Herning Kommune
A-Å
Sitemap
Dansk
English
Deutsch

Nyt værktøj til overvågning af arbejdsmarkedet

Herning Kommune har handlet korrekt som tilsynsmyndighed i sagen om opkrævning af spildevandsafgift ved slagteriet Danish Crown.

Jobcenter Herning får nu mulighed for at målrette indsatsen for at finde job til de ledige.

27. januar 2012

Jobcenter Herning kan nu følge virksomhedernes forventninger til beskæftigelsen endnu bedre end før.

Jobcenter Herning får nu mulighed for at målrette indsatsen for at finde job til de ledige. Et nyt prognoseværktøj gør det nemlig muligt at overvåge udviklingen på arbejdsmarkedet.

- Med prognoseværktøjet får Beskæftigelsesafdelingen på et meget tidligt tidspunkt et godt kendskab til de lokale virksomheders forventninger til udviklingen i beskæftigelsen. Dermed får Jobcentrets konsulenter endnu bedre forudsætninger for at målrette vejlednings- og beskæftigelsesindsatsen, fortæller formanden for Beskæftigelsesudvalget og Det Lokale Beskæftigelsesråd, Ingelis Sander (V).

Forsigtig optimisme
Ifølge udvalgsformanden er prognoseværktøjet stadig i opstartsfasen, men der er i øjeblikket indgået aftale med 120 virksomheder, som fire gange årligt rapporterer om den forventede udvikling i beskæftigelsen på henholdsvis 3 og 12 måneders sigt.

De første prognoser viser, at på tre måneders sigt forventer virksomheder et fald i beskæftigelsen på 0,9 % målt i forhold til beskæftigelsen i november 2011.

På 12 måneders sigt forventer virksomhederne en stigning i beskæftigelsen på ca. 1,3 % i forhold til november 2011.

De rette kompetencer til rette tid
Udvalgsformand Ingelis Sander er meget glad for det tætte samarbejde med virksomhederne om overvågningen af udviklingen på det lokale arbejdsmarked.

- Beskæftigelsespolitikkens fornemmeste opgave er at sikre, at virksomhederne har adgang til de rette kompetencer til rette tid. Med virksomhedernes løbende indrapporteringer får vi bedre muligheder for at løse denne opgave, siger hun.

Også Erhvervsrådets repræsentant i Det Lokale Beskæftigelsesråd, Mette Gottlieb, er begejstret for prognoseredskabet.

- Vi vil gerne gå et spadestik dybere i vores område. Hvis vi kender virksomhedernes forventninger til fremtiden, kan vi bedre sætte ind med nogle strategiske tiltag, siger hun.

Prognoseværktøjet anvendes i Herning og Ikast-Brande kommuner. De samlede resultater kan ses på hjemmesiden for Det Lokale Beskæftigelsesråd i Herning Kommune: www.lbr-herning.dk.