Redegørelse til Udviklingsrådet
Som et led i kommunalreformen er der oprettet udviklingsråd til at følge og drøfte udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet. Rådene er oprettet for perioden 1. januar 2007 til udgangen af 2010.
Kommunerne skal inden 1. marts 2010 sende redegørelser for tilbud til børn og unge, tilbud til voksne samt specialundervisning til Udviklingsrådet.
Herning Kommune sender redegørelserne i høring i Handicaprådet og brugerorganisationer i kommunen, jfr. § 2, stk. 3 i Bekendtgørelse nr. 162 af 10. marts 2006.