Sundhedspolitik
Kommunens Sundhedsvision handler om at satse på en nyskabende og livsglad tilgang til sundhedsindsatsen med udvikling af unikke sundhedstilbud, der gør en forskel.
Kreativ og aktiv indsats
Herning Kommune ønsker med denne Sundhedspolitik at understøtte en kreativ og aktiv kommunal sundhedsindsats.
Sunde rammer for hverdagslivet skal udvikles i et samarbejde med andre sundhedsaktører samt frivillige foreninger og virksomheder.
Sundhed for alle
Livskvalitet og folkesundhed skal fremmes for alle borgere samtidig med, at der sættes særligt fokus på udsatte grupper med henblik på at mindske social ulighed i sundhed.
Sundhed opfattes i Herning Kommune som langt mere end fravær af sygdom og svækkelse. ”Sundhed” er af WHO defineret som ”en tilstand af fysisk, psykisk og social velbefindende”. Denne brede opfattelse af ”sundhed” ligger til grund for Sundhedspolitikken.