Årsskrift 2009
Herning Kommune udgiver hvert år et årsskrift, som i ord og billeder går bag om de tørre tal i kommunens regnskab.
I årsskriftet kan du læse om nogle af årets mange aktiviteter, som gør kommunen til et godt sted at leve, bo, studere, arbejde og drive virksomhed.
Borgerne i centrum
Borgerne er i centrum, hvad enten det handler om erhverv, uddannelse, beskæftigelse, turisme, fritidsliv, kultur eller de sociale- og sundhedsmæssige tilbud. Historierne handler om håb, udvikling, samarbejde og kreativitet. - Ofte på tværs af de forskellige fagområder og befolkningsgrupper.
En fælles vision
De mange små og store fortællinger i årsskriftet understøtter Byrådets vision for Herning Kommune om at være en ung by, et regionalt kraftcenter, en levende by, en by med et attraktivt og veldefineret bynetværk samt Borgernes Herning.
Set og sket i 2009
I årsskriftet for 2009 kan du blandt andet læse om, hvordan skoleelever og erhvervsliv skaber udvikling sammen. Vi kommer også en tur ud til den grønne landsby i Studsgård, hvor ønsket om at skabe et mere miljørigtigt samfund er en daglig udfordring for landsbyens beboere. Og Mads fortæller om, hvordan et nyt behandlingsprogram for børn og unge med adfærds- og følelsesmæssige problemer har hjulpet ham ud af et stofmisbrug og væk fra en begyndende kriminel løbebane.