Herning Kommune
A-Å
Sitemap
Dansk
English
Deutsch

Den gode busterminal

Den gode busterminal
Herning by skal have en ny kombineret terminal for bybusser og regionalbusser ved Banegårdspladsen. I den forbindelse afvikler Herning Kommune en konkurrence, som skal give svar på udformning af den fremtidige by- og regionalbusterminal. Konkurrencen forventes udskrevet og afviklet i løbet af 2012.

Omfattende analyse

Herning Kommune har i perioden fra årsskiftet 2010 til udgangen af september måned 2010 gennemført en omfattende analyse af området ved Banegårdspladsen i Herning.

Analysen har til formål at skabe det bedst mulige grundlag for det videre arbejde med udviklingsplanen for Banegårdspladsen - en udviklingsplan, der inden for en overskuelig årrække gerne skal resultere i en helt ny terminal for den sammenlagte afvikling af både by- og regionalbus trafikken i Herning.

Støtte fra Fremkommelighedspuljen

Med støtte fra Trafikstyrelsens ’Fremkommelighedspulje’ har Herning Kommune i samarbejde med DSB og Midttrafik været i stand til at gennemføre undersøgelser og analyser, som er uundværlige for det videre arbejde med udviklingsplanens ambition om at skabe de bedste vilkår for den offentlige trafik, til glæde for de mange passagerer og bymiljøet omkring Banegårdpladsen.

Som led i analysen er der blevet udført en undersøgelse med passager- og trafiktællinger til kortlægning af rejsemønstret for rejsende og pendlere til og fra Banegårdspladsen, samt en trafik- og byrumsanalyse, der skal ligge til grund for udviklingsplanens næste fase, der indeholder selve konkurrencen.

Siden er opdateret den 5. marts 2012
Sideansvarlig: Charlotte Sørensen, By, Erhverv og Kultur
Ris og ros til siden?

Ris og ros til siden?

Mangler du oplysninger på siden, er der fejl eller er siden god og brugbar? Så vil vi meget gerne høre din mening.

Udfyld og send nedenstående formular. Din mening vil blive brugt i vores løbende arbejde med at forbedre herning.dk.

Bemærk at alle felter skal udfyldes.