Centerplan for Gullestrup
Planværksted
Arbejdet med et nyt centerområde i Gullestrup ligger i forlængelse af masterplanen for Gullestrup (se masterplanen hér), som blev politisk vedtaget i marts 2007.
I forbindelse med planlægningen af det nye centerområde blev der i august 2007 afholdt et såkaldt Planværksted.
Planværkstedet forløb over fire dage, hvor der er i samarbejde mellem lokale borgere, planlæggere fra COWI og Herning Kommune blev arbejdet med forskellige modeller for et fremtidigt centerområde. Forløbet udmundede i tre forskellige planforslag, som blev præsenteret på et afsluttende borgermøde den 16. august 2007. På mødet var der en god debat og der blev udvekslet mange gode synspunkter.
Planværkstedet og de tre planforslag er led i en længere planlægningsproces. Forslagene skal danne baggrund for det videre arbejde med lokalplan/lokalplaner for området.
Materialet fra Planværkstedet og de tre planforslag kan ses hér.