Grønne Råd
Herning Kommune har to grønne råd: Grønt Råd, som koordinerer det grønne arbejde i kommunen og Grønt Råd på daginstitutionerne, som er et erfaringsudvekslingforum.
Grønt Råd
Rådets formål er at skabe lokal forankring, drøfte, rådgive, koordinere samt formidle ideer og projekter. Rådet arbejder desuden med grønne partnerskaber i kommunen. Rådets medlemmer repræsenterer interessenter og brugere af kommunens grønne områder.
Grønt Råd rådgiver Teknik og Miljø-forvaltningen og de politiske medlemmer i Teknik- og Miljøudvalget om spørgsmål og projekter, som vedrører: Grønne partnerskaber, natur- og miljøprojekter, friliftsliv samt natur- og miljøformidling. Rådet medvirker desuden, når der skal udarbejdes lokalt forankrede natur- og miljøforvaltningsprojekter i Herning Kommune.
Grønt Råd vejleder også ansøgere og anbefaler projekter inden for den aftale, der er indgået om lokale grønne partnerskaber mellem: KL, Miljøministeriet, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet. Se mere om muligheden for at søge tilskud i kolonnen "Se også".
Et andet centralt emne for Grønt Råd er naturpolitikken, dens indhold, planer og projekter.
Du kan se mødereferaterne under "Se også"
Grønt Råd på daginstitutionerne
Det grønne Råd for Herning Kommunes daginstitutioner arbejder for at skabe en grøn hverdag i institutionerne. Medlemmerne af rådet udveksler erfaringer og giver tip og henter inspiration hos hinanden. Der er i øjeblikket 17 daginstitutioner med i arbejdet. Rådet er åbent for alle interesserede institutioner og dagplejere i Herning Kommune.
Tilmelding til daginstitutionernes grønne råd kan ske til: Grøn guide Winnie Post. Den grønne guide er sekretær for rådet og udsender 6 gange årligt et grønt nyhedsbrev til daginstitutioner og dagplejere.