Ørnhøj
Ørnhøj er en aktiv landsby i den vestlige del af Herning Kommune – tæt på Hovedvej 11 og Trehøjevej, hvilket betyder 15-20 minutters kørsel til Holstebro og Herning.
Altid liv i byen
Vi har velfungerende plejehjem, skole, skolefritidsordning og Børnehave, samt et antal dagplejere. Købmanden, der altid har åbent, betyder sammen med hotellet, bodegaen/pizzariaet, bankerne, blomsterforretningen, frisørerne og tankstationen, at der altid er liv i byen.
Derudover har vi en række selvstændige erhvervsdrivende og 2 fabrikker der beskæftiger cirka 100 mennesker.
Aktive foreninger
Ørnhøj er kendt for sine mange aktive foreninger indenfor alle mulige forskellige interesseområder - senior-klubben, idrætsforeningen og fodboldklubben hører hjemme på sportspladsen og i Ørnhøj Hallen. Hallen, der bliver flittigt brugt, er netop blevet udvidet med en minihal og et motionscenter.
Sidst men ikke mindst, ligger vi i et naturskønt område tæt på hede og skov, samt Præstbjerg Naturcenter.
Indbyggertal: 690