Herning Kommune
A-Å
A-Å
Dansk
English
Deutsch

Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø

Herning Kommune prioriterer arbejdsmiljøet højt. Vi ved, at et velfungerende arbejdsmiljø - og dermed høj trivsel - har stor betydning for at rekruttere og fastholde dig som medarbejder.

Arbejdsmiljøindsatsen sker med afsæt i din oplevelse og forståelse af hvad trivsel er for dig og for din lokale arbejdsplads i Herning Kommune.

Arbejdsmiljøhåndbogen

For det lokale arbejdsmiljøarbejde er Arbejdsmiljøhåndbogen et vigtigt omdrejningspunkt. I Arbejdsmiljøhåndbogen findes vejledninger, anbefalinger, værktøjer og nyttige links omkring arbejdsmiljøet og hvilke rammer og muligheder vi arbejder efter i Herning kommune. Du kan dermed selv holde dig orienteret og bringe arbejdsmiljøet i spil på din arbejdsplads.

Arbejdsmiljøhåndbogen er også central for vores arbejde i MED-udvalget, hvor ledere og medarbejdere sammen udvikler og handler på arbejdsmiljørelaterede spørgsmål på arbejdspladsen.

Arbejdsmiljøudvalget (AMU) varetager det overordnede strategiske arbejdsmiljøarbejde. AMU drøfter og igangsætter løbende tiltag, som forbedrer rammer og muligheder for, at man lokalt kan fremme et godt og sikkert arbejdsmiljø.

Anskuer trivselsbegrebet bredt

AMU har for tiden særlig fokus på trivsel. Vi anskuer trivselsbegrebet bredt, og arbejder med trivsel med afsæt i følgende overskrifter:

  • Fysisk og psykisk arbejdsmiljø
  • Forebyggelse og sundhedsfremme
  • Kvalitet og effektivitet
  • Et udviklende og godt arbejde

Arbejdsmiljøarbejdet er administrativt/organisatorisk forankret i Koncern HR. Her er blandt andet ansat 2 arbejdsmiljøkonsulenter, som rådgiver arbejdspladserne i Herning Kommune om arbejdsmiljøforhold.

Siden er opdateret den 14. oktober 2009
Sideansvarlig: Claus Mikael Eriksen, HR Udvikling
Ris og ros til siden?

Ris og ros til siden?

Mangler du oplysninger på siden, er der fejl eller er siden god og brugbar? Så vil vi meget gerne høre din mening.

Udfyld og send nedenstående formular. Din mening vil blive brugt i vores løbende arbejde med at forbedre herning.dk.

Bemærk at alle felter skal udfyldes.

Kontakt

HR Udvikling
Rådhuset, Torvet
7400 Herning

Kontaktperson
Afdelingsleder
Bo U. Bertelsen
Tlf.: 96 28 26 62
E-mail: hrubb@herning.dk