Herning Kommune
A-Å
Sitemap
Dansk
English
Deutsch

Besparelser på bybusdriften

Bybus ved Bybusterminalen

Byrådet har besluttet at reducere bybusdriften. Konsekvensen er, at der kommer færre afgange om aftenen og søndag formiddag. Det vil bl.a. få betydning for de ungdomsskoleelever, som tager bybusserne hjem efter undervisning.

Konsekvenser for kunderne

For at overholde de økonomiske rammer for 2011 er det nødvendigt, at foretage en reduktion i køreplanen for bybusserne i Herning.

En grundig analyse viser, at de ruteafgange som ligger om aftenen og søndag morgen har færrest passagerer. Derfor har man valgt at nedlægge disse, så de tidspunkter på døgnet, hvor der er flest passagerer, kan friholdes. 

En begrænsning i antallet af busafgange om aftenen og søndagen har dog en række ulemper. Dels bliver det sværere for borgerne at benytte bybusserne i forbindelse med aftenundervisning og en række kulturelle tilbud, da disse ofte slutter senere end busdriften. Og dels vil mange ungdomsskoleelever blive ramt, da de ikke længere kan benytte bybusserne hjem efter undervisningen.

Færre afgange om søndagen gør det også vanskeligt at benytte bybusserne i en samlet rejse med tog/busser.

Det fremtidige tilbud

I juni 2010 blev der indført et nyt bybusnet, som skulle skabe forbedringer i form af et mere forståeligt rutenet. Ændringen af busnettet har medført mange kritiske henvendelser fra brugerne, og derfor vil køreplanerne nu blive ændret igen. 

I den kommende planlægning indgår også de besparelser, som er nødvendige. Køreplanlæggerne ved Midttrafik vil komme med et forslag, der opfylder de økonomiske betingelser og samtidig er mest skånsomt overfor brugerne. Denne nye køreplan forventes at kunne træde i kraft i begyndelse af januar 2011.

Udviklinge i den kollektive trafik

Igennem flere år er der sket en tilbagegang i den kollektive trafik på landsplan. Bybusserne i Herning har dog nogenlunde holdt sit passagertal, indtil indførelsen af den nye køreplan i juni.

På landsplan ser det ud til, at udviklingen nu er ved at vende. Regeringen har også fokus på området med en aftale om en grøn transportpolitik, som skal begrænse biltrafikken og flytte transporten over til de ”grønne” områder: kollektiv trafik og cyklisme.

Fakta

  • Besparelsen på bybusnettet udgør årligt 700.000 kr.

 

Siden er opdateret den 1. december 2010
Sideansvarlig: Edith Blynning, Vej og Trafik
Ris og ros til siden?

Ris og ros til siden?

Mangler du oplysninger på siden, er der fejl eller er siden god og brugbar? Så vil vi meget gerne høre din mening.

Udfyld og send nedenstående formular. Din mening vil blive brugt i vores løbende arbejde med at forbedre herning.dk.

Bemærk at alle felter skal udfyldes.