Bibliotekspolitik
På biblioteket kan man mødes med andre, få hjælp til lektierne, låne digre værker til studiet eller billedbøger til højtlæsning, lytte til musik, få inspiration til lystlæsning, undervisning i at bruge internettet og meget, meget mere.
Biblioteket udgør en hjørnesten i kommunens demokratiske, kulturelle og sociale liv. Hér kan
Informationer og informationsspecialister
Bibliotekets særlige ekspertise ligger i, at man her har adgang til mange informationer, og at personalet er specialister i at søge og formidle dem. Derfor er biblioteket det sted, alle borgere kan benytte for at finde svar på livets store og små spørgsmål og få faglig vejledning til at finde den viden, man har brug for i sine studier, på arbejdet eller privat.
Skal gøre en forskel for borgerne
Bibliotekspolitikken tager udgangspunkt i, at biblioteket skal gøre en forskel for alle borgere i Herning kommune – hvad enten man er gammel eller ung eller midtimellem, bor i byen eller på landet, har svært ved at læse, elsker at gennemtrevle tykke murstensromaner eller helst vil finde sine informationer på internettet. Biblioteket har et tilbud om læring og kulturelle oplevelser til alle.