriske skel. Ligeledes på tværs af de traditionelle opdelinger i undervisningstilbud, støttetilbud, botilbud, beskæftigelsestilbud, fritidstilbud m.v. Velfærdsinnovation og velfærdsteknologi er en tilgang, som forventes at bidrage med en ny og utraditionel opgaveløsning.

Social- og Sundhedsudvalget og Børn- og Ungeudvalget har i december 2012 fastlagt kommissoriet for strukturanalysen. Kommissoriet kan ses under "Se også".

Siden vedtagelsen af kommissoriet har Regeringen i januar 2012 igangsat en analyse af strukturreformen, med bl.a. det formål at evaluere, om de mest specialiserede tilbud skal ligge i kommunerne. Endvidere gennemfører Direktionen i 2012 et generelt organisationstjek i Herning Kommune. Her sættes der fokus på den administrative organisering af det specialiserede socialområde mellem forvaltningerne Børn og Unge og Social, Sundhed og Beskæftigelse. Udfaldet af regeringens evaluering og organisationstjekket kommer til at indgå i strukturanalysen, og det forventes, at der er en endelig afrapportering i januar/februar 2013.

Det er et centralt element i strukturanalysen, at der skal ske inddragelse af relevante borgere, brugere, faglige organisationer, decentrale og centrale ledere. Der er d. 14. juni 2012 afholdt indledende innovationsworkshop med deltagelse af ledere på området. Det er forventningen, at der frem til afslutningen af strukturanalysen skal afholdes mindst tre fremtidsværksteder, hvor relevante interessenter skal komme med deres bud på, hvordan den ideelle organisation ser ud. Der vil således blive inddraget borgersynspunkter løbende.

Plancher og output af workshoppen kan ses under "Se også".

Siden er opdateret den 6. august 2012
Sideansvarlig: Ejnar Tang, Handicapafdelingen
Ris og ros til siden?

Ris og ros til siden?

Mangler du oplysninger på siden, er der fejl eller er siden god og brugbar? Så vil vi meget gerne høre din mening.

Udfyld og send nedenstående formular. Din mening vil blive brugt i vores løbende arbejde med at forbedre herning.dk.

Bemærk at alle felter skal udfyldes.

Kontakt

Social, sundhed og beskæftigelse
Handicap og Psykiatri
Torvet 5

Tlf.: 96 28 43 41
E-mail: hopet@herning.dk
Kontaktperson
Ejnar Tang