Herning Kommune
A-Å
Sitemap
Dansk
English
Deutsch
Kommunenyheder som RSS

15.R4.1 Holing Sø, Gullestrup

Offentligjort:02-06-2010 Lokalplan:Se lokalplan
Indsigelsefrist:- Lokalplankort:Se kort
Vedtaget:20-04-2010 Miljøvurdering:-

Formål

Lokalplanens formål er at give mulighed for at etablere Holing Sø til brug for fritidsformål i form af et internationalt rostadion.

Arealet syd for søen udlægges til promenade langs søen samt et blandet område til fritidsformål, bolig og erhverv. Dette areal skal rumme landanlæggene til rostadion. Det er intentionen, at det med en blanding af forskellige funktioner bliver et levende og dynamisk område. Denne lokalplan opsætter nogle overordnede rammer for området, og der skal udarbejdes en mere detaljeret lokalplan, før denne del af området kan bebygges.

Nord for søen udlægges et boligområde med mulighed for åben–lav, tæt–lav samt sokkel- og etagehusbebyggelse.

Område

Området er beliggende i Hernings nordlige del mellem Tjørring og Gullestrup.

Mod øst afgrænses området af Gullestrupvej, mod syd af Vesterholmvej, mod vest af Rosenholmkvarteret og den nye planlagte skole i Tjørring. I den østlige del af lokalplanområdet afgrænses det mod nord af Gullestrup Kirke og boligområderne Egebakken og Skovbakken, mens det i den vestlige del på tidspunktet for lokalplanens udarbejdelse afgrænses af åbent landbrugsland. Det er en del af den øvrige planlægning for Holingområdet, at der skal placeres en golfbane i dette område.

Siden er opdateret den 9. oktober 2012
Sideansvarlig: Jette Nielsen, By, Erhverv og Kultur
Ris og ros til siden?

Ris og ros til siden?

Mangler du oplysninger på siden, er der fejl eller er siden god og brugbar? Så vil vi meget gerne høre din mening.

Udfyld og send nedenstående formular. Din mening vil blive brugt i vores løbende arbejde med at forbedre herning.dk.

Bemærk at alle felter skal udfyldes.