Herning Kommune
A-Å
Sitemap
Dansk
English
Deutsch

Børn og Unge

Illustration Børn og Unge
Økonomisk balance skal sikre rammen om en tryg opvækst. Byrådet har vedtaget en sammenhængende børnepolitik, der slår fast, at alle børn og unge i Herning Kommune har krav på en tryg opvækst og en sammenhængende hverdag.

Som kommune har vi fokus på det enkelte barns potentiale og kompetencer – og på at ruste barnet til at kunne begå sig i uddannelsessystemet, arbejdslivet og som borger i samfundet.

Balance i budgettet

Økonomisk set har der gennem nogle år været en udfordring på Børn- og Ungeområdet, hvor der er blevet brugt flere penge end der var sat af i budgetterne. Den situation er der taget hånd om med budgettet for 2011. Det betyder blandt andet, at samtlige daginstitutioner i 2011 skal spare på driften, at der bliver reduceret i antallet af medarbejdere i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og at den ene af kommunens to børn- og ungelæger er sagt op.

Nye veje

Samtidig bliver 2011 også et år med udvikling på en lang række områder. Projekt ”Knæk Kurven” fortsætter med det mål, at flere børn skal kunne rummes i den almindelige folkeskole og færre vil få brug for specialtilbud. En stor skolekabale skal skabe bedre rammer og sammenhæng på folkeskoleområdet fra august 2011. En analyse af daginstitutionsområdet vil komme med nye bud på, hvordan området bliver både fagligt og økonomisk styrket. Og byggerierne af nye skoler i Tjørring og Snejbjerg skrider også i 2011 planmæssigt frem.

Fakta

  • Herning Kommune har 21.097 borgere under 18 år.
  • 1261 dagplejebørn og 8494 børn fordelt i 69 daginstitutioner, 10 SFO-er og en privat børnehave
  • Antallet af folkeskoler falder i august 2011 fra 37 til 34, når skolerne i Vind og Fasterholt lukker. Samtidig bliver kommunens samlede 10. klasses tilbud, UC10, og Sønderagerskolen som distriktsskole til én ny, samlet skole for overbygningselever som led i en stor skolekabale.
  • Hver folkeskoleelev modtager i alt 10.560 lektioners undervisning fra første dag i 0. klasse til sidste skoledag i 9. klasse.

Tilmeld kommunens nyhedsbrev

Hvis du gerne vil modtage de nye historier lige, når de udkommer, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev.

Siden er opdateret den 4. november 2010
Sideansvarlig: Lene Sejerkilde, Kommunikation
Ris og ros til siden?

Ris og ros til siden?

Mangler du oplysninger på siden, er der fejl eller er siden god og brugbar? Så vil vi meget gerne høre din mening.

Udfyld og send nedenstående formular. Din mening vil blive brugt i vores løbende arbejde med at forbedre herning.dk.

Bemærk at alle felter skal udfyldes.

Kontakt

Økonomi, Personale og Borgerservice
Koncern Økonomi
Rådhuset, Torvet
7400 Herning

Kontaktperson
Thomas Herskind
Tlf.: 96 28 22 30
E-mail: okkth@herning.dk