Ny skolestruktur
På skoleområdet er der vedtaget 2 beslutninger ang skolestrukturen - med afsæt i henholdsvis "12 årsanalysen" og "Midtbyanalysen".
Der er dels tale om strukturtilpasninger ved nedlæggelse af Vind og Fasterholt Skoler og dels tilpasninger af skolernes funktioner i Herning By og nærliggende skoler. I Budgetforliget er der afsat 10,3 mio. kr. til understøttelse af disse tilpasninger i form af tilbygninger, lokaleindretninger samt flyttelogistik.
Det er tale om et omfattende arbejde, der berører 19 skoler. Hovedelementerne i arbejdet med rokaden indeholder blandt andet flytning af personale, information af elever og forældre, nyvalg til skolebestyrelser, ændrede ruter til elevtransport, tilbygninger på Herningsholmskolen og Hammerum Skole samt en stribe lokaletilpasninger.
Hele processen skal være klar til efter sommerferien 2011.