Handicap
Nytækning og stram økonomistyring kendetegner udviklingen på handicap- og psykiatriområdet.Indsatsen på handicap- og psykiatriområdet retter sig mod voksne som er udviklingshæmmede, senhjerneskadede, fysisk handicappede, autister, misbrugere samt personer, som har psykiske problemer eller på andre måder er udsatte. Desuden har man tilbud til personer med tale- høre- og synsvanskeligheder.
Fastlagt serviceniveau
Et af indsatsområderne i 2011 er visitationen, som bliver udbygget og forfinet, så tildelingen af sociale ydelser til handicappede og andre udsatte voksne sker ud fra et fastlagt serviceniveau. Det vil både gøre det lettere at styre udviklingen og økonomien på området.
Nytænkning og værdiskabelse
Udgifterne på handicap- og psykiatriområdet skal være i balance. Derfor vil borgerne opleve en række forandringer i serviceniveauet til næste år. Ændringer, som er udtryk for både nytænkning og et ønske om at skabe en række tilbud, som giver værdi for borgerne. Derfor vil brugerne af de forskellige tilbud på handicap- og psykiatriområdet både opleve nye tiltag og se gamle tilbud lukke ned.
Tilbud som lukker
Omprioriteringen af midlerne i 2011 får konsekvenser for følgende tilbud:
- Solsikken nedlægges, dog bibeholdes en stilling til samværs- og aktivitetsopgaver
- Afdelingen "Udeholdet" på Daghjemmet Virkelyst nedlægges
- Birkelund Jobtræning / jobafklaring nedlægges
- Recovery Center Herning nedlægges
- Tilskuddet til Trivselsværkstedet v/ Blå Kors Varmestue bortfaldet og tilbuddet nedlægges
- Halvvejshuset v/ Misbrugscenter Herning lukker
- Værestedscafé på Skiftesporet lukker
De øvrige serviceforringelser vil primært kunne ses i form af nednormeringer og skærpede krav til bevillinger af sociale ydelser.
Fakta
- Antal beskæftigede: ca. 975
- Boliger: 260 boliger
- Pladser på beskæftigelsestilbud: 750 pladser.
Tilmeld kommuens nyhedsbrev
Hvis du gerne vil modtage de nye historier lige, når de udkommer, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet.